Hjælpemenu

Hovedmenu

Revideret aktuelt notat vedrørende skibsbygningsindustri, tillæg til samlenotat bilag 1144

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1187)
industriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

9. maj 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (industri- og energiministre - industri-delen) den 14.-15. maj 2001 - vedlægges Erhvervsministeriets reviderede aktuelle notat vedrørende dagsordenspunkt 5 for rådsmødet.

 

 

9. maj 2001

Sag 2001-2092-11

/EFS/SSI

 

 

Skibsbygning

  • Situationen inden for verdens skibsbygningsindustri. (Kom. dok. (2001) 219 endelig)
  • Kommissionens undersøgelse af klagesag mod Korea (dok. endnu ikke modtaget)
  • Kommissionens strategi over for Koreas unfair konkurrence (dok. endnu ikke modtaget)

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge fjerde rapport om situationen inden for verdens værftsindustri. Rapporten er vedtaget den 2. maj 2001 og bekræfter den tendens, der fremgik af de første tre rapporter, nemlig at Korea fortsat tager tabsgivende ordrer og i øvrigt har styrket markedspositionen yderligere til skade for europæisk værftsindustri.

På det seneste rådsmøde (Industri) den 5. december 2000 fastholdt Rådet og Kommissionen, at driftsstøtten på 9 % til skibsbygning ophørte for alle EU-lande med udgangen af år 2000.

Rådet anmodede i et sæt konklusioner Kommissionen om til det kommende rådsmøde at rapportere om, hvorvidt den vil foreslå Rådet, at der indgives en klage til WTO over Korea. Det skal ske, når Kommissionen har gennemført sin egen undersøgelse af den påståede unfair konkurrence, og hvis undersøgelsen har dokumenteret den koreanske subsidiering af skibsbygningsindustrien.

Herudover noterede Rådet sig i december 2000, at Kommissionen, såfremt der ikke opnås en tilfredsstillende aftale med Korea om fair priskonkurrence, vil foreslå midlertidige passende foranstaltninger, der skal modvirke Koreas illoyale praksis.

Kommissionen har den 8. maj 2001 afsluttet sin undersøgelse af klagesagen mod Korea og besluttede at anbefale, at EU anlægger sag for WTO mod Korea for unfair priskonkurrence. Kommissionens undersøgelser bekræfter, at den statsejede/kontrollerede koreanske Export-Import Bank (KEXIM-bank) bl.a. har ydet væsentlig støtte i form af eksportkreditter, gældseftergivelse og konvertering af gæld til aktier fra staten eller statsejede finansierin gsinstitutter. Støtten har haft skadelig virkning på de europæiske værfter, og derfor vil Kommissionen samtidig med anlæg af klagesagen foreslå midlertidige modforanstaltninger. Forslaget vil blive begrænset til visse skibstyper – container og kemikalieskibe med mulighed for udvidelse til flere skibstyper, såfremt der viser sig direkte konkurrence til koreanske værfter. Det vil i særlige tilfælde - og efter godkendelse af medlemsstaten mmissionen - blive tilladt at give støtte på op til 14 %. Ellers vil der kunne ydes 6 % støtte, hvis der ved et åbent bud eller en lignende procedure kan påvises direkte konkurrence med koreanske værfter.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde i forbindelse med rådsmøde (Industri) den 9. november 1999, 18. maj 2000 og 5. december 2000 første, anden og tredje rapport om situationen inden for verdens skibsbygningsindustri. Rådet har delt Kommissionens bekymring over situationen og vedtaget konklusioner, der opfordrede Kommissionen til at fortsætte presset over for Korea.

4. rapport om situationen inden for skibsbygningsindustrien bekræfter den tendens, som de tre tidligere rapporter viste, at Korea tager tabsgivende ordrer og i øvrigt har styrket sin markedsposition yderligere til skade for europæisk værftsindustri.

På trods af øget efterspørgsel på 56 % i forhold til 1999 påvirkes europæiske værftsindustri stadig af Koreas unfair priskonkurrence. Korea har nu stabiliseret sin position som verdens førende skibsbygningsnation med en markedsandel på 35 % af verdensmarkedet.

Den europæiske værftsindustri har i 2000 fastholdt sin markedsposition, hvilket Kommissionen til en vis grad tilskriver, at de europæiske værfter har sikret sig fyldte ordrebøger inden driftsstøtten på 9 % ophørte med udgangen af år 2000. Kun inden for krydstogtskibe, som et begrænset antal værfter bygger, har Europa forbedret sin markedsandel. Halvdelen af Europas produktion ligger inden for dette segment. Hvis krydstog tskibe undtages, har EU en markedsandel på 10 % på det globale marked, hvilket er den laveste nogensinde.

Kommissionen har i sin 4. rapport undersøgt yderligere 7 kontrakter. Prisudviklingen i kontrakterne viste i tredje rapport en svag stigende tendens. Dette har nu vist sig ikke at være stabilt eller holdbart. Fortsat ingen kontrakter er solgt med fortjeneste, og Kommissionen vurderer, at der ikke kan drages konklusioner i retning af stigende priser. Tværtimod sælges der fortsat med tab på op til gennemsnitligt 14 %.

For at tage højde for det ikke uventede sammenbrud i forhandlingerne med Korea i efteråret 2000 indhentede EU’s skibsbygningsindustri oplysninger og dokumentation, som kunne danne baggrund for en klagesag fra EU inden for WTO. Industrien indgav den 24. oktober 2000 sit materiale til Kommissionen, og Kommissionen har siden undersøgt alle faktuelle og retlige aspekter, og anbefaler i sin undersøgelse den 8. maj 2001, at EU senest den 30 juni 2001 anlæg agesag for WTO mod Korea for unfair priskonkurrence.

Kommissionens undersøgelser bekræfter, at den statsejede/kontrollerede koreanske Export-Import Bank (KEXIM-bank) bl.a. har ydet væsentlig støtte i form af eksportkreditter, gældseftergivelse og konvertering af gæld til aktier fra staten eller statsejede finansieringsinstitutter. Støtten har haft skadelig virkning på de europæiske værfter, og derfor vil Kommissionen samtidig med anlæg af klagesagen foreslå midlerti dige modforanstaltninger.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag til modforanstaltninger, men forventes at præsentere strategien for den fremtidige støtte for Rådet som følger:

  • Genindførelse af støtte vil være afhængig af indgivelse af WTO-klage mod Korea, skal træde i kraft samtidig med WTO-klagen senest den 30 juni 2001 og udløber, når klagen er afgjort om maksimalt 2 år.
  • Støtten begrænses til container- og kemikalie- produkttankere, hvor det er påvist, at EU’s værfter er påvirket af Koreas unfair handelspraksis.
  • Der vil blive mulighed for at lade andre skibstyper få samme støtte, såfremt der er klare beviser for skadevoldende konkurrence.
  • Støttemuligheden vil blive 6 % driftsstøtte med mulighed for 14% i særlige tilfælde.
  • For at undgå ulige konkurrencevilkår inden for EU foreslås en indre markedsklausul, hvorefter medlemsstaterne skal notificere til Kommissionen, hvis der ydes støtte over 6%, og Kommissionen skal godkende den. Ved notifikationen skal medlemsstaten bevise, at støtten er nødvendig for at vinde kontrakten, ligesom der skal være tale om konkurrence fra Korea.
  1. Europa Parlamentets udtalelse
  2. Parlamentet har ikke udtalt sig til 4. rapport eller forholdt sig til Kommissionens beslutninger vedrørende klagesagen eller modforanstaltninger.

  3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke i tidligere rapporter forholdt sig til nærheds- og proportionalitetsprincippet og gør det heller ikke i 4. rapport.

4. Gældende dansk ret

4. rapport forventes ikke at berøre dansk ret, men såfremt der fremlægges forslag om ny støtte til skibsbygningsindustrien, og Danmark vælger at implementere en ny støtteordning, skal der vedtages en ny lov og tilvejebringes et bevillingsmæssigt grundlag.

5. Høring

4. rapport, Kommissionens beslutning om anbefaling af anlæg af klagesag og forslag til strategi er drøftet med Skibsværftsforeningen, CO-Industri og Danmarks Rederiforening den 9. maj 2001.

Organisationerne tager 4. rapport til efterretning, og støtter anlæg af klagesag, men forbeholder sin endelige stillingtagen til modforanstaltninger indtil konkrete forslag er fremlagt.

Umiddelbart finder organisationerne dog, at en støttemulighed på op til 14 % vil at skabe konkurrenceforvridning internt i EU, såfremt EU-landene ikke gennemfører støttemuligheden på samme niveau. Industrien finder det afgørende, at der sikres ensartede konkurrencevilkår internt i EU. Organisationerne er tvivlende over for, om støtten har en motiverende effekt på Korea.

 

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den 4. rapport vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Et sagsanlæg inden for WTO mod Korea har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt EU beslutter at genindføre ny støtte i form af driftsstøtten, og Danmark vil sikre danske værfter driftsstøtte på linie med værfter i det øvrige EU, vil det have statsfinansielle konsekvenser afhængig af støtteniveauet og den administrative kompleksitet i forslaget.

 

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

4. rapport og sagsanlæg vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser, ny støtte kan have effekt på konkurrencesituationen i forhold til Korea og kan få betydning for arbejdspladser på danske værfter og hos underleverandørerne til disse.

8. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens 1. rapport har været nævnt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 5. november 1999. 2. rapport den 12. maj 2000 til forhandlingsoplæg. 3. rapport den 1. december 2000 til forhandlingsoplæg.