Rådsmøde industri- og energiministre (industridelen) 14-15/5 01 Samlenotat

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Kommissionen har ikke udtalt sig herom.

En række foreninger og organisationer har været hørt om udkastet til rådskonklusioner. Det gælder f.eks. Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden WWF, Dansk Industri, Dansk Handel & Service og Håndværksrådet.

Dansk Industri støtter rådets bestræbelser på at integrere bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken. Det understreges, at formålet med en europæisk erhvervspolitik primært er at sikre et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv. Dansk Industri anbefaler, at regeringen sætter kræfterne ind for at sikre en fælles europæisk strategi for integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitik - en udvikling so m tager hensyn til såvel økonomiske som sociale og miljømæssige aspekter.

Danmarks Naturfredningsforening betragter det som en skandale, at der endnu ikke foreligger en strategi. Derudover er det helt utilfredsstillende, at der udelukkende er tale om en strategi for integration af bæredygtig udvikling og ikke om integration af miljøbeskyttelseskrav som omhandlet i Traktatens art. 6. Danmark bør vedholde, at strategien fortrinsvis skal bidrage til opfyldelse af Traktatens artikel 6 om integration af miljøbeskyttelseskrav i EU's sektorp olitikker. Desuden skal strategien indeholde konkrete mål, tidsplaner og indikatorer, som bidrager til opfyldelse af EU's 6. miljøhandlingsprogram og EU's strategi for bæredygtig udvikling.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Udkastet har ikke umiddelbart sådanne konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes på længere sigt at være positive, idet en bæredygtig udvikling vil medføre en mere optimal udnyttelse af samfundets ressourcer.

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt. Rådskonklusioner om integrationsprocessen blev forelagt op til rådsmødet (industri) den 29. april 1999. Industrirådets rapport om integrering af bæredygtig udvikling og industripolitik til topmødet i Helsinki blev forelagt op til Industrirådsmødet den 9. november 1999. Et informationspunkt om opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Rå ;d i Helsinki blev forelagt op til rådsmødet (industri) den 18. maj 2000.

Kommissionen har fremlagt et forslag til en modernisering af den procedureforordning, der gælder for anvendelse af EU-konkurrencereglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82.

Hovedelementerne i forslaget er en afskaffelse af anmeldelsesinstituttet, decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne samt en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.

Kommissionen har den 27. september 2000 fremsendt et forslag til en ændring af gennemførelsesforordningen til EF-traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86) til Rådet og til Europa-Parlamentet.

Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., medens artikel 82 indeholder et forbud mod misbrug af en dominerende stilling.

Forslaget indeholder en reform af den 38 år gamle rådsforordning nr. 17 fra 1962, der er udstedt i medfør af EF-traktatens artikel 83, stk. 1 (tidligere artikel 87, stk. 1). En sådan ændring kan i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Europa-Parlamentet. Parlamentets første udtalelse foreligger endnu ikke, men forventes at foreligge primo juli 2001.

Kommissionens forslag til en procedureforordning er i vid udstrækning en gennemførelse af de reformtanker, som Kommissionen den 30. april 1999 præsenterede i dens "Hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86" til Rådet for Den Europæiske Union.

Hvidbogen om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82 har været forelagt i høring for EF-Specialudvalget den 28. august 1999 og forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 18. juni 1999.

Erhvervsministeren afgav den 30. september 1999 et høringssvar til Kommissionen vedrørende hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82.

De centrale elementer i Kommissionens forslag til Rådets forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (gennemførelsesforordning til traktatens artikel 81 og 82), er:

• At afskaffe Kommissionens system med anmeldelser og fritagelser. En aftale skal vurderes efter hele artikel 81, dvs. også stk. 3, men uden at der er krav om og mulighed for, at en aftale skal være anmeldt. Der vil således være tale om en efterfølgende kontrol. Hvis Kommissionen behandler en aftale - eksempelvis på baggrund af en klage - kan den herefter enten forbyde aftalen eller på baggrund af tilsagn fra de deltagende virksomheder i ndstille proceduren.

• At indføre en adgang for Kommissionen til på eget initiativ at vedtage en beslutning om, at traktatens artikel 81 ikke finder anvendelse. Sådanne beslutninger kan træffes med henblik på at fastlægge konkurrencepolitikken og sikre ensartet anvendelse i hele Fællesskabet - en såkaldt positiv afgørelse.

• At angive Kommissionens adgang til at pålægge strukturelle påbud i forbindelse med en forbudsbeslutning i forordningen.

• At give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende artikel 81 i sin helhed. Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe beslutning om forbud eller beslutte, at der ikke er nogen grund til at gribe ind, når det på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af, kan fastslås, at betingelserne for et forbud ikke er opfyldt.

• At afskaffe muligheden for anvendelse af nationale konkurrenceregler ved behandling af sager, når den pågældende aftale eller praksis kan påvirke handelen mellem medlemsstater. Kommissionens forslag vil medføre, at den samme aftale eller adfærd ikke kan være undergivet både fællesskabets og flere medlemsstaters konkurrenceret. Forslaget begrænser ikke muligheden for indgreb på nationalt plan, hvor konkurrencemyndighede rne kan anvende fællesskabsretten, ligesom det ikke begrænser anvendelsen af de nationale konkurrenceregler på sager, der ikke påvirker handlen mellem medlemsstaterne.

• At udvikle et nært samarbejde mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, de nationale domstole og Kommissionen samt mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes ved behandling af sager vedrørende fællesskabsretten, herunder muligheden for at forelægge bemærkninger for de nationale domstole samt at pålægge de nationale domstole en indberetningspligt til Kommissionen. Desuden bør de nationale konkurrencemyndigheder og do mstole afholde sig fra at træffe beslutninger, der er i strid med Kommissionens beslutninger.

• At styrke den efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover tage flere sager op af egen drift. Herudover skal der foretages visse justeringer, der især drejer sig om Kommissionens beføjelser til at gennemføre kontrolundersøgelser, herunder undersøgelser af private hjem tilhørende bestyrelsesmedlemmer og ansatte i en virksomhed, samt muligheden for at indhente oplysninger ligesom konkurrencemynd ighederne skal kunne udveksle fortrolige oplysninger indbyrdes. Endelig tænkes klagernes retsstilling styrket.

• At forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne, herunder indføre objektivt ansvar for brud på forsegling, samt at indføre solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder for betaling af en bøde.

• At give Kommissionen kompetence til at udstede gruppefritagelsesforordninger i overensstemmelse med artikel 81, stk. 3.

• At give de nationale konkurrencemyndigheder kompetence til at inddrage en gruppefritagelsesforordning inden for denne medlemsstats område.

Forslaget er efter Kommissionens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. Det sikrer, at der gribes ind på det niveau, hvor det er mest effektivt med henblik på at sikre, at der er ens konkurrencevilkår overalt på Det Indre Marked. De nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole kan således anvende artikel 81 og 82 direkte i de tilfælde, hvor det er mere effektivt, at der gribes ind p&a ring; nationalt plan.

Kommissionen finder tillige, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det fremsatte forslag ikke går videre end nødvendigt for at nå de i EF-traktatens fastsætte målsætninger for beskyttelsen af konkurrencen og skabelsen af lige vilkår overalt i Fællesskabet.

Rådsforordning nr. 17 er gældende dansk ret, idet forordninger er almengyldige. Forordninger er således bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af EF-traktatens artikel 249 (tidl. artikel 189).

Med ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven, jf. lov nr. 384 af 10. juni 1997, har Konkurrencerådet fået hjemmel til at anvende EF-traktatens artikel 81 og 82 direkte.

Der blev den 29. september 2000 iværksat høring af medlemmerne af EF-Specialudvalget for konkurrenceregler samt af Den Danske Dommerforening med frist for afgivelse af bemærkninger til den 8. november 2000.

Der var ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af EF-Specialudvalget for konkurrenceregler: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Bryggeriforeningen, Dansk Handel & Service (DHS), Dansk Industri (DI), Danmarks Rederiforening, Forsikring & Pension (F&P), Handelskammeret, Landsbrugsraadet samt Realkreditrådet.

Advokatrådet, AE, Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, Handelskammeret, Håndværksrådet, Landbrugsraadet samt Realkreditrådet er overvejende positive over for de grundlæggende tanker i Kommissionens reformforslag i form af en decentralisering af håndhævelsen af de europæiske konkurrenceregler og overgangen til et system med en såkaldt "lovfæstet undtagelse".

DHS, DI og F&P er imod en modernisering i den form, som Kommissionens forslag lægger op til. Man ønsker en central behandling af de europæiske konkurrencesager hos Kommissionen samt en bibeholdelse af anmeldelsessystemet med en deraf følgende mulighed for opnåelse af en fritagelse.

De hørte parter og interesseorganisationer har navnlig haft kommentarer til følgende emner:

• Artikel 3: DI er positiv over for forslaget i artikel 3 om, at de nationale konkurrencemyndigheder forpligtes til kun at anvende de europæiske konkurrenceregler på sager, hvor samhandlen påvirkes.
• Registreringspligt: DI og Landbrugsraadet er imod indførelsen af en pligt for virksomhederne til at skulle anmelde visse aftaletyper, idet dette vil medføre øgede administrative byrder, der ikke modsvares af tilsvarende retssikkerhed. Danmarks Rederiforening ønsker en yderligere afklaring af bestemmelsens rækkevidde og anvendelsesområde.
• Beslutningstyper: Nogle organisationer støtter muligheden for Kommissionen til at træffe en såkaldt "positiv beslutning", idet man dog også finder, at der bør være en ret for virksomhederne til at kunne kræve en sådan beslutning (Bryggeriforeningen, DI, Landbrugsraadet). DHS har i tilknytning hertil udtrykt ønske om en yderligere præcisering af, under hvilke betingelser en sådan beslutning kan opnås. For så vidt angår muligheden for Kommissionen til at pålægge strukturelle forpligtelser i forbindelse med en forbudsbeslutning, vender DI og Landsbrugsraadet sig herimod.
• Sagsfordelingen: Advokatrådet og DHS foreslår en ret for virksomhederne til at kræve, at en sag skal til behandling hos Kommissionen og ikke hos de nationale konkurrencemyndigheder. Herudover stilles der forslag om, at Kommissionen skal overtage behandling af sager ved uenighed mellem de nationale konkurrencemyndigheder (DI, Danmarks Rederiforening). Landbrugsraadet ønsker, at de nærmere kriterier for fordeling af sagerne afklares.
• Uensartet håndhævelse: Bryggeriforeningen, DHS, Handelskammeret og Landbrugsraadet mener endvidere ikke, at forslaget indeholder tilstrækkelige garantier for, at der vil finde en ensartet håndhævelse af reglerne sted i et decentraliseret system.
• Udveksling af fortrolige oplysninger: Nogle organisationer har udtrykt betænkeligheder ved indførelsen af muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger (Advokatrådet, Bryggeriforeningen, DI). De har i denne forbindelse foreslået, at en udveksling skal være betinget af virksomhedernes forudgående samtykke hertil (Bryggeriforeningen, DI).
• Kontrolundersøgelser: Nogle organisationer er af den opfattelse, at der bør stilles krav om, at der skal foreligge en bestyrket mistanke, førend der udføres kontrolundersøgelser i private hjem (Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, DI). Den oplysningspligt, der påhviler virksomhederne, herunder eventuelt disses ansatte, skal være undergivet processuelle garantier. Herudover har DI ønsket, at advokater ans at i virksomheder også bør være omfattet af såkaldt "legal privilege".
• Det rådgivende Udvalg: Danmarks Rederiforening ønsker fortsat ret for sektormyndigheder til deltagelse i Udvalget. Landsbrugsraadet har foreslået, at der nedsættes et supplerende udvalg bestående af erhvervsrepræsentanter.

• Bødeimmunitet: Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, F&P, Handelskammeret samt Landbrugsraadet ønsker bødeimmuniteten bevaret for virksomheder, der i god tro har efterlevet en aftale, som ikke er forenelig med artikel 81.
• Virksomhedssammenslutninger: Bøder pålagt virksomhedssammenslutninger må ikke kunne fuldbyrdes hos de enkelte medlemmer af sammenslutningen (DHS, Danmarks Rederiforening).
• Brud på forsegling: DHS og F&P har anført, at der ikke bør være objektivt ansvar for brud på forseglinger foretaget i forbindelse med en kontrolundersøgelse foretaget af Kommissionen. Danmark Rederiforening har i øvrigt ytret ønske om, at der indsættes en tidsbegrænsning for varigheden af forseglingen i forbindelse med en kontrolundersøgelse.
• Bødestørrelse: Nogle organisationer er modstandere af en overgang til et system med bøder, der udgør en vis procentdel af virksomhedens omsætning. Bøderne bør i stedet for være et fast minimums- og maksimumsbeløb (DI, Danmarks Rederiforening, F&P samt Landbrugsraadet).

• Generel kompetence til Kommissionen: Rådet bør fortsat have adgang til at udstikke rammerne for kommende gruppefritagelsesforordninger. Det bør med andre ord ikke overlades til Kommission alene at kunne vedtage nye eller ændre i bestående gruppefritagelsesforordninger efter reformforslagets gennemførelse (Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, Handelskammeret samt Landbrugsraadet).
• Nationale konkurrencemyndigheders mulighed for at tilbagekalde en gruppefritagelsesforordning: Bryggeriforeningen, DI, Danmarks Rederiforening mener, at der er risiko for en uensartet retsanvendelse, hvis de nationale konkurrencemyndigheder får denne kompetence.

Der er i øvrigt den 26. marts 2001 afholdt et møde mellem Konkurrencestyrelsen og DI, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, F&P, Handelskammeret samt Landbrugsraadet, hvor disse organisationer uddybede deres betænkeligheder ved reformforslaget.

Som nævnt under punkt tre i nærværende notat medførte ændringen af konkurrenceloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2000, at Konkurrencerådet allerede i dag kan anvende artikel 81 og 82 direkte, jf. konkurrencelovens § 23 a. På indeværende tidspunkt skønnes det derfor ikke, at konkurrenceloven skal ændres som følge af Kommissionens forslag.

Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget må skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da en fri og lige konkurrence gennem en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne styrker mulighederne for danske virksomheders eksport m.v.

En øget decentralisering vil medføre, at flere sager behandles nationalt og derfor vil indebære en lettere kommunikation mellem virksomhederne og konkurrencemyndighederne og formentlig hurtigere afgørelser.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Udvalget den 23. november 2000.

Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggør årligt en beretning om EU’s konkurrencepolitik. Den 30. Beretning, der dækker 2000, foreligger endnu ikke, men den vil antagelig på samme måde som den 29. Beretning indeholde en gennemgang af Kommissionens generelle politik på konkurrence- og statsstøtteområdet, herunder en gennemgang af nye reguleringstiltag. Beretningen forventes ligeledes at komme til at indeholde en gennemga en række principielle sager på konkurrence- og statsstøtteområdet samt en omtale af det internationale samarbejde.

Europa-Kommissionen offentliggør årligt en beretning, hvori den generelle politik, reguleringstiltag, principielle sager og det internationale samarbejde på konkurrenceområdet -herunder på statsstøtteområdet -beskrives.

Kommissionens 30. Beretning om Konkurrencepolitikken, som dækker 2000, foreligger endnu ikke, men det forventes, at beretningen på samme måde som den 29. Beretning vil komme til at indeholde en beskrivelse af Kommissionens aktiviteter i 2000, som omfatter:

• Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling (artikel 81 og 82 i EF-traktaten).
• Statsmonopoler.
• Fusionskontrol.
• Statsstøtte.
• Internationalt samarbejde.

I forbindelse med udløb af flere forordninger om gruppefritagelse har Kommissionen iværksat et større reformarbejde. De tidligere gruppefritagelser om eksklusive købsaftaler, eneforhandlingsaftaler og franchiseaftaler er med virkning fra den 1. juni 2000 blevet afløst af en helt ny forordning om gruppefritagelse til vertikale aftaler og samordnet praksis.

Tilsvarende er de tidligere kommissionsforordninger om gruppefritagelse til specialiseringsaftaler og aftaler om fælles forskning og udvikling blevet afløst af to nye EU-kommissionsforordninger, som trådte i kraft den 1. januar 2001.

Kommissionen har foreslået en reform af den 38 år gamle forordning om anvendelsen af artikel 81 og 82. Forslaget til Rådet bygger på øget decentralisering af artikel 81 og 82. Flere konkurrencesager skal i overensstemmelse med nærhedsprincippet afgøres af de nationale domstole og administrative myndigheder på basis af EU-konkurrencereglerne.

Konkurrencerområdet er fortsat højt prioriteret i EU. Det viser især de afgørelser, som Kommissionen har truffet i 2000, bl.a. ved at gribe hårdt ind over for kartelsamarbejde. Kommissionen traf i 2000 otte beslutninger om forbud med bøder. Bl.a. blev Opel pålagt en bøde på 43 mio. EUR for at have håndhævet et eksportforbud. Fem producenter af syntetiske aminosyrer fik bøder på i alt 109,9 mio. EUR, fordi d e havde deltaget i et ulovligt prissamarbejde. Desuden blev 15 rederier, som alle var medlemmer af Far East Trade Tariff Charges and Surcharges Agreement (FETTSCA), pålagt bøder på samlet 6.932.000 EUR, fordi de havde aftalt ikke at yde rabatter på offentliggjorte priser på ruten mellem Europa og Fjernøsten.

Planlagte fusioner med fællesskabsdimension skal anmeldes til Kommissionen. Antallet af anmeldelser er fortsat stigende. I 2000 modtog Kommissionen 345 anmeldelser. I langt de fleste tilfælder bliver de anmeldte fusioner godkendt af Kommissionen i den første undersøgelsesfase, som er på fire uger. Kun ved særligt komplicerede fusioner indleder Kommissionen en mere tilbundsgående undersøgelse, som kan strække sig over yderligere tre måneder. I 2000 har Kommissionen forbudt en planlagt fusion mellem Volvo og Scania samt en planlagt fusion mellem de to kommunikationsvirksomheder MCI Worldcom og Sprint. Endvidere har Kommissionen godkendt tre fusioner uden betingelser samt godkendt 12 fusioner med betingelser.

Kommissionen deltager aktivt i det internationale arbejde, navnlig i OECD og WTO. Hertil kommer de bilaterale samarbejdsaftaler med USA og Canada. I 1999 fik Kommissionen mandat til at indgå en samarbejdsaftale med Japan. Endelig lægger Kommissionen stor vægt på at yde teknisk assistance til ansøgerlandene.

I beretningens afsnit om statsstøtte forventes Kommissionen at anføre, at det samlede statsstøtteniveau i EU fortsat er for højt og indebærer risiko for konkurrenceforvridninger. Kommissionen vil derfor formentlig understrege det fortsatte behov for en restriktiv statsstøttepolitik og –kontrol.

Blandt nye tiltag på området forventes beretningen at indeholde en omtale af det statsstøtteregister, som er under udarbejdelse i Kommissionen. Statsstøtteregisteret vil indeholde oplysninger om Kommissionens beslutninger samt om udviklingen i statsstøtteniveauet i EU.

Af vigtige lovgivningsinitiativer forventes beretningen at referere til den såkaldte bemyndigelsesforordning, der blev vedtaget i 1998, og som giver Kommissionen mulighed for at udstede gruppefritagelser på statsstøtteområdet. Kommissionen har i år 2000 udnyttet bemyndigelsen til at udstede 3 forordninger.

Kommissionen har således vedtaget to gruppefritagelsesforordninger, der betyder, at statsstøtte til henholdsvis små og mellemstore virksomheder og statsstøtte til uddannelse ikke længere skal forhåndsanmeldes til og godkendes af Kommissionen. Kommissionen skal dog efterfølgende orienteres om sådanne støtteordninger, ligesom der offentliggøres oplysninger om medlemsstaternes anvendelse af gruppefritagelserne i De Europæ iske Fællesskabers Tidende.

Derudover har Kommissionen vedtaget en de minimis forordning. Forordningen fastslår, at støtte under en vis tærskelværdi ikke betragtes som støtte i EF-traktatens forstand. Efter de minimis forordningen kan en virksomhed modtage op til 100.000 EURO (750.000,- kr.) i støtte over 3 år, uden at støtten skal anmeldes til Kommissionen. De minimis reglen gælder dog ikke i særlige sektorer ,f.eks. på landbrugs- og fiske aring;det.

Af andre vigtige lovgivningsinitiativer forventes beretningen at omtale de reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse, som blev vedtaget i december 2000. I rammebestemmelserne beskrives det, hvornår støtte til miljøbeskyttelse er omfattet af EF-traktatens statsstøtteregler samt på hvilke vilkår sådan støtte i givet fald kan godkendes.

Endelig forventes beretningen at omtale, at Kommissionen har præsenteret et oplæg om statsstøttereglernes anvendelse på venture kapital (risiko villig kapital).

Udover en gennemgang af de væsentligste lovgivningsinitiativer forventes beretningen at indeholde en beskrivelse af Kommissionens praksis på en række områder indenfor sektorstøtte, horisontal støtte og regional støtte, ligesom en række konkrete sager forventes gennemgået.

Afslutningsvis vil beretningen formentlig indeholde en statistik over Kommissionens beslutninger fordelt på sektorer og medlemsstater samt udviklingen i registrerede sager og beslutninger.

Det forventes, at det af beretningen vil fremgå, at Kommissionen mener, at den foreslåede decentralisering af EU-konkurrencereglerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og vil fjerne al unødigt bureaukrati og reducere omkostningerne for virksomhederne.

Med ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven, jf. lov nr. 384 af 10. juni 1997, har Konkurrencerådet fået hjemmel til at anvende EF-traktatens artikel 81 og 82 direkte.

Eftersom den 30. beretning endnu ikke foreligger, har der ikke været foretaget høring af de berørte specialudvalg.

Den 30. Beretning om Konkurrencepolitikken forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Den 30. Beretning om Konkurrencepolitikken har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-udvalg.

Kommissionen vil præsentere den 9. beretning om statsstøtte på Industrirådsmødet den 14. -15. maj 2001. Beretningen er endnu ikke offentliggjort.

Kommissionens årlige beretninger om statsstøtte viser udviklingen i medlemslandenes støtteudbetalinger over en periode på 4 år. Den samlede statsstøtte opgøres bl.a. i forhold til antal beskæftigede og i procent af værditilvækst samt støttens fordeling på formål og sektorer.

Kommissionen konkluderede i den seneste beretning fra april 2000, at trods den faldende tendens var niveauet fortsat højt. Kommissionen tilkendegav, at der ville blive iværksat nye initiativer i 2001 i form af et statsstøtteregister og en resultattavle. Statsstøtteregisteret er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside og resultattavlen forventes offentliggjort i løbet af sommeren.

Det Europæiske Råd i Stockholm konkluderede, at niveauet for statsstøtte skal nedsættes, og at systemet skal gøres mere gennemsigtigt. Med henblik herpå bør medlemstaternes ydelse af statsstøtte senest i 2003 udvise en nedadgående tendens i forhold til BNP under hensyn til nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse.

Den seneste beretning - nr. 8 - viste, at Danmark målt i procent af værditilvækst var det land, der gav tredjemest i støtte (2,9%), efter Grækenland (4,9%) og Italien (4,4%). Det gennemsnitlige EU niveau var 2,3%. Målt pr. ansat i fremstillingserhvervene var Danmark det land, der gav femtemest i støtte -efter Italien, Luxembourg, Irland og Tyskland. Det europæiske gennemsnit var 1113 EURO pr. beskæftiget, Danmark havde til sam ning givet 1433 EURO pr. beskæftiget.

35% af statsstøtten i EU anvendtes til horisontale formål -formål som Kommissionen normalt anser for at være i fællesskabets interesse, og som ligeledes normalt anses for at være mindre konkurrenceforvridende. Det er f.eks. støtte til forskning og udvikling, miljø, små og mellemstore virksomheder, uddannelse mv. For Danmarks vedkommende udgjorde støtte til horisontale formål 90% af den samlede støtte. Dett en stigning på 5 procentpoint i forhold til oplysningerne i den 7. beretning. Det drejer sig særligt om støtte til energibesparelser, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling, beskæftigelse og uddannelse. 60% af den danske støtte gik til miljø og energibesparende foranstaltninger, 24% til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kun 10% af den samlede støtte blev anvendt til sektor- og regionalstøtte.

Til sammenligning anvendte Tyskland og Italien kun henholdsvis 27% og 23% af støtten til horisontale formål.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om Danmarks placering i forhold til de øvrige medlemslande i den 9. beretning.

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om den 9. beretning.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen forventes ikke at udtale sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet i den 9. beretning om statsstøtten i EU.

Kommissionens tidligere beretninger om statsstøtte har ikke berørt dansk lovgivning. Det forventes den kommende beretning heller ikke at gøre.

Da beretningen endnu ikke er offentliggjort, har denne ikke været i høring.

Beretningerne om statsstøtte har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Beretningerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Spørgsmålet om Kommissionens 9. beretning om statsstøtte har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.