Rådsmøde udenrigsministre 11-12/6 01

• Politi: 5.000 mand, heraf 1.000 til udsendelse inden for 30 dage (vedtaget på DER/Feira)
• Styrkelse af retsstaten: Etablering af en pulje af 200 juridiske eksperter, herunder til hurtig udsendelse.
• Civil administration: Etablering af en pulje af eksperter, herunder til hurtig udsendelse.
• Civilbeskyttelse: Etablering af en pulje på op til 2.000 mand til hurtig udsendelse (inden for 12 timer) samt 2-3 teams der kan udsendes inden for få timer til forudgående behovsvurdering.

Tilkendegivelser på en politikapacitetskonference den 10. maj 2001 tegner lovende for opfyldelse af Feira-målsætningen, idet man opnåede tilsagn om i alt ca. 4.400 politifolk, heraf ca. 1.200 til udsendelse inden for 30 dage. Danmark tilkendegav på foreløbig basis et bidrag på 125 politifolk, heraf 25 til hurtig udsendelse. Rådets Generalsekretær/Høje Repræsentant har besluttet med virkning fra 1. juni 2001 at oprette en seks mand stor politiplanlægningsenhed i Rådssekretariatet under ledelse af en italiensk politioberst og med en dansk politimand repræsenteret.

EU’s militærkomité er i færd med at identificere mangler i forhold til de tilmeldte bidrag. Herefter skal arbejdet med prioritering af udfyldningen af manglerne i gang. Dette arbejde munder ud i en ny kapacitetskonference i efteråret 2001.

Formandskabet har udarbejdet et oplæg til en review-mekanisme indeholdende en procedure for kvalitetssikring af medlemslandenes bidrag til den militære målsætning. Det blev allerede på DER/Nice besluttet at etablere en EU/NATO kapacitetsgruppe, der skal sikre sammenhængen i arbejdet hermed i EU og NATO.

Formandskabet har fremlagt et papir om principperne for finansiering af operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Ifølge TEU art. 28, stk. 3 er sådanne aktionsudgifter undtaget fra hovedreglen om fællesskabsfinansiering og vil i stedet skulle afholdes af medlemsstaterne efter en BNP-nøgle. Formandskabets oplæg lader som udgangspunkt udgiften falde hos kilden, d.v.s. medlemstaterne betaler selv for deres bidrag til en militær krisestyringsoperation. Derudover foreslår formandskabet oprettelse af en fond til operationelle fælles udgifter til brug både i opstart-fasen og under en operation. Det danske forbehold indebærer, at Danmark ikke vil være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og foranstaltninger, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Det blev på Det Europæiske Råd i Nice besluttet, at EU skulle overtage WEU’s satellitcenter og WEU’s institut for sikkerhedspolitiske studier. Rådet vil få forelagt to retsakter med henblik på oprettelse af disse institutioner i regi af EU.

Instituttet for Sikkerhedspolitiske Studier vil få til opgave at udøve sikkerhedspolitiske akademiske studier og derigennem bidrage til udviklingen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Instituttet vil som hidtil skulle lave analysepapirer og afholde seminarer. Instituttet bliver en selvstændig institution ledet af en direktør. Rådets Generalsekretær/Høje Repræsentant vil blive formand for instituttets bestyrelse, som består af repræsentanter for medlemslandene og Kommissionen. PSC vil løbende følge instituttets arbejde og prioriteringer. Instituttet vil skulle finansieres af medlemsstaterne.

Satellitcentret vil få til opgave at bidrage til EU’s beslutningsproces inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder særligt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Herudover kan Centret få bestillingsopgaver fra medlemsstater, associerede tredielande og fra Kommissionen og internationale organisationer som FN, OSCE og NATO. Centrets arbejde består i at levere materiale udarbejdet på ba af analyser af satellitbilleder og supplerende data, herunder luftfotos. Centret råder ikke over egne satellitter, men handler med internationale udbydere. Centret bliver en selvstændig institution ledet af en direktør. Rådets generalsekretær/Høj Repræsentant bliver formand for Centrets bestyrelse, som består af repræsentanter for medlemslandene og Kommissionen. Rådets generalsekretær/Høj Repræsentant skal tilsikre, at Centret udfører sin opgave så effektivt som muligt. Centret vil skulle finansieres af medlemsstaterne. Centret vil kunne opkræve betaling for specifikke ordrer fra f.eks. en medlemsstat, et tredieland, Kommissionen eller fra en international organisation.

Den overordnede ramme for samarbejdet mellem EU og NATO er på plads. Der foregår allerede løbende konsultationer på flere niveauer. Den 30. maj 2001 blev det første EU/NATO udenrigsministermøde holdt i Budapest. Der har været afholdt flere møder mellem PSC og NAC, ligesom der er etableret en række arbejdsgrupper mellem EU og NATO. Endvidere er der lagt op til, at EU får adgang til NATO’s itet til at planlægge operationer og vil kunne låne aktiver fra NATO i konkrete operationer .

Der er under det svenske formandskab opnået enighed om et sæt af principper og områder for samarbejde med internationale organisationer, særligt FN, OSCE og Europarådet. EU vil både kunne stille kapaciteter til rådighed for internationale organisationer samt bidrage til konceptudvikling, etablering af nye standarder på rekrutterings- og træningsområdet etc.

Inddragelse sker i form af møder på ministerniveau og på PSC-niveau med dels de 6 europæiske allierede ikke-EU-lande og dels kredsen af de 15, der også inkluderer de øvrige kandidatlande. Senest har der den 15. maj 2001 været afholdt møder med de 6 og de 15 på såvel udenrigsminister- som forsvarsministerniveau. I rapporten er endvidere omtale af inddragelsen af Canada, Rusland og Ukraine. Der e r opnået enighed om principper og modaliteter for tredjelandes deltagelse i politimissioner. Spørgsmålet om tredjelandes deltagelse i øvrige civile indsatser ventes taget op under det belgiske formandskab.

På DER/Nice blev det besluttet, at en erklæring om EU’s operationalitet senest skulle kunne afgives på DER/Laeken i december 2001. Der sigtes her primært på strukturelle og proceduremæssige forhold og mindre på civil og militær kapacitet, hvor de vedtagne måldatoer stadig er 2003. Erklæringen om operationalitet ventes at blive det kommende belgiske formandskabs højeste prioritet med fokus på krisestyringspr er og samarbejdet med NATO. Endvidere ventes Belgien at ville følge op på de emner, som det svenske formandskab har behandlet, herunder udviklingen af såvel militær som civil kapacitet, samarbejdet med internationale organisationer, inddragelsen af tredielande samt konfliktforebyggelse.

Europaudvalget har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001

• EU-prioriteter for Stabilitetspagten for Sydøsteuropa.

Stabilitetspagten for Sydøsteuropa blev oprettet i 1999 efter Kosovo-konflikten som et EU-initiativ. Pagten er placeret inden for OSCE’s rammer. Pagten har siden sin oprettelse været en løs ramme om den internationale bistand til Det Vestlige Balkan. Det er et grundlæggende princip i Pagten, at den internationale bistand er kædet sammen med landenes fortsatte engagement i den økonomiske og politiske reformpro rbejdet i Stabilitetspagten foregår inden for tre arbejdsborde om henholdsvis Demokrati og Menneskerettigheder, Økonomisk Udvikling og Sikkerhed.

I marts 2000 afholdtes en Finansieringskonference i Bruxelles, hvor donorlande og internationale organisationer sammensatte en ’Quick Start Package’ af projektbistand på i alt 2,4 milliarder Euro til gennemførelse i 2000-2001. Disse projekter er nu under gennemførelse indenfor alle tre arbejdsborde, hvilket også fremgår af en nyligt udarbejdet midtvejsrapport fra Stabilitetspagtens Særlige Koordinator, Bodo Hombach.

Danmark har fra starten aktivt deltaget i arbejdet inden for Stabilitetspagten. Det danske tilsagn til Quick Start Package var på 10 Meuro eller knap 74 mill. kr. Der er tale om projektbistand i form af Freds- og Stabilitetsfondens Sydøsteuropainitiativ, der er rettet mod fire hovedprioriteter: Flygtninges tilbagevenden, menneskerettigheder, ungdom og medier. Inden for arbejdsbord II har Danmark støttet Stabilitetspagtens særlige anti-korruptionsinitiativ under O ECD. Danmark har endvidere støttet en række projekter til militær tillidsskabelse inden for arbejdsbord III.

Stabilitetspagten har været en vigtig del af den internationale støtte til Det Vestlige Balkan siden Kosovo-krigen. Samtidig har Pagten fra flere sider været genstand for en vis kritik, blandt andet af de mange spredte initiativer og møder. Donorlandene med EU i spidsen har derfor taget initiativ til en strømlining af Pagten, hvor der satses på merværdi og komplementaritet i forhold til andre aktiviteter, ikke mindst EU’s Stabiliserings- ocieringsproces og det nye CARDS-program.

Som led i denne proces er EU-landene i færd med at fastlægge sine egne prioriteter for arbejdet i Stabilitetspagten. EU-formandskabet har fremlagt et udkast, der lægger op til en koncentration omkring nogle prioritetsområder. Inden for Arbejdsbord I (Demokrati og Menneskerettigheder) bliver prioriteterne medier, flygtninges tilbagevenden, nationale mindretalsspørgsmål inklusive interetnisk dialog og grænseoverskridende samarbejde samt uddannelse og ungdom. Inden for Arbejdsbord II (Økonomisk Udvikling) bliver prioriteterne handelsliberalisering og reform med henblik på øgede investeringer samt regional infrastruktur og miljø. Inden for Arbejdsbord III (Sikkerhed) bliver lægges op til, at EU’s prioriteter inden for forsvars og sikkerhedsspørgsmål bliver nedrustning og reform af sikkerhedssektorerne, minerydning og mand- og håndbårne våben samt katastrofeberedskab og –forebyg for retlige og indre anliggender sigtes på følgende EU-prioriteter: asyl og migration, menneskehandel og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption.

En sådan refokusering af Pagtens arbejde vil endvidere kunne danne grundlag for den næste regionale konference, der forventes til efteråret 2001. Det er forventningen, at der på denne konference dels vil blive givet EU-bidrag på grundlag af de foreliggende EU-prioriteter, dels vil blive givet bilaterale bidrag fra de enkelte donorlande.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Rådet ventes at godkende en rapport om Den nordlige Dimension, som Formandskabet og Kommissionen har udarbejdet med henblik på forelæggelse på Det Europæiske Råd i Göteborg.

På Det europæiske Råd i Feira, Portugal den 19.-20. juni 2000 blev formandskabet i samarbejde med Kommissionen anmodet om at udarbejde en samlet rapport om politikkerne inden for Den nordlige Dimension som led i forberedelserne til Det europæiske Råd i Göteborg. Det svenske formandskab har lagt stor vægt på Den nordlige Dimension. Rapporten giver en grundig beskrivelse af status for gennemførelsen af Handlingsplanen for Den nordlige Dimension og angiv er en procedure og retningslinjer for det videre arbejde. Således lægges der op til, at der udarbejdes årlige fremskridtsrapporter om gennemførelsen af initiativet, og der forudses afholdelse af regelmæssige møder enten på minister- eller højtstående embedsmandsniveau om Den nordlige Dimension.

Rapporten omfatter de centrale politikområder, herunder de fire svenske prioritetsområder (Kaliningrad, miljø, nuklear sikkerhed og organiseret kriminalitet), som blev fremhævet på Det europæiske Råd i Feira og i konklusionerne fra den anden ministerkonference om Den nordlige Dimension, der blev afholdt den 9. april 2001 i Luxembourg. Rapporten omtaler desuden behovet for en udbygning af det grænseoverskridende samarbejde med den russiske P skov-region, der vil få en lang fælles grænse med det udvidede EU, og det "Arktiske Vindue" er godt afspejlet i rapporten.

Rapporten skønnes at danne et godt grundlag for arbejdet fremover inden for Den nordlige Dimension og kan medvirke til at give processen fortsat fremdrift frem mod det danske EU-formandskab.

EU’s fælles strategi for Middelhavsområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Rådet rapporterer et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af strategien.

Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål. Den fælles strategi er baseret på Euro-Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.

Rådsrapporten skulle have været behandlet som a-punkt på rådsmøde (udenrigsministre) 14.-15. maj 2001, men blev taget af dagsordenen.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000, 18.-19. september 2000 samt 14.-15. maj 2001.

Der forventes vedtaget et program for konfliktforebyggelse, som vil skulle endosseres på Det Europæiske Råd i Göteborg. Programmet udstikker rammerne for EU’s fremtidige befatning med konfliktforebyggelse med henblik på en styrket indsats på området.

Med henblik på at tilvejebringe forudsætningerne for en styrket EU-indsats peger programmet på en række konkrete tiltag, der bør iværksættes inden for følgende fire hovedområder:

• etablering af politiske retningslinier og prioriteter, herunder gennem en bred drøftelse i Rådet ved indledningen af hvert formandskab samt formulering af kohærente og altomfattende strategier på konfliktforebyggelsesområdet,
• styrkelse af EU’s kapacitet til tidlig varsling og handling, herunder gennem et formaliseret system for informationsudveksling, bl.a. mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt højere grad af anvendelse af oplysninger fra personel i felten samt civilsamfund.
• styrkelse af EU’s instrumenter, der potentielt omfatter en bred vifte af tiltag, der kan indsættes i kort- eller langsigtet øjemed. Blandt disse instrumenter nævnes EU’s udviklingspolitikker og –programmer, den politiske dialog med tredjelande, anvendelse af Særlige Repræsentanter, styrkelse af Kommissionens indsats bl.a. på valgområdet, retsstaten, sikkerhedssektorreform samt en styrkelse af EU’s kapaciteter inden for bl.a. menne isering, fact-finding missioner og afvæbning-, demobilisering- og reintegrationsprogrammer,
• etablering af partnerskaber med internationale organisationer og NGO’er, herunder gennem øget informationsudveksling, styrkelse af regionale og subregionale organisationers kapacitet til konfliktforebyggelse samt udvikling af fælles træningsprogrammer.