Rådsmøde landbrugsministre 22-23/5 01 tillæg til bilag 1194

Kommissionen har ved KOM (2001) 87 af 13. februar 2001 fremsendt forslag om forslag til Rådets forordning til ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder. Det samlede forslag er oversendt til Rådet den 16. februar 2001.

Det samlede forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Det er efterfølgende besluttet at adskille forslaget om ændring af forordning 1251/1999 fra "oksekødspakken".

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslagene fremsættes som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor Kommissionen ikke har redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Det europæiske marked for oksekød er voldsomt berørt af forbrugernes svigtende tillid til oksekød på grund af mange tilfælde af BSE (Bovin spongiform encephalopati). På det seneste har forekomsten af mund- og klovsyge, især i UK forværret situationen, navnlig for eksporten. Det har medført nedgang i forbruget og i eksporten, da stort set alle tredjelandsmarkeder har lukket for indførsel fra EU. Siden midten af o ktober 2000 har der været prisfald på ca. 21 % for ungtyrekød og 22 % for kokød gennemsnitligt i EU frem til uge 15 i 2001. Faldet i forbruget er på EU-plan af Kommissionen anslået til 27 %. Det dækker over store variationer, idet forbruget er faldet 50 % i Tyskland og over 40 % i Spanien og Italien. Der er dog ved at være tegn på en vis forbedring. Forbruget er næsten uændret i Danmark og Holland, og der har endda været en svag stign ing i Sverige, Finland og Storbritannien.

I Danmark er prisen på ungtyrekød faldet ca. 19 % og prisen på kokød ca. 11 % fra krisens start og frem til uge 15 i 2001. Som nævnt er det hjemlige forbrug stort set ikke påvirket, men den traditionelle danske eksport af ungtyrebagfjerdinger til Italien og Spanien er blevet påvirket af forbrugsnedgangen i disse 2 lande.

Kommissionen frygter, at en forbrugsnedgang på 10 % vil medføre lagre på 1,7 millioner tons i 2003 og ved en forbrugsnedgang på 12 % kan interventionslagrene blive helt op til 3 millioner tons. Den samlede lagerkapacitet under interventionsordningen skønnes at være på ca. 1 million tons.

Rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001 konkluderede, at Kommissionen inden næste samling i Rådet skulle forelægge en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at løse balanceproblemerne på EU-markedet for oksekød på såvel kort og langt sigt. Kommissionen fremlagde pakken af foranstaltninger på rådsmødet (landbrug) den 26. februar 2001.

Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger:

1. En nedsættelse af antallet af særlige præmier (handyrpræmier) for at nedsætte incitamentet til at producere. Loftet på 90 dyr per bedrift og aldersklasser for at få præmie gøres obligatorisk for alle. Der foreslås indført individuelle lofter på baggrund af foregående års produktion for at gøre forvaltningen af kvoter mere præcis.
2. For at begrænse produktionen sættes der krav om mindst 20 % og højst 40 % kvier i besætningen for at kunne modtage ammekopræmie. Samtidig afskaffes muligheden for i årene 2002 til 2004 at genuddele præmierettigheder fra den nationale reserve.
3. Kravet til belægningsgrad ved ansøgning om handyrpræmie og ammekopræmie skærpes fra 2 storkreaturer per ha til 1.8 storkreatur per ha for at tilskynde til ekstensivering af produktionen.
4. Interventionsloftet på 350.000 tons fastsat i Rådsforordning nr. 1254/2000 ophæves for 2001 og 2002 for at undgå, at der sker intervention uden mængdemæssig begrænsning, når interventionsprisen falder til under 60 % af interventionsprisen i et medlemsland. Der er nemlig stor risiko for, at opkøb til intervention risikerer at overskride loftet på 350.000 tons.

1. Handyrpræmien: Der indføres fra 1.1 2002 et individuelt loft per producent for handyrpræmier. Loftet fastsættes af medlemslandene ud fra hvor mange dyr den pågældende producent har opnået præmie til i de foregående år. Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift for højst 90 dyr i hver af de aldersgrupper, der gælder for tyre og stude for at opnå præm ie. Der etableres en national reserve på mindst 1 % og højst 3 % af de præmieberettigede dyr. Producenter, der overfører deres præmierettigheder skal "tolde" op til 15 % til den nationale reserve efter samme regler, der nu gælder for overførsel af ammekorettigheder. Samtidig fastsættes ved forvaltningskomitéprocedure inden den 1.1. 2002 nye nationale lofter, der næsten svarer til den faktiske udnyttelse af præmierne. Lofterne be grænses til antallet af udbetalte præmier til det højeste af årene 1997-2000, hvortil lægges 3%. Hvis der imidlertid bliver behov derfor, reduceres disse tal proportionelt, så summen af de nationale lofter ikke overstiger henholdsvis 8.453.814 præmier for tyre og stude, når de er 9 måneder og 2.402.647 præmier til stude, når de har nået en alder på 21 måneder. For Danmarks vedkommende nedsættes loftet fra til 277.11 0 stk. til ca. 200.000 stk. Frankrig og Irland bliver næppe ramt, mens der kan forventes store nedsættelser for andre lande. Genindførelse af 90-dyrs loftet for alle producenter kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for producenter, der har indrettet produktionen efter, at der ikke er noget 90-dyrs loft.
2. Ammekopræmier: Der indføres et krav om, at der skal være mindst 20 % og højst 40 % kvier i en ammekobesætning, for at opnå præmie. Formålet er at begrænse fødslen af nye kalve ved at øge andelen af kvier i besætningerne på bekostning af køer. Samtidig kan der ikke i 2002-2004 uddeles rettigheder fra den nationale reserve.
3. Skærpelse af belægningsgraden: For at kunne opnå handyrpræmier og ammekopræmier skal producenten råde over et foderareal på 2 storkreaturer per ha per år. Det skærpes nu til 1,8 storkreaturer per ha per år. En sådan stramning vil især have konsekvenser for lande med intensiv drift.

Ad 4. Intervention:

Ifølge de nugældende regler, kan der åbnes for intervention af ungtyre og stude, hvis markedsprisen i 2 på hinanden følgende uger er under 84 % af interventionsprisen, og hvis prisen i et medlemsland i samme periode er under 80 % af interventionsprisen. Dog kan mængden maksimalt andrage 350.000 tons om året. Endvidere kan Kommissionen skønne, om bud skal imødekommes eller ej. Bud, der accepteres, kan desuden begrænses m&ae lig;ngdemæssigt. Denne form for intervention anvendes af en lang række lande, heriblandt Danmark.

Hvis markedsprisen på ungtyre i EU i 2 på hinanden følgende uger falder til under 78 % af interventionsprisen i EU og den i samme periode falder til under 60 % af interventionsprisen i medlemsstaten, gælder loftet på 350.000 tons ikke. Desuden skal alle bud på et acceptabelt niveau i denne situation efterkommes. Denne "sikkerhedsnetintervention" anvendes p.t. i Tyskland og Holland.

Kommissionen foreslår nu, at det ovennævnte loft på 350.000 tons afskaffes for at kunne intervenere mere inden prisen er faldet til "sikkerhedsnetinterventionsniveauet". Begrundelsen skulle være at licitationsopkøb kan forhindre, at prisen falder så meget, at sikkerhedsnetintervention udløses. Forudsætningen er således, at almindelig intervention kan stoppe prisfaldene.

På mødet i CSA den 14. maj 2001 blev der udleveret et arbejdsdokument indeholdende tre nye forslag:

1. Tidligere udbetaling af studepræmie nr. 2
2. Fastfrysning af ammekopræmierne
3. Særordningen for kvier

Ad A)

Forslaget går ud på, at stude, der har fået præmie nr. 1, kan få udbetalt en præmie nr. 2, selv om de ikke har opnået den krævede alder (21. måneder) for modtagelse af studepræmie nr. 2. Dette præmiebeløb er lavere end det nuværende præmiebeløb for stude.

Ad B)

Forslaget præciserer, at forbudet mod genuddeling af ammekopræmierettigheder fra den nationale reserve alene vedrører præmierettigheder, der er inddraget til den nationale reserve i forbindelse med toldning (art. 8, stk. 1, 2. underafsnit i RFO 1254/1999).

Ad C)

Forslaget betyder, at de lande (Østrig), som kan og gør brug af særordningen for præmier til kvier (art. 10, stk. 1 i RFO 1254/1999) ikke skal opfylde kravet om, at mindst 20 % og maksimalt 40 % af dyrerne i ammekoansøgningen skal være kvier. Procentsatsen sættes henholdsvis mindst 10 % og maksimalt 20 %.

Det kan ikke udelukkes, at der under forhandlingerne om forslaget vil blive fremlagt yderligere forslag, ligesom dele af det nuværende forslag kan udgå. Herunder vil der bl.a. kunne fremføres, at indførelse af 90 dyrs loftet, individuelle præmierettigheder for handyrpræmien og skærpelse af belægningsgraden bør udgå af "pakken", ligesom adgang til handyrpræmie for 15 SK i mælkebedrifter uden anmeldelse af foderareal vil kunne fremføres.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslagene.

Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om præmier til husdyr.

Ændring af præmieordningerne kræver bekendtgørelsesændring.

Ændringer af præmieordningen vil få administrative konsekvenser i Direktoratet for FødevareErhverv, idet ændringerne vil kræve øget personale, EDB-udvikling m.v. Udgiften andrager skønsvis ca. 2,4 mio. kr. til EDB-udvikling og ca. 1,6 mio. kr. i driftsudgifter årligt. Der forventes et erhvervsøkonomisk tab for producenterne på ca. 50 mio. kr. pr. år p.g.a. nedgang i udbetalte præmier. Fjernelse af loftet fo r intervention ventes derimod at have en positiv effekt på markedsprisen for oksekød og dermed på producenternes indtjening. Der kan dog ikke umiddelbart siges noget om, hvor stor en effekt, der kan blive tale om, da der hersker stor usikkerhed om det forventede omfang af opkøb i Danmark.

Ifølge Kommissionens oplysninger holdes udgifterne indenfor budgettet for 2001.

Beskyttelsesniveauet bliver ikke påvirket ved de foreslåede oksekødsforanstaltninger.

§ 2 udvalget (landbrug) blev hørt den 20. februar og den 7. marts. Landsbrugsrådet ønskede en mere balanceret løsning og fandt, at der med disse forslag højst kunne opnås løsninger på kort sigt, men næppe på lang sigt. På kort sigt ville det være nødvendigt med en reduktion i produktionen. Kommissionens forslag, som gik i retning af ekstensivering var et problem for bl.a. Danmark, som har en ret intensiv produktion. Der var behov for, at disse forslag burde drejes i en mere markedsorienteret retning. Derimod advaredes kraftigt mod en genindførsel af 90 dyrs loftet og systemet med individuelle præmierettigheder måtte også afvises bl.a. pga. øget bureaukrati. Med hensyn til en sænkning af handyrpræmierne fandt Landbrugsrådet, at dette ligeledes burde afvises, men det blev dog anset for knap så slemt som en genindførelse af 90 dyrs loftet og et system med indi viduelle præmierettigheder. For så vidt angår en sænkning af belægningsgraden fra 2 storkreaturer pr. ha til 1,8 storkreaturer pr. ha og medregningen af kvier i ammekobesætningen, fandt organisationen, at disse forslag ville ramme mælkeproduktionen særlig hårdt, og hvis forslaget om belægningsgrad blev fastholdt, burde der gives præmier til 15 storkreaturer (handyr) uden krav om foderareal, idet man i modsat fald ville opmuntre til yderliger e eksport af kalve. Hvis handyrpræmierne skal reduceres, skal det samme gælde for ammekopræmierne. Landbrugsrådet fandt, at en afkobling af støtten, eventuelt således, at den enkelte producent selv ville være ansvarlig for en mulig afsætning, ville være et radikalt ændringsforslag, men udtrykte sympati for idéen. Landbrugsrådet gik ud fra, at man sikrede sig, at der ikke blev vedtaget foranstaltninger, som går imod EU's regler om det indre marked, idet det blev understreget, at det er væsentligt, at medlemsstaterne behandles ensartet.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at en genindførelse af f.eks. 90 dyrs loftet ville medføre større eksport af kalve, og at det ikke ville medføre færre dyr, men i stedet øge produktionen i EU.

§2-udvalget er på ny blevet hørt den 9. maj d.å. På dette møde anførte Landbrugsrådet, at den tilbageværende oksekødspakke burde indgå i en samlet reformpakke. Kødbranchens Fællesråd anførte dog, at forslaget om at ophæve interventionsloftet på 350.000 tons var nødvendigt, men at forslagene om mere ekstensiv produktion på den anden side ville ramme producenterne meget hå ;rdt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Der er fremsendt grundnotat den 9. marts 2001.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001. Sagen har endvidere været forelagt udvalget (orientering) den 16. marts og den 20. april 2001, jf. aktuel notater af 8. marts og 17. april 2001, samt aktuelt notat af 10. maj 2001.