De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

Principperne for budgetlægning:

I traktaten sondres mellem syv forskellige principper for EU’s budget: enhedsprincippet, princippet om etårighed, princippet om balance, princippet om én regningsenhed, bruttoprincippet, specificeringsprincippet og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. I

Kommissionens forslag til revision af finansforordningen specificeres de forskellige budgetlægningsprincipper og ikke mindst undtagelserne fra disse. Nedenstående er skitseret de mest betydelige ændringer i finansforordningens afsnit vedr. budgetlægningsprincipperne.

Det præciseres, at eneste undtagelse fra enhedsprincippet (ét samlet budget) er at lånoptagelse/långivning ikke bør opføres på budgettet, mens udgifterne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt til retlige og indre anliggender (i det omfang sidstnævnte to områder afholdes over budgettet) opføres på budgettet. Kommissionen minder i sit forslag om, at den går ind for, at Den Europæiske Udviklingsfond ligeledes opføres på budgettet, men at finansforordningen ikke er det juridiske instrument, som bør danne grundlag for en sådan ændring.

Fsva. bruttoprincippet foreslås det at rationalisere og forenkle de forskellige undtagelser fra dette princip. Det foreslås at bibeholde de øremærkede indtægter, men at afskaffe de tilbagebetalte acontobeløb, (som udgør en uklart afgrænset teknik) der gør det muligt for Kommissionen at genanvende betydelige beløb under den post, hvor den oprindelige udgift blev afholdt. Dette vil dog ikke berøre reglerne p&ari ng; strukturfondsområdet.

Mht. specificeringsprincippet foreslås dette ændret i overensstemmelse med Kommissionens nye budgettilgang – aktivitetsbaseret budgetlægning. Den nye struktur vil omfatte afsnit svarende til politikområder, der i vid udstrækning afspejler Kommissionens opdeling i generaldirektorater. For hvert afsnit opdeles budgettet i kapitler, som normalt vil svare til generaldirektoratets aktiviteter. For hvert generaldirektorat vil der være et kapitel, mfatter de administrative ressourcer, der er afsat til det pågældende politikområde. Der vil desuden her være en underopdeling, som gør det muligt at se udgifter til det vedtægtsomfattede personale, bevillingerne til eksternt personale og til andre decentraliserede udgifter, bevillinger til bygninger og til infrastruktur og bevillinger af administrativ art, såsom teknisk ekspertise. Kommissionen anfører, at det vil blive nødvendigt at kunne foretage o verførsler af driftsbevillinger med samme betegnelse (personale, bygninger etc.) mellem de forskellige generaldirektorater. Tilsvarende ønsker Kommissionen at kunne foretage overførsler mellem forskellige kapitler inden for det samme generaldirektorat på op til 10% af de bevillinger, som er opført under aktionsposterne.

Budgetmyndighederne vil efter Kommissionens forslag stadig kunne oprette reserver, men kun i de tilfælde, hvor der ikke findes et retsgrundlag, eller når det er usikkert om bevillingerne er tilstrækkelige eller nødvendige. Det foreslås, at muligheden for at opføre en negativ reserve på budgettet på op til 200 mio. euro opretholdes. Kommissionen anfører, at dette har vist sig nyttig som et forhandlingsredskab, der gør det lett ere at nå frem til en aftale mellem de institutioner, der deltager i budgetproceduren.

I Kommissionens forslag til revision af finansforordningen defineres princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som udgiftstilbageholdenhed, effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. I praksis vil princippet medføre, at der fastlægges kontrollerbare mål, hvis opfyldelse kan måles ved hjælp af kvantitative indikatorer, således at man går fra ressourcebaseret til en resultatorienteret evaluering. Der er således lag t op til, at evalueringernes rolle vil blive styrket under hele programplanlægningen, gennemførelsen og afslutningen.

Kommissionen foreslår, at der tilføjes endnu et budgetprincip: Klarhed og åbenhed. Dette princip er eksempelvis grundlaget for, at der bliver stillet krav om en hurtigere offentliggørelse af det vedtagne budget (max. 2 mdr.), om opstilling og aflæggelse af regnskaber, samt oplysninger om garantifondens lånoptagelses- og långivningstranskationer vedr. foranstaltninger overfor tredjelande altid skal offentliggøres i budgettet. Kommis sionen foreslår desuden, at man omdanner de såkaldte negative udgifter på landbrugsområdet til øremærkede indtægter. Dette vil øge gennemsigtigheden uden at gå ud over udgiftskapaciteten på landbrugsområdet. De negative indtægter (de opkrævningsbeløb, som medlemsstaterne tilbageholder af de traditionelle egne indtægter) vil ligeledes blive afskaffet, således at det kun er nettoindtægterne, der opfø ;res i budgettet.

Et af de centrale elementer i Kommissionens interne reform er at forbedre og modernisere den økonomiske forvaltning og udvikle en ny kultur, der fokuserer på de resultater, der opnås ved anvendelsen af fællesskabsmidlerne. Kommissionens anfører derfor, at man i sit forslag har forsøgt at ændre systemet for forvaltning, revision og finanskontrol således, at det bliver bragt i overensstemmelse med standarderne for den bedste praksis. He lt centralt er, at de anvisningsberettigede skal have det fulde ansvar for kvaliteten, nøjagtigheden og effektiviteten af deres forvaltning. Selve kvalitetskontrollen skal således integreres i forvaltningsprocessen. Finansielle transaktioner vil for fremtiden skulle godkendes decentralt, idet der samtidig oprettes en intern revisor, som får til opgave at sikre, at de interne kontrolsystemer fungerer tilfredsstillende.

Kommissionen foreslår desuden, at retlige enkeltforpligtelser og finansieringsaftaler skal være indgået senest ved udløbet af det efterfølgende regnskabsår (N+1) - dog for eksterne foranstaltninger inden udløbet af regnskabsåret N+3.

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og løse problemerne i forbindelse med kontorerne for faglig og administrativ bistand, definerer Kommissionen i sit forslag de forskellige måder for gennemførelse af fællesskabsbevillingerne. Det slås således fast, at forvaltningen kan ske enten fra centralt hold (som varetages af Kommissionens tjenestegrene eller indirekte via udlicitering), ved delt forvaltning med medlemsstaterne (særligt på landbrugs- og strukturfondsområdet), eller som decentralt, hvor forvaltningen lægges ud til de tredjelande, som modtager bistand. Det præciseres, at udlicitering ikke kan omfatte offentlige forvaltningsopgaver, hvor der er en stor skønsmargin, der kan afspejle valg af politisk art. Visse andre opgaver kan dog uddelegeres til f.eks. EU’s agenturer, ligesom private organer kan få tildelt opgaver af teknisk, administrativ eller forberedende ar præciseres, at de private organer også er underlagt kontrol af Kommissionen og Revisionsretten.

Til trods for, at der er delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen både på landbrugs- og strukturfondsområdet er det Kommissionen, som i henhold til traktaten har det fulde ansvar for gennemførelsen af budgettet, og som meddeles decharge. Både Revisionsretten og Europa-Parlamentet har tidligere understreget medlemsstaternes centrale betydning i indsatsen for at forbedre finansforvaltningen. Kommissionen har derfor foreslået, at det specif iceres i finansforordningen, at medlemsstaterne i højere grad skal inddrages i dechargeproceduren. Medlemsstaterne vil fremover skulle besvare bemærkningerne i Revisionsrettens årsberetning vedr. deres forvaltning; medlemsstaterne skal under hele dechargeproceduren samarbejde med Kommissionen; og medlemsstaterne skal informere om de foranstaltninger, de har truffet som følge af de bemærkninger der ledsager dechargeproceduren, således at Kommissionen kan tage højd e for dette i sine opfølgningsrapporter.

Kommissionens forslag omfatter også en sondring mellem begreberne forskud og acontobetaling, en bestemmelse om, at der skal fastsættes en tidsfrist for, hvornår betalingstransaktioner skal være gennemført, og endelig præciseres det, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at der kan gives afkald på fordringer.

I Kommissionens forslag åbnes der - som led i forebyggelsen af uregelmæssigheder og bekæmpelsen af svig og korruption - for udelukkelse af ansøgere eller tilbudsgivere, der har gjort sig skyldig i svig eller korruption, fra at få tildelt kontrakter ("sortlistning").

I forslagets afsnit om tilskud skitseres de overordnede rammebetingelser for tildeling, udbetaling og anvendelse af tilskud. Tilskud defineres som direkte bidrag fra EU til aktioner eller organer, der sigter mod fremme af EU’s politikker. Det slås fast, at der kun kan ydes ét tilskud til hver aktion, at tilskud ikke kan ydes med tilbagevirkende kraft, ligesom den eksisterende regel om samfinansiering bekræftes. Foruden den generelt gældende regel om Revision ns kontrol, stilles der krav om evaluering af de programmer, som modtager tilskud.

Det understreges i Kommissionens forslag, at regnskabet bør udarbejdes således, at det kan benyttes både af kontrolinstanserne og den brede offentlighed. Det præciseres, at man år for år bør benytte samme regnskabsmetode, og at denne skal være ens for alle institutioner. Oplysningerne i regnskabet skal være sandfærdige, udtømmende, relevante og forståelige, således at de skaber det mest nøjagtige b illede af EU’s økonomiske situation og regnskabsårets resultat. EU’s finansielle oversigter vil således bestå af et forvaltningsregnskab (sammenfatning af gennemførelsen af budgettet), en balance (formuestilling) samt i det nødvendige omfang bilag, som forklarer oplysningerne i balancen.

Forslagets del II omhandlende foranstaltninger over for tredjelande, ajourfører finansforordningen på grundlag af de nye rådsforordninger, der sigter mod at decentralisere forvaltningen af bistanden, især for i højere grad at forberede og ansvarliggøre ansøgerlandene.

Forslaget tillader en fuldstændig eller delvis decentralisering af forvaltningen af bistanden til eksterne modtagerlande på betingelse af, at de over for Kommissionen beviser, at de opfylder en række minimumskrav til forsvarlig forvaltning (bl.a. at der findes klare procedurer for indgåelse af aftaler, et effektivt system for intern kontrol og et særskilt system for regnskabsaflæggelse samt et system for ekstern kontrol, alt sammen under modtagerlandets ansvar).

Kommissionens forslag tager højde for de særlige bestemmelser, der er for landbrugspolitikken - herunder at udgifterne forfinansieres af medlemsstaterne og godtgøres af Kommissionen – og på strukturfondsområdet. Der søges skabt en bedre sammenhæng mellem sektorbestemmelserne og finansforordningen.

I lighed med den gældende finansforordning indeholder Kommissionens forslag særlige bestemmelser vedr. forskning og teknologisk udvikling, men bestemmelserne er betydeligt forenklede.

Oprettelsen af EU’s kontor for svigbekæmpelse (OLAF) har gjort det nødvendigt at udarbejde en række særlige regler for opstillingen af budgettet (bevillingerne til OLAF opføres i et bilag til budgetssektionen vedr. Kommissionen) og for udnyttelsen af de bevillinger, der stilles til rådighed for OLAF for at sikre kontorets uafhængighed. Disse regler er skrevet ind i forslaget til revideret finansforordning.

Revisionsretten anfører i sin udtalelse, at Kommissionens forslag er skridt i den rigtige retning, men at forslagets bestemmelser på nogle områder bør ændres, så de bliver fuldstændige klare, præcise, ufravigelige eller fleksible alt efter omstændighederne. Revisionsretten understreger kravet om, at budgetprincipperne kun i ganske få tilfælde bør fraviges, og at Kommissionens forslag bør strammes op p&ar ing; dette område, ikke mindst fsva. muligheden for bevillingsfremførelser til det efterfølgende budgetår. Revisionsretten bemærker desuden, at en række bestemmelser vedrørende gennemførelsen af budgettet bør præciseres, herunder specielt delegeringen af ansvar til de forskellige finansielle aktører. Som et sidste hovedpunkt anfører Revisionsretten, at forslagets anden del om særlige bevillingsområder (eksterne forans taltninger, forskning etc.) bør udelades.

Forslaget er sendt til høring i Rigsrevisionen.

Forslaget vedrører revision af finansforordningen, som fastlægger krav til finansiel ledelse, kontrol og revision i EU’s institutioner, og nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om forslag til ændring af finansforordningen i forbindelse med "fast track"-forslaget med notat af 11. december 2000. "Fast track" er ligesom omhandlede forslag til revision af finansforordningen et led i udmøntningen af Kommissionens administrative reformprogram på det finansielle område.