Rådsmøde økonomi- og finansministre 5/6 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1260)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
PØU, Alm. del - bilag 104
(Løbenr. 20457)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2001 – vedlægges Økonomiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat vedr. møde i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001 vedr. Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 7. maj 2001
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg (15.-16. juni 2001)
- De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (s. 2-6)
- Strategi for bæredygtig udvikling (s. 7-10)
- Skattepakken (s. 11-14)
2. Indirekte skatter
- Moms på e-handel (s. 15-22)
- Energibeskatning (s. 23-25)
3. Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (s. 26-28)
4. Finansforordning vedr. EU-budgettet (s. 29-30)
5. Bekæmpelse af svig (s. 31-35)
6. Makrofinansiel bistand til Jugoslavien (s. 36-40)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juni vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2001
Dagsordenspunkt 1a: Udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001
Nyt Notat
Baggrund
Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det helt centrale instrument i samordningen af den økonomiske politik for landene i EU.
Det Europæiske Råd i Stockholm marts 2001 drøftede de centrale økonomisk-politiske prioriteter på baggrund af oplægget fra ECOFIN ("key issues paper") - som blev vedtaget på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts 2001 - og Det Europæiske Råd tilsluttede sig synspunkterne i papiret.
Den 25. april 2001 offentliggjorde Kommissionen udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001. Kommissionens udkast har været behandlet af EFC og skal nu forelægges ECOFIN med henblik på vedtagelse af en henstilling vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15-16 juni 2001 i overensstemmelse med traktaten. I forbindelse med Det Europæiske Råd i Gøteborg ventes ECOFIN endeligt at vedtage de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Indhold
De overordnede økonomisk-politisk retningslinjer 2001 indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer retter sig til alle medlemslandene. På basis af de generelle retningslinjer uddyber de landespec
ifikke retningslinjer anbefalingerne til den økonomiske politik i de enkelte medlemslande.
Generelle anbefalinger
Som følge af den bratte økonomiske opbremsning i USA, og den forværrede situation i Japan, er mulighederne for vækst i EU forringede i forhold til vurderingen sidste år, omend det stadigvæk ventes, at de vurderes til at være gode.
Udkastet ventes at vurdere, at udfordringen for den økonomiske politik i EU på kort sigt er at føre en stabilitetsorienteret politik, der muliggør en fortsættelse af væksten i EU. Det ventes derfor fastslået at konjunkturmedløbende finanspolitik bør undgås, og at der er i de fleste lande plads til, at de automatiske stabilisatorer kan slå fuldt igennem. Derudover ventes det også pointeret at der også er beh ov for, at arbejdsmarkedets parter fortsat sørger for en moderat lønudvikling.
Det ventes anført i udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, på linje med ECOFIN's "Key Issues" papir til Det Europæiske Råd i Stockholm, at hovedudfordringen for den økonomiske politik på mellemlangt sigt ligger i at forbedre de underliggende muligheder for vækst og beskæftigelse især gennem arbejdsmarkedsreformer.
Udkastet ventes at vurdere at hovedudfordringerne for den økonomiske politik på langt sigt er, at sikre de offentlige finansers holdbarhed i lyset af det stigende antal ældre, samt at sikre tilstrækkeligt udbud af veluddannet arbejdskraft, så mulighederne for vækst også på længere sigt er gode.
Set i lyset af denne overordnede vurdering af udfordringerne ventes der i udkastet generelle anbefalinger til medlemsstaterne om, at
- fremme en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, herunder at undgå konjunkturmedløbende finanspolitik
- forbedre kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser
- sikre mere velfungerende arbejdsmarkeder
- fremme effektive markeder for varer og tjenesteydelser, igennem liberaliseringer og fremme af det indre marked
- fremme effektiviteten og integrationen af de finansielle markeder i EU, herunder en anbefaling om at medlemsstaterne skal fremme samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder på tværs af sektorer og grænser for at sikre at det finansielle tilsyn følger med udviklingen i det finansielle system.
- fremme iværksætterskab
- fremme overgangen til en videnbaseret økonomi
- fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling, herunder en anbefaling om effektivt at følge op på den strategi for bæredygtig udvikling, der skal vedtages på Det Europæiske Råd i Gøteborg 2001
Landespecifikke anbefalinger til Danmark
Det ventes fremhævet, at udfordringen for finanspolitikken i Danmark er at begrænse de offentlige udgiftstigninger, samt at det skønnes at de offentlige finanser i Danmark er rustet til at klare udfordringen fra det stigende antal ældre. For 2001 ventes anbefalingen til Danmark at være, at holde sig til den budgetterede vækst på 1,9 pct. i det offentlige forbrug, og at fastholde store overskud på de offentlige budgetter i 200 1 og de efterfølgende år. Endvidere ventes det anbefalet, at Danmark også på mellemlangt sigt begrænser væksten i det offentlige forbrug, så skatterne som andel af BNP kan falde frem til 2005 som anført i det opdaterede konvergensprogram, uden at berøre råderummet i de offentlige finansers til sørge tilstrækkeligt for den aldrende befolkning, og at regeringen i den forbindelse opfordres til at søge mere bindende aftaler med k ommuner og amter, med respekt for disses selvstyre.
Med hensyn til arbejdsmarkedet ventes det nævnt, at Danmark har den højeste beskæftigelsesandel i EU og en relativt lav arbejdsløshed navnlig på grund af den aktive danske beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det ventes påpeget, at arbejdsudbuddet er stagneret de senere år på trods af de gennemførte reformer. Endvidere ventes det nævnt, at der er igangværende tiltag på dette område i Danmark , men at der kan være behov for yderligere tiltag. Anbefalingen til Danmark ventes derfor at blive, udover at gennemføre beskæftigelsesretningslinjerne som blev vedtaget af Rådet i januar 2001, yderligere at reducere skatterne på arbejdskraft, igennem sænkning af de høje effektive marginalskatter for lav- og mellemindkomster for at sikre at det kan betale sig at arbejde, og dermed fortsætte regeringens arbejde med reformer af det samlede overførselssy stem.
For produktmarkederne ventes det anført, at konkurrencen generelt er for lille, og at forbrugerpriserne er relativt høje, samt bemærket at Danmark væsentligt har forbedret åbenheden i de offentlige indkøb og effektiviteten af offentlige ydelser, samt at konkurrencelovgivningen er forbedret. Det ventes derfor at det anbefales, at Danmark bør styrke håndhævelsen af konkurrencelovgivningen i de sektorer, hvor konkurrencen er ma ngelfuld, samt at konkurrenceelementet i de offentlige indkøb styrkes, og at udbuddet af offentlige ydelser på lokalt plan effektiviseres gennem benchmarking og øget brug af offentlig udlicitering.
Med hensyn til kapitalmarkederne ventes det anført , at Danmark har gennemført tiltag der forbedrer aktiemarkedet og udbuddet af risikovillig kapital samt styrket tilsynet med den finansielle sektor gennem forbedret lovgivning og samarbejde med de andre nordiske tilsynsmyndigheder. Det ventes bemærket, at markedet for risikovillig kapital er fordoblet siden 1998. På linje med andre lande vente en anbefaling til Danmark om at fortsætte udviklingen af markedet for risikovillig kapital, gennem yderligere tilpasninger af den skatte- og udgiftsmæssige ramme, for dermed at fremme investeringer og iværksætteres muligheder samt ydermere at fremme iværksætteres muligheder gennem justering af konkurslovgivningen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001 har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er det helt centrale instrument til den samordningen af den økonomiske politik for landene i EU, der nødvendigvis må gennemføres p å fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende Kommissionens udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2001 forud for ECOFIN-rådsmødet den 7. maj 2001.
Endvidere har Folketingets Europaudvalg tidligere modtaget information om den orienterende debat vedrørende overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2001 forud for Rådsmødet den 12. februar 2001, samt vedrørende drøftelsen af hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer forud Rådsmødet den 12. marts 2001.
Aktuel notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001 vedrørende ECOFINrådsmødet den 5. juni 2001:
Dagsordenspunkt 1 b: Strategi for en bæredygtig udvikling i EU
Baggrund
Kommissionen har den 15. maj fremsendt et forslag til en meddelelse til en strategi for en bæredygtig udvikling i EU.
Forslaget skal behandles på mødet i Det Europæiske Råd i Gøteborg.
Kommissionen ser arbejdet med en bæredygtig udvikling som en to-faset proces. Den fremlagte strategi for en bæredygtig udvikling i EU udgør første fase, og omhandler "orden i eget hus". Under den anden fase skal EU's eksterne politik søge at fremme en bæredygtig udvikling på globalt niveau gennem samarbejde med en række lande og internationale organisationer op til verdenstopmødet for en bæredygtig udvikling i Johannesborg i september 2002. Et oplæg om anden fase vil blive fremlagt i første halvdel 2002.
Indhold
Kommissionens strategi har som et tværgående mål at fremme markedsbaserede styringsinstrumenter, der kan gavne både miljømæssige , sociale og økonomiske målsætninger.
I forslaget sættes der fokus på 6 områder:
- Klimaforandring og energi
- Sundhed og fødevarer
- Fattigdom
- Aldring
- Belastningen af naturressourcerne og biodiversitet
- Omlægning indenfor transportsektoren.
I den fremlagte strategi fokuseres kun på de miljørelaterede punkter, da der i Lissabon/Stockholm processen allerede tidligere er defineret målsætninger for de sociale områder, fattigdom og aldring.
På klimaområdet opstiller strategien mål og tidsfrister til at fremme energibeskatningen, udfase subsidier til fossil brændsel inden år 2010, etablere et system til handel med CO2 kvoter. Målet med disse instrumenter er ikke blot at overholde Kyoto aftalen, men begrænse udledningen af drivhusgasser yderligere.
På sundhedsområdet søger planen at sikre en øget sikkerhed og kvalitet for fødevarer. Et andet mål er, at der kun produceres og anvendes kemikalier, der ikke truer sundhed og miljø fra 2020.
Strategien søger at fremme en udvikling, der mindsker belastningen af naturressourcerne ved en generel målsætning om bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst, miljøbelastning og pres på naturressourcer.
På transportområdet skal væksten i transport afkobles fra den økonomiske vækst. Transportarbejdet skal flyttes fra individuel vejtransport til jernbane, søtransport og kollektiv transport, således at andelen af vejtransport i 2010 ikke er større end i 1998.
Det foreslås, at Kommissionen årligt skal rapportere om status for implementeringen af strategien ved de årlige forårsmøder i Det Europæiske Råd. Kommission skal således til topmødet i Barcelona i foråret 2002 udarbejde en række "headline peformance indicators". Cardiff processen for miljøintegration skal forsætte og medvirke til en realisering af strategien.
Kommissionen ønsker endvidere at etablere et ekspertpanel bestående af 10 uafhængige eksperter, der skal rådgive ved implementeringen af strategien, samt søge at sikre konsistens i EU's forskellige politiktiltag. Desuden foreslår Kommissionen, at strategien skal revideres og vurderes ved hvert kommissionsskifte.
Bæredygtighedsbegrebet hviler på tre ben: et økonomisk, et social og et miljømæssigt. Det er baggrunden for, at strategien er på dagsordenen i flere forskellige EU-råd.
ECOFIN har strategien på dagsordenen på sit møde den 5. juni, mens miljøministrene gennemgår den på miljøministrenes rådsmøde den 7.-8. juni. Endelig drøftes den på rådet for generelle anliggender og beskæftigelses- og socialministrenes rådsmøde den 11. juni.
Høring
Kommissionen offentliggjorde meddelelsen sent den 15. maj 2001 og meddelelsen har ikke været i høring.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen skønnes ikke at have umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten er en del af EU's langsigtede strategi om, at sikre en miljømæssig holdbar vækst, der skal sikre flere og bedre jobs. Det kan sikres ved, at en bæredygtig udvikling integreres på EU-niveau på de områder, hvor Fællesskabet har enekompetence eller på hvor integrationen af de europæiske økonomier medfører, at national enegang fra medlemsstaternes side vil indebære, at en regulering kun vil have ri nge effekt. På andre områder vil handlinger fra såvel nationale, regionale og lokale myndigheder være relevante. Endelig peges der på, at det i sidste ende er den enkelte borger og virksomhed, der må levere de ændringer i forbrugs- og investeringsmønstre, som er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
maj 29, 2001
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001 vedr. ECOFIN den 5. juni 2001
A. Resumé
ECOFIN vedtog i december 1997 konklusioner om skattepakken, dvs. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og direktivforslagene om rentebeskatning og beskatning af renter/royalties.
ECOFIN skal på mødet den 5. juni 2001 modtage en rapport om arbejdet i den særlige gruppe for gennemførelsen af adfærdskodeksen og tage stilling til 4 landes ansøgninger om tidsmæssig forlængelse af sortlistede ordninger efter den afviklingsfrist 31. december 2005, som blev aftalt på Rådets møde i november 2000.
ECOFIN vedtog i juni og november 2000 vedtog en række konklusioner til forslaget til rentebeskatningsdirektiv. Det indgår i konklusionerne, at EU skal forhandle med vigtige 3.-lande om, at de skal anvende tilsvarende regler som direktivets, og at EU-lande med tilknyttede områder skal forhandle med disse om, at de skal anvende samme regler.
ECOFIN skal på mødet den 5. juni 2001 modtage en rapport om forhandlingerne med vigtige 3. lande og rapporter fra berørte EU-lande om deres forhandlinger med tilknyttede områder.
ECOFIN skal også vedtage en rapport til Det Europæiske Råd om arbejdet med skattepakken.
B. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
1. Baggrunden
Adfærdskodeksen er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særlige gunstige skatteordninger, som skal tiltrække investeringer fra udlandet og er isoleret fra landets indenlandske økonomi. Kodeksen har kriterier for, hvornår en ordning er skadelig. EU-landene skal ophæve gældende ordninger i strid med kodeksen, og de må ikke indføre sådanne ny ordninger.
Der er redegjort for kodeksen i notater af 6 oktober og 21 november 1997 til Europaudvalget.
ECOFIN har nedsat en særlig adfærdskodeks-gruppe til at gennemføre kodeksen. Gruppen gennemgik 271 skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. Gruppens flertal vurderede, at 66 ordninger var i strid med kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 ordninger i tilknyttede områder). Flere lande protesterede mod vurderingen. I november 1999 forelagde gruppen sin rapport for ECOFIN, som ikke tog stilling til den. Rapporten er offentliggjort.
Selvom der altså ikke er enighed om rapporten, pålagde ECOFIN gruppen at overvåge, at de sortlistede ordninger ophæves eller ændres, så de skadelige elementer fjernes (rollback), og at overvåge, at der ikke indføres ny ordninger i strid med kodeksen (standstill).
I november 2000 vedtog ECOFIN retningslinier for rollback og standstill vedr. finansielle filialer, holdingselskaber og hovedkontorselskaber. ECOFIN besluttede desuden, at gruppen skal se på intern samhandel mellem forbundne selskaber i forskellige lande (transfer pricing). ECOFIN vedtog endeligt en tidsplan for rollback af sortlistede ordninger, dvs. hvornår ny skatteydere skal afskæres fra at bruge ordningerne (cut off), og hvornår disse ordninger sidste gang m&a ring; anvendes (udløb). Ordningerne skal sidste gang have virkning den 31. december 2005, men ECOFIN kan på sag til sag basis tillade, at ordninger anvendes efter denne dato.
Fire EU-lande har anmodet om forlængelse af visse ordninger primært begrundet i risiko for, at private virksomheder vil anlægge retssager om erstatning, hvis ordningerne afvikles så hurtigt, idet virksomhederne har investeret i tillid til ordningerne.
Adfærdskodeks-gruppen aflægger rapport om arbejdet med transfer pricing, standstill og rollback samt ansøgninger om forlængelse efter 2005.
2. Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 24. november 2000.
C. Rentebeskatningsdirektivet
1. Indholdet af direktivforslaget
Direktivforslaget (KOM(1998)295) skal begrænse mulighederne for skatteunddragelse ved, at en person fra et EU-land placerer sin opsparing i andre EU-lande (eller i 3.-lande uden for EU) og undlader at oplyse kapitalindtægten til skattemyndighederne i sit bopælsland.
Der er redegjort for direktivforslaget i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
ECOFIN i Feira vedtog nogle konklusioner om forslaget. Alle EU-lande skal sikre beskatningen af renter ved at indsamle og videregive information om disse indtægter. I en overgangsperiode på 7 år kan et land dog sikre rentebeskatningen ved at opkræve kildeskat og overføre en del til rentemodtagers bopælsland. EU skal forhandle med vigtige 3.-lande om tilsvarende tiltag i disse lande. EU-lande skal forhandle med deres tilknyttede områder (f.eks. Ka naløerne) om samme foranstaltninger. Direktivet vedtages, når der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelsen i 3.-lande og tilknyttede områder, men senest ved udgangen af 2002.
ECOFIN vedtog i november 2000 yderligere konklusioner blandt andet om direktivets anvendelsesområde, satsen for kildeskat, overførsel af kildeskat, kildeskattens foreløbige karakter, ingen gensidighed for udveksling af oplysninger samt en bedstefar-klausul for allerede udstedte obligationer.
Kommissionen forbereder et nyt direktivforslag under hensyn til ECOFIN’s konklusioner.
Under det svenske formandskab har EU ført drøftelser med USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, om de vil indføre tilsvarende regler, som direktivets, for at sikre beskatning af renter fra disse lande til personer i EU. Der tegner sig en situation, hvor der skal føres yderligere forhandlinger med de pågældende lande.
Samtidigt skal EU-lande med tilknyttede områder forhandle med disse om, at de skal indføre samme regler direktivets for at sikre beskatning af renter fra disse lande til personer i EU.
Danmark har således drøftet spørgsmålet med Færøerne og Grønland.
ECOFIN besluttede i november 2000, at formandskabet og de berørte EU-lande skal aflægge rapport om disse forhandlinger ved udløbet af det svenske formandskab.
2. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 24. november 2000.
5. kontorJ. nr. 5.2000-221-56
21. maj 2001
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 5. juni 2001.
Dagsordenspunkt 2a:
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)
- Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merafgiftsværdisystemet for visse tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej.
Resumé:
Kommissionen foreslår ændring af henholdsvis 6. momsdirektiv og en forordning om administrativt samarbejde på området for indirekte skatter (moms). Baggrunden er, at Kommissionen ser behov for at få fastlagt momsreglerne for ydelser, der overføres ad elektronisk vej - typisk via Internettet. Der lægges op til, at disse ydelser, når de leveres til forbrugere i EU, skal pålægges moms i det land, hvor leverandøren er eta bleret. Leverandører etableret i et 3. land skal kun lade sig registrere for moms i ét EU-land, og kun hvis det samlede salg overstiger 100.000 EUR. Er kunden en erhvervsvirksomhed hæfter kunden for momsen. Salg til 3. lande sker med 0-sats. Det foreslås, at forordningen om administrativt samarbejde på momsomårdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på kunderne.
Den 27. november 2000 vedtog ECOFIN, at der skulle arbejdes videre med forskellige løsningsmuligheder. Efterfølgende har det svenske formandskab fremsat en skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for 3.landsvirksomheders salg af ydelser leveret ad elektronisk vej til private i EU. Forslaget medfører, at beskatning sker i de enkelte forbrugslande med forbrugslandets momssats (der sker således ikke provenudeling eller momsclearing efter dette fo rslag). 3.landsvirksomhederne skal efter eget valg identificeres for moms i ét medlemsland, der videreformidler momsindbetalinger til de respektive forbrugslande. Der er tale om et tilbud om en forenklet særordning, som 3.landsvirksomheder, der leverer ydelser ad elektronisk vej, kan vælge at tilslutte sig. For de 3. landsvirksomheder, som tilslutter sig særordningen, opnås der fælles afgiftsperioder og fælles frister for angivelse og indbetaling af moms. De 3. lan dsvirksomheder, som ikke tilslutter sig særordningen, omfattes af de almindelige momsregler i de enkelte EU-forbrugslande.
Formandskabet vil på ECOFIN-mødet den 5. juni 2001 fremlægge en fremskridtsrapport om det arbejde, der er udført i Rådets Finansgruppe (moms) i overensstemmelse med den opgave, som ECOFIN stillede den 27. november 2000.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF og ændring af forordning 218/92 jf. KOM(2000)349.
Forslaget om direktivændringen er fremsat med hjemmel i art. 93 (enstemmighed).
Forslaget om ændring af forordningen er fremsat med hjemmel i art. 95 (kvalificeret flertal).
Direktiv 77/388/EØF (6.momsdirektiv) omhandler moms på varer og tjenesteydelser i EU.
Forordning 218/92 omhandler administrativt samarbejde vedrørende indirekte skatter i EU.
Kommissionen har analyseret behovet for at ændre momsreglerne for at kunne tage højde for den tekniske udvikling, som muliggør elektronisk levering af ydelser. ECOFIN tog i juli 1998 beslutning om, at der skal findes en løsning vedrørende problemer af afgiftsmæssig karakter, som e-handel rejser.
Emnet har ligeledes været drøftet på et OECD ministermøde i Ottawa i oktober 1998.
Ifølge de nuværende momsregler i EU er der ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU, hvis leverandøren er etableret i et 3. land.
Hvis levering derimod sker fra en leverandør i et EU-land, pålægges der moms i leverandørens hjemland. Det vil sige, at også leverancer til 3. lande momses. Kommissionen mener, at den forskel, der er på afgiftsområdet, fører til en uholdbar konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold til 3. lands leverandører.
Den 27. november 2000 vedtog ECOFIN, at der skulle arbejdes videre med forskellige løsningsmuligheder. Efterfølgende har det svenske formandskab fremsat en skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for 3.landsvirksomheders salg af ydelser leveret ad elektronisk vej til private i EU.
Formandskabet vil på ECOFIN-mødet den 5. juni 2001 fremlægge en fremskridtsrapport om det arbejde, der er udført i Rådets Finansgruppe (moms) i overensstemmelse med den opgave, som ECOFIN stillede den 27. november 2000.
2. Forslagenes indhold
Nedenfor gennemgås først Kommissionens forslag til ændringer af 6. momsdirektiv, derefter det svenske formandskabs skitse til et kompromisforslag og endelig forslaget til ændring af forordningen.
2.1. Kommissionens forslag til ændringer i 6. momsdirektiv
Kommissionens forslag regulerer beskatningsstedet dels ved salg af almindelige radio- og tv-udsendelser, dels ved salg af ydelser leveret ad elektronisk vej, således at der sker beskatning til EU.
Forslaget vedrørende salg af almindelige radio- og tv-udsendelser tager navnlig sigte på at få gennemført beskatning til EU af radio- og tv-udsendelser, der leveres fra 3.lande.
Med hensyn til ydelser leveret ad elektronisk vej går Kommissionens forslag ud på at indføre momsfritagelse (0-sats) for ydelser leveret ad elektronisk vej, der af EU-leverandører sælges til kunder i 3.lande.
Forslaget går endvidere ud på at indføre momspligt for sådanne ydelser, når ydelserne sælges af en 3.landsleverandør til private forbrugere i EU.
Sælger 3.landsleverandøren kun til private forbrugere i ét EU-land, skal sælgeren momsregistreres i dette land. Sælges der til private i flere EU-lande (eventuelt alle 15), skal sælgeren kun momsregistreres i ét EU-land (i praksis det EU-land, hvor den første afgiftspligtige levering foretages). Der er ikke pligt til momsregistrering, hvis det årlige salg i EU til private er på under 100.000 EUR.
3. landsleverandører skal ikke momsregistreres i EU for salg til EU-erhvervskunder. For dette salg hæfter kunden for momsen.
Endelig foreslås det, at EU-leverandører, der leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal afregne moms heraf i eget land. Er kunden i det andet EU-land en erhvervsvirksomhed, hæfter kunden for momsen.
Ved ydelser leveret ad elektronisk vej forstås f.eks. software (deriblandt computerspil), web-design, levering af information, ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning mm., når ydelserne leveres ad elektronisk vej.
Desuden er radio og tv-spredning samt andre lyd- og billedfrembringelser (eksempelvis "pay-per view"-ydelser) omfattet, for så vidt de leveres ad elektronisk vej.
Forslaget omfatter ikke leverancer af fysisk art - som f.eks. CD’er eller DVD’er - med elektronisk indhold.
2.2. Det svenske formandskabs skitse til kompromisforslag
Det svenske formandskab har fremlagt en skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for 3.landsvirksomheders salg af ydelser leveret ad elektronisk vej til private i EU.
Forslaget medfører, at beskatning sker i de enkelte forbrugslande med forbrugslandets momssats. 3. landsvirksomhederne skal efter eget valg identificeres for moms i ét medlemsland, der videreformidler momsindbetalinger til de respektive forbrugslande. Efter dette forslag sker der således ikke provenudeling eller momsclearing, men alene overførsel af momsindbetalinger.
Der er tale om et tilbud om en forenklet særordning, som 3.landsvirksomheder, der leverer ydelser ad elektronisk vej, kan vælge at tilslutte sig.
For de 3. landsvirksomheder, som tilslutter sig særordningen, opnås der fælles afgiftsperioder og fælles frister for angivelse og indbetaling af moms.
De 3. landsvirksomheder, som ikke tilslutter sig særordningen, omfattes af de almindelige momsregler i de enkelte EU-forbrugslande.
2.3. Forslag til ændring af forordningen
Ændringen af forordningen sker for at sikre, at også leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver ikke mulighed herfor.
Ændringen skal ses som en handelsfremmende foranstaltning.
3. Gældende dansk ret
Der er ikke i den nugældende danske momslov særlige regler for ydelser, der leveres ad elektronisk vej.
For ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning, der leveres til danske forbrugere og danske virksomheder fra både EU-leverandører og 3. lands leverandører, er beskatningsstedet Danmark, når ydelsen præsteres her - uanset om ydelsen leveres elektronisk eller på anden vis.
For de øvrige ydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag, f.eks. ydelser vedrørende web-design og pay per view, er der ikke i det nugældende regelsæt særlige bestemmelser om beskatningssted.
4. Høring
Kommissionen forslag blev sendt i høring den 28. juni 2000. Frist for afgivelse af høringssvar var fastsat til den 16. august 2000.
Høringsparterne er: Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Forsk-ningsministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, TV2, Multi Medie Foreningen, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, TV3, Nordisk Copyright Bureau, Tele Danmark, Fællesrådet for Elektroniske Medier, Fo rbrugerrådet, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen af danske Spillefilmproducenter, Dansk Musikbearbejderforening, Den danske Forlæggerforening, Det Danske Filminstitut, Dansk Kunstnerråd, Den danske gruppe af IFPI, Dansk Musikforlæggerforening, Copy-Dan, Dansk Dataforening, Danmarks Radio, Danmarks Biblioteksforening, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune, Finansrå det, Erhvervenes Skattesekretariat, Det Danske Handelskammer, De danske Landboforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Advokatrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Dansk Industri, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gramex, KODA, Dansk Handel og Service, IT- Brancheforeningen,
5. Høringssvar.
Det nævnes generelt i de indkomne høringssvar, at det hilses velkommen, at der er blevet taget initiativ til at tilpasse momssystemet til levering af digitale tjenesteydelser.
For så vidt angår indholdet kan det nævnes, at det af høringssvarene generelt fremgår, at man støtter, at der ikke længere skal pålægges moms, når EU-virksomheder sælger de omhandlede ydelser til aftagere uden for EU.
Efter Kommissionens forslag skal der imidlertid fortsat pålægges moms i salgslandet ved salg til private inden for EU. For eksempel pålægges der dansk moms på 25 pct. ved salg fra Danmark til private forbrugere i Tyskland, mens der ved salg fra Tyskland til private forbrugere i Danmark pålægges moms efter den lavere tyske momssats (16 pct.). Dette betyder, at danske virksomheder på grund af den høje danske momssats vil s tå svagt i konkurrencen med både andre EU-landes virksomheder og med virksomheder fra 3. lande ved salg til private i EU. Dette ulige konkurrenceforhold er der peget på i høringssvarene.
I høringssvarene anbefales det generelt, at der arbejdes for at sikre lige konkurrence mellem virksomheder både uden for og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal gennemføres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, som senest ændret ved. lov nr. 1299 af 20. december 2000.
Det er ikke muligt at skønne over forslagenes nærmere provenumæssige konsekvenser for Danmark.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Omfanget af ydelser, der leveres elektronisk til danske forbrugere, er endnu ikke stort. Det vil sige, at der ikke kan siges at være nævneværdige fiskale konsekvenser af forslagene på kort sigt.
På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønster ændre sig. Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark. I de tilfælde, hvor et produkt består af både en fysisk og en digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et incitament til at købe den digitale del af produktet, hvor afgiften er lavest. Forslagene kan således ha ve fiskale konsekvenser på længere sigt.
8. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen nævner, at der er behov for EU-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at anvende momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende regler blev til i en tid, da den type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.
Det er den danske holdning, at spørgsmålet vedrørende moms af e-handelsydelser bedst løses på fællesskabsniveau.
9. Tidligere forelæggelser.
Forslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget, jf. grundnotat af 5. juli 2000, aktuelt notat af 29. september 2000 og aktuelt notat af 22. november 2000.
6. kontorJ. nr. 98-241-18
maj 29, 2001
Aktuelt notat om ECOFIN mødet den 5. juni 2001
Dagsordenpunkt 2b: Energibeskatning
1. Baggrund og indhold
På det Europæiske Råds møde i juni 1998 påbegyndtes processen henimod sikring af miljøhensyn og en bæredygtig udvikling i alle Fællesskabets politikområder. I en rapport om miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den økonomiske politik, godkendt på ECOFIN-Rådets møde den 27. november 2000, udtrykte medlemslandene vilje til at styrke deres bestræbelser på at finde enighed om en pass ende ramme for energibeskatning.
På denne baggrund har det nuværende formandskab valgt at genoptage arbejdet med Kommissionens forslag til direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter fremsat i 1997 (KOM(97)30).
Kommissionens direktivforslag er hidtil stødt på principiel modstand fra visse medlemslandes side. Disse landes grundlæggende problemer med energibeskatningsdirektivet, såvel som et kompromisforslag stillet af formandskabet i det første halvår af 1999, har medvirket til at der ikke har kunnet findes enighed om en endelig udformning af direktivet.
I et forsøg på at skabe enighed har formandskabet valgt at begrænse diskussionen til udelukkende at omhandle strukturen for et kommende energibeskatningsdirektiv. De fremtidige satser for de forskellige energiprodukter skal således ikke diskuteres i denne omgang.
Der er blevet afholdt tre møder i Rådsgruppen vedrørende skattespørgsmål i løbet af foråret 2001. Centrale emner har været behandlingen af energiintensive industrier og principperne for beskatning af elektricitet. Endvidere er emner som beskatning af kombineret kraft/varme produktion og de administrative regler for beskatning af kul og elektricitet blevet berørt.
ECOFIN-Rådet opfordres nu til at godkende en af formandskabet udarbejdet rapport om arbejdet på energibeskatningsdirektivet. I rapporten forventes Rådet især:
at udtrykke enighed om, at den bedste måde at fortsætte på, for tiden, er at opnå enighed omkring strukturen for energibeskatning, som en del af en endelig aftale.
at anerkende at det vil være essentielt at udarbejde regler for beskatning af energi intensive virksomheder.
at enhver form for elbeskatning bør baseres på out-put (forbrugs) beskatning. Denne tilgang i et energibeskatningsdirektiv skal dog ikke udelukke medlemslandenes mulighed for at anvende in-put beskatning for el produktion
at udtrykke enighed om behovet for at give mulighed for at tildele brændsler anvendt til kombineret kraft/varme produktion gunstige skattevilkår og at enhver out-put beskatning af varme skal være uden for direktivets område.
at udtrykke enighed om behovet for mere simple administrative skatteregler for håndtering af elektricitet, kul og naturgas.
at anerkende hvorledes mange vanskelige områder, såsom de præcise regler for beskatning af energiintensive virksomheder, beskatning af elektricitet, herunder særlig gunstig behandling af vedvarende energi for sådan produktion, og indvirkningen af statsstøttereglerne på disse anliggender, stadig mangler at blive løst.
2. Nærhedsprincippet
I sin begrundelse for forslaget fremfører Kommissionen at det nuværende EF-system til energibeskatning ikke giver medlemsstaterne tilstrækkeligt politisk spillerum. Direktivet vil give medlemsstaterne mulighed for at gøre større brug af beskatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering af nationale afgiftssystemer til fordel for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reglerne om det indre marked. Direktivet vil give medlemsstaterne en forbedret ramme for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3. Tidligere forelæggelse
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget den 31. maj 2000
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2001
Dagsordenspunkt 3: Finansielle tjenesteydelser - Kommissionens 4. fremskridtsrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for de finansielle markeder - rådskonklusioner
Nyt notat
1. Baggrund
Arbejdet med gennemførelsen af Det indre Marked for finansielle tjenesteydelser sker med udgangspunkt i handlingsplanen for de finansielle markeder (KOM(1999)232).
Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplaner er opdelt i 3 strategiske målsætninger:
1) Et åbent engrosmarked i EU,
2) Åbne og sikre detailmarkeder og
3) Tidssvarende forsigtighedsregler og tilsyn.
På Det europæiske Råds møde i marts 2000 i Lissabon var der enighed om, at forslagene i handlingsplanen skal være gennemført, dvs. implementeret i medlemslandene senest i 2005. Kommissionen aflægger en fremskridtsrapport forud for Det europæiske Råds møder. Dette er den 4. fremskridtsrapport. Rapporten skal forelægges på ECOFIN_mødet den 5. juni 2001 og Det europæiske Råds møde i Göt eborg den 15.-16. juni 2001.
2. Formål og indhold
I følge udkast til 4. fremskridtsrapport konstaterer Kommissionen, at næsten alle forslagene i handlingsplanen nu er fremlagt af Kommissionen. Der mangler således kun at blive fremsat 4 forslag, herunder forslaget om nye kapitaldækningsregler, som forventes fremsat i løbet af efteråret 2001.
15 af handlingsplanens forslag er endelig vedtaget (ud af 42 forslag), herunder direktiverne om likvidation af henholdsvis forsikringsselskaber og kreditinstitutter, ligesom Kommissionen har udsendt en meddelelse om e-handel og finansielle tjenesteydelser.
Derudover er der nået eller forventes at opnås inden for kort tid fællesholdning bl.a. på:
- Ændring af direktiv om hvidvaskning,
- 2 forslag om ændring af investeringsforeningsdirektiverne,
- Direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,
- Direktiv om overtagelsestilbud,
- Direktiv om beskatning af pensionsordninger og
- "Det europæiske selskab".
Kommissionen peger endvidere på, at Rådet og Europa_Parlamentet ikke har vedtaget forslagene indenfor den forventede tidsramme. Gennemførelsen af handlingsplanen er dermed lettere forsinket. Kommissionen peger i den forbindelse på, at det er vigtigt at opnå politiske løsninger om følgende 3 forslag:
1) Arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, da forslaget skal medvirke til at skabe et mere effektivt kapitalmarked gennem liberalisering af forsikringsselskabers og pensionskassers investeringsmuligheder.
2) E_handel og direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, som skal drøftes på Indre Markeds_/Forbrugerministermødet den 30.31. maj.
3) Bekæmpelse af hvidvaskning af penge, hvor Europa_Parlamentet's ønsker om ændringer, har betydet en forsinkelse af vedtagelsen af forslaget, som er uheldig set i lyset af vigtigheden af at bekæmpe hvidvaskning af penge.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Der er tale om en fremskridtsrapport om eksisterende og kommende initiativer til forbedring af det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
4. Gældende ret
Der er tale om en fremskridtsrapport, der ikke i sig selv berører gældende ret.
.
5. Høring
Rapporten lægger ikke op til høring af interesserede parter.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af fremskridtsrapporten.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af handlingsplanen vil give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere velfungerende finansielle markeder i EU.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Der er redegjort for handlingsplanen i forbindelse med ECOFIN_mødet forud for Det europæiske Råds møder _ senest i forbindelse med møde i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000.
Udenrigsministeriet Den 21. maj 2001
Nordgruppen
Bidrag til aktuelt notat forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2001: Forslag til Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM (2000) 461 endelig)
Baggrund og indhold
Der ventes på rådsmødet en kort drøftelse af Kommissionens forslag til revision af EU’s finansforordning. Der ventes vedtaget rådskonklusioner på baggrund af drøftelsen.
EU’s finansforordning omfatter EU’s grundlæggende finansielle bestemmelser og fastlægger bl.a. krav til finansiel ledelse, kontrol og revision i EU’s institutioner. Kommissionen har fundet en revision af finansforordningen nødvendig bl.a. med henblik på at gennemføre en række af de centrale elementer i Kommissionens administrative reformprogram, herunder ikke mindst i forbindelse med delegering af ansvar for udbetaling af bevillinger
Kommissionens forslag til revision af finansforordningen er opdelt i 3 dele. Del I vedrører de fælles bestemmelser for EU’s budget. Del II omhandler de særlige bestemmelser, som Kommissionen foreslår vedrørende visse dele af budgettet, særligt foranstaltninger over for tredjelande, den fælles landbrugspolitik og forskning. Endelig indeholder del III en række overgangsbestemmelser, ligesom der lægges op til at Europa-Parlamentet aring;det hvert tredje år gennemgår finansforordningen med henblik på at foretage tilpasninger.
Formandsskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner med Rådets foreløbige holdning til Kommissionens forslag. Formandsskabet lægger op til, at Rådet giver udtryk for, at man overordnet er positiv over for Kommissionens forslag, som på en række områder imødekommer Rådets ønsker om en enkel, klar og overskuelig finansforordning. Det understreges, at budgetprincipperne bør overholdes konsekvent, og at undtagelser ne fra disse bør holdes på et minimum. For så vidt angår Kommissionens planer i relation til den aktivitetsbaserede budgetlægning udtrykkes støtte, idet det samtidig anses for vigtigt, at man stadig kan adskille administrative udgifter fra aktivitetsudgifter. Udkastet til rådskonklusioner lægger på en række andre områder op til en opstramning og præcisering af Kommissionens forslag og anmoder konkluderende Kommissionen om snarest at f remlægge et revideret forslag til revision af finansforordningen i lyset af Rådets foreløbige bemærkninger.
Høring
Forslaget er sendt til høring i Rigsrevisionen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører revision af finansforordningen, som fastlægger krav til finansiel ledelse, kontrol og revision i EU’s institutioner, og nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget er orienteret om Kommissionens forslag med grundnotat fremsendt den 17. maj 2001.
Udenrigsministeriet N.1, j.nr. 400.D.9-0
Nordgruppen Den 21. maj 2001
Bidrag til aktuelt notat forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2001 – Bekæmpelse af svig.
Baggrund
ommissionen vedtog sin handlingsplan til opfølgning på den samlede strategi for beskyttelse af EU’s finansielle interesser den 15. maj 2001 og ventes snarest at vedtage sin årsrapport om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og svig bekæmpelse i 2000.
Det ventes, at Kommissionen vil præsentere rapporten og handlingsplanen, og at der vil blive vedtaget rådskonklusioner herom.
Indhold
Kommissionens årsrapport om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og bekæmpelse af svig i 2000 ventes at indeholde en redegørelse for omfanget af uregelmæssigheder og svig i forbindelse med såvel udgifts- som indtægtssiden på EU’s budget, og er udarbejdet bl.a. med input fra de enkelte medlemsstater.
Kommissionen opgør antallet af sager om svig og uregelmæssigheder til knap 7000 beløbende sig til ca. 2 mia. euro i 2000. På indtægtssiden er der tale om svig og uregelmæssigheder svarende til ca. 1,3% af EU’s budget og på udgiftssiden ca. 1% af EU’s budget. Vedrørende de traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsimportafgifter) blev konstateret svig og uregelmæssigheder i forbindelse med i alt 3,5% af samled ger af traditionelle egne indtægter. På landbrugsområdet var der i alt 2967 sager, beløbende sig til 1,2% af de samlede landbrugsudgifter, og på strukturfondsområdet 1217 sager beløbende sig til 0,5% af strukturfondsmidlerne. Omfanget af registrerede sager er steget en smule i forhold til de tidligere år, hvilket primært skyldes en stigning i sager på landbrugsområdet (specielt to store sager i Italien).
Fsva. Danmark har Kommissionen noteret i alt 154 tilfælde af svig og uregelmæssigheder beløbende sig til godt 11 mio. euro. Vedrørende de traditionelle egne indtægter (told- og landbrugsimportafgifter) blev der i Danmark konstateret svig og uregelmæssigheder i 108 tilfælde beløbende sig til i alt 10,7 mio. euro svarende til 2% af det samlede niveau for svig og uregelmæssigheder. På landbrugsområdet var der i alt 34 sager , beløbende sig til 0,5 mio. euro, hvilket var 0,04% af de samlede landbrugsindtægter til danske landmænd. På strukturfondsområdet konstateredes 12 sager beløbende sig til 0,3 mio. euro, hvilket svarer til 0,24% af de samlede strukturfondsmidler til Danmark. Danmark tegner sig for mindre end 1% af tilfældene af svig og uregelmæssigheder med EU-midler målt i forhold til størrelsen af beløbet.
Kommissionen anfører, at opgørelsen over svig skal tages med forbehold, idet der er risiko for en vis fejl- og dobbeltregistrering. Tilsvarende bemærkes, at der langt fra altid er tale om egentlig svig, men om uregelmæssighed. Det kan f.eks. dreje sig om en fejlpostering eller manglende bilag konstateret ved regnskabsaflæggelsen, men hvor der ikke er sket svig. En del af midlerne inddrives desuden ved gennemgang af regnskaberne – på landbrugsomr ;det er i 2000 inddrevet godt 600 mio. euro for udbetalinger i perioden 1996-1999.
Foruden statistikdelen indeholder rapporten en nærmere beskrivelse af større tiltag mhp. svigbekæmpelse: Kommissionens administrative reform – styrkelse af finansforvaltning og kontrol - samt yderligere en række konkrete initiativer som f.eks. direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge, beskyttelse af euro’en, et direktiv om offentlig licitation (som bl.a. gør det muligt at udelukke personer og firmaer, der tidligere er dømt for ngslinier for finansiel korrektion i forbindelse med strukturfondene samt forslaget om revision af EU’s finansforordningen.
Årsrapporten redegøre, som noget nyt for de væsentligste ændringer i lovgivning og administrative forhold i medlemsstaterne. Det er en del af opfølgningen på de nye svigbekæmpelsesbestemmelser i Amsterdam-traktaten. Der gøres status over medlemsstaternes ratifikation af svigbekæmpelseskonventionen samt de tilhørende protokoller – hovedparten af EU-landene, herunder Danmark, har ratificeret konventionen, eller ventes at sh;re dette snarest.
Kommissionens handlingsplan udmønter svigbekæmpelsesstrategien, hvis hovedelementer er følgende:
- en samlet reguleringspolitik i forhold til svigbekæmpelse;
- aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne;
- en inter-institutionel tilgang til svigbekæmpelsen; og
- strafferetlige aspekter.
Kommissionen har fremlagt en oversigt over i alt 37 aktiviteter spændende fra direktivforslag til udarbejdelse af interne procedurebeskrivelser, informationskampagner, analyser og afholdelse af kurser, samt en tidsplan for deres gennemførelse.
For så vidt angår det første emne lægger strategien op til en samlet revision af regelgrundlaget på svigbekæmpelsesområdet med henblik på at gøre det mere gennemskueligt og sammenhængende. Kommissionen lægger inden for de næste par år op til mere udførlige regler vedrørende specielt informationsudveksling, kontrolprocedurer og samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hertil kommer tilt ag med henblik på bl.a. en udvidelse af adgangen til administrative sanktioner i relation til direkte betalinger på landbrugsområdet. Centralt i strategien og handlingsplanen står også forberedelsen af kandidatlandene - herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet - samt videreudvikling af regelgrundlaget for svigbekæmpelsen. OLAF spiller en vigtig rolle ved at videregive erfaringsgrundlaget fra arbejdet i de nuværende medlemslande.
Med hensyn til et aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne fokuserer strategien på OLAF’s rådgivende og koordinerende i forhold til medlemsstaternes og Kommissionens svigbekæmpelsesindsats. Der planlægges en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at evaluere og styrke samarbejdet.
Der er tale om en inter-institutionel tilgang i strategien, hvor alle led i institutionerne og medlemsstaterne bliver inddraget. Der vil blive gennemført interne kurser og udarbejdet aftaler mellem OLAF og de finansielt ansvarlige kontorer.
Fsva. den strafferetlige dimension lægger Kommissionen op til et tættere formaliseret samarbejde mellem de nationale anklagemyndigheder. Kommissionen vil i slutningen af 2001 udarbejde en rapport om oprettelsen af en egentlig europæisk anklagemyndighed med henblik på at sikre ensartede undersøgelser og opfølgning i forbindelse med svig, ligesom man håber at få vedtaget et direktiv om strafferetligt ansvar på basis af TEF artikel 280.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens handlingsplan til bekæmpelse af svig samt årlige rapport om svig og uregelmæssigheder med EU-midler har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bekæmpelse af svig er et element i EU’s generelle finansforvaltning og kontrolindsats. Det er derfor ikke fundet relevant at foretage en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Hverken Kommissionens rapport om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig for 2000 eller handlingsplanen om samme har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. juli 2000.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001.
Dagsordenspunkt 6: Makro-finansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien
Nyt notat
1. Forslag fra Kommissionen
På ECOFIN-mødet den 5. juni ventes en principiel drøftelse af makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRY)
2. Baggrund
Den økonomiske situation i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRY), som består af Serbien og Montenegro, er stadig præget af landets lange periode i økonomiske isolation under Milosevics styre. Således vurderes det, at produktionen kun udgør ca. 40 pct. af produktionen i 1989, før det daværende Jugoslaviens opløsning
Der blev i forbindelse med FRY's medlemskab af IMF indgået en midlertidig aftale med IMF i december 2000 om rammerne for den økonomiske politik i FRY. Aftalen, der dækker perioden december 2000 til marts 2001, tager sigte på at dække FRY's kortsigtede behov, herunder især give mulighed for, at der kan ydes støtte.
Denne aftale vil blive fulgt af et mellemfristet stabiliseringsprogram på basis af en stand-by aftale med IMF. FRY forhandler i øjeblikket med IMF om en sådan aftale. Det ventes, at aftalen vil dække ét år og give adgang til lån på op til 260 mio. USD. En tilfredsstillende deltagelse i en stand-by aftale med IMF vil endvidere, iflg. Genval-kriterierne, være en forudsætning for, at EU kan yde makrofinansiel bistand.
Ifølge de jugoslaviske myndigheder har den makro-økonomiske politik i de seneste måneder været på linie med det aftalte IMF-program og betingelserne heri er opfyldt. Inflationen er reduceret til 3-4 pct. og valutaforholdene er stabile. Endvidere er udenrigshandel og kapitalbevægelser i et vist omfang blevet liberaliseret. Den økonomiske vækst har været lavere end forventet og der er, på trods af moderate fremskridt, stadig bet ydelige underskud på de offentlige finanser. FRY har gennemført strukturelle reformer, især i relation til handel og told, privatisering samt den finansielle sektor. Det er Kommissionens vurdering, at den jugoslaviske regering har vist vilje til at føre en økonomisk politik, der muliggør en stabil udvikling i retning mod en velfungerende markedsøkonomi.
FRY's udlandsgæld er meget betydelig (ultimo 2000 ialt USD 12,2 mia. svarende til ca. 136 pct. af BNP og 333 pct. af eksporten). En stor del af fordringerne er nødlidende, herunder også en stor del af gælden til Verdensbanken, EIB m.v.
Udover indsatsen fra IMF, er der er fra forskellig side iværksat en række tiltag, der skal lette gældssituationen. Der er etableret kontakt til kreditorerne i Paris-klubben med henblik på gældslettelse.
Efter en omlæggelse af FRY's betydelige restancer til Verdensbanken, blev FRY den 8. maj 2001 optaget som medlem. FRY's gæld til Verdensbanken bestod i restancer på USD 1,7 mia., svarende til knap 20 pct. af landets indkomst. En clearing af disse restancer var en forudsætning for, at FRY kunne optages som medlem af Verdensbanken, og dermed få adgang til ny långivning. Restancerne cleares på ikke-koncessionelle vilkår ved optagelse af nye kon soliderede lån på det samlede beløb.
For så vidt angår nyudlån til FRY har Verdensbankens bestyrelse godkendt en samlet ramme på USD 540 mio. for de kommende tre år (FY2002-2004). Det er uklart, hvorvidt FRY's indkomst pr. capita berettiger landet til IDA-låntagning (lån på koncessionelle vilkår). Det er følgelig besluttet at lade tvivlen komme FRY til gode. Lånet er derfor koncessionelt med et gaveelement på 45 pct. Niveauet afspejler, at FRY i periode n årligt kan forventes at skulle afbetale ca. USD 130 mio. til Banken, hvilket giver en årlig netto ressourcetilførsel til FRY på ca. USD 50 mio. Verdensbanken har endvidere etableret en særlig Trustfond for FRY på USD 30 mio., der skal finansiere (gavebistand) Verdensbankens del af genopbygningsarbejdet indtil IDA-långivningen påbegyndes.
De jugoslaviske myndigheder håber på, at en donor-konference afholdt af Verdensbanken og Kommission i fællesskab vil kunne finde sted i slutningen af juni 2001. Målet er at tilvejebringe finansiering på alt 1 mia. USD pr. år i en årrække til finansiering af infrastruktur, bank-omstrukturering, reform af sociale sikringsordninger, reform af lovgivning og udvikling af kapitalmarkedet.
FRY's gæld til EIB og Fællesskabet udgør knap 300 mio. euro. Heraf er godt 200 mio. euro forfalden. Herudover vil afdrag mv. i 2001 bringe det samlede forfaldne beløb op på ca. 225 mio. euro.
3. Indhold
Kommissionen har i marts 2001 indledt en dialog med den jugoslaviske regering om den økonomiske politik. Formålet er at skabe en fælles forståelse vedr. den økonomisk-politiske strategi, herunder især behovet for reformer der styrker den jugoslaviske økonomi og muliggør et øget samkvem med resten af Europa. Et andet væsentligt formål har været at vurdere behovet for international støtte, herunder makro finansiel bistand fra EU.
Kommissionens principielle overvejelser vedr. makrofinansiel assistance til FRY skal i høj grad ses på baggrund af den omtalte gældssituation. Fællesskabet og EIB har for 2001, som nævnt, forfaldne tilgodehavender på i alt ca. 225 mio. euro.
Fællesskabet bistand til FRY skal ses separat fra den ekstraordinære bistand til Kosovo. Makrofinansiel bistand til FRY vil i overensstemmelse med Genval-kriterierne være betinget af indgåelse af stand-by-programmet. En anden betingelse for makrofinansiel bistand fra EU er en afklaring af EUs udeståender til EIB/Fællesskabet, som også var tilfældet for to andre tidligere jugoslaviske lande, Bosnien-Hercegovina og Makedonien.
Kommissionen forventes at foreslå, at der ydes en samlet makrofinansiel bistand på op til 300 mio. euro, heraf 120 mio. euro som gavebistand. Første tranche, som udbetales umiddelbart efter vedtagelsen, ventes at udgøre 150-160 mio. euro, heraf 70-80 mio. euro som gavebistand. Anden tranche, som ventes udbetalt i slutningen af 2001, vil være omtrent halv så stor. Tredje og sidste tranche, som vil være på størrelse med anden tranche, ventes udbetalt i 2002.
Det forventes, at man vil foreslå lån med en betydelig løbetid (10-15 år), som i de seneste aftaler om makrofinansiel bistand til andre lande på det vestlige Balkan. Den første tranche vil ikke være tilstrækkelig til at dække de forfaldne udeståender til EIB og Fællesskabet, og der vil derfor være behov for yderligere bistand fra medlemslandene, således at EU som helhed fra begyndelsen af programmets periode b idrager med en nettokapitaltilførsel til FRY.
Der er dog, som nævnt, en række forhold, der skal afklares inden Kommissionen formelt fremsætter et forslag vedr. makrofinansiel assistance til FRY.
4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et bidrag fra EU til at sikre fortsatte fremskridt i FRY som led i det internationale samfunds bistand og som supplement til nationale bidrag.
6. Høring
Spørgsmålet om makrofinansiel bistand til FRY har ikke været sendt i høring.
7. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om makrofinansiel bistand til FRY har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.