Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde 12/3 01 økonomi- og finansministre, pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1030)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Økofin den 12. marts 2001

Dette rådsmøde 2335 (6925/01 presse 102) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 9. marts 2001. Dansk delegationsleder: Økonimiminister Marianne Jelved og Statssekretær for økonomiske spørgsmål Michael Dithmer

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM (FO) *

- ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER: Drøftede rapporten om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder, som Vismandsudvalget forelagde den 15. februar 2001

- SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN: Påhørte en forelæggelse ved Prodi om Kommissionens sammenfattende rapport "Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien"

- OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER: Godkendte dokumentet om nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i 2001

- DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG HOLDBARHED: Vedtog den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse og besluttede at forelægge den for Det Europæiske Råd i Stockholm

- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER - 2001: Rådet roste Udvalget for Økonomisk Politik for at have forelagt en rapport af høj kvalitet og besluttede at forelægge rapporten for Det Europæiske Råd i Stockholm

- STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET: Påhørte en præsentation af EIB's rapport om fremskridtene med og fremtidsudsigterne for gennemførelsen af bankens "Innovation 2000-initiativ" (i2i) i forbindelse med Lissabon-processen et år efter starten

- STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE: Vedtog at forelægge den korte liste over strukturelle indikatorer for Det Europæiske Råd i Stockholm

GALILEO: På den nederlandske ministers foranledning rejste Rådet spørgsmålet om de finansielle aspekter af Galileo-projektet *

EU-BUDGETSPØRGSMÅL *

- Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet: Rådet godkendte de generelle bemærkninger, der ledsager henstillingen - herunder Rådets konklusioner om særberetninger tilpasset i årets løb af Rådet i dets forskellige sammensætninger - og sendte dem videre til Europa-Parlamentet

- Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter for andet halvår af 2000: Noterede sig en forelæggelse heraf

- Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner: Se teksten

IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN: Rådet afsluttede revisionen af medlemsstaternes opdaterede stabilitetsprogrammer med at drøfte Belgiens, Spaniens, Luxembourgs og Portugals programmer og vedtage følgende udtalelser - se teksten *

- Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

- Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003

- Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN: Debriefing ved formanden for Eurogruppen, lån fra EIB til Rusland, forbindelserne med tredjelande for så vidt angår beskatning af renteindtægter samt anmodning om Europa-Parlamentets deltagelse i den makroøkonomiske dialog og i de uformelle Økofin-møder *

BILAG: "Udnyttelse af den europæiske unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien" *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ØKOFIN

Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier*: Vedtaget forskellige undtagelser for følgende lande

- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning *

- Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold - Tyskland *

- Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner - Italien *

- Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport - Frankrig *

- Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier - Nederlandene: *

- Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene *

- Investeringsinstitutter*: Bekræftede den enighed, der er opnået i De Faste Repræsentanters Komité (idet præamblen dog endnu ikke er behandlet) om indholdet af et forslag ændring af direktiv 85/611/EØF *

- Sanering og likvidation af kreditinstitutter*: Godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter, hvorefter direktivet anses for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning *

BUDGET

- Det europæiske center for Erhvervsuddannelse - dechargeprocedure: Rådet vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen herfor *

- Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene - dechargeprocedure: Vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen herfor *

- Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer - Rådets konklusioner: Se teksten *

- Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner: Se teksten *

- En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og henstillinger: Se teksten *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner: Se teksten *

- Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM): Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) med henblik på at indgå en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i TEU *

- Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien: Vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP *

- De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999: Vedtog henstillingerne herom *

HANDELSSPØRGSMÅL

- Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe: Vedtog en afgørelse vedrørende Fællesskabets deltagelse heri *

- Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen: Gav tilslutning til aftale herom *

DOMSTOLEN

- Procesreglementet: Tilsluttede sig ændringen af artikel 16 i Domstolens procesreglement *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler: Vedtog den kodificerede udgave af direktiv 77/187/EØF herom *

TRANSPORT

- Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv: Vedtog den konsoliderede udgave af direktiv 94/58/EF herom *

BESKIKKELSER

- Regionsudvalget: Vedtog afgørelsen om beskikkelse af en suppleant hertil *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning*
- Investeringsinstitutter*
- Sanering og likvidation af kreditinstitutter*


Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående økofinministerrådsmøde den 12. februar 2001:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

Ingen

 

Bruxelles, den 2. april 2001

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

Press Release: Brussels (12-03-2001) - Press: 102 - Nr: 6925/01

6925/01 (Presse 102)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2335. samling i Rådet

- ØKONOMI OG FINANS -

den 12. marts 2001 i Bruxelles

 

 

Formand:

Bosse RINGHOLM

Kongeriget Sveriges finansminister

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM *

- ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER

- SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN

- OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER

- DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG HOLDBARHED

- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER - 2001

- STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET

- STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE

GALILEO *

EU-BUDGETSPØRGSMÅL *

- Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet

- Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter for andet halvår af 2000

- Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner

IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN *

- Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

- Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003

- Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN *

BILAG *

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN

- Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier *

- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning *

- Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold - Tyskland *

- Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner - Italien *

- Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport - Frankrig *

- Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier - Nederlandene *

- Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene *

- Investeringsinstitutter *

- Sanering og likvidation af kreditinstitutter *

BUDGET

- Det europæiske center for Erhvervsuddannelse - dechargeprocedure *

- Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene - dechargeprocedure *

- Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer - Rådets konklusioner *

- Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner *

- En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og henstillinger *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner *

- Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM) *

- Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien *

- De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999 *

HANDELSSPØRGSMÅL

- Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe *

- Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen *

DOMSTOLEN

- Procesreglementet *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler *

TRANSPORT

- Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv *

BESKIKKELSER

- Regionsudvalget *

________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 68 08.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Finansminister

Danmark:

Marianne JELVED

Michael DITHMER

Økonimiminister

Statssekretær for økonomiske spørgsmål

Tyskland:

Hans EICHEL

Caio KOCH-WESER

Forbundsfinansminister

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Grækenland:

Yannos PAPANTONIOU

Økonomi- og finansminister

Spanien:

Rodrigo de RATO y FIGAREDO

Anden viceministerpræsident samt økonomiminister

Frankrig:

Laurent FABIUS

Økonomi-, finans- og industriminister

Irland:

Charlie McCREEVY

Finansminister

Italien:

Vincenzo VISCO

Minister for statens finanser, budget og økonomisk planlægning

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Premierminister, finansminister

Henri GRETHEN

Økonomiminister, transportminister

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Finansminister

Østrig:

Karl-Heinz GRASSER

Forbundsfinansminister

Portugal:

Joaquim PINA MOURA

Finansminister

Manuel BAGANHA

Statssekretær for statens finanser og finansielle spørgsmål

Finland:

Raimo SAILAS

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Finansminister

Sven HEGELUND

Curt MALMBORG

Statssekretær, Finansministeriet

Statssekretær, Finansministeriet

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

Finansminister

 

* * *

Kommissionen:

Romano PRODI

Formand

Loyola de PALACIO

Næstformand

Frits BOLKESTEIN

Medlem

Michaele SCHREYER

Medlem

Pedro SOLBES MIRA

Medlem

* * *

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Mario DRAGHI

Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

Norman GLASS

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

 

 

 

 

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM

Rådet forberedte ØKO-FIN aspekterne af Det Europæiske Råd i Stockholm, hvis hovedemne er opfølgningen af Lissabon-strategien, som omfatter følgende punkter:

- ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER

Rådet drøftede rapporten om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder, som Vismandsudvalget under forsæde af Alexandre LAMFALUSSY forelagde den 15. februar 2001; rapporten er blevet udarbejdet på grundlag af det mandat, der blev fastlagt af Rådet den 17. juli 2000 samt Rådets konklusioner af 27. november 2000 om interimsrapporten. Målet var at forelægge en rapport til Det Europæiske Råd, herunder et udkast til en r esolution om emnet.

Rådet så med tilfredshed på anbefalingerne i Vismandsudvalgets rapport; som er centreret om at gøre reguleringsprocessen mere effektiv og om vedtagelsen af en prioritetsliste over lovgivning for værdipapirmarkedet, der skal træde i kraft inden udgangen af 2003. Rådet drøftede indgående, hvordan de i rapporten fremsatte anbefalinger, som er baseret på en fremgangsmåde med fire niveauer (rammeprincipper, gennemførelsesforanstaltning er, samarbejde og håndhævelse), kan omsættes til praksis.

Fremgangsmåden indebærer to lag i lovgivningen vedrørende kapitalmarkedet: grundlæggende politiske valg, der kan omsættes til brede, men tilstrækkeligt præcise rammeregler, som vedtages med den normale EU-lovgivningsprocedure, dvs., at Kommissionen stiller et forslag til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på fælles beslutningstagning og mere detaljerede foranstaltninger, som Kommissionen skal vedtage med bistand fra et nyt udvalg, Væ rdipapirudvalget. Et andet nyt udvalg, Ad hoc-udvalget på Højt Plan af Nationale Forskriftsmyndigheder, bestående af nationale forskriftsmyndigheder, vil blive nedsat og få som opgave at rådgive Kommissionen samt bistå den i forbindelse med gennemførelsen.

Rådet gjorde gode fremskridt med fastlæggelsen af de generelle regler for løsningen af de institutionelle og organisatoriske spørgsmål, der er affødt af fremgangsmåden med fire niveauer, under fuld overholdelse af traktatbestemmelserne, de berørte institutioners beføjelser og den nuværende institutionelle ligevægt.

Ved drøftelsernes afslutning anmodede Rådet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at fortsætte arbejdet med nogle endnu uafklarede bestemmelser vedrørende forbindelserne mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet inden for rammerne af den særlige lovgivningsprocedure, der er skitseret i Lamfalussy-rapporten, med henblik på at forelægge et omfattende resolutionsudkast for Det Europæiske Råd til godkendelse.

- SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN

Rådet påhørte en forelæggelse ved Kommissionens formand, Romano PRODI, hvori denne beskrev nøgleelementerne i Kommissionens sammenfattende rapport "Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien". Han understregede navnlig, at det er Lissabon-strategiens mål at tage den europæiske økonomiske og sociale model op til revision for at øge vækstpotentialet, opnå vedvarende v& aelig;kst og fuld beskæftigelse, og at økonomiske og sociale reformer efter denne model snarere bør ses som indbyrdes forstærkende end som modsætninger.

Romano PRODI gennemgik de fremskridt, der er gjort siden Det Europæiske Råd i Lissabon, og erindrede om de 10 prioriterede indsatsområder for 2001, som er udarbejdet med henblik på Det Europæiske Råd i Stockholm: flere og bedre job, nye europæiske arbejdsmarkeder, økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser, integrerede finansielle markeder, de rette lovgivningsmæssige rammer, eEuropa 2002, IT-kvalifikationskløften, f orskning, innovation og initiativ, avanceret teknologi samt effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder. Han opfordrede navnlig til beslutsom handling på fire områder:

- en veluddannet og mobil arbejdsstyrke, der skal have flere og bedre job;

- en førende rolle inden for innovation med henblik på at omsætte idéer til nye markeder og vækst;

- fuldførelse af markedsreformerne;

- en fast vilje til at gøre noget ved den demografiske udfordring.

Den sammenfattende rapport vil udgøre et centralt baggrundsdokument, når Lissabon-strategien tages op til revision på Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Der erindres om, at rapporten allerede blev drøftet af Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 6. marts (se pressemeddelelsen: dok. 6507/01 Presse 62). Et. resumé af rapporten er indeholdt i bilaget.

- OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER

= Dokument om nøglespørgsmål

Rådet godkendte dokumentet om nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i 2001 vil udgøre et væsentligt grundlag for stats- og regeringschefernes drøftelse af de fremtidige økonomiske politikker.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon besluttede, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal være et af nøgleinstrumenterne til at nå det nye strategiske mål, som er inden 2010 at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". Rå det (økonomi og finans) besluttede derfor i juni 2000, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal give de prioriteter, der fastlægges på det årlige forårsmøde, en konkret udmøntning, og at Rådet hvert år skal udarbejde et dokument om nøgle-spørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, som Det Euro-pæiske Råd vil blive opfordret til at fokuse re på i sine drøftelser.

Dokumentet er blevet til efter den orienterende drøftelse på februar-samlingen i Rådet (økonomi og finans). Det indbefatter også betydelige bidrag fra Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmar-kedspolitik) samt fra Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme).

I dokumentet fastlægges de vigtigste udfordringer og nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001, herunder det makroøkonomiske policy-mix og styrkelsen af Unionens potentielle vækstrate gennem arbejdsmarkedsreformer, ændringer i proces-sen for reform af lovgivningen for at fremme effektivitet på og integration af de finansielle marke-der samt politikker til forbedring af produktmarkedernes f unktion og fremme af overgangen til en mere dynamisk, videnbaseret økonomi, dokumentet behandler også den udfordring, som befolk-ningens stigende gennemsnitsalder udgør.

= Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af retningslinjerne for 2000

Rådet noterede sig rapporten fra Kommissionen om gennemførelsen af retningslinjerne for 2000. Rapporten tjener to formål. For det første udgør den en vurdering af, i hvilket omfang retnings-linjerne for 2000 faktisk gennemføres. Den indgår således som led i den styrings- og overvåg-ningsproces, som finder sted med henblik på at fastslå, at henstillingerne faktisk følges op. For det andet er rapporten led i forberedelsen af d et kommende sæt retningslinjer. Ved indgående at ana-lysere, hvilke henstillinger der er blevet omsat i praksis, og hvilke der ikke er, samt ved at foretage en fornyet vurdering af de 15 økonomier er processen med at formulere nye henstillinger blevet mere detaljeret.

-DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG HOLDBARHED

Rådet vedtog den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse og besluttede at forelægge den for Det Europæiske Råd i Stockholm. (Rapporten findes på Rådets hjemmeside: http://ue.eu.int)

Det undersøges i rapporten, hvordan de offentlige finanser kan bidrage til at nå det mål, der blev udstukket i Lissabon, ved at understøtte en stabil makroøkonomisk ramme via sunde offentlige finanser, ved at gøre skattesystemer og ordninger for sociale ydelser mere beskæftigelsesvenlige og ved at nyorientere de offentlige udgifter i retning af samling af fysisk og menneskelig kapital. I rapporten tillægges spørgsmålet om de økonomis ke og budgetmæssige udfordringer, der rejser sig i forbindelse med befolkningens stigende gennemsnitsalder, særlig opmærksomhed.

Rådet var enigt om, at de fremtidige stabilitets- og konvergensprogrammer bør indeholde et afsnit om holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt; fra nu af bør programmerne også gøre rede for regeringernes strategi med hensyn til at behandle de budgetmæssige følger af befolkningens aldring.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon havde anmodet om, at en sådan rapport forelægges for Det Europæiske Råd på forårsmødet i 2001. Den er udarbejdet på grundlag af en statusrapport, som Rådet behandlede den 7. november 2000, og en meddelelse fra Kommissionen om de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed af 21. december 2000.

- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER - 2001

Rådet påhørte en kort rapport fra formanden for Udvalget for Økonomisk Politik om nøgleelementerne i 2001-rapporten om strukturreformer. Rådet roste Udvalget for Økonomisk Politik for at have forelagt en rapport af høj kvalitet, som Rådet vil tage hensyn til i fuldt omfang, når det fastlægger de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet besluttede at forelægge rapporten for Det Europ&ael ig;iske Råd i Stockholm.

Rapporten er et peer-review, der fokuserer på de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne med den strukturelle reform af produkt-, kapital- og arbejdsmarkederne. Den indeholder "benchmark"-sammenligninger mellem landene, giver eksempler på "bedste praksis" og giver nogle vigtige budskaber fra arbejdet, navnlig for så vidt angår områder, hvor yderligere anstrengelser er nødvendige for at

- sikre effektiv konkurrence samt gennemførelse af det indre marked;

- forbedre de sociale sikringssystemers, arbejdsmarkedsreglernes og institutionernes evne til at fremme et højt beskæftigelsesniveau;

- forbedre kvaliteten og effektiviteten af offentlig regulering, forvaltning og tjenesteydelser;

- sætte tempoet op for overgangen til det vidensbaserede samfund.

De prioriterede emner for dette års arbejde afspejler de mål, som Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon.

Dette er den tredje rapport af denne art, som sammenfatter resultaterne af den årlige land-for-land-gennemgang af de økonomiske politikker, som Udvalget for Økonomisk Politik gennemfører i henhold til sit mandat.

- STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET

Rådet påhørte en præsentation ved Philippe MAYSTADT, EIB's formand, af bankens rapport om fremskridtene med og fremtidsudsigterne for gennemførelsen af bankens "Innovation 2000-initiativ" (i2i) i forbindelse med Lissabon-processen et år efter starten. Rådet takkede EIB for dens engagement og for rapporten, der vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Stockholm.

EIB sammenfatter rapporten således:

= i2i vil kunne give et væsentligt bidrag til fremkomsten af en europæisk vidensbaseret økonomi og et europæisk informationssamfund samt kunne støtte skabelsen af konkurrencedygtige og stabile beskæftigelsesmuligheder.

= Gennemførelsen af i2i er godt undervejs i medlemsstaterne, og EIF-reformen i 2000 samt oprettelsen (under forberedelse) af EIB's "structured finance facility" i 2001 kan forventes at hjælpe yderligere i den sammenhæng.

= Der er i 2001 behov for en særlig indsats inden for EIB's nye arbejdsområder, f.eks. på FoU-området eller i mediesektoren. Forberedelserne skrider fremad, og banken har mange tiltag på bedding.

= Det forventes, at udvidelsen af i2i til også at omfatte tiltrædelseslandene vil give programmet yderligere fremdrift og give det en ekstra regionsudviklingsdimension samt et paneuropæisk perspektiv.

I programmet indgår der en øremærket finansieringsramme til lån på 12-15 milliarder euro over en periode på tre år. Styrelsesrådet har givet sin tilslutning til reformen af Den Europæiske Investeringsfonds vedtægter og vedtaget at frigive endnu en milliard euro fra EIB's årlige overskud over de kommende år, hvoraf 500 millioner euro blev gjort direkte tilgængelige ud af 1999-overskuddet. Dette har gjort det muligt at udvikle E IF til et specialiseret instrument for bankens deltagelse i operationer med risikokapital og givet den de nødvendige ressourcer til at gennemføre dens del af i2i. Med hensyn til konkrete tiltag er der siden maj 2000 blevet godkendt i alt 26 projekter til en værdi af over 2,5 milliarder, og mange af dem er allerede undertegnet.

- STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE

Rådet vedtog at forelægge den korte liste over strukturelle indikatorer for Det Europæiske Råd i Stockholm.

Der erindres om, at ministrene på samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 7. november 2000 udtrykte ønske om, at der udvælges et mere begrænset sæt af strukturelle indikatorer fra den liste over 35 indikatorer, som Rådet og Kommissionen er blevet enige om skal indgå i den sammenfattende rapport (og som Det Europæiske Råd i Nice så med tilfredshed på). Den korte liste kunne anvendes som grundlag for Rådets drøft elser, give et mere præcist overblik over medlemsstaternes økonomiske resulter og fokusere den offentlige debat.

Efter samråd med medlemsstaterne og Kommissionen udvalgte det franske formandskab inden udgangen af 2000 en afbalanceret liste over 12 indikatorer fra den vedtagne liste over 35 indikatorer. På baggrund af drøftelserne i Udvalget for Økonomisk Politik tilsluttede Rådet sig den korte liste over strukturelle indikatorer, som omfatter generelle økonomiske baggrundsindikatorer, beskæftigelse, innovation og forskning samt økonomisk og social samhørigh ed.

Rådet anmodede endvidere Udvalget for Økonomisk Politik om at fortsætte arbejdet med de indikatorer, som skal udvikles yderligere på nogle punkter for at øge deres relevans, f.eks. snarest at udvikle mulige indikatorer, der afspejler netbaserede firmaers åbenhed og markedsstruktur.

 

GALILEO

På den nederlandske ministers foranledning rejste Rådet spørgsmålet om de finansielle aspekter af Galileo-projektet, herunder navnlig spørgsmålet, om der kan tilvejebringes privat kapital gennem offentlig/privat deltagelse. Kommissær Loyola de PALACIO, medlem af Kommissionen, forelagde omfattende oplysninger om, hvor langt man er nået med projektet samt om de enkelte bestanddele af dets finansiering.

EU-BUDGETSPØRGSMÅL

- Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet

Efter omfattende forberedende drøftelser i Budgetudvalget (med deltagelse af en repræsentant for Revisionsretten) og De Faste Repræsentanters Komité vedtog Rådet sin henstilling til Europa-Parlamentet om at meddele decharge til Kommissionen vedrørende gennemførelsen af det almindelige EF-budget for finansåret 1999. Rådet godkendte endvidere de generelle bemærkninger, der ledsager henstillingen - herunder Rådets konklusioner om særberetninger tilpasset i årets løb af Rådets i dets forskellige sammensætninger - og sendte dem videre til Europa-Parlamentet.

Inden det bekræftede enigheden om den henstilling, De Faste Repræsentanters Komité havde vedtaget, og efter et indlæg fra kommissær Michaele SCHREYER, havde Rådet en drøftelse, under hvilken navnlig spørgsmålet om finanskontrolsystemer og -praksis i medlemsstaterne blev rejst.

I forbindelse med dette punkt vedtog Rådet desuden uden debat konklusionerne om opfølgning af handlingsplanen for forbedring af den finansielle forvaltning og de finansielle procedurer samt konklusionerne om opfølgning af decharge-proceduren for finansåret 1998 (se A-punkts-listen, side IV-V).

- Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter for andet halvår af 2000

Rådet noterede sig en forelæggelse ved kommissær Michaele SCHREYER af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter om effektiv økonomisk forvaltning for andet halvår af 2000.

- Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner

Inden Rådets prioriteringer for EU's budget 2002 blev vedtaget for første gang, udvekslede ministrene synspunkter om de vigtigste budgetmæssige retningslinjer for 2002. Kommissær Michaele SCHREYER åbnede debatten, idet hun påpegede, at Kommissionen havde vedtaget sin budgetmæssige prioriteringer den 21. februar 2001 inden for rammerne af den såkaldte årlige beslutning om den politiske strategi. De strategiske prioriteringer for Kommissionen i 2002 er bæredygtig udvikling, monetær union, ny europæisk ledelse, udvidelsen, Middelhavsområdet og udviklingssamarbejde. Disse prioriteringer indebærer ikke nødvendigvis øgede aktionsudgifter, men fastlægger nogle præferencer for specifikke bevillinger. Ifølge budgetplanlægningen skal der ske en maksimal forøgelse på 3% i forpligtelserne uden ombudgettering og på 4,3% med ombudgettering. Dette vil i overensstemmelse me d afgørelserne fra Berlin medføre en stigning i betalingerne på 7,3%.

For så vidt angår de særlige aspekter ved planlægningen for 2002 anførte hun, hvordan Kommissionen rent proceduremæssigt har til hensigt at behandle udfordringerne i forbindelse med BSE-krisen inden for den fælles landbrugspolitiks eksisterende rammer så vel som for omprogrammering af strukturmidler fra 2000, der ikke er blevet anvendt. For de interne politikker vil udgifterne stige med 4,6 %, hovedsageligt for at tage højde for flerårige prog rammer. Med hensyn til kapitel 4 ser det ikke ud til at blive nødvendigt at øge udgifterne efter front-loadingen af Balkan-programmet i 2000 og 2001. Administrative udgifter vil stige med 4,9 % med en særlig stigning på 9,3 % for pensioner.

Under debatten i Rådet lagde ministrene navnlig vægt på, at det er absolut nødvendigt at respektere det finansielle perspektiv og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren. De behandlede også en række væsentlig emner under de forskellige overskrifter (f.eks. håndtering af BSE-krisen, forpligtelserne på Balkan, omkostningerne ved strukturreform og fornyelse etc.).

Rådet vedtog følgende konklusioner om de budgetmæssige retningslinjer for 2002 :

"1. Rådet udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, der har været lagt for dagen under udarbejdelsen af budgettet for regnskabsåret 2001, og understreger betydningen af, at dette gode samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter og Kommissionen fortsætter.

2. Rådet erindrer om, at Det Europæiske Råd i Berlin den 24. og 25. marts 1999 besluttede at udstyre Unionen med mere effektive politikker og give den de finansielle midler til at gennemføre dem i en solidarisk ånd, samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan.

3. Rådet bekræfter på ny, at det handler i fuld overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. Det står fast på, at de finansielle overslag skal overholdes, idet Fællesskabets udgifter skal holdes inden for rammerne af de finansielle overslag, og at man undtagen inden for udgiftsområde 2 skal kunne råde over en tilstrækkelig margen inden for hvert enkelt udgiftsområde, især for at kunne klare uforudsete udgifter.

4. Rådet understreger på ny betydningen af at sikre en kontrolleret udvikling i forpligtelses- og betalingsbevillingerne for 2002. Betalingsbevillingerne skal opføres på budgettet med tilstrækkeligt store beløb, der tager hensyn til den tidligere udnyttelse og de konkrete muligheder for at udnytte bevillingerne, idet det tilstræbes at sikre en nøje afpasning mellem bevillinger til forpligtelser og til betalinger. De uindfriede forpligtelser bør ikke overstige et normalt niveau, dvs. de bør være i overensstemmelse med den planmæssige gennemførelse af budgettet. Der bør lægges særlig vægt på at nedbringe de uindfriede forpligtelser, der ikke er berettigede i forbindelse med en normal gennemførelse af budgettet.

Rådet vil med henblik herpå nøje gennemgå den rapport, som Kommissionen skal forelægge inden den 30. juni 2001, om hvor langt man er nået i arbejdet med at nedbringe de uindfriede forpligtelser, så de kan komme ned på et normalt niveau.

5. Rådet understreger den finansielle programmerings betydning, specielt under udgiftsområde 3 og 4 i de finansielle overslag, som udtrykt af budgetmyndigheden i fælleserklæringen af 20. juli 2000. Det opfordrer Kommissionen til at forelægge budgetmyndigheden tilstrækkelige oplysninger til at begrunde de nye lovgivnings- og budgetforslag. Disse oplysninger skal så vidt muligt omfatte klare og kvantificerbare mål for en given periode.

Rådet støtter Kommissionens bestræbelser på at tage bedre hensyn til resultaterne af evalueringen og analysen af budgettet for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen af fællesskabsprojekter og -programmer og for eventuelt at beslutte at forlænge dem. Kommissionen anmodes om at forbedre sine rapporter yderligere, så der kan tages hensyn til resultaterne af dette arbejde ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag, og det især kan forkl ares, hvorfor man har valgt en given løsning. Rådet ønsker desuden jævnligt at få forelagt udførlige rapporter om resultaterne og om de foranstaltninger, der er truffet for at indarbejde disse resultater i lovgivnings- og budgetarbejdet på den mest hensigtsmæssige måde.

Flerårige programmer eller på andre områder afgørelser med virkning på lang sigt bør indeholde en bestemmelse om en evalueringsrapport midtvejs.

6. Rådet følger med interesse Kommissionens arbejde med aktivitetsbaseret opstilling af budgettet (ABB). Det minder om, at det er nødvendigt meget snart at foretage en omarbejdning af finansforordningen.

7. Rådet anmoder Kommissionen om at angive det forventede overskud i sin ændringsskrivelse til efteråret, som den gjorde det i forbindelse med budgettet for 2001.

8. Specielt hvad angår visse udgiftsområder under de finansielle overslag finder Rådet, at følgende elementer bør indtage en central plads ved udarbejdelsen af budgettet for 2002.

- I forbindelse med BSE-krisens finansielle konsekvenser minder Rådet om, at de finansielle overslag og Rådets forordning om budgetdisciplin i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice skal overholdes, selv om der vedtages nye foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af BSE.

- Rådet gør opmærksom på, at det agter at holde sig inden for referencebeløbene for de flerårige programmer under udgiftsområde 4. Ved fastsættelsen af budgetbevillingerne bør der endvidere tages hensyn til oplysningerne om de øvrige bidragydere og om partnerlandenes evne til at absorbere finansieringen og til de årlige prioriteter, som Rådet har fastsat. I forbindelse med budgetbevillingerne til det vestlige Balkan skal ages hensyn til det referencegrundlag, der er fastsat af Rådet for det flerårige program, herunder det forhold, at budgettet for 2000 og 2001 blev udarbejdet med den hensigt at sætte fart på i begyndelsen. Generelt skal de budgetmæssige valg være i overensstemmelse med drøftelserne på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 22. janu-ar 2001 som led i de samlede budgetforhandlinger.

 

- Rådet understreger betydningen af de foranstaltninger, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon.

- Inden et forslag til et nyt program eller en ny budgetpost forelægges budgetmyndigheden, skal der i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale udarbejdes en rapport om pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der bl.a. skal indeholde en evaluering af resultaterne.

- Rådet støtter Kommissionens indsats for at reformere sin administration og forvaltning. Det er imidlertid betænkeligt ved den meget snævre disponible margen inden for loftet over udgiftsområde 5. Det understreger, at det foreløbige budgetforslag skal indeholde en tilstrækkelig margen til at kunne dække alle institutionernes behov, og at mulighederne for omlægninger skal være udtømte, før der forelægges nye anmodn

9. Rådet ønsker, at der tages hensyn til disse retningslinjer under budgetproceduren, og navnlig under udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 2002."

 

IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

Rådet afsluttede revisionen af medlemsstaternes opdaterede stabilitetsprogrammer med at drøfte Belgiens, Spaniens, Luxembourgs og Portugals programmer og vedtage følgende udtalelser :

- Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra 2000, der dækker perioden 2001-2005.

I de sidste to år har den reale BNP-vækst været stærkere end forventet ifølge det opdaterede stabilitetsprogram fra 1999, idet væksten blev på 2,7% i 1999 og 3,8% i 2000. Som følge heraf udgjorde det offentlige underskud 0,7% af BNP i 1999, og de offentlige finanser udviste balance i 2000 ifølge de seneste skøn. Den offentlige gæld i forhold til BNP blev reduceret med 5,5 procentpoint til 110,6% af BNP i 2000. Rådet noterer, at d isse resultater er i overensstemmelse med dets udtalelse om 1999-programopdateringen og med de overordnede økonomiske retningslinjer.

Det i 2000 opdaterede stabilitetsprogram er baseret på et makroøkonomisk scenario, hvor den reale BNP-vækst antages at ligge på trenden, anslået til 2,5% i perioden fra 2001 til 2005; denne forsigtige tilgang er forståelig, men Rådet noterer, at visse prognoser, i det mindste for 2001 og 2002, i øjeblikket er højere. Det opdaterede stabilitetsprogram opererer med et offentligt overskud på 0,2% af BNP i 2001 stigende til 0,7% af BNP i 2005, me ns den offentlige gældskvote er beregnet til at falde med 22 procentpoint af BNP til 88% af BNP i 2005.

Rådet noterer, at fremskrivningerne for den offentlige balance i det opdaterede program anses for at være mål, der skulle blive opfyldt selv i det tilfælde, at den økonomiske aktivitet bliver usikker. Rådet anbefaler den budgetpolitiske konsolideringsstrategi, der først og fremmest er baseret på realiseringen af store primære offentlige overskud, der udgør mere end 6% af BNP pr. år; denne strategi, der allerede har været implement eret med succes i de seneste år, er særlig hensigtsmæssig for Belgien, hvor den offentlige gæld fortsat er meget stor. Rådet noterer, at en nedsættelse af den store offentlige gæld fortsat har høj prioritet. Med henblik på at opnå store primære overskud noterer Rådet, at det ifølge det opdaterede program antages, at det loft på 1,5%, der er lagt over stigningen i de reale primære udgifter i Enhed I (forbundsregeringe n og socialsikringen) vil medføre kontrol med udgifterne. Rådet noterer også, at budgetråderummet, der anslås til 1,3% af BNP i 2005, i denne sammenhæng forventes at kunne finansiere skattelettelser og udvalgte udgiftsforanstaltninger.

Rådet erkender, at der i Belgien efter en lang periode, hvor det har været nødvendigt med budgetmæssige begrænsninger, bør tages hensyn til en række politikområder, f.eks. skattelettelser, specielt på arbejdskraft, og en aktiv beskæftigelsespolitik; Rådet finder imidlertid, at kontrollen med de offentlige udgifter fortsat skal have den højeste prioritet, og tilskynder den belgiske regering til allerede i 2001 at overholde det loft på 1,5%, der er lagt over de primære udgifter i reale termer. Anvendelsen af det budgetmæssige råderum bør nøje overvåges, således at udviklingen forløber i overensstemmelse med denne begrænsning. På baggrund af niveauet for den offentlige gældsætning og i betragtning af de budgetmæssige udfordringer på lang sigt anbefaler Rådet endvidere, at alle ekstra indtægter, der kan opstå som følge a f en stærkere real BNP-vækst end forventet, anvendes til at reducere gælden.

Rådet tilslutter sig de strukturreformer, der er beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram, specielt reformerne med henblik på at øge erhvervsfrekvensen, og de økonomisk-politiske foranstaltninger, der sigter på at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Rådet hilser den nye aftale velkommen, der blev indgået i december 2000 mellem forbundsregeringen, fællesskaberne og regionerne i Belgien, og som sigter på at sikre budgettilpasning og holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt på de forskellige regeringsniveauer.

Rådet beklager, at der i stabilitetsprogrammet ikke blev givet oplysninger om planlagte totale udgifts- og indtægtskvoter og specifikke kategorier af offentlige udgifter såsom udgifter til pensioner og sundhed og offentlige investeringsudgifter. Rådet anbefaler, at der gives mere detaljerede fremskrivninger i de fremtidige stabilitetsprogrammer, således at der kan foretages en fuldstændig velfunderet vurdering.

Rådet finder, at budgetresultaterne i Belgien allerede i 2000 er i overensstemmelse med kravet i stabilitets- og vækstpagten og vil forblive sådan i den periode, der dækkes af det program, der blev opdateret i 2000.

- Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 2), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004. Rådet konstaterer, at programmet bekræfter den strategi, der blev lagt i de to foregående programmer, nemlig at fremme en sund økonomisk vækst gennem finanspolitisk konsolidering og strukturreformer. Imidlertid lider opdateringen af den samme mangel på oplysninger som de to tidligere programmer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere både det makroøkonomiske scenario og den underliggende budgetstilling. Denne mangel på oplysninger skal afhjælpes i kommende opdateringer.

Programmets mål er at ændre det anslåede samlede offentlige underskud i 2000 på 0,3% af BNP til balance i 2001 og et overskud på 0,3% i 2004, mens gældskvoten falder til 49,6% af BNP i slutningen af perioden.

Rådet glæder sig over den generelle gennemførelse af idéerne i den foregående opdatering. BNP er vokset hurtigere end forventet, og samtidig er der skabt mange arbejdspladser, mens målet om at skabe balance i de samlede offentlige finanser og gældsmålene er nået og overskredet. Den seneste tids prisudvikling har imidlertid været værre end forventet som følge af stigende kerneinflation på grund af stærk indenlandsk efte rspørgsel og eksterne faktorer. Rådet finder det derfor afgørende, at lønstigningen er forenelig med prisstabiliteten. Rådet anbefaler, at indeksreguleringen af lønningerne ophæves. Det anbefaler også, at de spanske myndigheder strammer finanspolitikken yderligere, hvis inflationspresset varer ved.

Det opdaterede program tager udgangspunkt i et makroøkonomisk scenario, hvor produktionsvæksten forventes at falde fra sit nuværende høje niveau (4,0% i 2000) til 3,6% i 2001 og til lidt under trenden i perioden 2002-2004 (3,2% i gennemsnit). Selv om den seneste tids udvikling tyder på et dårligere resultat for 2001, bemærker Rådet, at dette mellemfristede makroøkonomiske scenario alt i alt forekommer ret realistisk.

Opdateringen skitserer derefter den vellykkede budgetstrategi baseret på begrænsning af de primære løbende udgifter, som vil muliggøre en styrkelse af de offentlige investeringer og en lettelse af skattebyrden gennem en skattereform i 2002. Finanspolitikken kan betegnes som værende lettere restriktiv i perioden. Da den planlagte styrkelse af de offentlige finanser tager udgangspunkt i udgiftstilbageholdenhed, gentager Rådet sin opfordring til at træffe pa ssende forholdsregler, som for eksempel den foreslåede lov om budgetmæssig stabilitet, for at styrke kontrollen med de offentlige udgifter på den offentlige sektors forskellige niveauer. Til gengæld bør de spanske myndigheder være rede til at iværksætte foranstaltninger for at modvirke de budgetmæssige virkninger af en nylig domstolsafgørelse om offentligt ansattes lønninger, hvis denne afgørelse stadfæstes efter anken.

Den underliggende budgetstilling skulle fra og med 2001 skabe en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre, at underskuddet overskrider tærskelen på 3% af BNP i forbindelse med et normalt konjunkturudsving. Denne sikkerhedsmargen vil blive udvidet yderligere efter 2001. Rådet finder derfor, at det opdaterede stabilitetsprogram stemmer overens med stabilitets- og vækstpagten. Rådet finder, at den påtænkte udvidelse af sikkerhedsmargenen er begrundet af hensynet til at imødegå de budgetmæssige konsekvenser af en aldrende befolkning. I denne forbindelse glæder Rådet sig over de spanske myndigheders tilsagn om at anvende de forventede overskud fra socialsikringen til en yderligere styrkelse af den reservefond for socialsikring, der blev oprettet i 2000. Rådet bemærker, at denne fond blev styrket i 2000, som det blev anbefalet i de overordnede økonomiske retningslinjer for 2000. Opdateringen indeholder imidle rtid ingen yderligere foranstaltninger til styrkelse af den langfristede bæredygtighed af de offentlige finanser på baggrund af den aldrende befolkning. Rådet anbefaler, at de spanske myndigheder iværksætter nye foranstaltninger for at sikre rentabiliteten af det offentlige pensionssystem, og ser gerne, at man lægger større vægt på den langfristede bæredygtighed i kommende opdateringer.

Rådet finder, at budgetjusteringen skulle være lettere at foretage, da den er fælles for myndigheder på alle niveauer, og bemærker især med tilfredshed, at de regionale regeringer forventes at opnå balance fra og med 2001. På grund af de regionale regeringers øgede ansvar for en række kategorier af udgifter (især investeringer) er der fortsat behov for en effektiv koordinering mellem de offentlige sektorer, hvilket skulle blive styrket me d vedtagelse af passende forholdsregler under overvejelse internt i Spanien som for eksempel den foreslåede lov om budgetmæssig stabilitet. Rådet hilser det også velkomment, at den centrale regering vil anvende budgetresultater, der bliver bedre end forventet, til at afdrage på den offentlige gæld.

Rådet finder, at programmet er foreneligt med de overordnede økonomiske retningslinjer. Rådet glæder sig over, at man i opdateringen tillægger strukturpolitikkerne stor betydning. Strukturreformer spiller en vigtig rolle i forøgelsen af den spanske økonomis potentielle output og mindsker samtidig inflationstrykket. Derfor opfordrer Rådet den spanske regering til at gennemføre de planlagte strukturreformer, som må overvåges nøje og fremskyndes og styrkes, hvis det viser sig at være nødvendigt.

- Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 3), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. marts 2001 undersøgte Rådet Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2000-2003.

Rådet bemærker, at den fortsatte indsats for at skabe en sund økonomisk politik, navnlig finanspolitik, har ført til bemærkelsesværdige økonomiske resultater i Luxembourg, nemlig en real BNP-vækst, som nåede 7,5% i 1999, og som estimeres til 8,3% i 2000.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at de budgetmål, der blev fastlagt i 1999-opdateringen, er blevet overskredet, idet overskuddet på statens finanser nåede 4,4% af BNP i 1999 og sandsynligvis vil være større en 3% af BNP i 2000. Rådet finder, at det opdaterede stabilitetsprogram er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

Rådet noterer, at der i udarbejdelsen af det opdaterede program er taget hensyn til virkningerne af de ambitiøse indkomstskattelettelser, som er planlagt for 2001 og 2002. Som følge af disse skattelettelser forventes overskuddet for den offentlige sektor at falde til på omkring 2½% af BNP i årene 2001 til 2003. Selv om de meget sunde offentlige finanser i Luxembourg klart åbner mulighed for en betydelig reduktion af skattebyrden, opfordrer Rådet i betragtning a f det finanspolitiske incitament, som skattereformen gav til den vækststærke økonomi, hvor lønstigningerne allerede accelererer, den luxembourgske regering til at forberede sig på en skattepolitisk stramning, hvis inflationsrisikoen tager til.

Rådet noterer, at statens udgifter fortsat er i kraftig stigning, selv om forholdet til BNP forventes at falde med 2 procentpoint i perioden indtil 2003. Rådet henstiller derfor til den luxembourgske regering, at den nøje overvåger udgiftsstigningerne og bereder sig på at begrænse dem, da de kan blive kilde til sårbarhed for de offentlige finanser, hvis BNP-væksten skulle fejle.

Rådet roser imidlertid de politikker, der er udformet for at styrke den økonomiske effektivitet, navnlig de øgede offentlige investeringer. Rådet noterer sig de foranstaltninger, der skal styrke reservefondene i socialsikringssektoren, navnlig pensionsreserverne. Der bør fremlægges yderligere oplysninger om virkningerne af omkostningerne ved den aldrende befolkning i forbindelse med næste opdatering. Rådet noterer også den seneste ILO-undersø ;gelse om pensioner bestilt af regeringen. Rådet bemærker, at selv om statsgælden er særlig lav i Luxembourg, bør der også tilvejebringes flere oplysninger om udviklingen på dette område.

Rådet finder, at den underliggende budgetstilling for den offentlige sektor svarende til de forventede overskud i programperioden frem til 2003 giver en hensigtsmæssig sikkerhedsmargen, så underskuddet ikke overstiger grænseværdien på 3% af BNP, og således fuldt ud opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten.

- Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 4), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet konstaterer, at denne opdatering fastholder budgetmålene i den foregående opdatering af programmet, dvs. at statens budgetbalance forventes at forbedres fra et anslået underskud på 1,4% af BNP i 2000 til en balanceret stilling i 2004, mens statens konsoliderede bruttogæld skulle blive reduceret til under 50% af BNP inden udgangen af programperiod en. Nærværende opdatering forudsætter en årlig gennemsnitlig vækst i produktionen på 3¼% i perioden 2001-2004, hvilket er en smule under vækstprognoserne i det foregående opdaterede program.

Hvad angår budgetgennemførelsen i 2000 konstaterer Rådet, at overskridelser i de løbende primære udgifter og lavere end forventede indtægter fra mineralolieafgifter kun delvis blev opvejet af lavere end forventede kapitaludgifter og højere end budgetterede skatteindtægter på nogle områder (indkomstskat, moms). Målet med et underskud på 1,5% af BNP blev kun nået ved hjælp af indtægterne fra salget af UMTS-licenser , som oprindelig ikke var budgetteret, og som beløb sig til 0,4% af BNP. Overskridelserne i de løbende primære udgifter i 2000 var ikke i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fra 2000, eftersom disse anbefalede en streng overholdelse af budgetmålet gennem en stram tilbageholdenhed med udgifterne. Rådet konstaterer med bekymring, at disse overskridelser har præget budgetgennemførelsen i de foregående år. Rådet konstaterer endvidere, at den underliggende budgetstilling minus UMTS-indtægter stort set ikke er ændret fra 1999-2000. Dette synes uhensigtsmæssigt i den nuværende situation med overskudsefterspørgsel i den portugisiske økonomi og i betragtning af behovet for at nå en budgetstilling, der er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, som begge kræver en strammere budgetstilling, således som det er tilrådet i de overordn ede retningslinjer for den økonomiske politik.

Rådet konstaterer, at det vækstscenarium, der ligger til grund for den nuværende opdatering, er mere realistisk end det foregående. Rådet mener, at den nuværende situation med overskudsefterspørgsel, som har givet sig udslag i en stor og voksende ubalance over for udlandet, indebærer en risiko for den fortsatte økonomiske vækst. For at opnå et mere afbalanceret og holdbart vækstmønster er det derfor af afgørende betyd ning, at den forventede ændring i væksten bort fra indenlandsk efterspørgsel over mod eksport bliver en realitet. Rådet opfordrer i den forbindelse de portugisiske myndigheder til nøje at følge med i pris- og lønudviklingen i økonomien med henblik på at styrke konkurrenceevnen. Det synes især vigtigt, at den nuværende acceleration i forbrugerprisinflationen ikke medfører en løn- og prisskrue. Rådet henstiller, at de p ortugisiske myndigheder gør sig parat til at stramme skattepolitikken, hvis inflationspresset fortsætter.

Hvad angår de offentlige finanser konstaterer Rådet, at den forventede forbedring i statens balance i 2001 beløber sig til 0,7% af BNP, når der ses bort fra UMTS-indtægterne. Dette indebærer en passende stramning af budgetstillingen i 2001 og kræver kontrol med de løbende udgifter, navnlig gennem en styrkelse af budgetprocedurerne. Uden sådanne styrkede kontrolmekanismer er der risiko for vedvarende udgiftsoverskridelser, især på sundhed sområdet og inden for de offentlige lønudgifter. Rådet glæder sig over de bestræbelser, der gøres i forbindelse hermed, og tilskynder den portugisiske regering til at gennemføre de forestående foranstaltninger hurtigt og beslutsomt inden for rammerne af det planlagte program for konsolidering af de offentlige udgifter. Rådet mener endvidere, at kontrol med de samlede udgifter ikke bør afhænge af nedskæringer i de offentlige invester inger, eftersom Portugal befinder sig i indhentningsfasen, og i betragtning af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2000, der opfordrer til en omlægning af statens udgifter, således at der bliver lagt forholdsvis mere vægt på investeringer i fysisk og menneskelig kapital, innovation og informationsteknologi.

Rådet konstaterer, at i henhold til opdateringen af programmet er de samlede konsolideringsbestræbelser spredt mere eller mindre jævnt over perioden 2001-2004. Reduktionen i underskudskvoten skyldes endvidere tilsvarende kumulative ændringer på ¾ procentpoint af BNP på både indtægts- og udgiftssiden på budgettet. Rådet konstaterer, at de portugisiske myndigheder har til hensigt at øge skatteprovenuet yderligere i de kommende år som følge af en udvidelse af skattegrundlaget og en mere effektiv skatteforvaltning, der skyldes den igangværende reform af skattesystemet. Denne budgetkonsolideringsstrategi bør imidlertid gennemføres i sammenhæng med en reduktion af skattebyrden, således som det tilrådes i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, og som det allerede er bemærket i Rådets udtalelse om den foregående opdatering( 5). Skattebyrden i Portuga l er rent faktisk steget hurtigt i de seneste år og kan have nået et niveau, der kan være til hinder for en mere dynamisk vækst. Samtidig med at det erkendes, at der er opnået en stigning i indtægtskvoten til trods for de igangværende skattesænkninger, mener Rådet endvidere, at en fortsat afhængighed af en mere effektiv skatteopkrævning ikke er uden risici, idet effektivitetsfremmende skatteforanstaltninger kan give et aftagende udbytte.

Rådet mener, at den budgetstilling, der ligger til grund for de mellemfristede underskudsmål i opdateringen af det portugisiske stabilitetsprogram, først vil være i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten efter 2002. Rådet gentager derfor sin anbefaling i udtalelsen om den foregående opdatering, hvorefter der skal tilstræbes et hurtigere fald i underskudskvoten med henblik på at øge den nødvendige sikkerhedsmargen, de r sætter Portugal i stand til at lade de automatiske stabilisatorer fungere i tilfælde af en konjunkturnedgang. De portugisiske myndigheder bør derfor gøre deres bedste for at opnå bedre resultater end planlagt. Rådet forventer, at den portugisiske regering i den næste opdatering af programmet vil indføre konkrete foranstaltninger for at nå en sådan mere ambitiøs rytme i budgetkonsolideringen.

Rådet glæder sig over de planlagte budget- og strukturændringsforanstaltninger, der er beskrevet i programmet, og som stort set er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Blandt de mest presserende reformer er gennemførelsen af den nye grundlæggende lovgivning for budgettet. For at understøtte budgetkonsolideringsprocessen er der også behov for yderligere foranstaltninger på sundhedsområdet med henblik på at forbedre udgiftskontrollen og effektiviteten. For at sikre holdbarheden af de offentlige finanser på længere sigt opfordrer Rådet endvidere de portugisiske myndigheder til hurtigt at gennemføre den bemyndigelseslovgivning, der kræves i henhold til den nylig vedtagne rammelovgivning på det sociale område. En hurtig og beslutsom gennemførelse af disse reformer, hvoraf nogle allerede blev bekendtgjort i de foregående opdateringer af programme t, er nødvendig for at styrke den samlede troværdighed af strategien for den økonomiske politik. Portugal bør desuden udforme en samlet strategi for at løse de budgetmæssige udfordringer i forbindelse med befolkningens stigende gennemsnitsalder. Rådet opfordrer på denne baggrund de portugisiske myndigheder til at uddybe dette spørgsmål nærmere i forbindelse med den næste opdatering af stabilitetsprogrammet.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

Under frokosten fik ministrene den sædvanlige debriefing ved formanden for Eurogruppen, Belgiens finansminister Didier REYNDERS, vedrørende gruppens drøftelser den foregående aften, der blandt andet havde omfattet den økonomiske situation og de økonomiske udsigter i eurozonen, herunder navnlig den fremtidige anvendelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for så vidt angår strukturreformerne og de offentlig e finanser, udviklingen af Eurogruppens aktiviteter og den sædvanlige ajourføring vedrørende forberedelsen af overgangen til euroen, navnlig for så vidt angår sedler og mønter.

Ministrene drøftede også muligheden for lån fra EIB til Rusland til specifikke projekter på miljøområdet.

Formanden og Kommissionen orienterede ministrene om situationen med hensyn til forbindelserne med tredjelande for så vidt angår beskatning af renteindtægter.

Endelig drøftede ministrene en skrivelse fra formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål, hvori der anmodes om Europa-Parlamentets deltagelse i den makroøkonomiske dialog og i de uformelle Økofin-møder.

BILAG

"Udnyttelse af den europæiske unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien"

(Resumé)

Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde en ambitiøs strategi for forandring. En strategi, der i tiden frem til 2010 skal gøre EU "til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

Ifølge Lissabon-strategien bør Det Europæiske Råd mødes hvert forår for at drøfte økonomiske og sociale spørgsmål set i lyset af EU's strategiske mål. Denne rapport er led i dette arbejde. Heri gøres der rede for resultaterne siden Lissabon med udgangspunkt i økonomiske og sociale indikatorer, som er aftalt med medlemsstaterne. Der peges på, hvilke beslutninger og foranstaltninger der er nødvendige i de kom mende 12 måneder for at konsolidere og udbygge Lissabon-strategien, og for at der kan opnås resultater. Det er op til Det Europæiske Råd i Stockholm at lægge den fornødne vægt bag for at sikre, at beslutningerne realiseres.

2000 har været et godt år for økonomien i EU. Regeringerne og erhvervslivet har haft gavn af den kraftige vækst, den fortsat lave inflation og de sunde offentlige finanser. Der er blevet skabt 2,5 mio. nye job. Heraf tegner kvinderne sig for over to tredjedele.

I årets løb er der også blevet skabt betydelige politiske resultater, idet Kommissionen har været aktiv på alle de områder, Lissabon-strategien omhandler. Men der har også været områder, hvor det er gået for langsomt fremad - hvor centrale forslag fra Kommissionen af forskellige grunde, f.eks. manglende politisk vilje, risikerer at blive forsinket eller udvandet.

Ved årets udgang var arbejdsløsheden faldet markant i hele EU, euroen var styrket, og økonomien havde klaret sig gennem de voldsomme stigninger i brændstofpriserne og uroen på aktiemarkederne. Der ventes en økonomisk vækst i et stabilt tempo i de kommende år. Der er ved at blive lagt sidste hånd på indførelsen af euroen, og Nice-aftalen om institutionelle reformer har banet vej for udvidelsen. Alle dette peger på, at den kurs, de r blev udstukket i Lissabon, var den rette.

Men EU har ikke råd til efterladenhed. EU's relative økonomiske styrke skal udnyttes til at fremskynde - og ikke udskyde - vanskelige reformer. På trods af de fine resultater er der behov for en målrettet indsats, hvis EU's strategiske mål skal nås:

- Beskæftigelse. Der er ganske vist skabt nye job, men der er fortsat 14 mio. mennesker uden arbejde. Den generelle erhvervsfrekvens i EU som helhed er stadig langt fra Lissabon-målene, og der er ikke gjort tilstrækkeligt for at fastlægge tilsvarende mål på nationalt plan. Der er tegn på mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter, som risikerer at sætte grænser for den fremtidige vækstkapacitet. Og der findes fo e hindringer, der får folk til at lade være med at indgå i arbejdsstyrken, eller som begrænser mobiliteten for dem, der erhvervsaktive.

- Økonomiske reformer. Arbejdet med de økonomiske reformer er ganske vist skredet frem, men der skal stadig gøres en indsats for yderligere at åbne centrale økonomiske sektorer (telekommunikation, energi, transport, posttjenester, udbud). Det indre marked for tjenesteydelser er stadig ikke blevet til virkelighed. Statslig sektorstøtte og ad hoc-støtte forekommer stadig for ofte. Integreringen af de finansielle markeder og investeringer p&ari ærs af grænserne hæmmes af den omstændelige regulering af sektoren, og tilvejebringelsen af risikovillig kapital udgør kun en tredjedel af, hvad der er til rådighed andre steder, og den fokuserer ikke tilstrækkeligt på finansiering på et tidligt stadium.

- Forskning og innovation i videnssamfundet. EU's erhvervsliv investerer fortsat mindre i ny teknologi og mindre i forskning end konkurrenterne i USA, hvilket er en af årsagerne til, at EU halter bagefter med hensyn til produktivitet og innovation - på trods af sagkundskab og dygtighed. Patentering af gode idéer foregår stadig på nationalt plan, og det er stadig for dyrt. Der skal gøres mere for at lave klynger af kompetence vedrørende forsknin vervsliv og finansielle markeder - navnlig med henblik på avanceret teknologi. Desuden er erhvervsliv, borgere og regeringer ikke hurtige nok til at være med i den nye e-økonomi.

- Social samhørighed. Der findes fortsat fattigdom og social udstødelse i EU, og det bliver ikke bedre af, at der er store regionale forskelle i beskæftigelse og levestandard. De sociale beskyttelsessystemer skal moderniseres og forbedres. På grund af befolkningens stigende gennemsnitsalder er det nødvendigt med en indsats nu for at sikre, at fremtidens pensioner er sikre og bæredygtige, og at sundhedssystemerne er parate til de ændrede plejebe P>

For at imødegå disse problemer er der behov for en indsats inden for ti prioriterede områder.

De foranstaltninger, der foreslås inden for de enkelte områder, udgør en integreret reaktion via foranstaltninger, der understøtter hinanden. De skal videreføre Lissabon-strategien i det kommende tiår. De forudsætter vanskelige beslutninger og kræver politisk vilje og vision. Hvis der imidlertid kan ske fremskridt på alle disse områder, vil Den Europæiske Union være godt på vej til at udnytte og frigøre sit fulde potentiale.

TI INDSATSOMRÅDER, SOM DER SKAL

TRÆFFES AFGØRELSER OM I STOCKHOLM

(1)

Flere og bedre job

(2)

Nye europæiske arbejdsmarkeder - med adgang for alle

(3)

Økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser

(4)

Integrerede finansielle markeder

(5)

De rette lovgivningsmæssige rammer

(6)

eEurope 2002

(7)

IT-kvalifikationskløften

(8)

Forskning, innovation og initiativ

(9)

Avanceret teknologi

(10)

Effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder

 

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

 

ØKOFIN

Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier

- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning*

Rådet vedtog som undtagelse fra bestemmelserne i direktiv 92/82/EØF en generel beslutning om nedsatte punktafgiftssatser eller fritagelse for sådanne afgifter på visse mineralolier, når de anvendes til særlige formål. Beslutningen finder anvendelse fra 1. januar 2001 og udløber for så vidt angår visse mineralolier, der opregnes i bilag I til beslutningen efter seks år, og efter to år for så vidt angår bræn dstof til vejgodstransportsektoren, der opregnes i bilag II til beslutningen.

- Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold - Tyskland

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Tyskland til fra 1. januar 2003 til 31. december 2005 at anvende en differentieret punktafgiftssats på brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm (miliontedele) på betingelse af, at de differentierede satser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier, navnlig de minimumssatser, der fastsættes i artikel 5 i dette direktiv.

- Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner - Italien

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Italien til at anvende en reduceret punktafgiftssats på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner fra 1. oktober 2000 til 31. december 2005 på betingelse af, at den reducerede sats er i overensstemmelse med forpligtelserne i Rådets direktiv 98/82/EØF.

- Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport - Frankrig

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Frankrig til at anvende en differentieret punktafgiftssats på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport fra 1. januar 2001 til 31. decem-ber 2005 på betingelse af, at de differentierede satser er i overensstemmelse med forpligtelserne i Rådets direktiv 98/82/EØF.

- Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier - Nederlandene

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Nederlandene til af anvende en gradvist aftagende reduceret punktafgiftssats på maksimalt 0,14 NLG pr. liter gasolie anvendt af taxier mellem 1. januar 2000 og 31. december 2000 på betingelse af, at denne differentierede sats er i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 92/82/EØF.

- Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Nederlandene til at anvende en gradvist aftagende reduceret punktafgiftssats på svovlfattig gasolie (maks. 50 ppm), der ikke overskrider 0,085 NLG pr. liter, fra 1. januar 2001 til 31. december 2004 på betingelse af, at den er i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 92/82/EØF.

 

Investeringsinstitutter*

Rådet bekræftede den enighed, der er opnået i De Faste Repræsentanters Komité (idet præamblen dog endnu ikke er behandlet) om indholdet af et forslag til direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at behandle præamblen og at få Jurist-lingvist-Gruppen til at gennemgå den, så den kan vedtages som A-punkt samtidig med vedtagelsen af den fælles holdning vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om investeringsinstitutter.

Den nye lovgivningsmæssige ramme vil sikre et højt beskyttelsesniveau for individuelle investorer ved at fastlægge normer for både investeringsproduktet og for de administratorer, der foretager investeringen. For så vidt angår produkterne er formålet med de foreslåede regler at sikre, at de midler, der tilvejebringes ved henvendelse til offentligheden, investeres i værdier, der er tilstrækkeligt egnede, og at grundlæggende krav om risikos predning fuldt ud overholdes. For så vidt angår porteføljeforvalteren er reglerne fastsat for at sikre gennemførelsen af harmoniserede vilkår for markedsadgang, driftsvilkår og kontrol. Denne dobbelte strategi forventes at fremme et klima, hvor investorerne har tillid, og hvor markederne kan udvikle sig i hele EU.

I det første forslag (som Rådet vedtog den 17.10.2000) fokuseres der først og fremmest på "produktet" (investeringsfonden). Det udvider det omfang af finansielle fordringer, som institutter for kollektiv investering, der nyder godt af den fælles tilladelse, må investere i, og anerkender udbredte og succesfulde investeringsstyringsteknikker som f.eks. indeksbaserede investeringer eller udlån af værdipapirer.

I det andet forslag (se ovenfor) fokuseres der på den finansielle formidler, som kan forvalte investeringsinstitutter (administrationsselskabet). Der stilles forslag om koordinerede markedsadgangsregler, arbejdsvilkår og sikkerhedsregler vedrørende tilsyn, som administrationsselskaberne skal overholde. Denne koordinering vil give mulighed for en ordning med et "europæisk pas" svarende til den, som andre udbydere af finansielle tjenesteydelser allerede nyder godt af (banker, inves teringsvirksomheder, forsikringsselskaber), i henhold til hvilken finansielle virksomheder, der har tilladelse til af udbyde tjenesteydelser i en medlemsstat, kan udbyde deres tjenesteydelser på hele det indre marked uden yderligere tilladelse.

Formålet med det andet forslag er også en øget beskyttelse af investoren ved at sikre, at sådanne formidlere er solide, pålidelige og behørigt kontrollerede professionelle institutioner. Navnlig opstilles der i direktivet et krav om kapitalgrundlaget, i henhold til hvilket de kompetente myndigheder ikke skal udstede en tilladelse til et administrationsselskab, med mindre administrationsselskabet har en startkapital på mindst 125 000 euro. Når v& aelig;rdien af administrationsselskabets portefølje overskrider 250 mio. euro, stilles der krav om, at administrationsselskabet skal tilvejebringe en supplerende egenkapital svarende til 0,02% af det beløb, med hvilket værdien af porteføljerne overskrider dette beløb. Startkapitalen og den supplerende egenkapital til sammen må dog ikke overskride 10 mio. euro.

Endelig fjerner man i det andet forslag den eksisterende sondring mellem individuelle og kollektive investeringsinstitutter og mellem porteføljer på vegne af henholdsvis private og institutionelle investorer, herunder pensionsfonde.

Sanering og likvidation af kreditinstitutter*

Rådet godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer i overensstemmelse med artikel 251, stk. 3, i EF-traktaten til et direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter. I forlængelse af Rådets godkendelse må direktivet anses for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning.

Når en kreditinstitution med filialer i andre medlemsstater går fallit, skal likvidationen i henhold til dette direktiv foregå i forbindelse med en enkelt konkursbehandling, der indledes i den medlemsstat, hvor kreditinstitutionen har sit vedtægtsmæssige hjemsted (benævnt hjemlandet), og er underlagt én konkurslovgivning, dvs. hjemlandets lovgivning, dog med en række undtagelser, som præciseres i direktivet. Denne fremgangsmåde er i overensstem melse med princippet om hjemlandstilsyn, der er grundlaget for EU's bankdirektiver. Direktivet vil udbedre en væsentlig mangel i EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser. Det var en topprioritet i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, og betydningen af at gennemføre direktivet blev gentaget på topmødet i Lissabon.

 

BUDGET

Det europæiske center for Erhvervsuddannelse - dechargeprocedure

Rådet vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det europæiske center for Erhvervsuddannelse for gennemførelsen af centrets oversigt over indtægter og udgifter for regnskabsåret 1999.

 

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene - dechargeprocedure

Rådet vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for gennemførelsen af centrets oversigt over indtægter og udgifter for regnskabsåret 1999.

 

Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer - Rådets konklusioner

"Rådet glæder sig over den første rapport om fremskridtene i handlingsplanen til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer, som Kommissionen har forelagt i forbindelse med dechargeproceduren for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1999; det minder Kommissionen om sin anmodning om at blive underrettet halvårligt om fremskridtene i budgettets gennemførelse og om mulige forbedringer på baggrund af dets anvendelse.

Rådet noterer sig, at rapporten omfatter opfølgningen af de korrigerende foranstaltninger, der allerede er gennemført, og de nye foranstaltninger, der forventes gennemført som følge af Revisionsrettens bemærkninger i sin årsberetning om 1999-budgettet; det glæder sig over, at det er lykkedes Kommissionen at identificere de mest påtrængende problemer, og at den har truffet foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

Rådet minder om, at denne handlingsplan, der blev præsenteret for første gang i forbindelse med dechargeproceduren for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1998, tager sigte på at forbedre Kommissionens finansielle forvaltning, således at den kan få en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten, og at Rådet på samlingen den 13. marts 2000 traf beslutning om på baggrund af en statusrapport fra Kommissionen grundigt at g ennemgå planens gennemførelse i forbindelse med drøftelserne af Revisionsrettens årsberetning for det efterfølgende år.

Rådet bekræfter på ny sit ønske, om at denne handlingsplan bliver suppleret af en tidsplan, hvori der for hver enkelt sektor er angivet præcise mål, der gør det muligt at måle fremskridtene og foretage sammenligninger fra år til år, og de datoer, hvor disse mål forventes nået, således at det er muligt at analysere forvaltningens resultater; i denne forbindelse mener Rådet, at man så vidt muligt bør fremrykk e de gældende frister for at vurdere de gennemførte foranstaltningers betydning for revisionserklæringen;

Rådet mener, at det er vigtigt at gennemføre handlingsplanen i samråd med medlemsstaterne, for så vidt som de deltager i forvaltningen af fællesskabsmidlerne; det ønsker navnlig i givet fald og under hensyntagen til medlemsstaternes reaktioner en ny gennemgang af de korrigerende foranstaltninger, der er under forberedelse, navnlig for så vidt angår pålæggelsen af morarenter på de finansielle korrektioner, der er besluttet af Kommissionen i forbindelse med regnskabsafslutning på EUGFL-området; det glæder sig i øvrigt over Kommissionens forslag om at udvide ordningen med finansielle korrektioner til at omfatte interne politikker, eksterne aktioner, førtiltrædelsesudgifter og administrative udgifter."

 

Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner

"Rådet noterer sig Kommissionens rapport om de foranstaltninger, der er truffet som svar på Rådets bemærkninger til dechargeproceduren for 1998.

Rådet er sig generelt bevidst, at den samlede reform, som Kommissionen har været i gang med siden september 1999, først gradvist vil komme til at virke fuldt ud. Det understreger i den forbindelse, at det er hensigtsmæssigt, at Rådet foretager en tilbundsgående opfølgning af de forskellige sektorbestemte foranstaltninger, som Kommissionen træffer hen ad vejen, navnlig som led i den igangværende opfølgningsproces.

Rådet noterer sig, at Kommissionen den 19. oktober 2000 forelagde et forslag til omarbejdning af finansforordningen. Rådets organer foretager i øjeblikket en grundig gennemgang af teksten med henblik på at få den nye finansforordning vedtaget så hurtigt som muligt. Så længe denne omarbejdning endnu ikke er gennemført, finder Rådet, at det er vigtigt, at Kommissionen fortsætter reformen.

Rådet erindrer om, at det under dechargeproceduren for 1998 anmodede Kommissionen om at forelægge en handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer, og at Kommissionen faktisk forelagde en sådan plan på samlingen i Økofin-Rådet den 13. marts 2000.

Rådet takker Revisionsretten for at have foretaget en revision af Kommissionens opfølgning af dets tidligere bemærkninger i den almindelige rapport om meddelelse af dechargen for 1999, således som lovet under opfølgningsproceduren for decharge for 1997. Det bemærker, at Revisionsretten under drøftelserne af Kommissionens rapport, dels har gjort opmærksom på, at den tillægger rapporten stor betydning og vil foretage en grundig opfølgnin g heraf, og at den på den anden side mener, at visse af medlemsstaternes svar ikke har bidraget med supplerende oplysninger, der giver den mulighed for at revidere sine oprindelige bemærkninger, som den derfor opretholder.

Med hensyn til opfølgningen af meddelelsen af decharge for gennemførelsen af 1998 budgettet skal der især fremsættes følgende bemærkninger til de forskellige sektorer:

Egne indtægter

Rådet noterer sig, at Kommissionen snart vil forelægge en rapport med en analyse af udviklingen i momsindtægterne. Det håber således, at der vil blive indledt en indgående debat om dette spørgsmål.

Den fælles landbrugspolitik

Rådet understreger, at den parallel, som Kommissionen drager mellem resultaterne af kontrollen i forbindelse med regnskabsafslutningen og Revisionsrettens ekstrapolering af fejlprocenten, hviler på oplysninger, der ikke kan sammenlignes, især ikke i tid. Det opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at reducere denne fejlprocent.

Rådet minder i øvrigt om, at Kommissionen under dechargeproceduren for 1998 forpligtede sig til at foretage evalueringer af alle markedssektorerne. Det bekræfter igen sin interesse i at følge disse evalueringer og opfølgningen af dem, navnlig med hensyn til kornsektoren.

Strukturforanstaltninger

Rådet er tilfreds med de fremskridt, både Kommissionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til programmeringen og forvaltningen af disse aktioner efter vedtagelsen af de nye bestemmelser om organisering af strukturfondene. Det ser gerne, at disse bestræbelser fortsættes, navnlig med hensyn til den konkrete gennemførelse af retsforskrifterne.

Interne politikker og aktioner i forhold til tredjelande

For så vidt angår disse to udgiftsområder ønsker Rådet at få nærmere oplysninger om fordelingen mellem hvilende forpligtelser, der kan frigøres, og dem, der rent faktisk er blevet frigjort, i overensstemmelse med den nugældende finansforordning. Rådet ønsker ligeledes supplerende oplysninger om uindfriede forpligtelser (UF), udstedelse af indtægtsordrer for disse hvilende forpligtelser og Kommissionens vedtagelse af øvr ige foranstaltninger på dette område (såsom oprettelse af særlige enheder for indfrielse af UF og hvilende forpligtelser).

Med hensyn til de interne politikker gentager Rådet de bemærkninger, det fremsatte ved opfølgningen af dechargen for 1997 for så vidt angår Kommissionens styrkelse af den retlige ramme for de generelle foranstaltninger vedrørende information og kommunikation om Den Europæiske Union, idet Kommissionens svar i forbindelse med dechargen for 1998 ikke var tilfredsstillende med hensyn til Kommissionens forelæggelse af et forslag til retsgrundlag for den genere lle informationspolitik. Det opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for sin holdning ikke kun på dette præcise punkt, især med henblik på budgettet for 2002, men også hvad angår afgrænsningen af de beføjelser, traktaten tildeler Kommissionen.

For så vidt angår aktionerne over for tredjelande er Rådet tilfreds med Kommissionens foranstaltninger med hensyn til kontorerne for faglig bistand (KFB). Rådet vil så hurtigt som muligt gennemgå de forslag, der blev forelagt den 15. december 2000 om oprettelse af forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmerne (dok. 5314/01 FIN 4 INST 6).

Administrationsudgifter

Rådet er tilfreds med de foranstaltninger, Kommissionen har truffet med hensyn til rationaliseringen af delegationernes funktion. Det anmoder Kommissionen om at fortsætte bestræbelserne og regelmæssigt informere det om de fremskridt, der gøres på området.

Finansielle instrumenter og bankaktiviteter

Rådet noterer sig, at Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de berørte parter, så Revisionsretten kan sikres adgang til oplysningerne om forvaltningen af Den Europæiske Investeringsfonds (EIF) egenkapital, og at disse forhandlinger skulle kunne afsluttes i løbet af året. Det forventer, at der så hurtigt som muligt opnås enighed, så Revisionsretten fuldt ud kan udøve sin kontrol på dette område."

En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og henstillinger

"Rådet

- glæder sig over, at Revisionsretten har fremhævet de komplekse forhold vedrørende sammenhængen mellem den fælles landbrugspolitik og miljøet samt landbrugets betydning for udviklingen af landdistrikterne

- noterer sig, at Revisionsrettens særberetning, der navnlig drejer sig om de foranstaltninger i forbindelse med miljøet, der blev indført med reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992, indeholder bemærkninger vedrørende mulige forbedringer, som allerede i vid udstrækning indgår i de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med Agenda 2000-reformen

- finder, at flere af Revisionsrettens bemærkninger kan bidrage konstruktivt til debatten om, hvor vigtigt det er at integrere miljøet i den fælles landbrugspolitik, samt til at gøre miljøforanstaltningerne mere målrettede.

Rådet henstiller

- at Kommissionen anvender denne beretning fra Revisionsretten i arbejdet med de fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik, og at medlemsstaterne gør det samme under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger."

 

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner

"Rådet har med interesse gennemgået ovennævnte beretning og noteret sig Revisionsrettens bemærkninger og forslag samt Kommissionens svar.

Rådet understreger betydningen af Den Europæiske Unions bistand til det palæstinensiske samfund inden for rammerne af fredsprocessen i Mellemøsten. Det udtrykker tilfredshed med, at Revisionsretten anerkender, at programmet har haft positive resultater, og at Kommissionens har kunnet spille en vigtig rolle i følsomme og presserende politiske situationer.

Rådet minder om, at der på Kommissionens initiativ er iværksat en enestående reform af forvaltningen af EF-støtten til tredjelande. Rådet henviser endvidere til de konklusioner, det vedtog den 9. oktober 2000, om foranstaltninger, der tager sigte på øget koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne, bedre udnyttelse af EU's samlede indsats og forøgelse af dens effektivitet. Rådet henviser også til erklæringen fra R&ari ng;det og Kommissionen om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik af 10. november 2000. Siden havde Rådet den 22. januar 2001 en orienterende debat om bedre sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil og vedtog retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne; i retningslinjerne opfordres der bl.a. til øget koordinering på stedet. Ved samme lejlighed konkluderede Rådet, at både Kommissionen og Rå det aktivt skal fortsætte de igangværende reformbestræbelser, og at det er nødvendigt at følge fremskridtene nøje.

Rådet forventer desuden, at den samlede reform vil bidrage til rationalisering, forenkling og fremskyndelse af procedurerne.

Rådet forventer til fulde, at disse reformer hurtigt får en positiv indvirkning på programmet for bistand til det palæstinensiske samfund på de forskellige problemområder, som Revisionsretten har indkredset.

På grundlag af Revisionsrettens anbefalinger og i anerkendelse af den indsats, Kommissionen allerede har gjort,

- opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til at tildele programmet tilstrækkelige ressourcer, herunder det nødvendige personale og noterer sig, at der er akut behov for at afsætte tilstrækkelige personaleressourcer til Kommissionens repræsentationskontor i Jerusalem;

- bemærker Rådet, at Kommissionen har indledt en proces, der har til formål at tildele Kommissionens delegationer udvidede beføjelser, ser med tilfredshed på, at ECRO er omfattet af den første fase af denne proces, og ser frem til hurtige resultater;

- noterer Rådet sig, at den nylige interne omorganisering af Kommissionen bl.a. tager sigte på et samlet projektforløb og en bedre beslutningsprocedure, bl.a. ved at der udarbejdes en plan over kommende projekter som foreslået af Revisionsretten;

- finder Rådet, at manglen på resultatindikatorer er blandt de vigtigste spørgsmål, Revisionsretten rejser, og udtrykker derfor tilfredshed med, at Kommissionen agter at definere og anvende sådanne indikatorer; der bør fokuseres på resultaterne;

- finder Rådet, at øget overvågning og uafhængig evaluering er af afgørende betydning for udviklingen af et effektivt forvaltningssystem, der omfatter alle budgetposter;

- henstiller Rådet indtrængende til Kommissionen at udarbejde tidsrammer for alle de aktioner, der skal iværksættes;

- opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til at gennemføre den nye standardramme for landestrategipapirer, som Rådet vedtog den 10. november 2000;

- opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til yderligere at forbedre og udbygge koordineringen på lokalt plan med medlemsstaterne, med den palæstinensiske part som ledende kraft og med andre internationale donorer i overensstemmelse med retningslinjerne for operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne, som Rådet vedtog den 22. januar 2001;

- anmoder Rådet Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres på disse områder, og navnlig om brugen af resultatindikatorer, første gang efter seks måneder og derefter mindst en gang om året."

Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM)

Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) med henblik på at indgå en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i TEU.

Denne bemyndigelse give formandskabet - med fornøden bistand fra Kommissionen - mulighed for at indlede forhandlinger med FRJ med henblik på at indgå en aftale med FRJ om EUMM's aktiviteter i FRJ. Denne aftale, som skal træde i stedet for aftalememorandummet af 13. juli 1991 med Forbundsrepublikken Jugoslaviens myndigheder om ECMM, der er blevet ajourført i nødvendigt omfang for at tage hensyn til senere ændringer i Observatørmissionens mandat, jf. f&ae lig;lles aktion 2000/811/FUSP, skal indeholde en bestemmelse om oprettelse af et EUMM-kontor i Beograd.

 

Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien

Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien

Formålet med denne afgørelse er at gennemføre fælles aktion 1999/34/FUSP ved at yde et finansielt bidrag til projekterne i De Forenede Nationers regionale center for fred, nedrustning og udvikling i Latinamerika og Caribien beliggende i Lima (Peru), hvor det agerer i forlængelse af FN's afdeling for afvæbningsanliggender. Dette bidrag sigter mod at hjælpe centret i forbindelse med dets uddannelsesaktiviteter for told- og politimyndighedernes ansatte i form af r elevant undervisning, samt med dets projekt om at stille udstyr til rådighed til oprettelse af databaser vedrørende ophobning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien.

Dette finansielle bidrag har til formål at sætte en proces i gang, der skal ansvarliggøre de offentligt ansatte, således at der kan opnås tilslutning fra de berørte befolkninger, og det har også til formål at styrke den rolle, som Den Europæiske Union og centret spiller i Latinamerika og Caribien med hensyn til forebyggelse, hvilket er af særlig betydning for Den Europæiske Union i betragtning af, at De Forenede Nationer i juli 2001 afholder en konference om alle aspekterne af ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben.

 

De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999

Rådet vedtog henstillingerne om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Sjette, Syvende og Ottende Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999.

 

HANDELSSPØRGSMÅL

Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe

Rådet vedtog en afgørelse vedrørende Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe.

Rådet vedtog den 22. december 2000 en afgørelse vedrørende Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe. (ILZSG). Denne afgørelse skal suppleres med et bilag indeholdende kommissoriet for ILZSG. Kommissionen har desuden siden meddelt, at den også ønsker at medtage forretningsordenen for ILZSG i Rådets afgørelse, eftersom accept heraf skal meddeles i henhold til punkt 1 i gruppens forretningsorden.

 

Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, gav deres tilslutning til aftalen om Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen. Den fælles holdning forelægges af Kommissionen på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne.

 

DOMSTOLEN

Procesreglementet

Rådet tilsluttede sig ændringen af artikel 16 i Domstolens procesreglement.

I henhold til denne ændring sendes en genpart af visse processkrifter (forkyndelser af stævningen og svarskriftet ) også til Europa-Parlamentet, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til EF-traktatens artikel 241 gøres gældende, at en retsakt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, ikke kan finde anvendelse.

 

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler

Rådet vedtog den kodificerede udgave af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter. Teksten er en officiel kodifikation( 6) af dette direktiv, uden at der foretages substansændringer.

 

TRANSPORT

Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

Rådet vedtog den konsoliderede udgave af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Teksten er en officiel kodifikation( 7) af dette direktiv, uden at der foretages substansændringer.

 

BESKIKKELSER

Regionsudvalget

Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Sepp RIEDER som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Brigitte EDERER den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2002.

 

Fodnoter:

( 1) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 2) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 3) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 4) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 5) EFT C 111 af 18.4.2000.

( 6) Kodifikation i henhold til aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster.

( 7) Kodifikation i henhold til aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster.

 

 


RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 20. februar 2001 (26.02)

(OR. en)

6233/01

ADD 1

LIMITE

FISC 26

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

fra:

Generalsekretariatet for Rådet

til:

Coreper/Råder

Vedr.:

Punktafgifter på mineralolier:

Vedtagelse af Rådets beslutninger:

- om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når disse anvendes til særlige formål

- om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål

- om bemyndigelse af Den Italienske Republik til efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en nedsat punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål

- om bemyndigelse af Den Franske Republik til efter proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål

- om bemyndigelse af Nederlandene til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en reduceret punktafgiftssats på dieselolie anvendt af taxier i løbet af 2000

- om bemyndigelse af Nederlandene til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats for svovlfattig gasolie

 

Hermed følger til delegationerne en erklæring vedrørende den generelle beslutning til optagelse i protokollen for den samling, hvor ovenstående beslutninger vedtages.

 

UDKAST TIL ERKLÆRING TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL

Ad den generelle beslutning

"Rådet og Kommissionen noterer sig, at formålet med ordningen med punktafgiftsnedsættelser for handicappede bilister i Irland er at imødekomme behovene i en særlig sårbar sektor, og at der fuldt ud vil blive taget hensyn til dette aspekt, når undtagelserne i beslutningen til sin tid skal forlænges."

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 26. februar 2001 (28.02)

(OR. en)

Interinstitutionel sag:

1985/0046 (COD)

6608/01

ADD 1

LIMITE

EF 16

ECOFIN 55

CODEC 183

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

til:

De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Tidl. dok. Nr.:

5182/01 CODEC 14 EF 1 ECOFIN 4

Komm. Forsl. nr.:

4177/86 EF 2 - KOM(85) 788 endelig udg.

4176/88 EF 1 - KOM(88) 4 endelig udg.

Vedr.:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter

- Vedtagelse

 

Erklæringer til optagelse i Rådets protokol

Ad artikel 16, stk. 2:

"Rådet og Kommissionen er enige om, at de fordringer, der anmeldes af tilsvarende kreditorer, skal betragtes som tilsvarende fordringer."

"Rådet og Kommissionen erklærer, at dette direktivs bestemmelser om retternes kompetence og den borgerlige retspleje er blevet godkendt i betragtning af a) den omstændighed, at det er vigtigt at supplerede de tilsvarende bestemmelser i konkursforordningen og at sikre sammenhæng med disse under hensyn til kreditinstitutters særlige karakteristika, og b) den rolle, som dette direktiv spiller, for så vidt som det supplerer de regler om hjemlandets tilsyn og kontrol med kreditinstitutter, der er etableret i Fællesskabet, som blev indført ved første og andet bankdirektiv (77/780/EØF og 89/646/EØF) og ved direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EØF). Nærværende direktiv skaber altså ikke nogen generel kompetence, som tillader Fællesskabet at udstede regler om retternes kompetence og borgerlig retspleje."

Ad artikel 18:

"Rådet og Kommissionen erklærer, at medlemstaterne kan fastsætte, at kreditorerne endvidere har kompetence til at udtale sig om alvorlige afgørelser, som likvidatorerne skal træffe som led i en likvidationsprocedure, og især om det hensigtsmæssige i at fortsætte en igangværende procedure eller indlede en ny procedure."

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 5. marts 2001 (06.03)

(OR. En)

Interinstitutionel sag:

1998/0242 (COD)

6609/01

 

LIMITE

EF 17

ECOFIN 56

CODEC 184

A-PUNKTS-NOTE

fra:

Generalsekretariatet for Rådet

til:

Rådet

Tidl. dok. nr.:

6373/1/01 REV 1 EF 13 ECOFIN 38 CODEC 157

Komm. forsl. nr.:

10592/98 EF 36 ECOFIN 180 CODEC 410 - KOM(1998) 451 endelig

9175/00 EF 40 ECOFIN 146 CODEC 423 - KOM(2000) 331 endelig

Vedr.:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter

 

 

Rådets erklæring om depositarer

"Rådet opfordrer Kommissionen til inden et år efter dette direktivs ikrafttræden at aflægge rapport om reglerne for depositarer i henhold til direktiv 85/611/EØF og om behovet for at ændre disse regler, eventuelt ledsaget af et forslag til revision."

 

Rådets og Kommissionens erklæring om garantier

"Rådet og Kommissionen erklærer, at medlemsstater, der giver administrationsselskaber tilladelse til at besidde op til 50% af den yderligere egenkapital, der er nævnt i artikel 5a, stk. 1, første led, andet afsnit, i form af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab som nævnt i femte afsnit, skal tage fuldt hensyn til de tilsynsregler med hensyn til kapital, der allerede findes, eller som er under udvikling, med henblik på at bevare stab iliteten i det finansielle system og respektere sammenhængen i den overordnede ramme. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende administrationsselskaber danner ikke præcedens for reguleringen af andre finansieringsinstitutter. Anvendelsen af garantier vil blive behandlet i den i artikel 5a, stk. 1, nævnte revision eller på et tidligere tidspunkt, hvis omstændighederne kræver det."

 

Det Forenede Kongeriges og Nederlandenes erklæring om ovenstående erklæring

Det Forenede Kongerige og Nederlandene noterer sig Rådets og Kommissionens protokolerklæring om investeringsinstitutter, navnlig forsikringen om, at bestemmelserne i direktivet vedrørende administrationsselskaber ikke danner præcedens for reguleringen af andre finansieringsinstitutter. Det Forenede Kongerige og Nederlandene giver igen udtryk for, at de støtter princippet om krav til risikovillig kapital for finansieringsinstitutter. Det Forenede Kongerige og Nederlande ne opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udviklingen i opfattelsen af kapitalkrav, navnlig i tilknytning til transaktionsrisici, både i Den Europæiske Union og i andre internationale fora, når den gennemfører revisionen af kapitalkrav i henhold til dette direktiv. Det Forenede Kongerige og Nederlandene opfordrer også Kommissionen til samtidig med revisionen at undersøge i hvilket omfang direktivet i praksis har ført til en åbning af markederne, og t il at overveje, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger."