Grundnotat om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1247)
retlige og indre
anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel og grundnotat om udkast til rammeafgørelse om seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi samt Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udkast til rammeafgørelser om hhv. bekæmpelse af menneskehandel og bekæmpelse af seksuel udnyttel se af børn og børnepornografi.
G R U N D N O T A T
om
udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel
- Baggrund
I en meddelelse af 21. december 2000 til Rådet og Europa-Parlamentet er Kommissionen fremkommet med to forslag til rammeafgørelser om henholdsvis bekæmpelse af handel med mennesker og bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi.
Formålet med de to udkast til rammeafgørelser er bl.a. på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.- 16. oktober 1999 og Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira den 19.- 20. juni 2000 at sikre, at der sker en tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning for så vidt angår bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi.
Udkastene til rammeafgørelser tager udgangspunkt i den fælles aktion af 24. februar 1997 om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, men går på en række punkter videre, idet udkastet til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel i modsætning til den fælles aktion tillige omfatter menneskehandel med henblik på udnyttelse af ofrenes arbejdskraft, ligesom udkastet til rammeafgørelse om b ekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi tillige udtrykkeligt omfatter børnepornografi på Internettet.
Endelig har Kommissionen ved udarbejdelsen af de to udkast til rammeafgørelser taget højde for de resultater, der er opnået i FN-sammenhæng i forbindelse med udarbejdelsen af en FN-kon-vention om grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, herunder særligt den tilhørende protokol om bekæmpelse af menneskehandel, samt den netop udarbejdede Europarådskonvention om bekæmpelse af IT-kriminalitet.
- Indhold
Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra e), og artikel 34, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Artikel 1 forpligter medlemslandene til at kriminalisere bl.a. menneskehandel, der sker ved hjælp af magt, tvang eller trusler, bedrageri, magtmisbrug eller andre former for misbrug, når formålet hermed er at udnytte den pågældende til i strid med f.eks. arbejdsmiljøregler, regler om løn og sikkerhed at producere varer eller udføre andre former for arbejde.
Det følger af artikel 2, at medlemslandene ligeledes skal kriminalisere menneskehandel, der sker ved hjælp af magt, tvang eller trusler, bedrageri, magtmisbrug eller andre former for misbrug, når formålet hermed er at udnytte den pågældende til bl.a. prostitution eller produktion af pornografisk materiale.
Efter artikel 3 forpligtes medlemslandene til at sikre, at også forsøg på og medvirken til de i artikel 1 og 2 nævnte lovovertrædelser kan straffes.
Artikel 4 forpligter medlemslandene til at sikre, at strafferammen for de i artikel 1, 2 og 3 nævnte lovovertrædelser som minimum er fængsel indtil 6 år. Herudover forpligtes medlemslandene til at sikre, at strafferammen for de nævnte lovovertrædelser som minimum er fængsel indtil 10 år, hvis lovovertrædelsen er begået på en særlig hensynsløs måde, hvis den har resulteret i betydelig vinding, eller hvis den er begået af en kriminel organisation.
Artikel 5 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemslandene til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person.
Endvidere forpligtes medlemslandene til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.
Ifølge artikel 6 er medlemslandene forpligtede til at sikre, at der overfor juridiske personer kan iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virksomhed.
Artikel 7 indeholder bestemmelser om straffemyndighed, og forpligter bl.a. medlemslandene til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemslandets territorium.
I henhold til artikel 8 skal medlemslandene sikre, at ofre for menneskehandel gives passende juridisk støtte under retssagen. Medlemslandene skal i den forbindelse særligt sikre, at efterforskning og retsforfølgning ikke påfører ofret for menneskehandel yderligere skade.
Det følger af artikel 9, at medlemslandene – i overensstemmelse med gældende konventioner samt multi- og bilaterale aftaler – i så vid udstrækning som muligt skal yde hinanden bistand i forbindelse med de lovovertrædelser, som udkastet til rammeafgørelse omhandler. I tilfælde, hvor flere medlemslandene måtte have straffemyndighed med hensyn til en lovovertrædelse omfattet af rammeafgørelsen, skal medlemsland gennem Det Europæiske Retlige Netværk – sørge for at koordinere deres videre handlinger med henblik på at sikre en effektiv retsforfølgning.
Desuden skal medlemslandene efter bestemmelsen oprette nye operationelle kontaktpunkter eller benytte sig af de eksisterende. Medlemslandene skal i den forbindelse ligeledes sørge for, at Europol involveres i efterforskningen af menneskehandel.
I artikel 10 fastslås det, at medlemslandene senest den 31. december 2002 skal have gennemført de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre rammeafgørelsen i national ret, mens det af artikel 11 fremgår, at rammeafgørelsen ophæver den fælles aktion af 24. februar 1997 om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn. Endelig fastslås det i artikel 12, at rammeafgørels en træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
- Dansk ret
- Arbejdsmiljø og lønforhold
Arbejdsmiljøloven indeholder en række bestemmelser om bl.a. sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen.
Overtrædelse af disse bestemmelser kan efter arbejdsmiljølovens § 82, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med fængsel indtil 1 år.
Efter § 82, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Ved straffens udmåling skal det efter stk. 3 anses for en skærpende omstændighed, hvis der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller er fremkaldt fare herfor, hvis der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller stk. 2, for det samme eller tilsvarende forhold, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Endelig skal det efter stk. 4 anses for en skærpende omstændighed, hvis der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller er fremkaldt fare herfor.
Det fremgår af § 82, stk. 5, at straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.
Endvidere er forsøg på de ved arbejdsmiljøloven kriminaliserede handlinger strafbart, jf. straffelovens § 21.
Efter arbejdsmiljølovens § 86 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det bemærkes, at lønforhold i Danmark er et overenskomstmæssigt spørgsmål, og at tilsidesættelse af overenskomstmæssige bestemmelser efter omstændighederne vil kunne medføre, at der pålægges en bod.
3.2. Udlændingelovens bestemmelser om beskæftigelse af udlændinge uden arbejdstilladelse
Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, kan den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med fængsel indtil 1 år.
Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 3, at det ved straffens udmåling efter stk. 2 skal betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.3. Udlændingelovens samt straffelovens bestemmelser om menneskesmugling
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, kan den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, straffes med fængsel indtil 2 år. På samme måde kan den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse i Danmark med henblik på herfra at indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt, straffes. På samme måde kan endvider e den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt, straffes.
I tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, er strafferammen efter straffelovens § 125 a fængsel indtil 4 år.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og straffelovens § 125 a er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
- Forbrydelser mod kønssædeligheden
Efter straffelovens § 228 straffes den, der forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller holder bordel, for rufferi med fængsel indtil 4 år.
På samme måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons befordring ud af landet, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller uvidende om formålet.
Herudover straffes efter straffelovens § 229 den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, med fængsel indtil 3 år. "Udnyttelse" foreligger, hvis der er tale om forhold, som har en mere varig karakter, og som giver den pågældende en økonomisk fordel, som vedkommende ikke har et retligt eller naturligt krav på. Endvidere straffes den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, med fængsel indtil 2 år.
Det antages, at udtrykket "kønslig usædelighed" omfatter såvel traditionelle prostitutionsforhold som produktion af pornofilm og –billeder, i hvilke de pågældende afbildedes under seksuelt samkvem med andre.
Efter straffelovens § 231 kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis den, som skal dømmes efter §§ 228 eller 229, tidligere har været dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse eller for løsgængeri, eller hvis den pågældende har været dømt til fængsel for en berigelsesforbrydelse.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 228 og 229 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.5. Forbrydelser mod den personlige frihed samt trusler
Efter straffelovens § 260 kan den, som ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes med fængsel indtil 2 år.
Det følger af straffelovens § 215, at den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende unddrager sig en sådan myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261. På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
Efter straffelovens § 261, stk. 1, den, som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år. Hvis frihedsberøvelsen sker for vindings skyld, hvis den har været langvarig, eller hvis den har bestået i, at nogen uberettiget holdes i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år, jf. § 261, stk. 2.
Endvidere kan efter straffelovens § 262 den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art, straffes med fængsel indtil 1 år.
Herudover kan efter straffelovens § 266 den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med fængsel indtil 2 år.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 215, §§ 260-262 og § 266 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.6. Berigelsesforbrydelser
For bedrageri straffes efter straffelovens § 279, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen bliver afgørende, et formuetab.
Efter straffelovens § 281 straffes for afpresning, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold, samt den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse.
Efter straffelovens § 282 straffes for åger, den, som udnytter en anden persons betydelig økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
Overtrædelse af § 279 om bedrageri, § 281 om afpresning og § 282 om åger kan efter straffelovens § 285 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter straffelovens § 286, stk. 2, kan straffen for bedrageri, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, stige til fængsel indtil 8 år, mens straffen for afpresning og åger efter § 286, stk. 3, under de samm e omstændigheder kan stige til fængsel indtil 6 år.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens §§ 279, 281 og 282 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.7. Strafansvar for juridiske personer
Der kan efter udlændingelovens § 61 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), der overtræder udlændingelovens bestemmelser, strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Tilsvarende kan der efter § 86 i lov om arbejdsmiljø pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Endelig er der ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.) med virkning fra den 1. maj 2001 i straffelovens § 306 indsat en bestemmelse, hvorefter juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af straffeloven, når overtrædelsen sker med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.
3.8. Straffemyndighed
Under dansk straffemyndighed hører efter straffelovens § 6 handlinger, som foretages i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette.
Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte, eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den e r strafbar også efter den der gældende lovgivning.
Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, hører under dansk straffemyndighed.
Efter § 8, nr. 5, hører således under dansk straffemyndighed handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Endvidere hører handlinger foretagne uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter § 8, nr. 6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere straf end fængse l i 1 år.
3.9. Juridisk bistand til ofre
Retsplejelovens bestemmelser om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).
Det fremgår således af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-223, § 232, §237, jf. §21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, §§ 260-262 eller § 288, beskikker en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, l. led, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, §§ 260-262 eller § 288 kan beskikkelse af advokat afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, 1. led, eller § 223, stk. 2.
Fremsætter den forurettede ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen.
Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede om adgangen til at begære en advokat beskikket. Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.
Efter retsplejelovens § 995 a kan retten endvidere beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav, og den forurettede ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rekruttering, transport, overgivelse og modtagelse m.v. af personer i forbindelse med menneskehandel må – i det omfang, der er tale om bistand til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold i Danmark samt bistand, der ydes for vindings skyld, til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold i et andet land – anses for omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 5, om menneskesmugling og efter omstændighederne straffelovens § 125 a om menneskesmugling under skærpende digheder.
Menneskehandel, der sker med henblik på udnyttelse af ofret til prostitution, i pornografiske forestillinger og til produktion af pornografisk materiale, må endvidere anses for omfattet af straffelovens §§ 228 og 229 eller som medvirken hertil eller forsøg herpå, jf. straffelovens §§ 23 og 21.
Endvidere vil menneskehandel, der sker med henblik på udnyttelse af den pågældende til i strid med f.eks. arbejdsmiljølovens regler at producere varer eller andre former for arbejde, bl.a. i lyset af straffelovens § 21 om forsøg og § 23 om medvirken, kunne straffes efter arbejdsmiljøloven.
Herudover er anvendelse af en række af de midler, der opregnes i artikel 2 og artikel 3, så som magt, tvang, trusler, bedrageri og afpresning strafbart efter navnlig straffelovens § 260 om ulovlig tvang, §§ 261-262 om ulovlig frihedsberøvelse, § 266 om trusler, § 279 om bedrageri og § 281 om afpresning.
Endvidere er udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, strafbart efter straffelovens § 282 om åger.
Det forekommer ikke ganske klart, hvad der ligger i de i artiklerne 2 og 3, litra c) og d), anvendte udtryk "magtmisbrug", "påvirkning", "pression" og "andre former for misbrug". På den baggrund er det vanskeligt at afgøre, om disse udtryk omfatter adfærd, der må anses for omfattet af straffelovens relevante bestemmelser.
Som anført i afsnit 2 indeholder udkastet til rammeafgørelse et minimumskrav til medlemslandenes strafferammer på fængsel indtil 6 år for så vidt angår menneskehandel. Medlemslandene forpligtes endvidere til at fastsætte en strafferamme på fængsel indtil 10 år, når der har været tale om særlig hensynsløs adfærd, når adfærden har medført væsentlig vinding, eller n&ari ng;r den er begået af en kriminel organisation.
Da strafferammerne ikke for nogen af de ovennævnte bestemmelser i straffeloven overstiger fængsel indtil 4 år i normale tilfælde, og da alene straffen for frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, opfylder strafferammekravet på 10 år, når der foreligger skærpende omstændigheder, vil en uændret vedtagelse af udkastet til rammeafgørelse nødvendiggøre lovændringer.
Som omtalt i afsnit 2 forpligtes medlemslandene endvidere efter artikel 5 og 6 i udkastet til rammeafgørelse til at sikre, at juridiske personer kan pålægges et ansvar for de i rammeafgørelsen opregnede handlinger.
Det fremgår af udlændingelovens § 61, at juridiske personer kan pålægges strafansvar for overtrædelse af udlændingeloven. Endvidere kan juridiske personer pålægges strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 86 for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Endelig er der ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.) med virkning fra den 1. maj 2001 i straffelovens § 306 indsat en bestemmelse, hvorefter juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af straffeloven, når overtrædelsen sker med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.
Rammeafgørelsens bestemmelser om strafansvar for juridiske personer nødvendiggør således ikke lovændringer.
Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
- Høring
Udkastet er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Arbejdsministeriet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansministeriet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Indenrigsministeriet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, By- og Boligministeriet, Ligestillingsafdelingen, Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitich efen, Politidirektøren i København, Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Det Internationale Ligestillingsudvalg, Dansk Kvindesamfund, Børnerådet, Red Barnet og Foreningen Sex og Samfund.
G R U N D N O T A T
om
udkast til rammeafgørelse om seksuel udnyttelse af børn samt
børnepornografi
1. Baggrund
I en meddelelse af 21. december 2000 til Rådet og Europa-Parlamentet er Kommissionen fremkommet med to forslag til rammeafgørelser om henholdsvis bekæmpelse af handel med mennesker og bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi.
Formålet med de to udkast til rammeafgørelser er bl.a. på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.- 16. oktober 1999 og Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira den 19.- 20. juni 2000 at sikre, at der sker en tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning for så vidt angår bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi.
Udkastene til rammeafgørelser tager udgangspunkt i den fælles aktion af 24. februar 1997 om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, men går på en række punkter videre, idet udkastet til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel i modsætning til den fælles aktion tillige omfatter menneskehandel med henblik på udnyttelse af ofrenes arbejdskraft, ligesom udkastet til rammeafgørelse om b ekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi tillige udtrykkeligt omfatter børnepornografi på Internettet.
Endelig har Kommissionen ved udarbejdelsen af de to udkast til rammeafgørelser taget højde for de resultater, der er opnået i FN-sammenhæng i forbindelse med udarbejdelsen af en FN-kon-vention om grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, herunder særligt den tilhørende protokol om bekæmpelse af menneskehandel, samt den netop udarbejdede Europarådskonvention om bekæmpelse af IT-kriminalitet.
2. Indhold
Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra e), og artikel 34, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Artikel 1 indeholder definitioner af visse udtryk i rammeafgørelsen. Det fremgår således af artikel 1, litra a), at udtrykket "barn" i rammeafgørelsen omfatter enhver person, der er under 18 år. Herudover defineres udtrykket "børnepornografi" som pornografisk materiale, der visuelt afbilleder et barn, der er involveret i seksuelt eksplicit adfærd.
Efter artikel 2 forpligtes medlemslandene til at kriminalisere bl.a. tvang, udnyttelse af, tilskyndelse til, fortjeneste ved eller anden medvirken til et barns prostituering.
Herudover forpligtes medlemslandene til at gøre det strafbart at få et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter, hvis der sker ved tilskyndelse, tvang, vold eller trusler, eller hvis gerningsmanden har betalt barnet for barnets seksuelle ydelser.
Endelig forpligtes medlemslandene til at gøre det strafbart at få et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter, hvis gerningsmanden har misbrugt sin overlegenhed eller barnets sårbarhed til at formå barnet til at deltage i de seksuelle aktiviteter.
Efter artikel 3, stk. 1, litra a)- c), skal medlemslandene bl.a. kriminalisere forsætlig produktion, distribution, transmission, salg og udbredelse af børnepornografi, ligesom medlemslandene efter artikel 3, stk. 1, litra d), skal kriminalisere modtagelse og besiddelse af børnepornografi, uanset om dette sker ved hjælp af et computersystem eller ej.
Herudover skal medlemslandene sikre, at ovennævnte adfærd er strafbar, også når der er tale om pornografisk materiale, hvor den person, der udviser seksuelt eksplicit adfærd, fremstår som et barn, medmindre det godtgøres, at den pågældende var over 18 år på tidspunktet for afbildningen.
Det følger af artikel 4, at medlemslandene skal kriminalisere medvirken til de i artikel 2 og 3 opregnede lovovertrædelser samt forsøg på de i artikel 2 og 3, stk. 1, litra a)-c), nævnte lovovertrædelser.
I artikel 5 bestemmes det, at medlemslandene for så vidt angår de i artikel 2 og artikel 3, stk. 1, litra a) – c), nævnte lovovertrædelser samt forsøg herpå og medvirken hertil som minimum skal fastsætte en strafferamme på fængsel indtil 4 år, mens medlemslandene for så vidt angår den i artikel 3, stk. 1, litra d), nævnte adfærd mindst skal fastsætte en strafferamme på fængs til 1 år.
Herudover skal medlemslandene sikre, at strafferammen for de i artikel 2, litra a), nævnte lovovertrædelser samt forsøg herpå og medvirken hertil som minimum er fængsel indtil 8 år, når ofret er under 10 år, når handlingen er foretages på en særligt hensynsløs måde, når der er opnået væsentlig vinding ved lovovertrædelsen, eller når handlingen er foretaget af en kriminel organisat ion.
Medlemslandene forpligtes endvidere til at sikre, at strafferammerne for de i artikel 2, litra b), nævnte handlinger samt forsøg herpå og medvirken hertil som minimum er undergivet en strafferamme på fængsel indtil 8 år, når ofret er under 10 år, eller handlingen er begået på særlig hensynsløs måde.
Herudover forpligtes medlemslandene til at sikre, at strafferammen for den adfærd, der er nævnt i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, litra a)- c), samt forsøg herpå og medvirken hertil som minimum er fængsel indtil 8 år, når der er tale om fremstillinger af børn under 10 år, fremstillinger af børn, der bliver udsat for vold eller tvang, når der er opnået væsentlig vinding ved handlingen, eller nå ;r handlingen er begået af en kriminel organisation.
Endelig forpligtes medlemslandene til at overveje at udstede midlertidigt eller permanent forbud mod at deltage i aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn, i forhold til personer, der er blevet dømt for overtrædelse af de i artikel 2, 3 og 4 nævnte lovovertrædelser.
Artikel 6 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemslandene til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person.
Endvidere forpligtes medlemslandene til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.
Ifølge artikel 7 er medlemslandene forpligtede til sikre, at der overfor juridiske personer kan iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel virksomhed.
Artikel 8 indeholder bestemmelser om straffemyndighed og forpligter bl.a. medlemslandene til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemslandets territorium. For så vidt angår de i artikel 3 nævnte lovovertrædelser (produktion, udbredelse m.v. af børnepornografi) fremgår det af artikel 8, at en lovovertrædelse begået ved hjælp af et edb-system skal anses for at være begået på territoriet i det medlemsland, hvorfra lovovertræderen har opnået adgang til edb-systemet, uanset om selve edb-systemet befinder sig i dette medlemsland eller ej.
Artikel 9 forpligter medlemslandene til at sikre, at ofre for de i rammeafgørelsen omhandlede lovovertrædelser gives passende juridisk støtte under retssagen. Medlemslandene skal i den forbindelse særligt sikre, at efterforskning og retsforfølgning ikke påfører ofrene yderligere skade.
Det følger af artikel 10, at medlemslandene – i overensstemmelse med gældende konventioner samt multi- og bilaterale aftaler – i så vid udstrækning som muligt skal yde hinanden hjælp i forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen af de lovovertrædelser, som rammeafgørelsen omhandler. I tilfælde, hvor flere medlemslandene måtte have straffemyndighed med hensyn til en lovovertrædelse omfattet af lash;relsen, skal medlemslandene – f.eks. gennem Det Europæiske Retlige Netværk – sørge for at koordinere deres videre handlinger med henblik på at sikre en effektiv retsforfølgning.
Endelig skal medlemslandene efter bestemmelsen oprette nye operationelle kontaktpunkter eller benytte sig af de eksisterende. Medlemslandene skal i den forbindelse ligeledes sørge for, at Europol involveres i efterforskningen.
I artikel 11 fastslås det, at medlemslandene senest den 31. december 2002 skal have gennemført de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre rammeafgørelsen i national ret, mens det af artikel 12 fremgår, at rammeafgørelsen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
3. Dansk ret
3.1. Forbrydelser mod kønssædeligheden
Efter straffelovens § 210 straffes den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, med fængsel indtil 6 år.
Efter straffelovens § 215 straffes den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende unddrager sig en sådan myndighed eller forsorg, efter reglerne i § 261. På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes efter straffelovens § 216 for voldtægt med fængsel indtil 6 år. Med vold sidestilles efter denne bestemmelse hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Efter straffelovens § 217 straffes den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, med fængsel indtil 4 år.
Det følger af straffelovens § 218, stk. 1, at den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år. På samme måde straffes efter stk. 2, den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, me dmindre forholdet er omfattet af § 216.
Efter straffelovens § 219 straffes den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen, med fængsel indtil 4 år.
Herudover straffes efter straffelovens § 220 den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, med fængsel indtil 3 år, hvis forholdet er begået over for en person under 21 år.
Samleje med et barn under 15 år straffes efter straffelovens § 222 med fængsel indtil 6 år. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år.
Det følger af straffelovens § 223, at den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. På samme måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.
Efter straffelovens § 223 a kan den, der som kunde har samleje med en person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, straffes med fængsel indtil 2 år.
Det fremgår af straffelovens § 224, at bestemmelserne i § 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje, ligesom det fremgår af straffelovens § 225, at bestemmelserne i §§ 216-220 og §§ 222-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn.
For så vidt angår de tilfælde, hvor gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens alder, følger det af straffelovens § 226, at en forholdsmæssig mindre straf bliver at anvende, hvis gerningsmanden har handlet uden kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, men hvor han dog har handlet uagtsomt.
Rufferi og bordellignende virksomhed er strafbart efter straffelovens § 228 og § 229.
Efter straffelovens § 228, stk. 1, straffes således, den, der forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det eller holder bordel, med fængsel indtil 4 år.
På samme måde straffes efter § 228, stk. 2, den, der tilskynder eller bistår en person under 21 til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den der medvirker til en persons befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller uvidende om formålet.
Det følger af straffelovens § 229, at den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, kan straffes med fængsel indtil 3 år.
Ifølge straffelovens § 231 kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis den, som skal dømmes efter §§ 228 eller 229, tidligere har været dømt for nogen overtrædelse af §§ 228 eller 229, for løsgængeri, eller hvis den pågældende har været idømt fængselsstraf for en berigelsesforbrydelse.
Det følger af straffelovens § 232, at den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, kan straffes med fængsel indtil 4 år, mens det følger af straffelovens § 233, at den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, kan straffes med fængsel indtil 1 år.
Efter straffelovens § 236 kan der, når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af nævnte bestemmelser, eller efter § 232, ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.
Der vil ved dommen endvidere kunne gives personer, der dømmes efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser eller efter §§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har fors&osl ash;rgelsespligt.
Når der er forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter § 236 forelagt retten. Overtrædelse af de i henhold til § 236 meddelte pålæg kan straffes med fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen suppleres af straffelovens § 79, hvorefter der kan ske frakendelse af retten til at udøve en bestemt virksomhed eller til at udøve den pågældende virksomhed under bestemte former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 210, §§ 215-220, §§ 222- 225, §§ 228-229 og §§ 232-233 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.1.2. Børnepornografi
Ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 er der indsat en ny § 230 i straffeloven. Efter denne bestemmelse er det strafbart at optage utugtige fotografier, film eller lignende af personer under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet. Overtrædelse af straffelovens § 230 kan straffes med fængsel indtil 2 år.
Efter straffelovens § 235 kan endvidere den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder utugtige fotografier eller lignende af børn, straffes med fængsel indtil 2 år. På samme måde kan den, som i en videre kreds udbreder sådanne fremstillinger, straffes. Herudover kan den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med fotografier, film eller lignende af børn, der har samleje eller anden kø nslig omgængelse end samleje, har kønslig omgang med dyr eller anvender genstande på groft utugtig måde, under skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 måneder.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 230 og § 235 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.2. Forbrydelser mod den personlige frihed samt trusler
Efter straffelovens § 260 kan den, som ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes med fængsel indtil 2 år.
Herudover kan efter straffelovens § 261, stk. 1, den, som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år. Hvis frihedsberøvelsen sker for vindings skyld, hvis den har været langvarig, eller hvis den har bestået i, at nogen uberettiget holdes i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel fra 1 til 12 år, jf. § 261, stk. 2.
Endvidere kan efter straffelovens § 262 den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i § 261, stk. 2, nævnte art, straffes med fængsel indtil 1 år.
Herudover kan efter straffelovens § 266 den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med fængsel indtil 2 år.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens §§ 260, 261 og 262 samt § 266 er strafbart, jf. straffelovens § 21 og § 23.
3.3. Strafansvar for juridiske personer
Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældt e og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.) er der med virkning fra den 1. maj 2001 i straffelovens § 306 indsat en bestemmelse, hvorefter juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af straffeloven, når overtrædelsen sker med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.
3.3. Straffemyndighed
Under dansk straffemyndighed hører efter straffelovens § 6 handlinger, som foretages i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette.
Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte, eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den e r strafbar også efter den der gældende lovgivning.
Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, hører under dansk straffemyndighed.
Efter § 8, nr. 5, hører således under dansk straffemyndighed handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Endvidere hører handlinger foretagne uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter § 8, nr. 6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere straf end fængse l i 1 år.
3.4. Juridisk bistand til ofre
Retsplejelovens bestemmelser om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).
Det fremgår således af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-223, § 232, §237, jf. §21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, §§ 260-262 eller § 288, beskikker en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, l. led, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, §§ 260-262 eller § 288 kan beskikkelse af advokat afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det samme gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 224 eller § 225, jf. § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1 og stk. 2, 1. led, eller § 223, stk. 2.
Fremsætter den forurettede ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen.
Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede om adgangen til at begære en advokat beskikket. Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.
Efter retsplejelovens § 995 a kan retten endvidere beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav, og den forurettede ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Pligten til at kriminalisere den adfærd, der er nævnt i artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse må i de i litra a) beskrevne tilfælde anses for opfyldt navnlig ved straffelovens § 228 og § 229 om bagmandsvirksomhed med hensyn til prostitution.
Herudover må forpligtelsen til at kriminalisere den adfærd, der er nævnt i artikel 2, litra b), i), anses for opfyldt i tilfælde, hvor der gøres brug af tvang, vold eller trusler, idet forholdet i disse tilfælde vil kunne henføres under navnlig straffelovens § 216 og § 217, mens inddragelse af en person under 18 år i seksuel adfærd alene ved brug af overtalelse, som udgangspunkt ikke er strafbart efter dansk ret.
Endvidere vil forpligtelsen i rammeafgørelsens artikel 2, litra b), ii), til at kriminalisere inddragelse af et barn i seksuel adfærd i tilfælde, hvor der gives penge eller andre former for godtgørelser som modydelse for seksuelle tjenester, efter straffeloven som udgangspunkt alene anses for opfyldt i tilfælde, hvor barnet ernærer sig helt eller delvist ved prostitution, idet forholdet i disse tilfælde vil kunne henføres under straffelov ens § 223 a.
Endelig må det anses for uklart, hvilken adfærd bestemmelsen i artikel 2, litra c), iii), forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere, idet det i bestemmelsen blot fastslås, at medlemsstaterne skal kriminalisere inddragelse af et barn i seksuel adfærd, når der gøres brug af myndighed eller indflydelse på barnets sårbarhed. Det fremgår således ikke klart af bestemmelsen, hvilke former for myndighed eller indflydelse på barnet bestemmelsen omfatter, hvorfor det ikke kan udelukkes, at bestemmelsen også tager sigte på brug af myndighed og indflydelse i andre situationer end de, der er kriminaliseret i straffelovens § 210, §§ 218-220 og § 223.
På denne baggrund er det vurderingen, at en uændret vedtagelse af udkastet til rammeafgørelses artikel 2 vil nødvendiggøre lovændringer.
For så vidt angår strafferammekravet i relation til den adfærd, der er nævnt i artikel 2, bemærkes det, at forhold, der alene vil kunne henføres under straffelovens § 220 (groft misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed) eller § 229 (mellemmandsvirksomhed) straffes med fængsel indtil 3 år. Endvidere straffes forhold, der alene vil kunne henføres under straffelovens § 223 a (samleje med prostituerede under 18 &arin g;r) eller straffelovens § 233 (opfordring eller indbydelse til utugt) med fængsel indtil henholdsvis 2 og 1 år. Det kan således ikke udelukkes, at minimumskravet om en strafferamme på fængsel indtil 4 år principielt vil kræve lovændringer.
Tilsvarende gælder minimumskravet om en strafferamme på fængsel indtil 8 år, når en række nærmere angivne skærpende omstændigheder foreligger. I det omfang forholdene ikke vil kunne henføres under straffelovens § 216, stk. 2 (voldtægt af særlig farlig karakter m.v.), § 222, stk. 2 (børn under 12 år, tvang eller fremsættelse af trusler) eller § 261, stk. 2 (frihedsberøvelse under skærpe nde omstændigheder), vil en gennemførelse af bestemmelserne i udkastet til rammeafgørelse principielt kræve lovændringer.
Udkastet til rammeafgørelse forpligter medlemslandene til at kriminalisere bl.a. produktion, udbredelse, transmission, salg, modtagelse og besiddelse af børnepornografi. Ved børnepornografi forstås ifølge definitionen i forslaget til rammeafgørelse pornografisk materiale, der visuelt afbilder et barn, der er involveret i seksuelt eksplicit adfærd. Ved udtrykket "et barn" forstås som ovenfor nævnt enhver person under 18 & aring;r, og udtrykket "seksuelt eksplicit adfærd" skal, jf. de indledende bemærkninger til udkastet til rammeafgørelse, som minimum omfatte pirrende fremstilling af kønsorganer eller pubesområde. Udtrykket "børnepornografi" omfatter efter de indledende bemærkninger til rammeafgørelsen endvidere billeder af et barn, uanset om den afbildede situation er virkelig eller ej samt afbildninger af personer, der fremstår som børn.
Straffelovens § 235 er begrænset til fotografier, film og lignende, hvorimod f.eks. tegninger og computergenerede billeder, som ikke afbilder et virkeligt samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, falder uden for bestemmelsen. Fiktiv børnepornografi er således ikke strafbar efter dansk ret.
Forslaget til rammeafgørelse nødvendiggør således ændring af straffelovens § 235 på dette punkt.
Når bortses herfra må forpligtelsen til at kriminalisere forsætlig produktion, distribution, transmission, salg og udbredelse af børnepornografisk materiale som udgangspunkt anses for opfyldt ved straffelovens § 230 og § 235.
Hverken straffelovens § 230 eller § 235 omfatter imidlertid den - der uden forudgående medvirken - efter optagelserne har fundet sted befatter sig med pornografisk materiale, hvor 15-18 årige medvirker (f.eks. ved at videresælge eller på anden måde videreudbrede sådant materiale eller at besidde materialet med forsæt hertil).
Straffelovens § 230 omfatter således alene optagelse af utugtige fotografier film eller lignende af personer under 18 med forsæt til salg eller anden udbredelse af materialet, og straffelovens § 235 omfatter som udgangspunkt alene utugtige fotografier, film eller lignende af børn.
Efter forarbejderne til straffelovens § 235 omfatter udtrykket "børn" personer, hvis fysiske udviklingstrin svarer til aldersgruppen under 15 år. Der kan her lægges vægt på, om den pågældendes pubertet endnu ikke er eller kun lige synes at være begyndt. Dermed anvendes i dansk ret et fleksibelt alderskriterium, hvorefter strafbarheden afhænger af en vurdering af barnets fysiske udviklingstrin, således som det fremtr&ae lig;der på billedet. Dette indebærer, at personer mellem 15 og 18 år som udgangspunkt ikke anses for omfattet af straffelovens § 235 om børnepornografi.
Endvidere er det efter straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografi alene besiddelse af visse grovere former for børnepornografi, der er kriminaliseret. Besiddelse af fremstillinger af f.eks. "pirrende fremvisning af kønsorganer eller pubesområde" kan således ikke i sig selv anses for kriminaliseret ved straffelovens § 235, stk. 2.
Artikel 3 i udkastet til rammeafgørelse vil således ved en uændret vedtagelse nødvendiggøre lovændringer.
Udkastet til rammeafgørelse forpligter endvidere medlemslandene til som minimum at fastsætte en strafferamme på fængsel indtil 4 år – og når visse skærpende omstændigheder forligger fængsel indtil 8 år - for produktion, distribution, udbredelse, transmission og salg af børnepornografisk materiale.
Strafferammekravene i udkastet til rammeafgørelse for så vidt angår børnepornografi vil principielt kræve lovændringer, medmindre forholdene vil kunne henføres under straffelovens § 216 (voldtægt) eller § 222, jf. §§224-225 (samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med børn under 15 år) eventuelt efter reglerne om forsøg eller medvirken i straffelovens §§ 21 og 23.
Udkastet til rammeafgørelse forpligter endvidere medlemslandene til som minimum at sikre en strafferamme på fængsel indtil 1 år for modtagelse og besiddelse af børnepornografisk materiale.
Strafferammen for besiddelse af børnepornografisk materiale er efter straffelovens § 235, stk. 2, fængsel indtil 6 måneder, og udkastet til rammeafgørelse vil således også i denne sammenhæng nødvendiggøre lovændringer.
Herudover forpligtes medlemslandene efter udkastet til rammeafgørelse til at kriminalisere bl.a. udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale, når den afbildede person fremstår som et barn, medmindre det godtgøres, at den afbillede person var over 18 på det tidspunkt, hvor den pågældende blev afbildet. Denne bestemmelse vil efter Justitsministeriets opfattelse kræve lovændringer.
Medlemslandene forpligtes efter artikel 6 og 7 i udkastet til rammeafgørelse til at sikre, at juridiske personer kan pålægges et ansvar for de pågældende handlinger, når de er begået for at skaffe den juridiske person vinding.
Som beskrevet i pkt. 3.3. er der ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om ove rførelse af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.) med virkning fra den 1. maj 2001 i straffelovens § 306 indsat en bestemmelse, hvorefter juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af straffeloven, når overtrædelsen sker med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.
Rammeafgørelsens bestemmelser om strafansvar for juridiske personer nødvendiggør således ikke lovændringer.
Udkastet til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Udkastet er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansministeriet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Indenrigsministeriet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Børnerådet, Red Barnet og Foreningen Sex og Samfund.