Rådsmøde transport- og telekomm.-delen 27-28/6 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1402)
transportministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport- og telekommunikationsministre – telekommunikationsdelen) den 27.-28. juni 2001 – vedlægges IT- og Forskningsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
|
IT- og Forskningsministeriet
Sagsnr. 27925 Dok-id. 97113 FSKT 0091 |
Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:
TELEKOMMUNIKATION
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester - KOM(2000) 392
- Fælles holdning s. 2
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor - KOM(2000) 385
- Fælles indstilling s. 6
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab - KOM(2000) 407
- Fælles indstilling s. 9
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af internettopdomænet ".EU" - KOM(2000) 827
- Fælles indstilling s. 12
- Kommissionens meddelelse om indførelse af mobilnet af tredje generation i EU: Status og vejen frem – KOM(2001) 141
- Information ved Kommissionen s. 16
- Kommissionens meddelelse om informations- og netværkssikkerhed
- Præsentation ved Kommissionen s. 20
Dagsordenens punkt 1
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester
- KOM (2000) 392
- Fælles holdning
Resumé:
Direktivforslaget indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder forslag til regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse af faste kred sløb.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Forslaget er baseret på traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at de eksisterende direktiver som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling trænger til en ajourføring og modernisering, således at udbudet af forsyningspligtydelser og bruger- og forbrugerrettigheder fortsat sikres.
Direktivets overordnede formål er at sikre, at der i hele Fællesskabet udbydes elektroniske kommunikationsnet og –tjenester af tilstrækkelig høj kvalitet baseret på effektiv konkurrence og reelle valgmuligheder. Ved forsyningspligt forstås ifølge forslaget, at brugere, der anmoder herom, til en rimelig pris skal kunne få en tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted. Tilslutningen til det offentlige telefonnet b& ;r være af en kvalitet, der understøtter såvel tale- som datakommunikation med mulighed for adgang til internettjenester.
Forsyningspligtens omfang og kvalitet skal sikres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Der skal desuden tages særlige hensyn til handicappede og andre grupper med særlige behov.
Brugernes og forbrugernes interesser og rettigheder foreslås også reguleret og sikret. Således skal de nationale tilsynsmyndigheder jævnligt foretage markedsanalyser med efterfølgende mulighed for indgreb over for virksomheder, der forvrider konkurrencen.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der er indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var følgende bemærkninger til forslaget:
Tele Danmark giver udtryk for, at bestemmelsen om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udpegede virksomheder at tilbyde særlige takstvilkår eller –ordninger til grupper med særlige behov, samtidig med at disse kan suppleres af andre tjenester på markedsvilkår, kan medvirke til at skævvride markedet. Tele Danmark foreslår, at det nuværende forslag om en markedsanalyse af tilrådighedsstillelsen af fast sløb inden for et år efter direktivet er trådt i kraft ændres til umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.
Mobilix er enig med Kommissionen i, at universelle serviceydelser ikke nødvendigvis skal begrænses til de nationale områder i hvert medlemsland. Telia finder, at bestemmelserne om slutbrugerprisregulering er ganske vidtgående og unødvendig, og er desuden forundret over, at pligtsubjekterne kan være andre end de udpegede forsyningspligtudbydere.
Dansk Handel & Service finder, at de nationale teleregulatører kun bør kunne afvige fra EU-reguleringen, når de efter grundige undersøgelser kan dokumentere, at der ikke er behov for forsyningspligtregulering af enkelte områder. Således er Dansk Handel & Service glade for, at Kommissionen har undladt at regulere oplysninger om samtalens varighed og pris umiddelbart efter opkaldet. Endelig ser Dansk Handel & Service positivt på ; bestemmelserne om, at de nationale teleregulatører kan undlade at anvende bestemmelserne, da der er tale om vidtgående krav, som nemt kan virke ødelæggende for nye teleselskaber – og dermed skævvride konkurrencen.
De Samvirkende Invalideorganisationer finder det uklart, hvorvidt forslaget vil forhindre en ændret organisering af forsyningspligtsydelserne.
Det Centrale Handicapråd har noteret, at direktiverne synes at udvide rammerne for forsyningspligten, således at der ikke synes at være nogen EU-regulatorisk begrundelse for at opretholde den meget snævre danske forsyningspligt på handicapområdet.
Dansk Blindesamfund kritiserer direktivet for ikke i tilstrækkeligt høj grad at ligestille handicappede på alle områder og fuldt ud kunne drage nytte af den teknologiske udvikling. Desuden opfordrer Dansk Blindesamfund til, at specielle tiltag skal kunne udformes under hensyntagen til nationale forhold og i samarbejde med relevante nationale aktører.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen anfører i forslagets betragtninger, at målsætningen om at skabe en harmoniseret ramme for forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
Tidligere forelæggelser
Sagen har første gang været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000. Sagen er sidst forelagt Folketingets Europaudvalg ved sam lenotat af 21. marts 2001 forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001.
Dagsordenens punkt 2
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for
den elektroniske kommunikationssektor
KOM (2000) 385
- Fælles indstilling
Resumé:
Forslaget erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor.
Det er hensigten, at dette direktivforslag skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at det nugældende direktiv alene retter sig mod telesektoren, hvilket som følge af den elektroniske og teknologiske udvikling ikke er tilstrækkeligt til opretholdelsen af et højt databeskyttelsesniveau, herund er beskyttelse af privatlivets fred, som er et af Kommissionens erklærede mål. Det er derfor fundet nødvendigt at indføre regler, som omfatter alle elektroniske kommunikationstjenester.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Hensigten med direktivforslaget er således ikke at gennemføre større ændringer i indholdet af det nugældende regelsæt, men derimod hovedsageligt at opdatere og tilpasse bestemmelserne til den teknologiske udvikling. Et hovedprincip er at indføre regler, som er teknologineutrale, hvorved forstås, at der ikke må ske favorisering af specifikke teknologier, og at forbrugerne og brugerne skal sikres et ensartet beskyttelsesniveau uafh&ae lig;ngig af teknologivalg.
Der indføres en ny bestemmelse, som regulerer det forhold, at det er muligt at lokalisere og følge en mobilbrugers position meget præcist også udover, hvad der er nødvendigt for at transmittere selve kommunikationen ("trafik data"). Disse "lokaliseringsdata" må kun registreres i anonymiseret form eller efter indhentelse af samtykke fra den berørte person. Samtykket kan i øvrigt til enhver tid tilbagekaldes vederlagsf rit.
Bestemmelsen vedrørende abonnementsfortegnelser er udover den naturlige ændring til " elektroniske abonnementsfortegnelser" blevet strammet op derved, at det tilføjes, at der skal oplyses om mulige anvendelser af de givne oplysninger i fortegnelserne baseret på elektroniske søgefunktioner, ligesom det skal være gratis at vælge ikke at få medtaget personlige oplysninger.
Denne ændring skal ligesom den nye bestemmelse ses som et led i Kommissionens grundliggende opfattelse af, at der er behov for en skærpet beskyttelse af brugerne af elektroniske kommunikationstjenester over de åbne netværk så som Internettet, idet oplysninger spredes hurtigt. Derfor fremhæves det i de indledende bestemmelser, at der indføres en skærpet informationspligt for udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester.< /P>
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der er indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Mobilix, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Generelle bemærkninger:
IT-Brancheforeningen forholder sig skeptisk til forslaget og mener, at man bør afvente revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), der efter planen vil finde sted i 2001.
Specifikke bemærkninger:
IT-Brancheforeningen mener, at der er tale om ret vidtgående særregulering for personlige data i forbindelse med elektronisk kommunikation. IT-Brancheforeningen finder i stedet, at kræfterne skal koncentreres om det nuværende, horisontale direktiv (95/46/EC), som regulerer behandlingen af borgeres personlige data. Dette generelle direktiv skal under de normale EU-procedurer revurderes i 2001. Derfor anbefaler IT-Brancheforeningen, at m an benytter revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv i 2001 til at vurdere, om der fortsat er behov for særlige sektorkrav på IT- og teleområdet, eller om udbyderne af elektroniske tjenester allerede i vid udstrækning af markedsmæssige årsager har implementeret hensigtsmæssige procedurer for behandling af personrelaterede data.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering om databeskyttelse.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for databeskyttelse af elektronisk kommunikation kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været nævnt i samlenotat af 22. september forud for rådsmøde 3. oktober 2000 og i samlenotat af 7. december 2000 forud for rådsmøde 22. december. 2000.
Dagsordenens punkt 3
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab
- KOM(2000) 407
- Fælles indstilling
Resumé:
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens "Grønbog om radiospektrumpolitik set i sammenhæng med Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU" fra december 1998. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politik inden for omr& aring;derne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling.
Den oprindelige Tjenestemandsgruppe for radiospektrumpolitikken (under ledelse af formandskabslandet) er slettet efter anbefaling fra Rådets Juridiske Tjeneste. Der er enighed om, at opgaverne, som gruppen skulle have drøftet (formuleringen, forberedelsen og implementeringen af Fællesskabets frekvenspolitik) mest hensigtsmæssigt kan overføres til et kommissionsudvalg, som nedsættes i henhold til beslutningen.
Baggrund og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens "Grønbog om radiospektrumpolitik set i sammenhæng med Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU" fra december 1998.
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelværk for frekvenspolitikken i Fællesskabet.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling.
Forslaget indebærer bl.a. nedsættelse af et rådgivende organ på EU niveau (under ledelse af formandskabslandet) til drøftelse strategiske spørgsmål i relation til formuleringen, forberedelsen og implementeringen af Fællesskabets frekvenspolitik. I det foreliggende reviderede forslag er tilvejebringelse af dette rådgivende organ, kaldet Tjenestemandsgruppen for Spektrumpolitik (SOG -"Senior Official Radio Spectrum Policy Group"), sle ttet efter anbefaling fra Rådets Juridiske Tjeneste. Der er enighed om, at de nævnte opgaver i SOG mest hensigtsmæssigt kan overføres til et kommissionsudvalg, der i øvrigt nedsættes i henhold til beslutningen.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om beslutningsforslaget foreligger ikke.
Dansk høring
IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der er følgende bemærkninger til forslaget:
Mobilix ser frem til Kommissionens forslag om at skabe et politisk grundlag for at kunne tage fat på den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i EU.
Dansk Handel & Service finder, at udgangspunktet for fordelingen af frekvenser alene bør være hensynet til konkurrencen og frekvenseffektiviteten. I lyset af mediekonvergensen skal der i et vist omfang også tages højde for frekvenser til broadcast formål, men det må forventes, at behovet for frekvenser i denne sammenhæng bliver mindre i de kommende år. Det offentliges brug af frekvenser bør i stigende grad tilpasses mangl en på frekvenser, og man bør søge markedsløsninger på en større del af det offentliges kommunikationsbehov fremfor at arbejde med egne løsninger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Forslaget lægger op til en større koordinering af de nationale standpunkter, dog ikke således, at EU aktiviteter generelt skal erstatte nationale aktiviteter på området. Det er således et af principperne, at reguleringen skal være enkel, og at regler skal håndhæves så tæt på markedet som muligt. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om proportionalitet.
Tidligere forelæggelser
Sagen er omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000. Desuden har sagen været omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000.
Dagsordenens punkt 4
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af internettopdomænet ".EU"
- KOM(2000) 827
- Fælles indstilling
Resumé:
Kommissionens forslag til forordning vedr. implementeringen af topdomænet ".EU" behandler uddelegeringen af den praktiske forvaltning af topdomænet til en privat nonprofit organisation, som skal være etableret i EU. Forslaget etablerer en ramme for vedtagelse af yderligere retningslinjer for forvaltningen af domænet, herunder også rammerne for registreringspolitikken. Det fremgår, at fysiske personer med bopæl i EU samt juridiske personer og organisationer med hj emsted i EU har ret til at registrere et domæne under ".EU".
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 12. december 2000 et forslag til forordning om implementering af internettopdomænet ".EU". Forslaget er udarbejdet på baggrund af en offentlig høring, som Kommissionen afholdt i starten af 2000. Kommissionen præsenterede på Rådsmødet den 22. december 2000 forordningsforslaget. Kommissionen peger på, at etableringen af ".EU" vil give den europæiske e-handel et væsentligt løft.
Forslaget til forordning er baseret på Traktatens artikel 156 (transeuropæiske net), og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Forordningen fastsætter vilkår for implementeringen, herunder udpegelsen af en registratur, som skal stå for driften af databasen med de registrerede domænenavne. Kommissionen fastlægger de forvaltningspolitiske rammer, som registraturen skal fungere under.
Kommissionen udpeger registraturen, som skal være en non-profitorganisation med hovedsæde i EU, og indgår en kontrakt med denne. Registraturen skal derudover fastlægge aftale om relationerne med ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).
Registraturen skal bl.a. organisere, administrere og styre ".EU" ud fra principperne om kvalitet, effektivitet, pålidelighed og tilgængelighed, registrere domænenavne under ".EU" efter anmodning fra juridiske personer i EU, organisationer i EU og fysiske personer i EU, og opkræve rimelige gebyrer, der er omkostningsbaserede.
Det fremgår af forslaget, at der kan vedtages retningslinier for implementeringen af ".EU", politik og procedure for forebyggelse af spekulation/misbrug af domænenavne, samt politik og procedure for tvistbilæggelse.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger ikke.
Dansk høring
IT- og Forskningsministeriet sendte den 15. januar 2001 Kommissionens forslag i bred høring, og der fremkom svar fra TDC (tidligere Tele Danmark), Telia, Dansk Internet Forum (DIFO), IT-Brancheforeningen, Dansk Dataforening, Dansk Management Råd, Elinstallatørernes Landsforening (ELFO), Danske Dagblades Forening/Digitalt, Telekommunikationsindustrien, Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd, Brancheorg anisationen for ForbrugerElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.
Følgende havde ingen bemærkninger til høringen:
Telekommunikationsindustrien, Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd, Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.
Der var følgende bemærkninger til forslaget:
Generelle bemærkninger:
TDC (tidligere Tele Danmark) kan generelt støtte forslaget.
Telia er positivt indstillet over for indførelsen af internetdomænet ".EU".
DIFO og Dansk Dataforening er positivt indstillet over for, at der indføres fælles regler indenfor EU vedrørende visse materielle retsforhold omkring registrering og anvendelse af domænenavne. DIFO og Dansk Dataforening henviser dog til, at internetbranchen gennem langt tid har demonstreret vilje og evne til selvregulering på dette område, og at det derfor er vigtigt, at man i forsøget på at etablere en sådan harmonise ring respekterer de mere uformelle beslutningsstrukturer. DIFO og Dansk Dataforening henstiller derfor til, at man fra dansk side arbejder kraftigt for, at Fællesskabet alene beskæftiger sig med vilkår og rammer for ".EU".
Dansk Management Råd finder generelt, at det er en god idé med et nyt internettopdomæne ".EU" og understreger betydningen af, at det i god tid adviseres, hvornår ".EU" åbnes for registreringer.
Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) tilslutter sig fuldt ud forslaget om et fælles EU topdomæne.
Danske Dagblades Forening/Digitalt hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen.
Specifikke bemærkninger:
TDC finder bestemmelsen om - at enhver beslutning, der træffes af registraturen, er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor registraturen er etableret - problematisk, idet medlemslandene ikke forud for vedtagelsen af forordningen ved, hvilken lovgivning, der vil finde anvendelse. TDC opfordrer til, at der findes en anden løsning på dette punkt, eventuelt at forholdet reguleres i henhold til international privatret.
TDC ser gerne, at det sikres, at Kommissionen forud for implementeringen af topdomænet ".EU" har vedtaget politikker og procedurer til forebyggelse af spekulation og misbrug samt for udenretslig bilæggelse af tvister.
Telia mener, at det er vigtigt, at registreringen og den efterfølgende administration ikke bliver forbundet med unødigt bureaukrati, og at prisen for registrering ikke kommer til at overstige administrationen af domænet. Telia finder det afgørende at sikre gennemsigtighed i forretningsgangene, således at det reelt bliver muligt at sikre en omkostningsbestemt prisfastsættelse af alle berørte ydelser. Telia ønsker, at en opdeling a f topdomænet i undergrupper muliggøres, således at domænet ikke bliver fyldt op for hurtigt.
IT-Brancheforeningen ønsker, at de enkelte brugere af domænenavne får mulighed for at registrere domænenavne under ".EU" direkte hos den udpegede registratur, og at der bliver åbne og transparente muligheder for at etablere sig som registrant. IT-Brancheforeningen finder det afgørende, at prisen for registrering bliver omkostningsbaseret, og at der er mulighed for indsigt i registraturens økonomi og årlige regnskaber, således at det kan overvåges, at registraturens gebyrer reelt er omkostningsbaserede. IT-Brancheforeningen mener, at det skal være muligt for alle fysiske og juridiske personer i EU-landene at registrere domænenavne under ".EU", herunder at der ikke må være adgang til at afvise registrering af et domænenavn udfra andre grunde end, at vedkommende person, organisation eller selskab ikke er etableret i EU, eller at anvendelsen af det pågældende navn udgør en kr&a elig;nkelse af gældende varemærke- og navnebeskyttelseslovgivning. IT-Brancheforeningen opfordrer til, at der i EU-regi skabes et fælles klageorgan for domænenavnsstridigheder i tilknytning til den kommende registratur.
DIFO er bekymrede for, at der skabes nogle materielle regler, der ikke tager højde for eksisterende varemærkeregler, og foreslår derfor, at Kommissionen opfordres til at konkretisere, hvorledes en "code of conduct" i praksis kan gennemføres i medlemslandene. DIFO bemærker, at proceduren for udenretlig bilæggelse af tvister bør afgrænses til at gælde for ".EU".
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen bemærker i forslaget, at målsætningerne med oprettelse af ".EU" ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne, samt at forslaget er begrænset til det nødvendige omfang for at opnå målene. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Tidligere forelæggelser
Der er fremsendt grundnotat af 27. februar 2001 til Folketingets Europaudvalg, og sagen blev omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000 forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000. Endvidere har sagen været omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 21. marts 2001 og har været nævnt med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001.
Dagsordenens punkt 5
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Kommissionens meddelelse om indførelse mobilnet af tredje generation i EU: Status og vejen frem
- KOM(2001) 141
- information ved Kommissionen
Resumé:
Kommissionen offentliggjorde den 21. marts 2001 en meddelelse om tredje generations (3G) mobilnet. Meddelelsen giver et statusbillede af udstedelsen af 3G-tilladelser i Europa og indeholder en opsummering af Kommissionens vurdering af 3G-markedet i dag, herunder hvilke problemer en mangel på harmonisering ved tildelingen af 3G-tilladelserne efter Kommissionens opfattelse har givet anledning til. Herudover fremhæver Kommissionen en række tiltag, der skal imødekomme en ligne nde fragmentering ved tildelinger af radiofrekvenser i fremtiden.
Baggrund og indhold
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab danner baggrund for Kommissionens meddelelse om tredje generations (3G) mobilnet.
Kommissionen offentliggjorde den 21. marts 2001 en meddelelse om tredje generations mobilnet. Meddelelsen giver et statusbillede af udstedelsen af 3G-tilladelser i Europa og indeholder en opsummering af Kommissionens vurdering af 3G-markedet i dag, herunder hvilke problemer en mangel på harmonisering ved tildelingen af 3G-tilladelserne har givet anledning til. Herudover fremhæver Kommissionen en række tiltag, der skal imødekomme en lignende fragmentering ved tilde linger af radiofrekvenser i fremtiden.
Centrale hovedpunkter i 3G-meddelelsen
Indledningsvis understreger Kommissionen, at den vurderer 3G-markedet for meget værdifuldt for Den Europæiske Union. 3G er således en væsentlig faktor for udviklingen i informationssamfundet, udbygning af succesen indenfor 2G-teknologien, skabelse af nye arbejdspladser samt bevarelse af det teknologiske førerskab, som EU har skabt indenfor mobilkommunikation.
Kommissionen identificerer fire hovedelementer, der har betydning for 3G-markedet, herunder reguleringen af markedet (koordinering af medlemsstaternes regulering vedrørende udstedelse af tilladelser m.v.) Ifølge Kommissionen er der opstået en fragmentering i medlemsstaterne som følge af, at 3G-teknologien er blevet implementeret forskelligt i medlemsstaterne, hvilket kan begrænse aktørernes adgang til nye markeder.
Herudover peger Kommissionen på det finansielle aspekt i 3G-markedet: Teleselskaberne har afholdt store omkostninger for at opnå 3G-tilladelserne, og hertil kommer omkostninger ved at investere i udbygning af nettet samt produktudvikling. Teleselskabernes faldende aktiekurs m.v. har samtidig betydet en svækket kreditværdighed med deraf stigende omkostninger ved at rejse ny investeringskapital til følge. Konsekvenserne af ovenstående har if&oslas h;lge Kommissionen betydning for konkurrencen på 3G-markedet, idet disse omkostninger vil påvirke nye aktørers muligheder for indtræde på markedet. Samtidig vil omkostninger ved finansieringen af nye IT-investeringer påvirke produkt- og serviceudviklingen negativt til skade for forbrugerne.
Udover ovennævnte elementer peger Kommissionen på, at markedserfaring samt de tekniske aspekter vil være afgørende i udviklingen af 3G-teknologien.
De politiske målsætninger i 3G-meddelelsen
Kommissionen fremhæver indledningsvis, at ansvaret for en succesfuld implementering af 3G-teknologien i EU som udgangspunkt ligger hos IT-industrien, herunder dens evne til at udbyde produkter til priser, som forbrugerne vil efterspørge. Men samtidig fremhæver Kommissionen følgende centrale målsætninger i EU vedrørende 3G:
- Alle forbrugere i EU skal føres ind i informationssamfundet gennem et øget brug af internet og anvendelsen af 3G-teknologien, der kombinerer brug af mobilkommunikation med internet, vil understøtte denne målsætning.
- 3G-teknologien vil skabe flere arbejdspladser i EU.
- 3G-teknologien kan anvendes globalt.
- En hurtig introduktion af 3G i EU vil understøtte en europæisk førerposition i den internationale konkurrence på markedet for mobilkommunikation.
Initiativer, som Kommissionen finder nødvendige på EU-niveau
Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at den ringe grad af koordinering og harmonisering har haft uhensigtsmæssige implikationer for tildelingen af 3G-tilladelserne i EU. På denne baggrund anbefaler Kommissionen følgende initiativer:
- Det er EU’s ansvar at sikre, at der ved fremtidige tildelinger er fastlagt en hensigtsmæssig regulering.
- Koordinering af initiativer kan ske gennem den eksisterende europæiske politik, herunder blandt andet gennem forskningsprogrammer og Kommissionens "eEurope 2002"-handlingsplan.
- Der er "nye" regulatoriske problemer i forbindelse med den nuværende tildeling af 3G-tilladelser, der øger en yderligere fragmentering, hvis "initiativer ikke bliver taget".
Konkrete initiativer under det nuværende regime
Kommissionen fremhæver behovet for en aktiv dialog (uden forsinkelse) med de enkelte medlemsstater samt teleselskaberne med henblik på at få klarlagt en række centrale punkter, herunder:
- At flere selskaber deler infrastrukturen, hvilket Kommissionen vil se positivt på, under forudsætning af overholdelse af konkurrencereglerne.
- Fleksibilitet i valg af teknisk anvendelse.
- Afklaring af, hvordan eventuelle overskydende tilladelser skal fordeles (radiospektrum, der ikke er blevet tildelt i første omgang).
- Spørgsmålet om adgang og opstilling af basis stationer.
Påvirkning af gældende regulering
Meddelelsen i sig selv har ingen effekt på den gældende danske regulering.
Dansk høring
Meddelelsen har ikke været i høring. Sagen har dog været nævnt i EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 20. marts 2001, hvor der ikke var bemærkninger til meddelelsen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen som sådan har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Meddelelsen som sådan forventes ikke at rejse problemer i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Tidligere forelæggelse
Sagen har tidligere været omtalt i IT- og Forskningsministeriets samlenotat af 21. marts 2001 og nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 30. april forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001.
Dagsordenens punkt 6
|
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 12-06-2001 |
Kommissionens meddelelse om informations- og netværkssikkerhed
- Præsentation ved Kommissionen
- KOM(2001)298
Resumé:
Kommissionen har i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 udarbejdet en meddelelse om netværks- og informationssikkerhed forud for Det Europæiske Råds møde i Göteborg 15.-16. juni 2001. Meddelelsen er et første skridt i udarbejdelsen af en sammenhængende EU-strategi på området, hvor det offentliges rolle er at supplere markedet, hvor dette ikke måtte fungere optimalt. D anmark støtter Kommissionens og formandskabets bestræbelser på at sætte emnet på EU’s dagsorden og kan tage præsentationen til efterretning.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd i Stockholm 23.-24. marts 2001 pålagde Kommissionen at udarbejde en strategi for netværks- og informationssikkerhed forud for Göteborg-topmødet. I den forbindelse offentliggjorde Kommissionen 6. juni 2001 rapporten "Network and Information Security: Proposal for a European Policy Approach", der er et første skridt i retningen af udarbejdelsen af en EU-strategi på området.
Kommissionen vurderer i rapporten, at netværks- og informationssikkerhed er en forudsætning for fortsat vækst i såvel e-handel som overordnet økonomisk vækst. Derfor er det vigtigt, at der på EU-niveau tages fat på de forskellige trusler mod sikkerheden, hvilket bl.a. omfatter opsnapning af data, hacking, netværksafbrydelse, virusangreb samt naturlige uheld og katastrofer.
Kommissionen påpeger, at det offentlige bør supplere markedet for telekommunikation og sikkerhed, hvor markedet af forskellige årsager ikke fungerer optimalt. Således foreslår Kommissionen blandt andet, at der sættes ind med oplysningskampagner, at de relevante sikkerhedsorganisationer i de enkelte EU-lande øger samarbejdet, at der anvendes programmidler til forskning i sikkerhedsløsninger, at standardiserings- og certificeringsforanstalt ninger støttes, at det eksisterende lovgrundlag i EU vurderes og udnyttes, at det offentlige går foran i anvendelsen af sikkerhedsløsninger, samt at det globale samarbejde om problemstillingen øges.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.
Dansk Høring
Kommissionens meddelelse vil blive sendt i bred høring i Danmark.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen anfører i meddelelsen, at der er tale om en grænseoverskridende problemstilling med implikationer for det indre marked, hvorfor der er behov for tiltag på EU-niveau.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet anfægtes ikke med Kommissionens meddelelse.
Tidligere forelæggelser
Kommissionens meddelelse er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Dog er emnet netværks- og informationssikkerhed omtalt i samlenotat til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001 og forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 4. og 5. april 2001.