Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 9-10/4 01 Tillæg til samlenotat 977

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1018)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

29. marts 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001 - vedlægges Udenrigsministeriets reviderede aktuelle notat vedrørende dagsordenspunkt 2 for rådsmødet.

 

REVIDERET AKTUELT NOTAT

 

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

N.6, 400.E.9/Vestlige Balkan

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet, N.2/N.6

Dato:

29. marts 2001

Emne:

Rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. april 2001: Dagsordenspunkt 2: Det vestlige Balkan

 

Nyt notat.

 

Makedonien og Presevo

Der kan forventes en drøftelse af urolighederne i de makedonske grænseområder samt i Presevo-dalen, herunder hvorledes EU kan engagere sig med henblik på at bidrage til løsninger. Den makedonske præsident Boris Trajkovski deltog i Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 med henblik på at drøfte situationen. Det Europæiske Råd gav i denne anledning udtryk for sin solidaritet og sit stærke eng agement i sikring af fred og stabilitet i regionen, ligesom man understregede sin støtte til principperne om grænsernes ukrænkelighed og territorial integritet for landene i regionen. Samtidig opfordredes den makedonske regering til at udvise tilbageholdenhed og til at udfolde alle bestræbelser for at undgå en eskalering af den militære aktivitet. EU udtrykte vilje til fortsat at hjælpe de makedonske myndigheder med at få kontrol over situationen samt med &os lash;konomisk bistand at hjælpe Makedonien med de nødvendige interne reformer og konsolideringen af et ægte multietnisk samfund i landet. Endelig opfordredes de etnisk-albanske ledere til fortsat afstandtagen fra brug af vold, til at indgå i dialog og til at forfølge deres legitime politiske mål gennem demokratiske kanaler.

Situationen i Montenegro

Der kan forventes en drøftelse af situationen i Montenegro i lyset af de forestående parlamentsvalg i republikken den 22. april. Det synes uundgåeligt, at parlamentsvalgene vil have montenegrinsk selvstændighed som hovedtema, hvilket kan føre frem mod en folkeafstemning om emnet til sommer. Der forventes derfor en drøftelse af EU's rolle i dette perspektiv bl.a. i lyset af EU's erklærede præference for en løsning på sp&os lash;rgsmålet om montenegrinsk selvstyre indenfor rammen af en reformeret jugoslavisk forbundsstat.

Undertegnelse af Stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien (FYROM)

Der er lagt op til, at Stabiliserings- og associeringsaftalen med Makedonien (FYROM), der blev paraferet på EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000, undertegnes i forbindelse med rådsmødet.

 

Vedtagelse af en revisionsmekanisme indenfor EU's Stabiliserings- og associeringsproces i forhold til Det vestlige Balkan.

Der ventes vedtaget en revisionsmekanisme, der gennem en årlig evaluering af instrumenterne i EU's Stabiliserings- og associeringsproces og deltagerlandenes resultater, bidrager til at sikre den stadige opfyldelse af Stabiliserings- og associeringsprocessens målsætninger.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.