svar på spm. om grundlæggende rettigheder, EU-charter, til statsministeren Kopi til udenrigsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1222)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 26. marts 2001 (Alm. del – bilag 996) vedlægges Statsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 158.
Statsministeriet Den 7. maj 2001
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 26. marts 2001 (Alm.del – bilag 996) udbedt sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 158:
Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 22. marts 2001- i forlængelse af samråd H om Højesterets præsidents opfattelse af mulige problemer i forbindelse med traktatfæstning af EU-charteret oversende et notat over EU-charterets bestemmelser om sociale og økonomiske rettigheder.
Svar:
I opfølgning på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. marts 2001 er indhentet følgende oplysninger, der er udarbejdet i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets besvarelse har været forelagt Justitsministeriet:
"Som bekendt blev EU-charteret for grundlæggende rettigheder proklameret på topmødet i Nice den 7. december 2000 af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Charteret, der har karakter af en politisk erklæring, udtrykker de fælles værdinormer, som EU-samarbejdet bygger på, jf. præamblen til Charteret.
Charteret indeholder såvel borgerlige og politiske rettigheder som økonomiske og sociale rettigheder samt andre typer af rettigheder som f.eks. miljøbeskyttelse og ret til god forvaltning i EU’s institutioner. Rettighederne er grupperet i 7 kapitler under overskrifterne: "Værdighed" (Kap I), "Friheder" (Kap II), "Ligestilling" (Kap III), "Solidaritet" (Kap IV), "Borgerne i Unionens medlemslande" (Kap V), &qu færdighed i retssystemet" (Kap VI) samt "Almindelige bestemmelser" (Kap VII).
Charterets bestemmelser om de sociale og økonomiske rettigheder er formuleret på en sådan måde, at de i vidt omfang henviser til den nærmere udmøntning, som disse rettigheder har i national lovgivning og eventuel EU-lovgivning. Det er således op til den nationale lovgiver - og i givet fald EU-lovgiver med hjemmel i EF-traktaten – at fastlægge disse rettigheders nærmere indhold.
Enkelte af de sociale og økonomiske rettigheder stammer dog direkte fra EF-traktaten og afledte EF-retsakter. Disse rettigheder skal i overensstemmelse med Charterets artikel 52, stk. 2, fortolkes på tilsvarende måde som de allerede gældende bestemmelser i EU-retten.
Nedenfor følger eksempler på artikler i Charteret, som kan anses for sociale og økonomiske rettigheder:
I Kapitel II (Friheder):
- art. 14: ret til uddannelse
- art. 15: erhvervsfrihed og ret til arbejde
- art. 16: frihed til at oprette og drive egen virksomhed
I Kapitel III (Ligestilling):
- art. 25: ældres rettigheder
- art. 26: integration af mennesker med handicap
i Kapitel IV (Solidaritet):
- art. 27: ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden
- art. 28: forhandlingsret og ret til kollektive skridt
- art. 29: ret til arbejdsformidling
- art. 30: beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse
- art. 31: retfærdige og rimelige arbejdsforhold
- art. 32: forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen
- art. 33: familieliv og arbejdsliv
- art. 34: social sikring og social bistand
- art. 35: sundhedsbeskyttelse
- art. 36: adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
I de ledsagende forklaringer til Charterets bestemmelser er det angivet, hvorfra rettighederne stammer samt disses omfang og begrænsninger, jf. desuden Charterets art. 52 om rækkevidden af de sikrede rettigheder".