spm. om fri bevægelighed, visumpligt, kaliningrad, til Udenrigsministeren
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1024)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 29. marts 2001
Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:
164. Idet der henvises til deklarationen fra Kaliningrad Oblast Duma anmodes
regeringen om et bud på, om og hvordan problemet med visa og fri bevægelighed
kan løses for befolkningen
i Kaliningrad i forhold til EU ved en udvidelse
af EU med Litauen og Polen.
165. Hvis problemet kan løses med lettere adgang for Kaliningradborgere til Polen og Litauen, kan det så ske uden at det medfører de samme regler for Kaliningrad som for Schengenlandene, og indebærer det ikke, at det for Kaliningrad i givet fald ville skabe en ny grænse i forhold til resten af Rusland, som Kaliningrad er en del af?
P.u.v.
Claus Larsen-Jensen,
formand.
Til
Udenrigsministeren (Løbenr. 14591)