Rådsmøde udenrigsministre 19-20/3 01 Redegørelse

Formandskabet redegjorde for forventningerne til Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Hovedemnet for mødet vil være vækst og beskæftigelse, først og fremmest ved en bekræftelse og konsolidering af Lissabonprocessen. Herudover ventes det, at Ruslands præsident Putin vil deltage i et møde med EU-landenes stats- og regeringschefer i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd. Af udenrigspolitiske emner ventes i øvrigt det vestlige Balkan, den mellemøstlige fredsproces og den koreanske halv&osl ash; at komme op.

Fra dansk side fremhævedes i den efterfølgende drøftelse bl.a. miljødimensionens betydning for Lissabon-processen, betydningen af uddannelse og livslang læring og et rummeligt arbejdsmarked samt formandskabets initiativ vedr. den fælles handelspolitik.

Formandskabets redegørelse for status for udviklingen af EU{{PU2}}s civile krisestyringskapacitet fremhævede politiområdet som særlig prioriteret. Det betonedes, at videre fremskridt især var knyttet til afholdelse af politikapacitetskonferencen den 10. maj 2001 samt etableringen af den fornødne planlægningskapacitet i Rådssekretariatet. Endvidere lagde man vægt på fastlæggelse af konkrete målsætninger for slash;vrige civile prioritetsområder identificeret på Det Europæiske Råds møde i Feira (retsstaten, civil administration, civil beskyttelse) samt inddragelse af tredjelande og internationale organisationer.

Der var bred tilslutning til formandskabets tilgang og ambitionsniveau, herunder især på politiområdet. Således var der støtte til processen til indfrielse af Feira-målsætningen (5.000 politifolk til udsendelse i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage) samt positive tilkendegivelser for så vidt angår formandskabets bestræbelser på at fremme øvrige civile prioritetsområder samt inddrage tredjelande og i nternationale organisationer.

Rådet udtrykte sin store bekymring over optrapningen af volden i de makedonske grænseområder og fordømte de væbnede etnisk albanske ekstremisters forsøg på at destabilisere Makedonien (FYROM) og regionen. Rådet udtrykte sin støtte til den demokratisk valgte regering i Makedonien og godkendte, at den høje repræsentant Solana og efterfølgende ministertrojkaen rejser til Skopje for på højt niveau at dem onstrere EU's støtte til den makedonske regering.

I forlængelse heraf godkendte Rådet proceduren for undertegnelsen af Stabiliserings- og associeringsaftalen med Makedonien (FYROM). Undertegnelsen planlægges at finde sted på næste rådsmøde den 9.-10. april 2001.

Rådet bød underskrivelsen af en våbenhvileaftale i Presevo-dalen mellem den serbiske regering og etniske albanere velkommen og opfordrede parterne til at indgå i direkte forhandlinger snarest muligt. Også den høje repræsentant Solanas beslutning om at øge antallet af observatører fra EU's overvågningsmission på Balkan (EUMM) i det sydøstlige Serbien bød Rådet velkommen. Rådet fastholdt i den fo rbindelse, at man fra EU-side fortsat ville følge situationen tæt.

Rådet understregede, at EU fastholder sit mål om et demokratisk og multietnisk Bosnien-Herzegovina. Rådet erindrede om, at Bosnien-Herzegovina kun kan tilnærme sig Europa som en enhedsstat og fordømte i den forbindelse det nylige forsøg på oprettelse af en selvstændig bosnisk-kroatisk entitet. Rådet udtrykte sin fulde støtte til det internationale samfunds høje repræsentant Wolfgang Petritsch og hans indsats for a t sikre opfyldelsen af Dayton-fredsaftalen, herunder hans nylige fjernelse af det kroatiske medlem af det forenede bosniske præsidentskab, Ante Jelavic.

Formandskabet og Kommissionen redegjorde for deres besøg i Israel, de palæstinensiske selvstyreområder og Egypten den 12.-13. marts i år. Under besøget havde man blandt andet ført samtaler med premierminister Sharon og udenrigsminister Peres samt med præsident Arafat. EU havde kraftigt opfordret Israel til at ophæve blokaden af det palæstinensiske samfund og genoptage overførslerne af told og afgifter. Begge parter havde givet udtryk for, at man forventede indrømmelser fra modparten som forudsætning for videre fremdrift i processen.