svar på spm. om tilskudsordning, BSE, til udenrigsministeren Kopi til fødevareministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1079)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 21. marts 2001 (Alm. del – bilag 969) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af de deri stillede spørgsmål nr. 153, 154, 155 og 156.
|
LFM 0504 |
Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af 21. marts 2001 udbedt sig min besvarelse af nedenstående spørgsmål (alm. del – bilag 969):
Spørgsmål 153:
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 16. marts 2001 – oversende et skema over medlemslandenes forskellige tilskudsordninger på BSE-området."
Svar:
Nedenstående skema over medlemslandenes forskellige tilskudsordninger på BSE-området bygger på indberetninger fra statskonsulenter og ambassader, indkommet mellem den 21. november 2000 og den 11. april 2001, samt på Kommissionens arbejdsdokument om BSE-relateret statsstøtte i medlemslandene fremlagt i Rådet (landbrug) den 26. februar 2001. I de tilfælde, hvor oplysningerne i skemaet alene bygger på Kommissionens arbejdsdokument, er te ksten kursiveret.
Skemaet er ikke fuldstændig på alle områder, idet det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at få præcise oplysninger fra medlemslandene. Der pågår fortsat overvejelser om finansieringen af rådskonklusionerne i de enkelte medlemslande, og de ansvarlige myndigheder i de respektive medlemslande arbejder på at få opstillet et skøn over omkostningerne ved BSE-foranstaltningerne.
Indberetninger fra medlemslandene til både Fødevareministeriet og Kommissionen er behæftet med en vis usikkerhed, da der er store forskelle mellem de enkelte medlemslandes opgørelser over omkostninger og eventuelle BSE-relaterede støtteordninger. Eksempelvis dækker visse medlemslande omkostningerne til BSE-foranstaltningerne ved at opkræve ekstra afgifter hos enten forbrugere eller producenter.
- Særligt risikomateriale (SRM) og slagtemetoder
- Krav om BSE-testning af alle dyr over 30 måneder pr. 1.1.2001
- Forbud mod anvendelse af kød- og benmel som foder til dyr, der indgår i fødekæden
- Markedsstøtte
- Forskning
- Andre foranstaltninger
Af de indkomne indberetninger fremgår det, at erhvervet som hovedregel selv må bære omkostningerne ved afskaffelse af SRM, men at der i flere medlemslande er foreløbige ordninger, hvor staten dækker omkostningerne i det indeværende år. En del medlemslande overvejer eller har endvidere indført ekstra afgifter for at dække udgifterne til bortskaffelsen af SMR.
BSE-testningen af alle dyr over 30 måneder støttes af staten i en række medlemslande - eksempelvis Portugal, Italien, Østrig og Sverige. Derimod dækkes udgiften i en del andre medlemslande af erhvervet - eksempelvis Frankrig, Holland og Belgien. Enkelte medlemslande overvejer at dække udgiften ved at indføre ekstra afgifter - eksempelvis Spanien og Østrig.
Af de indkomne indberetninger fremgår det, at de fleste medlemslande har ydet støtte til bortskaffelsen af kød- og benmelslagre fra december 2000. Mange medlemslande har endvidere ydet støtte til kød- og benmelsproducenterne i en overgangsperiode, men på sigt lægger de fleste medlemslande op til, at erhvervet selv skal dække omkostningerne i forbindelse med en eventuel forlængelse af forbudet mod kød- og benmel.
Opkøbsordningen for oksekød afløser den nuværende ordning med opkøb til destruktion, der ophører den 1. juli 2001. Opkøbsordningen vil gælde for alle medlemslande fra den 1. juli 2001 med undtagelse af Storbritannien.
For medlemslande, der kan teste alle dyr over 30 måneder for BSE og som er fritaget for at destruere dyr i medfør af den gældende destruktionsordning, vil forslaget dog gælde fra dets ikrafttræden. Det vil sige Danmark og Holland. Belgien og Østrig har også kapacitet til at teste alle dyr over 30 måneder og kan derfor vælge at anmode om at komme ind under den nye opkøbsordning inden den 1. juli 2001. Tyskland og Luxembourg, de r anvender den nuværende destruktionsordning og samtidig har fuld testkapacitet, vil kunne vælge at bruge begge ordninger samtidig frem til den 1. juli 2001.
Regelsættet består i en opkøbsordning, der ligner den eksisterede interventionsordning. Medlemslandene afgør, om de opkøbte dyr skal destrueres eller oplagres. Kommissionen bidrager med 70 % af opkøbsomkostningerne inklusiv slagtning. Medlemslandene betaler resten af opkøbsprisen samt omkostningerne til oplagring eller destruktion.
De fleste medlemslande har igangsat forskningsprojekter vedrørende BSE, men det er svært at opgøre selvstændigt. I særdeleshed Frankrig lægger stor vægt på forskningen i BSE og smitteoverførslen til mennesker.
Medlemslandenes andre foranstaltninger i forbindelse BSE spænder over et vidt spektrum af foranstaltninger, der afhænger af det enkelte medlemslands aktuelle situation og produktionsformer.
I medlemslande som Tyskland, Frankrig og Spanien har de regionale myndigheder endvidere igangsat egne tiltag i forbindelse med BSE, hvorfor det ikke er muligt at tegne et ensartet billede af foranstaltningerne i forbindelse med BSE på landsplan i disse medlemslande.
Enkelte medlemslande som Frankrig og Italien har valgt at udsætte betalingen af visse skatter og afgifter for erhvervet i en kortere periode.
På grund af faldende forbrugertillid til oksekød i en del medlemslande er der iværksat særlige informationskampagner for at genopbygge tilliden til oksekød.
a) Særligt risikomateriale (SRM) og slagtemetoder
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
b) Krav om BSE-testning af alle dyr over 30 måneder pr. 1.1.2001
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
c) Forbud mod anvendelse af kød- og benmel som foder til dyr, der indgår i fødekæden
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
d) Markedsstøtte
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
e) Forskning
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
f) Andre foranstaltninger
|
Belgien |
|
|
Finland |
|
|
Frankrig |
|
|
Grækenland |
|
|
Holland |
|
|
Irland |
|
|
Italien |
|
|
Luxembourg |
|
|
Portugal |
|
|
Spanien |
|
|
Storbritannien |
|
|
Sverige |
|
|
Tyskland |
|
|
Østrig |
|
Spørgsmål 154:
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 16. marts 2001 – oversende et notat om omkostningerne i Danmark i tilfælde af benyttelse af den tyske finansieringsmodel på BSE-området."
Svar:
Ministeriet har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at omregne den tyske finansieringsmodel til Danmark. Så snart oplysningerne foreligger vil ministeriet underrette udvalget herom.
Spørgsmål 155:
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 16. marts 2001 – oversende et notat over medlemslandenes forskellige praksis vedrørende slagtningen (slagtevægte) inden for oksekødssektoren."
Svar:
Nedenfor angives en oversigt over gennemsnitlige slagtevægte for udvalgte kategorier af kvæg, fordelt på de enkelte medlemslande. Som det fremgår, er der ret stor spredning mellem medlemslande Med hensyn til gennemsnitlig slagtevægt for samme kategori dyr.
Oversigt over gennemsnitlige slagtevægte på udvalgte kategorier af kvæg for år 2000*, fordelt på medlemslande
|
Land |
Kalve |
Kvier |
Køer |
Ungtyre |
Stude |
|
Danmark |
(98) |
248 |
269 |
233 |
291 |
|
Sverige |
115 |
257 |
281 |
318 |
296 |
|
Finland |
23 og 49 |
205 |
244 |
275 |
- |
|
UK |
27 |
278 |
232 |
321 |
332 |
|
Irland |
- |
267 |
286 |
335 |
340 |
|
Tyskland |
124 |
285 |
295 |
358 |
324 |
|
Østrig |
92 |
298 |
317 |
372 |
341 |
|
Belgien |
161 |
402 |
408 |
441 |
392 |
|
Nederlandene |
150 |
257 |
302 |
392 |
|
|
Frankrig |
125 |
338 |
332 |
392 |
397 |
|
Italien |
130-150 |
250-280 |
250-270 |
380 |
- |
|
Grækenland |
- |
200-250 |
220-260 |
220-280 |
- |
|
Spanien |
122 |
- |
268 |
277 |
- |
|
Portugal |
132 |
251 |
262 |
299 |
324 |
|
Luxembourg |
146 |
255 |
264 |
360 |
390 |
Tal indhentet direkte eller via statskonsulenter hos de respektive medlemslandes myndigheder
* 2000-tal medmindre andet angivet under de enkelte lande nedenfor
Danmark. Kategorien ungtyre indeholder også tyrekalve og kategorien kvier indeholder også kviekalve. Tallet for slagtevægten for kalve er ikke repræsentativt, idet det dækker over et vejet gennemsnit af kalve, der aflives umiddelbart efter fødsel og kalve afsat i markedet, der typisk vejer 160-180 kg.
Finland skelner i statistikken ikke mellem ungtyre og tyre. Der er tale om dyr på 130 kg slagtevægt og derover. Kvier er dyr med slagtevægt på 130 kg og derover.
Tyskland. Tallene er for 1999.
Østrig. Tallene er for 1999.
Belgien. Det oplyses f.s.v.a. Belgien, at der stort set ikke er nogen produktion af ungtyre, og at det ikke er muligt at opdele i tyre og ungtyre. Der foregår som i Nederlandene en væsentlig produktion af tremmekalve, der dog i statistikken er blandet sammen med andre kalve under 1 år. De høje slagtevægte for voksne dyr i Belgien skyldes, at der er forholdsvis mange dyr af racen blåhvidt belgisk kvæg, der har meget muskelfylde. De leveres normalt ved en slagtevægt på over 500 kg.
Frankrig. Der er tale om foreløbige tal.
Grækenland. Der foreligger ikke egentlige beregninger for gennemsnitsvægt for slagtekroppe. De angivne intervaller er anslåede. Da Grækenland kun har relativt få intensive kvægbrug (til kødproduktion) og hovedparten af slagtekroppene ikke er kødracedyr er der store udsving i slagtevægten. Dyrene slagtes sædvanligvis i en ung alder, og langt størstedelen før de er 30 måneder.
Spanien. Slagtevægtene er et gennemsnit for hele Spanien. Det er oplyst, at de gennemsnitlige slagtevægte for hver af de 17 spanske autonomier varierer (lejlighedsvis betydeligt) i forhold til gennemsnittene for hele Spanien.
Portugal. Tallene er for 1998.
Spørgsmål 156:
"Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 16. marts 2001 – oversende et notat vedrørende definitionen på et BSE-frit land."
Svar:
Ingen medlemslande eller tredjelande er klassificeret eller kategoriseret endnu. Der findes således ingen juridisk bindende definition af et BSE frit land.
Det nærmeste man kommer en aktuel juridisk bindende klassifikation, er i relation til import fra tredielande, jf. Kommissionens beslutning 2001/270/EF, bilag 3, hvoraf det fremgår, hvilke lande, der er undtaget fra at fjerne specificeret risikomateriale (SRM) i forbindelse med eksport til EU. En egentlig definition eller kategorisering er der imidlertid ikke tale om.
Det kan endvidere oplyses, at Den Videnskabelige Styringskomite i sin rapport af 6. juli 2000: "Final opinion of The Scientific Steering Committee on the Geografical Risk og Bovin Spongiform Encephalopati (GBR) har beskrevet den geografiske risiko for BSE ud fra en vurdering af en række faktorer. Komiteen har herefter defineret 4 geografiske risikoniveauer og foretaget en overordnet vurdering af den geografiske risiko i 25 lande og fordelt landene på disse niveauer . Ved denne vurdering er f.eks. USA blevet placeret i niveau 2, hvor BSE er usandsynlig, men ikke udelukket. I niveau 1 er BSE "højst usandsynlig".
Kategoriseringen af både medlemslande og tredjelande vil ske i henhold til "Det store TSE-forslag", der vil træde i kraft 1. juli 2001. Forslaget er ikke vedtaget endnu, men ventes snart vedtaget uden yderligere behandlinger.
Efter forslagets artikel 5 skal medlemslande og tredjelande ansøge inden 6 måneder fra forordningens anvendelsesdato (1. juli 2001), og Kommissionen har herefter 6 måneder til at træffe afgørelse efter en komiteprocedure. En egentlig kategorisering kan således tidligst forventes at foreligge medio 2002.