Rådsmøde økonomi- og finansmin. 15/6 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1308)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15. juni 2001 – vedlægges Økonomiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat vedr. møde i Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2001 vedr. Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15. juni 2001
1. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (s. 2-6)
2. Bekæmpelse af svig (s. 7-10)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juni vedr. ECOFIN-rådsmødet den 15. juni 2001
Dagsordenspunkt 1: Udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2001
Baggrund
Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det helt centrale instrument i samordningen af den økonomiske politik for landene i EU.
Det Europæiske Råd i Stockholm marts 2001 drøftede de centrale økonomisk-politiske prioriteter på baggrund af oplægget fra ECOFIN ("key issues paper") - som blev vedtaget på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts 2001 - og Det Europæiske Råd tilsluttede sig synspunkterne i papiret.
Den 25. april 2001 offentliggjorde Kommissionen udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001. Kommissionens udkast har været behandlet af EFC og skal nu forelægges ECOFIN med henblik på vedtagelse af en henstilling vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15-16 juni 2001 i overensstemmelse med traktaten. I forbindelse med Det Europæiske Råd i Gøteborg ventes ECOFIN endeligt at vedtage de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Indhold
De overordnede økonomisk-politisk retningslinjer 2001 indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer retter sig til alle medlemslandene. På basis af de generelle retningslinjer uddyber de landespec
ifikke retningslinjer anbefalingerne til den økonomiske politik i de enkelte medlemslande.
Generelle anbefalinger
Som følge af den bratte økonomiske opbremsning i USA, og den forværrede situation i Japan, er mulighederne for vækst i EU forringede i forhold til vurderingen sidste år, omend det stadigvæk ventes, at de vurderes til at være gode.
Udkastet ventes at vurdere, at udfordringen for den økonomiske politik i EU på kort sigt er at føre en stabilitetsorienteret politik, der muliggør en fortsættelse af væksten i EU. Det ventes derfor fastslået at konjunkturmedløbende finanspolitik bør undgås, og at der er i de fleste lande plads til, at de automatiske stabilisatorer kan slå fuldt igennem. Derudover ventes det også pointeret at der også er beh ov for, at arbejdsmarkedets parter fortsat sørger for en moderat lønudvikling.
Det ventes anført i udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, på linje med ECOFIN's "Key Issues" papir til Det Europæiske Råd i Stockholm, at hovedudfordringen for den økonomiske politik på mellemlangt sigt ligger i at forbedre de underliggende muligheder for vækst og beskæftigelse især gennem arbejdsmarkedsreformer.
Udkastet ventes at vurdere at hovedudfordringerne for den økonomiske politik på langt sigt er, at sikre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af det stigende antal ældre, samt at sikre tilstrækkeligt udbud af veluddannet arbejdskraft, så mulighederne for vækst også på længere sigt er gode.
Set i lyset af denne overordnede vurdering af udfordringerne ventes der i udkastet generelle anbefalinger til medlemsstaterne om, at
- fremme en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, herunder at undgå konjunkturmedløbende finanspolitik
- forbedre kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser
- sikre mere velfungerende arbejdsmarkeder
- fremme effektive markeder for varer og tjenesteydelser, igennem liberaliseringer og fremme af det indre marked
- fremme effektiviteten og integrationen af de finansielle markeder i EU, herunder en anbefaling om at medlemsstaterne skal fremme samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder på tværs af sektorer og grænser for at sikre at det finansielle tilsyn følger med udviklingen i det finansielle system.
- fremme iværksætterskab
- fremme overgangen til en videnbaseret økonomi
- fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling, herunder en anbefaling om effektivt at følge op på den strategi for bæredygtig udvikling, der skal vedtages på Det Europæiske Råd i Gøteborg 2001
Landespecifikke anbefalinger til Danmark
Det ventes fremhævet, at udfordringen for finanspolitikken i Danmark er at begrænse de offentlige udgiftstigninger, samt at det skønnes at de offentlige finanser i Danmark er rustet til at klare udfordringen fra det stigende antal ældre. For 2001 ventes anbefalingen til Danmark at være, at holde sig til den budgetterede vækst på 1,9 pct. i det offentlige forbrug, og at fastholde store overskud på de offentlige budgetter i 200 1 og de efterfølgende år. Endvidere ventes det anbefalet, at Danmark også på mellemlangt sigt begrænser væksten i det offentlige forbrug, så skatterne som andel af BNP kan falde frem til 2005 som anført i det opdaterede konvergensprogram, uden at berøre råderummet i de offentlige finansers til sørge tilstrækkeligt for den aldrende befolkning, og at regeringen i den forbindelse opfordres til at søge mere bindende aftaler med k ommuner og amter, med respekt for disses selvstyre.
Med hensyn til arbejdsmarkedet ventes det nævnt, at Danmark har den højeste beskæftigelsesandel i EU og en relativt lav arbejdsløshed navnlig på grund af den aktive danske beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det ventes påpeget, at arbejdsudbuddet er stagneret de senere år på trods af de gennemførte reformer. Endvidere ventes det nævnt, at der er igangværende tiltag på dette område i Danmark , men at der kan være behov for yderligere tiltag. Anbefalingen til Danmark ventes derfor at blive, udover at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne som blev vedtaget af Rådet i januar 2001, yderligere at reducere skatterne på arbejdskraft, igennem sænkning af de høje effektive marginalskatter for lav- og mellemindkomster for at sikre at det kan betale sig at arbejde, og dermed fortsætte regeringens arbejde med reformer af det samlede overførselssy stem.
For produktmarkederne ventes det anført, at konkurrencen generelt er for lille, og at forbrugerpriserne er relativt høje, samt bemærket at Danmark væsentligt har forbedret åbenheden i de offentlige indkøb og effektiviteten af offentlige ydelser, samt at konkurrencelovgivningen er forbedret. Det ventes derfor at det anbefales, at Danmark bør styrke håndhævelsen af konkurrencelovgivningen i de sektorer, hvor konkurrencen er ma ngelfuld, samt at konkurrenceelementet i de offentlige indkøb styrkes, og at udbuddet af offentlige ydelser på lokalt plan effektiviseres gennem benchmarking og øget brug af offentlig udlicitering.
Med hensyn til kapitalmarkederne ventes det anført , at Danmark har gennemført tiltag der forbedrer aktiemarkedet og udbuddet af risikovillig kapital samt styrket tilsynet med den finansielle sektor gennem forbedret lovgivning og samarbejde med de andre nordiske tilsynsmyndigheder. Det ventes bemærket, at markedet for risikovillig kapital er fordoblet siden 1998. På linje med andre lande vente en anbefaling til Danmark om at fortsætte udviklingen af markedet for risikovillig kapital, gennem yderligere tilpasninger af den skatte- og udgiftsmæssige ramme, for dermed at fremme investeringer og iværksætteres muligheder samt ydermere at fremme iværksætteres muligheder gennem justering af konkurslovgivningen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001 har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er det helt centrale instrument til den samordningen af den økonomiske politik for landene i EU, der nødvendigvis må gennemføres p å fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende Kommissionens udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001 forud for ECOFIN-rådsmødet den 7. maj 2001.
Endvidere har Folketingets Europaudvalg tidligere modtaget information om den orienterende debat vedrørende overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2001 forud for Rådsmødet den 12. februar 2001, samt vedrørende drøftelsen af hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer forud Rådsmødet den 12. marts 2001.
Udenrigsministeriet N.1, j.nr. 400.D.9-0
Nordgruppen Den 6. juni 2001
Bidrag til aktuelt notat forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15. juni 2001
Dagsordenspunkt 2: Bekæmpelse af svig
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2001
Baggrund
ommissionen vedtog sin handlingsplan til opfølgning på den samlede strategi for beskyttelse af EU’s finansielle interesser den 15. maj 2001 og ventes snarest at vedtage sin årsrapport om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og svig bekæmpelse i 2000.
Det ventes, at Kommissionen vil præsentere rapporten og handlingsplanen, og at der vil blive vedtaget rådskonklusioner herom.
Indhold
Kommissionens årsrapport om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og bekæmpelse af svig i 2000 ventes at indeholde en redegørelse for omfanget af uregelmæssigheder og svig i forbindelse med såvel udgifts- som indtægtssiden på EU’s budget, og er udarbejdet bl.a. med input fra de enkelte medlemsstater.
Kommissionen opgør antallet af sager om svig og uregelmæssigheder til knap 7000 beløbende sig til ca. 2 mia. euro i 2000. På indtægtssiden er der tale om svig og uregelmæssigheder svarende til ca. 1,3% af EU’s budget og på udgiftssiden ca. 1% af EU’s budget. Vedrørende de traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsimportafgifter) blev konstateret svig og uregelmæssigheder i forbindelse med i alt 3,5% af samled ger af traditionelle egne indtægter. På landbrugsområdet var der i alt 2967 sager, beløbende sig til 1,2% af de samlede landbrugsudgifter, og på strukturfondsområdet 1217 sager beløbende sig til 0,5% af strukturfondsmidlerne. Omfanget af registrerede sager er steget en smule i forhold til de tidligere år, hvilket primært skyldes en stigning i sager på landbrugsområdet (specielt to store sager i Italien).
Fsva. Danmark har Kommissionen noteret i alt 154 tilfælde af svig og uregelmæssigheder beløbende sig til godt 11 mio. euro. Vedrørende de traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsimportafgifter) blev der i Danmark konstateret svig og uregelmæssigheder i 108 tilfælde beløbende sig til i alt 10,7 mio. euro svarende til 2% af det samlede niveau for svig og uregelmæssigheder. På landbrugsområdet var der i alt 34 sager , beløbende sig til 0,5 mio. euro, hvilket var 0,04% af de samlede landbrugsindtægter til danske landmænd. På strukturfondsområdet konstateredes 12 sager beløbende sig til 0,3 mio. euro, hvilket svarer til 0,24% af de samlede strukturfondsmidler til Danmark. Danmark tegner sig for mindre end 1% af tilfældene af svig og uregelmæssigheder med EU-midler målt i forhold til størrelsen af beløbet.
Kommissionen anfører, at opgørelsen over svig skal tages med forbehold, idet der er risiko for en vis fejl- og dobbeltregistrering. Tilsvarende bemærkes, at der langt fra altid er tale om egentlig svig, men om uregelmæssighed. Det kan f.eks. dreje sig om en fejlpostering eller manglende bilag konstateret ved regnskabsaflæggelsen, men hvor der ikke er sket svig. En del af midlerne inddrives desuden ved gennemgang af regnskaberne – på landbrugsomr ;det er i 2000 inddrevet godt 600 mio. euro for udbetalinger i perioden 1996-1999.
Foruden statistikdelen indeholder rapporten en nærmere beskrivelse af større tiltag mhp. svigbekæmpelse: Kommissionens administrative reform – styrkelse af finansforvaltning og kontrol - samt yderligere en række konkrete initiativer som f.eks. direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge, beskyttelse af euro’en, et direktiv om offentlig licitation (som bl.a. gør det muligt at udelukke personer og firmaer, der tidligere er dømt for ngslinier for finansiel korrektion i forbindelse med strukturfondene samt forslaget om revision af EU’s finansforordningen.
Årsrapporten redegøre, som noget nyt for de væsentligste ændringer i lovgivning og administrative forhold i medlemsstaterne. Det er en del af opfølgningen på de nye svigbekæmpelsesbestemmelser i Amsterdam-traktaten. Der gøres status over medlemsstaternes ratifikation af svigbekæmpelseskonventionen samt de tilhørende protokoller – hovedparten af EU-landene, herunder Danmark, har ratificeret konventionen, eller ventes at sh;re dette snarest.
Kommissionens handlingsplan udmønter svigbekæmpelsesstrategien, hvis hovedelementer er følgende:
- en samlet reguleringspolitik i forhold til svigbekæmpelse;
- aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne;
- en inter-institutionel tilgang til svigbekæmpelsen; og
- strafferetlige aspekter.
Kommissionen har fremlagt en oversigt over i alt 37 aktiviteter spændende fra direktivforslag til udarbejdelse af interne procedurebeskrivelser, informationskampagner, analyser og afholdelse af kurser, samt en tidsplan for deres gennemførelse.
For så vidt angår det første emne lægger strategien op til en samlet revision af regelgrundlaget på svigbekæmpelsesområdet med henblik på at gøre det mere gennemskueligt og sammenhængende. Kommissionen lægger inden for de næste par år op til mere udførlige regler vedrørende specielt informationsudveksling, kontrolprocedurer og samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hertil kommer tilt ag med henblik på bl.a. en udvidelse af adgangen til administrative sanktioner i relation til direkte betalinger på landbrugsområdet. Centralt i strategien og handlingsplanen står også forberedelsen af kandidatlandene - herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet - samt videreudvikling af regelgrundlaget for svigbekæmpelsen. OLAF spiller en vigtig rolle ved at videregive erfaringsgrundlaget fra arbejdet i de nuværende medlemslande.
Med hensyn til et aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne fokuserer strategien på OLAF’s rådgivende og koordinerende i forhold til medlemsstaternes og Kommissionens svigbekæmpelsesindsats. Der planlægges en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at evaluere og styrke samarbejdet.
Der er tale om en inter-institutionel tilgang i strategien, hvor alle led i institutionerne og medlemsstaterne bliver inddraget. Der vil blive gennemført interne kurser og udarbejdet aftaler mellem OLAF og de finansielt ansvarlige kontorer.
Fsva. den strafferetlige dimension lægger Kommissionen op til et tættere formaliseret samarbejde mellem de nationale anklagemyndigheder. Kommissionen vil i slutningen af 2001 udarbejde en rapport om oprettelsen af en egentlig europæisk anklagemyndighed med henblik på at sikre ensartede undersøgelser og opfølgning i forbindelse med svig, ligesom man håber at få vedtaget et direktiv om strafferetligt ansvar på basis af TEF artikel 280.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens handlingsplan til bekæmpelse af svig samt årlige rapport om svig og uregelmæssigheder med EU-midler har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bekæmpelse af svig er et element i EU’s generelle finansforvaltning og kontrolindsats. Det er derfor ikke fundet relevant at foretage en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Hverken Kommissionens rapport om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig for 2000 eller handlingsplanen om samme har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. juli 2000.