Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde industriministre 14-15/5 01 Tillæg til samlenotat 1144

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1158)
industriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. maj 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (industri- og energiministre – industri-delen) den 14.-15. maj 2001 – vedlægges Erhvervsministeriets reviderede aktuelle notat vedrørende dagsordenspunkt 4b for rådsmødet.

 

 

3. maj 2001

Sag 2000-220/14005-3

/StC

 

 

Rådsmøde (Industri) den 14.-15. maj 2001

Kommissionens 15. rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-traktatens artikel 95, Kom(2001) 232 final

Revideret

Resumé

Rådet (Industri) har i 1993 tilladt, at der gives statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række stålvirksomheder i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Irland. Samtidig besluttedes det at gennemføre en skærpet overvågning af de statsstøttede værker. De medlemslande, der har ydet statsstøtte, skal rapportere to gange årligt til Kommissionen, der herefter rapporterer til Rådet. Kommissi onen har den 2. maj fremlagt den 15. overvågningsrapport, som dækker første halvår 2000. Af rapporten fremgår, at betingelserne for statsstøtte i det væsentligste er opfyldt.

  1. Baggrund og indhold
  2. Den 25. februar 1993 vedtog Rådet (Industri) konklusioner om restruktureringen af EUs stålindustri, der indebar kapacitetsreduktioner på 19-26 mio. tons varmvalset stål. Det blev samtidig pålagt den private stålindustri at udarbejde et program for kapacitetsreduktioner og lukninger.

    Den 17. december 1993 besluttede Rådet (industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Irland. For at fremme industriens egne bestræbelser vedtog Kommissionen - med tilslutning fra Rådet – en række tidsbegrænsede foranstaltninger, fx en lempeligere praksis ved administration af konkurrencereglerne, omskolingsstøtt ukningsstøtte. Formålet var dels at fremme strukturtilpasning, dels at afbøde de sociale følger af tab af arbejdspladser.

    Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de statsstøttede værker. De medlemslande, der har ydet statsstøtte, skal rapportere to gange årligt til Kommissionen, der herefter rapporterer til Rådet.

    Da størstedelen af den aftalte statsstøtte nu er udbetalt i overensstemmelse med de fastsatte betingelser, fokuserer Kommissionens overvågning særligt på, om kapacitetsreduktionerne gennemføres i henhold til aftalen.

     

     

    Den 15. overvågningsrapport omfatter perioden 1. juli 2000 til 31. december 2000, Kommissionen har her koncentreret sig om berørte stålværker i Irland, Portugal, Tyskland og Østrig. Det fremgår af rapporten, at betingelserne i det store hele overholdes, om end med mindre forsinkelse i gennemførelsen for så vidt angår den portugiske virksomhed. Kommissionen vil derfor forlænge overvågningen.

  3. Europa-Parlamentets holdning
  4. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

  5. Nærheds- og proportionalitets princippet
  6. Kommissionen har ingen bemærkninger i relation til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

  7. Gældende dansk ret
  8. Sagen berører ikke dansk lovgivning.

  9. Høring
  10. Kommissionens rapport er sendt i høring i Erhvervsministeriets EKSF-udvalg umiddelbart ved modtagelse den 3. maj 2001. Udvalget omfatter bl.a. Det Danske Stålvalseværk A/S, CO-industri, Skibsværftsforeningen, Stålforeningen og Det Danske Handelskammer. Høringsfristen er sat til den 9 maj.

  11. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
  12. Sagen skønnes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

  13. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser.