Hjælpemenu

Hovedmenu

Ophavsret i informationssamfundet

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1080)
indre marked
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

19. april 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kulturministeriets notat vedrørende vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628.

 

 

 

NOTAT 17. april 2001

 

KUM 0041

 

Til Folketingets Europaudvalg

Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628.

 

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 23. januar 1998 et forslag til direktiv om harmonisering af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet: KOM(97)628.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 9. september 1998. Europa-Parlamentet afgav sin 1. udtalelse om direktivforslaget den 10. februar 1999. På den baggrund forelagde Kommissionen den 21. maj 1999 et ændret forslag: KOM(99)250.

Rådet vedtog den 28. september 2000 en fælles holdning.

Forslaget er udstedt med hjemmel i EF-traktatens art. 47, stk. 2, (tidligere art. 57, stk. 2), art. 55 (tidligere art. 66) og art. 95 (tidligere art. 100A), og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med proceduren i Traktatens art. 251 (tidligere art. 189B) om fælles beslutningstagen med Parlamentet.

Formålet med direktivet er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Forslaget har desuden til hensigt at foretage en ensartet gennemførelse af to traktater WIPO Copyright Treaty (WCT) og WIPO Performances and Phonograms Treaty (WPPT), som i december 1996 blev vedtaget inden for den internationale organisation WIPO (World Interna tional Property Organization).

Status

Ved 2. behandlingen den 14. februar 2001 vedtog Europa-Parlamentet 9 ændringsforslag til Rådets fælles holdning. Ændringsforslagene er i hovedsagen af præciserende og teknisk karakter og medfører således ikke væsentlige ændringer i Rådets fælles holdning.

På den baggrund vedtog Ministerrådet den 9. april 2001 direktivet inklusive Europa-Parlamentets ændringsforslag.

 

Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Sagen er tidligere forelagt Europaudvalget, senest den 18. maj 2000 med henblik på forhandlingsoplæg.