Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi EPU: Teknisk gennemgang af Grønbog: På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1270)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 658 (Løbenr. 20607)

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

Grønbog: På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed

Europa-Kommissionen udsendte den 29. november 2000 grønbogen:På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, KOM (2000) 769, jf. alm. del - bilag 470. Fristen for at komme med kommentarer m.v. er fastsat til den 30. november 2001.

Folketingets Europaudvalg har haft en foreløbig drøftelse af grønbogen og har fundet, det vil være givtigt at få emnet uddybet og nærmere belyst ved en høring. Europaudvalget har derfor spurgt Det Energipolitiske Udvalg som ressortudvalg, om man er interesseret i, at Europaudvalget og Energiudvalget i fællesskab arrangerer en høring om grønbogen, jf. alm. del – bilag 613.

Det Energipolitiske Udvalg har på møder den 16. og 23. maj 2001 drøftet formål med og udbytte af en eventuel høring. Holdningen var, at udvalget i første omgang ville finde det mere hensigtsmæssigt med en teknisk gennemgang af grønbogen, hvor medarbejdere fra Miljø- og Energiministeriet - og eventuelt andre - kunne komme til stede. Udvalget kunne herefter på baggrund af gennemgangen træffe beslutning om eventuelt at holde en egentlig høring sammen med Europaudvalget.

Udvalgets formand har i den anledning med brev af 25. maj 2001 forespurgt miljø- og energiministeren, om det vil være muligt for Miljø- og Energiministeriet at forestå en sådan teknisk gennemgang. Udvalget forestiller sig, at gennemgangen kan finde sted torsdag den 6. september 2001, og at også Europaudvalgets medlemmer indbydes til at deltage i gennemgangen.

Til orientering omdeles kopi af udvalgsformandens breve til henholdsvis miljø- og energiministeren og formanden for Folketinget Europaudvalg.

 

Med venlig hilsen

Jan Rasmussen,

udvalgssekretær.

 

 

Miljø- og energiminister Svend Auken

Miljø- og Energiministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Den 25. maj 2001

EPU, alm. del – bilag 470 og 613

Kommissionens Grønbog

På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed

Kære Svend

Europa-Kommissionen udsendte den 29. november 2000 grønbogen:På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, KOM (2000) 769, jf. alm. del - bilag 470. Fristen for at komme med kommentarer m.v. er fastsat til den 30. november 2001.

Folketingets Europaudvalg har haft en foreløbig drøftelse af grønbogen og har fundet, det vil være givtigt at få emnet uddybet og nærmere belyst ved en høring. Europaudvalget har derfor spurgt Det Energipolitiske Udvalg som ressortudvalg, om man er interesseret i, at Europaudvalget og Energiudvalget i fællesskab arrangerer en høring om grønbogen, jf. alm. del – bilag 613.

Det Energipolitiske Udvalg har på møder den 16. og 23. maj 2001 drøftet formål med og udbytte af en eventuel høring. Holdningen var, at udvalget i første omgang ville finde det mere hensigtsmæssigt med en teknisk gennemgang af grønbogen, hvor medarbejdere fra Miljø- og Energiministeriet - og eventuelt andre - kunne komme til stede. Udvalget kunne herefter på baggrund af gennemgangen træffe beslutning om eventuelt at holde en egentlig høring sammen med Europaudvalget.

Jeg vil i den anledning spørge dig, om det vil være muligt for dit ministerium at forestå en sådan teknisk gennemgang. Vi forestiller os, at gennemgangen kan finde sted torsdag den 6. september 2001, og at også Europaudvalgets medlemmer indbydes til at deltage i gennemgangen.

Jeg håber, det vil være muligt for ministeriet at medvirke, og går ud fra at blive underrettet, såfremt dette ikke skulle være tilfældet. Jeg foreslår, at spørgsmål vedrørende den praktiske tilrettelæggelse drøftes med udvalgets sekretær.

Med venlig hilsen

Martin Glerup,

formand

 

Formanden for Folketingets Europaudvalg

Hr. Claus Larsen-Jensen,

Den 25. maj 2001

J.nr. EPU, alm. del – bilag 470 og 613

 

Grønbog: På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed

Kære Claus

Europaudvalget har i brev af 23. marts 2001 orienteret Det Energipolitiske Udvalg om Europaudvalgets foreløbige overvejelser om behandling af Kommissionens grønbog: På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, KOM (2000) 769. Det fremgår, at Europaudvalget finder, det vil være givtigt at få emnet uddybet og nærmere belyst ved en høring. Europaudvalget har derfor spurgt Det Energipolitiske Udvalg som ressortudvalg, om man er inter esseret i, at Europaudvalget og Energiudvalget i fællesskab arrangerer en høring om grønbogen, jf. alm. del – bilag 613.

Det Energipolitiske Udvalg har på møder den 16. og 23. maj 2001 drøftet formål med og udbytte af en eventuel høring. Holdningen var, at udvalget i første omgang ville finde det mere hensigtsmæssigt med en teknisk gennemgang af grønbogen, hvor medarbejdere fra Miljø- og Energiministeriet - og eventuelt andre - kunne komme til stede. Udvalget kunne herefter på baggrund af gennemgangen træffe beslutning om eventuelt at holde en egentlig høring sammen med Europaudvalget.

Energiudvalget har derfor forespurgt miljø- og energiministeren, om det vil være muligt for Miljø- og Energiministeriet at forestå en sådan teknisk gennemgang. Energiudvalget forestiller sig, at gennemgangen kan finde sted torsdag den 6. september 2001, og at også Europaudvalgets medlemmer indbydes til at deltage i gennemgangen. Jeg vil vende tilbage med nærmere oplysninger om tid og sted for den tekniske gennemgang.

 

Med venlig hilsen

Martin Glerup,

formand