Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi SAU: Svar på spm. 219 om oversendelse af talepapir fra samråd I (EUs økonomi- og finansministres uformelle møde

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1216)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 562 (Løbenr. 19538)

Folketingets Skatteudvalg

Folketinget - Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål 219 (Alm. del - bilag 533) stillet af Folketingets Skatteudvalg den 4. maj 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marianne Jelved

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 219 (alm. del - bilag 533) stillet af Folketingets Skatteudvalg den 4. maj 2001

 

Spørgsmål

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2001.

Ad samrådet den 2. maj 2001 om samrådsspørgsmål I (EU's økonomi- og finansministres uformelle møde den 20.-22. april 2001), jf. alm. del - bilag 488.

Svar

Talepapiret følger umiddelbart herefter.

2. maj 2001

 

 

Talegrundlag til økonomiministeren vedrørende samrådsspørgsmål I til brug for samrådet i Folketingets Skatteudvalg den 2. maj 2001

 

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for drøftelserne vedrørende skatteområdet på det uformelle møde mellem EU's økonomi- og finansministre den 20.-22. april 2001.

Svar

21 Skattesamarbejdet i EU er jo meget vigtigt for både det indre marked, beskæftigelsen og finansieringen af vores velfærdssamfund samt miljøet, så jeg er glad for, at vi på mødet i Malmø den 20.-22. april fik lejlighed til på uformel vis at drøfte det fremtidige skattesamarbejde, herunder blandt andet beskatning af pensioner, selskabsbeskatning, energibeskatning samt beskatning af elektronisk handel.

21 For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af pensioner - som der jo er en del fokus på vil jeg generelt henvise til den redegørelse, som skatteministeren og jeg netop har givet i forbindelse med samråd H vedrørende ECOFIN den 7. maj.

21 Her vil jeg blot tilføje, at jeg også på det uformelle ECOFIN lagde vægt på behovet for at sikre sammenhængen i de nationale skattesystemer. Jeg var derfor åben over for mulighederne for at indføre et effektivt informationsudvekslingssystem, der sikrer, at pensionsopsparerne kommer til at betale den skat, som de skal. Jeg synes, at erfaringerne med skattepakken peger på, at det er den vej, vi skal gå.

21 Under drøftelserne af den direkte beskatning var der også en del fokus på selskabsbeskatningen. Kommissionen vil snart fremsætte den

22 meddelelse om selskabsbeskatning, som Rådet anmodede om i juli 1999. Undersøgelsen skal blandt andet belyse forskellene i effektiv beskatning i de forskellige lande samt de skattemæssige hindringer for, at selskaber kan udnytte de fulde fordele af det indre marked.

21 For så vidt angår den indirekte beskatning var energibeskatningen det centrale emne på mødet. Der var generel støtte blandt medlemslandene til det svenske formandskabs forslag om at intensivere drøftelserne om en fælles ramme for energibeskatning.

21 Jeg fremførte i den forbindelse, at denne strategi svarer til de tiltag, som vi har taget i Danmark.

21 Drøftelserne vedrørende momsområdet drejede sig primært om beskatning af elektronisk handel. Der er endnu ikke så meget nyt at melde. Som den svenske ECOFIN-formand også betonede i sin pressemeddelelse efter mødet, er det fortsat et fremherskende synspunkt blandt landene, at det er vigtigt at sikre en fair fordeling af skatteprovenuet mellem medlemslandene.

21 Der var endelig enighed blandt medlemslandene om, at der er behov for at forbedre det administrative samarbejde mellem landene, blandt andet af hensyn til kampen mod skatteunddragelse.

1. I lyset af de store udfordringer på skatteområdet, drøftedes spørgsmålet om en permanent arbejdsgruppe vedrørende skattespørgsmål på højt niveau, og hvordan den kan virke sammen med Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), hvis arbejde der jo er så gode erfaringer med. Dette vil blive drøftet videre.

1. For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at der på disse uformelle møder netop er tale om generelle drøftelser og ikke beslutninger, og at Folketinget naturligvis løbende vil blive orienteret og inddraget i arbejdet, når der sker en udvikling på de enkelte sagsområder.