Svar på spørgsmål om illegal indvandring, amnesti
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1191)
udviklingsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 793
(Løbenr. 19154)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 2. april 2001 (Alm. del – bilag 1039) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 171.
|
Udenrigsministeriet Fællessekretariatet |
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
10. maj 2001 | |
|
Emne: |
Besvarelse af spørgsmål 171 (Alm. del - bilag 1039) stillet af Folketingets Europaudvalg den 2. april 2001 |
||
Spørgsmål 171 (Alm. del – 1039) af 2. april 2001
" Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 27. marts 2001 - se på, om det er muligt at fremskaffe tal om illegal indvandring i Schengen-landene, herunder oplysninger om amnestier i disse lande i de senere år."
Svar
I Kommissionens meddelelse om en indvandringspolitik i EU oplyses det, at den ulovlige indvandring til EU skønnes at udgøre 500.000 personer pr. år, hvoraf mange beskæftiges som ikke-registrerede arbejdstagere.
Det fremgår ligeledes af meddelelsen, at mange EU-lande i betragtning af dette store antal og de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med at sende personerne tilbage til de lande, de kommer fra, har valgt en løsning med legaliserings- eller amnestiforanstaltninger. Det samlede antal personer, som har fået tilladelse til lovligt ophold på dette grundlag, skønnes at udgøre ca. 1,8 mio. personer siden 1970'erne.
Udenrigsministeriet afventer indberetninger fra ambassaderne i Schengen-landene med oplysninger om disse amnestier. Folketingets Europaudvalg vil blive orienteret, når disse indberetninger er modtaget.
I øvrigt henvises til Europols rapport fra 1999 om organiseret kriminalitet i EU-landene, som bl.a. omhandler omfanget af illegal indvandring.