Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde økofin 19/6 00 pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1265)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 
Der gøres opmærksom på at pressemeddelelsen vedrører forrige samling

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde DER og Økofin den 19. juni 2000

Dette rådsmøde 2274, 2275 og 2277 (9416/00 presse 215) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 16. juni 2000. Dansk delegationsleder: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Økonomiminister Marianne Jelved og statssekretær Michael Dithmer

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN: DER bekræfter at EU kan ophæve Grækenlands dispensation med henblik på indførelse af euroen som fælles valuta i Grækenland med virkning fra den 1. januar 2001 *

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLTIKKKER FOR 2000: Vedtog formelt henstillingen herfor *

SKATTEPAKKEN: Rådet færdigbehandlede sin rapport til Det Europæiske Råd herom *

ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE AF EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001: Efter en lang og ihærdig indsats er den græske økonomi nu inde i et stabilt forløb præget af vækst og fremskridt *

BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS- OG REGERINGSCHEFER: I konvergensberetningerne fra 1998 blev det vurderet, at Grækenland ikke opfyldte nogen af konvergenskriterierne, men Grækenland har siden da gjort bemærkelsesværdige fremskridt *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående økofinministerrådsmøde den 5. juni 2000:

Rådsmøde fiskeri d. 16. juni 2000 (alm. del – bilag 1364)
-
Adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, godkendelse af EP's ændringsforslag fra andenbehandling af fælles holdning

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen

 

 

 

Bruxelles, den 28. maj 2001

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

Press Release:  Sta Maria da Feira (19-06-2000) - Press: 215 - Nr: 9416/00

9416/00 (Presse 215)

(OR. En)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2275. samling i Rådet

– STATS- OG REGERINGSCHEFERNE –

den 19. juni 2000 i Santa Maria da Feira

og

2274. og 2277. samling i Rådet

– ØKONOMI- OG FINANS –

den 18.-20. juni 2000 i Santa Maria da Feira

 

 

Formænd:

António GUTERRES

Den Portugisiske Republiks premierminister

Joaquim PINA MOURA

Den Portugisiske Republiks

finans- og økonomiminister

 

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER ER BLEVET DEBATTERET

GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN *

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLTIKKKER FOR 2000 *

SKATTEPAKKEN *

ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE AF EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001 *

BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS- OG REGERINGSCHEFER *

_________________

Yderligere oplysninger: 02/285 84 15 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således( 1):

Belgien:

Guy VERHOFSTADT

Premierminister

Didier REYNDERS

Finansminister

Danmark:

Poul NYRUP RASMUSSEN

Statsminister

Marianne JELVED

Økonomiminister

Michael DITHMER

Statssekretær for økonomiske spørgsmål

Tyskland:

Gerhard SCHROEDER

Forbundskansler

Hans EICHEL

Forbundsfinansminister

Caio KOCH-WESER

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Grækenland:

Konstantinos SIMITIS

Premierminister

Yannos PAPANTONIOU

Økonomi- og finansminister

Spanien:

José Maria AZNAR

Ministerpræsident

Rodrigo de RATO y FIGAREDO

Anden viceministerpræsident samt økonomi- og finansminister

Enrique GIMENEZ-REYNA

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Frankrig:

Jacques CHIRAC

Præsident

Lionel JOSPIN

Premierminister

Laurent FABIUS

Økonomi- finans- og industriminister

Irland:

Bertie AHERN

Taoiseach, premierminister

Charlie McCREEVY

Finansminister

Italien:

Giuliano AMATO

Ministerpræsident

Vincenzo VISCO

Minister for statens finanser, budget og økonomisk planlægning

Ottaviano DEL TURCO

Finansminister

Luxembourg:

Jean Claude JUNCKER

Premierminister, ministre d'Etat og finansminister

Luc FRIEDEN

Minister for statens finanser og budget

Henri GRETHEN

Økonomiminister

Nederlandene:

Wim KOK

Premierminister

Gerrit ZALM

Finansminister

Wouter BOS

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Østrig:

Wolfgang SCHÜSSEL

Forbundskansler

Karl-Heinz GRASSER

Forbundsfinansminister

Portugal:

António GUTERRES

Premierminister

Joaquim PINA MOURA

Finans- og økonominister

António NOGUEIRA LEITE

Statssekretær for statens finanser og finansielle spørgsmål

Manuel BAGANHA

Statssekretær for skatter og afgifter

 

Finland:

Tarja HALONEN

Præsident

Sauli NIINISTÖ

Vicestatsminister og finansminister

Sverige:

Göran PERSSON

Statsminister

Bosse RINGHOLM

Finansminister

Det Forenede Kongerige:

Tony BLAIR

Premierminister

Gordon BROWN

Finansminister

* * *

Kommissionen:

Romano PRODI

Formand

Pedro SOLBES

Medlem

Frits BOLKESTEIN

Medlem

* * *

Endvidere deltog:

Wim DUISENBERG

Formand for Den Europæiske Centralbank

 

GRÆKENLAND: INDFØRELSE AF EUROEN

Som svar på den formelle anmodning, som Grækenland fremsatte den 9. marts 2000( 2), bekræftede Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med sin drøftelse i henhold til artikel 122, stk. 2, i traktaten - på grundlag af en beretning fra Økofin-Rådet( 3)- at:

- Grækenland opfylder de konvergenskriterier, der er opført i artikel 121, stk. 1, i traktaten,

- det kan ophæve Grækenlands dispensation med henblik på indførelse af euroen som fælles valuta i Grækenland med virkning fra den 1. januar 2001.

*

* *

Da alle traktatens formelle og indholdsmæssige betingelser således var opfyldt, traf Økofin-Rådet derefter i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, afgørelse om Grækenlands indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2001.

Rådet vedtog også - med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den berørte medlemsstat - forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98, således at omregningskursen mellem den græske drakme og euroen med virkning fra den 1. januar blev fastsat til:

1 EUR = 340,750 græske drakmer

(svarende til den nuværende centralkurs)

 

I forbindelse med Rådets fastsættelse af omregningskursen mellem euroen og den græske drakme har Den Europæiske Centralbank og Grækenlands Centralbank offentliggjort følgende kommuniké :

"Efter Rådets fastsættelse af omregningskursen mellem euroen og den græske drakme den 19. juni 2000 ved en ændring af forordning (EF) nr. 2866/98, som får virkning fra den 1. januar 2001, vil Den Europæiske Centralbank og Grækenlands Centralbank overvåge, at den græske drakmes markedskurs i forhold til euroen konvergerer hen imod euro-omregningskursen, hvilket skulle være slutresultatet senest den 29. december 2000."

*

* *

Endelig nåede Rådet med forbehold af en gennemgang af udtalelserne fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank til politisk enighed om indholdet af to forslag vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 1103/97 og (EF) nr. 974/98 vedrørende den retlige ramme for euroen.

 

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2000

På baggrund af den politiske tilslutning fra Det Europæiske Råd på mødet i Feira vedtog Økofin-Rådet formelt henstillingen om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

Nedenfor følger et sammendrag af hovedbudskabet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker( 4):

- Det økonomiske opsving i EU er stadig mere solidt og bredt funderet. Det afspejler en gunstig udvikling i verdensøkonomien og understøttes af euroen, sunde makroøkonomiske politikker og medlemsstaternes strukturforanstaltninger.

- De overordnede økonomiske retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000 er en konkret udmøntning af Lissabon-topmødet, idet de fokuserer på strukturpolitikker og reformer. De skal sikre, at det igangværende økonomiske opsving udvikler sig til en lang periode med økonomisk vækst, der skal fremme beskæftigelse og social samhørighed. Strukturforanstaltningerne skal sikre effektive varemarkeder, styrke kapitalmarkederne genn em yderligere integration og udvikling, styrke arbejdsmarkederne og fremme en holdbar udvikling.

- Retningslinjerne for makroøkonomiske politikker bygger på og udvider den strategi, der allerede har været medvirkende til at danne grundlaget for sund vækst og positive udsigter i euro-området og i EU. Denne strategi omfatter en pengepolitik, der tager sigte på at bevare prisstabilitet, og en vedholdende indsats fra medlemsstaternes side for at fremskynde den igangværende budgetkonsolidering for at bringe budgettet tæt på balance eller i oversku d og at nedbringe den offentlige gæld. Dette vil i de fleste tilfælde betyde udnyttelse af de finanspolitiske forbedringer, som skyldes den bedre end forventede økonomiske vækst, til at opnå budgetstillinger, der er bedre end målene i de ajourførte stabilitets- og konvergensprogrammer. I retningslinjerne anbefales det, at arbejdsmarkedets parter fortsat sikrer en lønudvikling, der harmonerer med pristabilitet og jobskabelse.

- I retningslinjerne lægges der stor vægt på at forbedre kvaliteten af de offentlige budgetter og at sikre langsigtet bæredygtighed for de offentlige finanser. Dette bør opnås ved at omlægge de offentlige udgifter, således at kapitaldannelse - omfattende både fysisk kapital og humankapital - tillægges større betydning, og ved at støtte F&U og innovation. Der er også behov for foranstaltninger, uden at denne finanspoli tiske konsolideringsproces bringes i fare, til at lette skattetrykket, særlig på den forholdsvis lavtkvalificerede og lavtlønnede arbejdskraft, og at reformere skatte- og understøttelsessystemerne for at øge beskæftigelses- og uddannelsesincitamenterne.

- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker indeholder også landespecifikke retningslinjer, hvori der tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår økonomiske resultater og udsigter samt strukturer og institutioner. De landespecifikke retningslinjer, hvad arbejdsmarkedsspørgsmålene angår, supplerer retningslinjerne for beskæftigelsen for 2000 og danner grundlag for gennemførelsen af de reviderede n ationale handlingsplaner.

- Tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer er ved at blive ændret for at sikre, at Økofin-Rådet for fremtiden kan trække på bidrag fra andre rådssammensætninger i god tid, og for at sikre, at Det Europæiske Råd på sit årlige forårsmøde kan yde effektiv politisk vejledning.

*

* *

SKATTEPAKKEN

Rådet færdigbehandlede sin rapport til Det Europæiske Råd om skattepakken i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors, hvor Rådet opfordrede Gruppen på Højt Plan til at forelægge Rådet en rapport med mulige løsninger på spørgsmålet om beskatning af renteindtægter samt om adfærdskodeksen og direktivet om renter og royalties som en samlet pakke.

Det Europæiske Råd godkendte derpå rapporten, erklæringerne til optagelse i Rådets mødeprotokol og enigheden om principperne og retningslinjerne. I rapporten fastsættes der en tidsplan, der går ud på gradvis at indføre udveksling af oplysninger som grundlag for beskatning af ikke-residenters renteindtægter fra opsparing, så der kan opnås enighed om vedtagelsen af direktivet og dets gennemførelse senest den 31. december 2002.

 

 

BILAG I

ANMODNING FRA DEN GRÆSKE REGERING OM OPHÆVELSE AF DISPENSATION OG ANVENDELSE AF EUROEN FRA DEN 1. JANUAR 2001

Efter en lang og ihærdig indsats er den græske økonomi nu inde i et stabilt forløb præget af vækst og fremskridt.

Inflationsraten beregnet på et harmoniseret grundlag er på ca. 2%. De langfristede rentesatser ligger meget nært på og mindre end ét hundrede basispoints fra de tilsvarende rentesatser i medlemsstaterne i euro-området. Underskuddet på statsfinanserne er en del lavere end det i traktaten tilladte og gælden som procentdel af bruttonationalproduktet er faldet støt i de seneste år. Om knap en uge vil det være to år siden drakmen blev o ptaget i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme.

Grækenlands økonomi har samtidig gjort væsentlige fremskridt for så vidt angår den konkrete gennemførelse af konvergensen. BNP-vækstraten har i de seneste år været højere end den gennemsnitlige rate i Den Europæiske Union. Konsolideringen af forudsætningerne for økonomisk stabilitet, fremme af strukturændringer og EF's støtterammers økonomiske bidrag udgør væsentlige faktorer i denne proces. Den økonomiske politik har desuden været præget af konsekvens, stabilitet, troværdighed og bestræbelser på at gennemføre social retfærdighed, og dette har skabt et klima af tillid, der afspejler sig både på markederne og i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter.

Strukturændringerne har i de seneste år taget fart. Mange, for ikke at sige de fleste offentlige virksomheder samt statskontrollerede banker er nu børsnoterede. Liberaliseringen af markederne forløber på tilfredsstillende inden for alle sektorer, og der er indført betydelige incitamenter for at fremme iværksætterånden. Skattetrykket er blevet lettet og arbejdsmarkedets fleksibilitet øget, og der føres samtidig en ihærdig besk&ae lig;ftigelsespolitik med henblik på at højne arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau. En yderligere styrkelse og udbygning af denne politik sammen med et underskud på statsfinanserne lig med nul og endda et overskud på linje med prognoserne for det opdaterede konvergensprogram forventes at bidrage afgørende til at holde inflationen på et lavt niveau.

Det græske folk og den græske regering ønsker, at Grækenland deltager fuldt ud i Den Økonomiske og Monetære Union og mere generelt i udformningen af de fælles politikker, der er nødvendige med henblik på at skabe betingelserne for vækst og velstand i Den Europæiske Union.

Jeg anmoder på grundlag af ovenstående om, at de relevante tjenestegrene gennemgår Grækenlands anmodning om, at Det Europæiske Råd, der den 19.-20.juni mødes i Feira i Portugal, træffer afgørelse om at ophæve dispensationen og beslutter, at Grækenland kan anvende euroen fra den 1.januar2001 i henhold til artikel122, stk.2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

 

BILAG II

BERETNING FRA ØKOFIN-RÅDET OM GRÆKENLAND TIL RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS- OG REGERINGSCHEFER

Procedurerne for ophævelse af dispensationer for indførelse af euroen, jf. traktatens artikel 122, stk.2, indledes en gang hvert andet år eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation. Der er nu gået to år siden den første konvergensberetning, der førte til, at 11 medlemsstater indførte euroen; Grækenland fremsatte den 9. marts 2000 en formel anmodning om en fornyet vurdering af den græske økonomis situation i f orhold til konvergenskriterierne med det formål at tilslutte sig den fælles valuta den 1. januar 2001.

Kommissionen vedtog og offentliggjorde derfor en konvergensberetning for Grækenland (og Sverige) den 3. maj; ECB vedtog sin konvergensberetning den 27. april. (De to beretninger omhandler ikke Danmarks og Det Forenede Kongeriges konvergens, da disse stater gør deres opt-outs gældende).

I konvergensberetningerne fra 1998 blev det vurderet, at Grækenland ikke opfyldte nogen af konvergenskriterierne. Grækenland har siden da gjort bemærkelsesværdige fremskridt hen imod konvergens. Underskuddet på statsfinanserne er reduceret til 1,6% af BNP i 1999; den offentlige

gældskvote har været faldende og nåede i 1999 ned på 104,4% af BNP. Økofin-Rådet ophævede i december 1999 sin afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. Der er yderligere fremskridt på vej for så vidt angår finanspolitisk konsolidering. Der er ligeledes sket betydelige fremskridt med hensyn til inflationen på grundlag af vedvarende stabilitetsorienterede politikker. Inflationsraten gennem de tolv m&a ring;neder frem til marts 2000 var på 2,0% , hvilket er lavere end referenceværdien på 2,4%. Den græske drakme deltog i valutakursmekanismen fra marts 1998 og i ERM II fra januar 1999 og har ikke oplevet alvorlige spændinger i løbet af denne periode og opfylder derfor valutakurskriteriet. Drakmens styrke fremgår af dens opskrivning med 3,5% den 15. januar 2000. Grækenland opfylder ligeledes kriteriet for den langfristede rentesats. Endelig er Græke nlands nationale lovgivning, herunder statutten for den græske nationalbank, forenelig med traktaten.

I lyset af sin vurdering af opfyldelsen af konvergenskriterierne finder Kommissionen i sin beretning, at Grækenland har opnået en høj grad af vedvarende konvergens. Kommissionen foreslår derfor at ophæve Grækenlands dispensation fra den 1. januar 2001. Det henstilles derfor til Økofin-Rådet at træffe afgørelse om Kommissionens forslag efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af sta ts- og regeringschefer.

Efter at have gennemgået Kommissionens og ECB's konvergensberetninger er det Økofin-Rådets opfattelse, at Grækenland opfylder de nødvendige forudsætninger for indførelse af euroen. Rådet glæder sig over Kommissionens forslag om at ophæve Grækenlands dispensation. Det tager ligeledes Europa-Parlamentets positive udtalelse af 18. maj 2000 om Kommissionens forslag til efterretning.

 

Økofin-Rådet finder derfor, at drakmens omregningskurs til euroen skal fastlåses på grundlag af den nuværende centralkurs, når der er truffet afgørelse om at ophæve dispensationen.

Det er en stor udfordring for de græske økonomiske og politiske beslutningstagere at overlade monetær- og valutakurspolitikkerne til ESCB. De vil fremover skulle rette op på eventuelle indenlandske skævheder uden at tage monetær- og valutakurspolitikker i brug, da disse vil blive fastlagt på grundlag af forholdene i euro-området som helhed. Den seneste tids sunde økonomi- og finanspolitikker har overbevist Rådet om, at Grækenland er i st and til at få det fulde udbytte af at deltage i den fælles valuta og samtidig opretholde den indenlandske stabilitet. På kort sigt vil konvergensen mellem de monetære vilkår dog skulle følges nøje i tiden op til ØMU. På mellemlang og lang sigt skal de stabilitetsorienterede politikker understøttes af en lønudvikling, der står i forhold til produktivitetsstigningen, og der skal gennemføres strukturreformer, der sigter mod at styrke den vedvarende konvergens og forbedre produktionsevnen og de økonomiske resultater.

 

Fodnoter:

( 1) Stats- og regeringscheferne kun for 2275. samling i Rådet, økonomi- og finansministrene for 2275., 2274. og 2277. samling i Rådet.

( 2) Jf. bilag I.

( 3) Jf. bilag II.

( 4) Generalsekretariatet for Rådet har udsendt en brochure med den fuldstændige tekst til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.