Kopi SAU: svar på spørgsmål 209 om kommentarer til artikler vedrørende EU-angreb på danske skatteregler

Spørgsmål: Ministrene bedes kommentere vedlagte to artikler: "Nyt EU-angreb på danske skatteregler" i Politiken den 20. april 2001 og "Opbakning til EU's skatte-angreb" i Berlingske Tidende den 23. april 2001 og herunder oplyse, om der er sammenfald mellem økonomiministerens og skatteministerens holdning til sagen.

Svar:

Jeg kan starte med at bekræfte, at der efter min bedste overbevisning er sammen fald mellem økonomiministerens og min holdning til sagen. Dette vil medlemmer ne af Skatteudvalget få lejlighed til at forvisse sig om, når økonomiministeren og jeg på onsdag den 2. maj 2001 kommer i samråd om bl.a. Kommissionens Medde lelse om beskatningen af pensionsordninger i ansættelsesforhold i det Indre Marked forud for ECOFIN-mødet den 7. maj 200 1.

Jeg kan oplyse, at jeg netop har tilsendt Folketingets Skatteudvalg et notat om meddelelsen, og udenrigsministeren har sendt et enslydende notat til Folketingets Europaudvalg. For så vidt angår meddelelsens baggrund og indhold henviser jeg til dette notat.

De mål, Kommissionen har sat, er at fremme mobiliteten blandt Unionens borgere og det grænseoverskridende udbud af finansielle tjenesteydelser. De mål er den danske regering overordnet set enig i.

Derfor må en forudsætning for at indføre fradragsret for indbetalinger til udenland ske pensionsordninger efter regeringens opfattelse være, at der etableres et effektivt system til at sikre beskatning. Man kan ikke bare indføre fradragsret - der må også være en sikkerhed for, at pensionsopsparerne rent faktisk kommer til at betale den skat, de skal.

Det er derfor positivt, at Kommissionen i meddelelsen selv er opmærksom på, at indførelsen af grænseoverskridende fradragsret forudsætter et udbygget system med automatisk informationsudveksling mellem landene med det formål at hindre, at medlemsstaterne lider provenutab på grund af skatteunddragelse.

Med hensyn til Kommissionens planer om sagsanlæg mod medlemsstater, der forskelsbehandler inden- og udenlandske pensionsordninger, er det korrekt, at Kommissionen har indledt en sag mod Danmark. Det skete allerede i 1991. Sagen stod stille i lang tid efter den såkaldte Bachmann-sag. Der har senest været korre sponderet om sagen i 2000. Der henvises til Skatteudvalgets Alm. del 1999/2000 - bilag 593 af 30. juni 2000. Kommissionen er ikke fremkommet med en såkaldt " begrundet udtalelse", som er et nødvendigt tiltag fra Kommissionens side forud for et sagsanlæg.

Vi er ikke bekendt med, om Kommissionen har anlagt sager ved Domstolen mod andre medlemslande. Flere andre medlemslande, herunder Finland, har beskat ningsprincipper, der ligner de danske. Der blev sidste år anlagt en såkaldt "præju diciel sag" om det finske pensionsbeskatningssystem, altså en sag, hvor en borger i et medlemsland har foranlediget et EU-retligt spørgsmål forelagt for EF-Domsto len. Sagens eksistens er nævnt for Skatteudvalget i de n ovennævnte orientering om den danske sag.

Den danske regering er ikke enig med Kommissionen i, at det er i strid med EU- retten på det foreliggende grundlag at nægte fradragsret for indbetalinger til uden landske pensionsordninger.

Fra dansk side er det hidtil gjort gældende, at den forskelsbehandling, der finder sted, som udgangspunkt ikke isoleret set lever op til Traktatens hensyn om arbejds kraftens fri bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, men dog er berettiget på grund af hensynet til sammenhængen i det danske skattesystem. Rent juridisk er der ikke grundlag for at ændre dette standpunkt, og da slet ikke på grund af fremkomsten af Kommissionens meddelelse, som indeh older Kommissionens udlægning af EU-retten. At en kommende modpart i en eventuel retssag udlægger retsgrundlaget anderledes, end man selv gør, kan jo ikke komme som en overra skelse.

Derfor vil regeringen på det nuværende grundlag fastholde de nuværende pensions beskatningsregler, og jeg kan ikke bekræfte, at regeringen som oplyst i Berlingske Tidende skulle være "synligt nervøs ved udsigten til en domstolssag".

Udlægningen af juraen ændrer imidlertid ikke ved, at det ville være hensigtsmæs sigt at fjerne forskelsbehandlingen for derigennem at fremme mobiliteten og kon kurrencen i EU - som nævnt forudsat at dette kan gøres uden et voldsomt provenu tab på grund af skatteunddragelse.

Kommissionens meddelelse er ud fra den synsvinkel interessant, fordi den - for første gang - anviser en mulig vej til at undgå et sådant provenutab. Regeringen mener, at Danmark bør gå aktivt og positivt ind i de kommende politiske drøftelser i EU-regi om Kommissionens meddelelse og om mulighederne for at indføre et effektivt informationsudvekslingssystem. Endemålet for disse drøftelser bør fra dansk side være at tilv ejebringe et grundlag for, at de danske skatteregler kan ændres, således at der indføres fradragsret for indbetalinger til udenlandske pen sionsordninger, mod at der sikres efterfølgende beskatning.

En sådan ændring af den danske lovgivning ville betyde, at det ikke ville tjene noget formål for Kommissionen at videreføre en retssag mod Danmark ved EF- Domstolen. En sådan udvikling ville regeringen hilse velkommen, da det jo ikke