Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde telekommunikation 4-5/4 01 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 980)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

22. marts 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (transport- og telekommunikationsministre - telekommunikations-delen) den 4.-5. april 2001 - vedlægges IT- og Forskningsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende

Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001

(Telekommunikations-delen)

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

 

FSKT 0089

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:

 

TELEKOMMUNIKATION

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - KOM(2000) 393
  • Politisk enighed
  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter - KOM(2000) 384
  • Politisk enighed
  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - KOM(2000) 386
  • Politisk enighed
  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - KOM(2000) 392
  • Formandskabets statusrapport
  1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af internettopdomænet ".EU" - KOM(2000) 827
  • Fælles indstilling
  1. Kommissionens meddelelse om introduktion af 3. generations mobil kommunikation (3G) i den Europæiske Union - hvor langt er man kommet og den videre vej frem
  • Præsentation ved Kommissionen
  1. Handlingsplanen eEurope 2002 - Et informationssamfund for alle
  1. Rapport
  • Information ved Kommissionen
  1. Netværkssikkerhed
  • Information fra formandskab/Kommissionen
  1. Kommissionens meddelelse om et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet - KOM(2000) 890
  • Præsentation ved Kommissionen
  1. Forvaltning af Internettet
  • Mundtlig orientering ved Kommissionen

 

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

  • KOM(2000) 393
  • Politisk enighed

Resumé:

Forslaget sigter overordnet mod at fastlægge et harmoniseret sæt rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i hele EU. Der er således tale om generelle bestemmelser og overordnede politiske målsætninger, der gælder for hele området. Den mere specifikke regulering (om f.eks. samtrafik, forsyningspligt, tilladelser m.v.) placeres i de særskilte direktiver.

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. de nationale tilsynsmyndigheder og disses opgaver, gennemskuelighed og høring samt en række definitioner, der også anvendes i nævnte særskilte direktiver.

Begrebet stærk markedsposition er en af de centrale fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet. Det anvendes til at pålægge virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet). Definitionen af stærk markedsposition foreslås tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.

En vigtig nyskabelse er forslaget om en markedsanalyseprocedure, der skal fastslå hvilke markeder, der endnu er præget af en ufuldstændig konkurrence og dermed har behov for regulering. Det er Kommissionen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af retningslinier for markedsanalysen og som i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder udpeger disse markeder.

Ved hørings- og transparensprocedurerne pålægges de nationale tilsynsmyndigheder at høre berørte parter inden vedtagelsen af væsentlige foranstaltninger. Samtidig er der en særlig høringsprocedure i.f.m. bestemmelserne om frekvensadministration og markedsanalyseproceduren. Her skal også Kommissionen og de øvrige nationale tilsynsmyndigheder høres for at sikre ensartede nationale afgørelser.

  1. Baggrund

Der vil de næste 1½-2 år blive foretaget en gennemgribende revision af reguleringen på teleområdet. Processen blev startet den 10. november 1999 med Kommissionens meddelelse (den såkaldte 99-review meddelelse) om rammerne for den fremtidige EU-regulering.

Kommissionen gennemførte i vinteren 1999/2000 en offentlig høring af alle interesserede parter i EU om den fremtidige EU-regulering på området. På Rådsmødet (telekommunikation) 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen en meddelelse, hvori Kommissionen sammenfatter resultatet af høringen.

Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "pakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag. Pakken blev præsenteret på Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Forslagene er alle med undtagelse af Kommissionens direktiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Kommissionens direktiv er baseret på Traktatens artikel 86, stk. 3.

De 7 forslag i "pakken" er følgende:

  • Forslag til direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget fastlægger de overordnede aspekter af de nye rammebestemmelser
  • Forslag til direktiv omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget sigter på at etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for tilladelse til at udbyde sådanne tjenester
  • Forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme om adgang og samtrafik
  • Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til forsyningspligtydelser
  • Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan omfatte nye kommunikationstjenester
  • Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.
  • Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.

 

  1. Indhold

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester fungerer som grundlag for de øvrige forslag i "pakken" og indeholder de overordnede politiske målsætninger, herunder fælles definitioner, standarder, harmoniserede fremgangsmåder og procedurer.

Fælles definitioner

Rammedirektivforslaget fastlægger en række definitioner, der har betydning for de øvrige forslag i "pakken". Begrebet stærk markedsposition er en af de væsentlige fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet og anvendes til at pålægge virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet). Definitionen af stærk markedsposition foreslås i hø ;jere grad tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.

Bestemmelserne i rammedirektivet og i de specifikke direktiver berører ikke indhold, som transmitteres ved brug af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Endvidere berører direktiverne ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eller Fællesskabet måtte træffe med henblik at fremme kulturel and sproglig mangfoldighed og sikring af mediepluralisme.

Nationale tilsynsmyndigheder

Det fremgår af rammedirektivforslaget, at de nationale tilsynsmyndighederne skal være uafhængige af markedsaktør-interesser, og der stilles krav om upartiskhed i beslutningsprocessen. Der stilles ikke krav om, at det er den samme myndighed, der skal udføre samtlige opgaver.

Rammedirektivforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at tilsynsmyndighedens afgørelser skal kunne påklages til en uafhængig instans.

De nationale tilsynsmyndigheders opgaver

Som en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering indeholder rammedirektivforslaget en række bestemmelser, der præciserer og fastlægger de overordnede rammer for de nationale tilsynsmyndigheders opgaver.

Rammedirektivforslaget fastlægger således, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver skal fremme et åbent og konkurrencebaseret marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette skal bl.a. ske ved:

  • at sikre, at brugerne får maksimalt udbytte i form af valgmuligheder, og i forhold til priser,
  • at sikre, at sektoren for elektronisk kommunikation er fri for konkurrenceforvridning eller -begrænsning,
  • at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur, og
  • at sikre effektiv allokering og tildeling af radiofrekvenser.

Høring og transparensprocedure

Kommissionen foreslår, at der indføres en ny høringsprocedure, hvorefter de nationale myndigheder skal høre alle berørte parter forud for iværksættelse af væsentlige foranstaltninger inden for lovpakkens anvendelsesområde. Endvidere skal Kommissionen og de andre 14 landes tilsynsmyndigheder forudgående underrettes om alle nye foranstaltninger, som en medlemsstat ønsker at indføre til fremme af konkurrence og om alle planlagte foranstaltninger vedrørende frekvensadministrationen.

Kommissionen og de andre landes tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at gøre indsigelser over for disse planlagte tiltag.

Frekvensadministration

For så vidt angår frekvensadministration pålægger rammedirektivet tilsynsmyndighederne en række pligter i forbindelse med allokering og tildeling af radiofrekvenser. Medlemsstaterne skal forvalte spektret effektivt og fremme harmoniseringen af frekvensanvendelsen. Medlemsstaterne kan anvende auktioner og administrativ prissætning af radiofrekvenser med det mål at fremme et åbent og konkurrencebaseret marked. Medlemsstaterne kan fasts& aelig;tte regler om handel med brugsret til radiofrekvenser.

Nummer-, navne- og adresseadministration

Tilsynsmyndighederne pålægges endvidere pligter med hensyn til nummerforvaltning. Rammedirektivforslaget fastslår bl.a., at tilsynsmyndighederne skal sikre, at der er numre nok til alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Tilsynsmyndighederne skal etablere objektive, transparente og ikke-diskriminerende procedurer for allokering og tildeling af nationale nummer- og frekvensressourcer.

Bestemmelserne om numre er i overensstemmelse med gældende EU-regulering. Bestemmelserne om navne- og adresseforvaltning er derimod en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.

Anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter

Rammedirektivforslaget regulerer adgangsret og fælles brug af faciliteter, herunder samhusning.

Stærk markedsposition

Begrebet "stærk markedsposition" anvendes til at pålægge virksomheder en række forpligtelser (bl.a. i medfør af samtrafikdirektivforslaget).

Begrebet "stærk markedsposition" redefineres i rammedirektivforslaget i forhold til den gældende EU-regulering om samtrafik. Kommissionen begrunder denne redefinering med, at definitionen af begrebet bør tilpasses de mere komplekse og dynamiske markeder.

Kommissionens definition af stærk markedsposition og begrebet "økonomisk styrke" er taget fra retspraksis ved EF-domstolen, hvor det indgår som kerneelementet i bestemmelsen af "dominerende stilling" (det centrale begreb i konkurrenceretten).

En stærk markedsposition vil således fremover dække over tilfælde, hvor "en virksomhed anses for at have stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre økonomisk står så stærkt, at den har magt til i væsentlig grad at fastlægge sin adfærd uden hensyntagen til konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne."

Udpegningen af hvilke virksomheder, der har en stærk markedsposition, skal følge nedenstående markedsanalyseprocedure.

Markedsanalyseproceduren

I og med at udviklingen i telesektoren sker hurtigt, finder Kommissionen, at bestemmelsen af, hvorvidt en virksomhed har en stærk markedsposition, skal foretages på baggrund af en konkret analyse af markedet. Dette sikrer, at reglerne dynamisk og hurtigt kan tilpasses markedsudviklingen.

Rammedirektivforslaget fastlægger en procedure til brug herfor, benævnt markedsanalyseproceduren. Denne procedure er en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.

Markedsanalyseproceduren skal anvendes ved tilsynsmyndighedens afgørelser om pålæg, opretholdelse eller tilbagetrækning af forpligtelser for enkeltvirksomheder i medfør af de særskilte direktivforslag om samtrafik og forsyningspligt.

Proceduren går ud på, at Kommissionen vedtager en henstilling rettet til medlemsstaterne om de relevante markeder for produkter og tjenester, hvor der kunne herske sådanne forhold, at der er grund til at indføre forpligtelser som anført i de særskilte direktivforslag (f.eks. krav om priskontrol i medfør af samtrafikdirektivforslaget).

Sigtet er, at Kommissionen regelmæssigt reviderer henstillingen med listen over markeder.

Harmonisering

Det fremgår af rammedirektivforslaget, at Kommissionen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver tager hensyn til disse henstillinger i videst muligt udstrækning. Vælger en national tilsynsmyndighed at undlade at følge en henstilling, skal den offentliggøre begrundelsen herfor.

Hvis Kommissionen finder, at afvigende regulering på nationalt plan skaber hindringer på det europæiske marked, kan Kommissionen stille forslag om bindende retsakter, som skal godkendes i en komité bestående af medlemsstaterne. Komitéen stemmer med samme stemmevægte, som gælder i ministerrådet ved kvalificerede flertal.

 

  1. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om direktivforslaget den 1. marts 2001 indeholdende 73 ændringsforslag. Parlamentets ændringsforslag sigter mod at præcisere bl.a.:

  • direktivforslagets forhold til indholdsregulering - herunder særligt indholdsregulering på det audiovisuelle område,
  • betingelserne for tilsynsmyndighedernes muligheder for at indhente og videregive oplysninger, som indeholder forretningshemmeligheder,
  • vilkårene for de nationale tilsynsmyndigheders organisering og samarbejdet mellem disse,
  • operatørernes og borgernes adgang til relevant information,
  • vilkår for klageadgang,
  • hensynet til handicappede brugere,
  • definitionen af stærk markedsposition,
  • høring af interesserede parter, herunder Europa-Parlamentet, ved udarbejdelsen af retningslinjer for analysen af, om der er effektiv konkurrence på markederne.

 

  1. Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Generelle bemærkninger til "pakken" af forslag til nye rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester:

Blandt de hørte er der generelt en positiv holdning til pakken.

Tele Danmark understreger vigtigheden af deregulering i takt med den stigende konkurrence.

Telia foretrækker EU-minimumsharmonisering frem for totalharmonisering.

Tele2 A/S støtter overordnet EU-pakkens mål om at styrke konkurrencen. Dog bør dereguleringen ikke ske for hurtigt, da telemarkedet endnu ikke er fuldt liberaliseret.

SONOFON er overordnet positivt overfor, at der introduceres større overskuelighed til gavn for alle brugere af telelovgivningen, og at der sigtes mod mere gennemskuelighed i reguleringsprocessen. Adgangen til at påklage afgørelser og tiltag til en overstatslig instans ses desuden at være lagt i fastere rammer, men SONOFON havde imidlertid gerne set en mere klar afgrænsning.

Dansk Handel og Service finder det essentielt, at regulering følger med udviklingen, imidlertid er det også nødvendigt, at reguleringen fjernes i takt med, at markedet modnes. Den foreliggende pakke om elektronisk kommunikation tager også flere steder højde for, at der er behov for en langt mere fleksibel regulering. Den rejser dog to spørgsmål: 1) Er kriterierne for, hvornår de regulerende myndigheder kan gribe ind, præcise nok? 2) Hvorfor er der så store forskelle på fleksibiliteten? Dansk Handel & Service mener, at hverken den almindelige konkurrencelovgivning eller EU-konkurrenceregulering på kort sigt er tilstrækkelig til at sikre reel konkurrence i telesektoren. Der skal være sektorspecifikke regler for at etablere reelle konkurrencemuligheder. Der skal fortsat være en stærk regulering af samtrafikområdet, mens forbrugerreguleringen i stigende grad kan dereguleres.

IT-Brancheforeningen er af den opfattelse, at forslagene fra Kommissionen generelt repræsenterer konstruktive og nødvendige skridt i retningen af at sikre en fortsat positiv udvikling i brugen af elektronisk kommunikation inden for EU.

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det uklart, hvorvidt EU-pakken vil skabe hindringer for en opfyldelse af DSI's ønsker.

Dansk Blindesamfund finder det overordnet positivt, at pakken har indtænkt hensynet til handicappede. Specialreguleringen skal være relativ åben, således at medlemsstaterne får mulighed for at sikre, at handicappede bliver fuldt ligestillet på alle områder og fuldt ud drager nytte af den teknologiske udvikling.

Bemærkninger til forslaget til Rammedirektivet

Bemærkninger til politiske mål og reguleringsprincipper

Dansk Handel og Service støtter præciseringen af, at reguleringen skal være teknologineutral, selvom det ikke forekommer at være gennemført fuldt ud i den samlede EU-pakke, hvor der fortsat skelnes lidt for meget mellem den traditionelle teleregulering og de elektroniske medier.

Bemærkninger til fælles definitioner:

Dansk Handel og Service er meget tilfreds med, at definitionerne omfatter et bredt spektrum af elektroniske kommunikationselementer, fremfor den tidligere skelnen mellem tele, IT og elektroniske medier.

Bemærkninger til stærk markedsposition (SMP):

Tele Danmark finder ikke definitionen af "stærk markedsposition" tilstrækkeligt præcis. Definitionen foreslås ændret, så den i højere grad sigter på regulering mod et eventuelt misbrug frem for besiddelse af en dominerende stilling. I forbindelse med markedsanalyseproceduren ønsker Tele Danmark, at der fastsættes tidsfrister for såvel offentliggørelsen af retningslinier som beslutninger.

Mobilix hilser Kommissionens nye tiltag velkommen. Mobilix opfordrer til, at Kommissionen præciserer SMP-begrebet yderligere. Jo klarere den regulatoriske struktur fremstår med hensyn til SMP, des færre problemer vil det skabe for både nye spillere på markedet og tilsynsmyndigheder.

Telia finder, at definitionen af stærk markedsposition ikke opfylder behovet for en effektiv myndighedsindsats på samtrafikområdet.

Dansk Handel og Service savner præcision i bestemmelserne om SMP.

Bemærkninger til nationale tilsynsmyndigheder:

Tele Danmark ønsker, at princippet om proportionalitet mellem mål og regulatoriske midler understreges yderligere med henblik på at sikre, at reguleringen begrænses mest muligt i forhold til opfyldelse af målene.

Mobilix og Dansk Handel og Service finder, at de nationale tilsynsmyndigheder bør styrkes, og deres uafhængighed af det politiske system bør gøres endnu tydeligere. Dette ville skabe et bedre og stærkere system med "checks and balances".

Bemærkninger til transparensproceduren (høring og gennemskuelighed):

Tele Danmark finder bestemmelsen meget vidtgående, hvorfor sådanne foranstaltninger bør forbeholdes situationer, hvor der er et uomtvisteligt behov. Samtidig bør det præciseres, at Kommissionens ret til at ændre eller tilsidesætte den nationale myndigheds afgørelse skal sikre, at retstilstanden tilbageføres til det tidspunkt, hvor de umiddelbare foranstaltninger blev iværksat.

Mobilix finder, at transparensproceduren, hvor Kommissionens overvåger tilsynsmyndighedernes beslutninger, synes at give en god balance.

SONOFON efterlyser større åbenhed i høringsprocessen mellem de nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes samt mellem disse.

Bemærkninger til frekvensadministration:

Mobilix beklager, at Kommissionen ikke foretog et valg i spørgsmålet om auktion af frekvenser, men i stedet lader tilsynsmyndighederne vælge om, der skal anvendes auktion eller administrativ prisfastsættelse.

Dansk Handel og Service finder det ikke tilfredsstillende, at Kommissionen anbefaler både auktion og skønhedskonkurrence, som frekvenstildelingsmetode. Kommissionen bør udelukkende anbefale skønhedskonkurrence modellen, og så blot konstaterer, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende auktionsmodellen.

Bemærkninger til nummer-, navne- og adresseadministration:

Tele Danmark er forbeholdende over for bestemmelsen om, at brugere fra andre medlemsstater kan kalde ikke-geografiske numre i deres område. Dette kan medføre svindel med f.eks. 90-numre, manglende gennemsigtighed for kald fra udlandet samt omkostningskrævende ændringer af regningssystemer.

Mobilix støtter en simplificering af nummersystemet ved at etablere en national database i Danmark.

Telia påpeger, at artiklen om nummerplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at anvendelsesområdet er bredere end telefoni.

Dansk Handel og Service er enig i, at det er vigtigt med lige behandling af alle udbydere, men er noget i tvivl om disse bestemmelser også omfatter tjenesteudbydere og virtuelle netværksoperatører.

Bemærkninger til anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter:

Mobilix støtter forslag til "right of way" på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier, og støtter Kommissionens opfordring til lettere og mere smidig adgang til samhusning.

Telia foreslår, at samhusning også omfatter andre ledningsejere end blot net/tjenesteudbydere.

Dansk Handel og Service er enig i anlægsrettighederne, men finder at der savnes præcision af omfanget af bestemmelserne. Desuden er Dansk Handel og Service enig i bestemmelserne om, at alle kan dele graveadgang og samhusning.

Bemærkninger til markedsanalyseproceduren:

Telia frygter, at høringsmekanismen vil kunne forværre processen. Det vurderes, at helt op til én måneds yderligere sagsbehandling kan være byrdefuldt, særligt for udbydere uden stærk markedsposition.

Dansk Handel og Service er glade for bestemmelserne om at lave markedsanalyser frem for de mere mekaniske forudsætninger, der har kendetegnet dele af reguleringen.

SONOFON påpeger, at der er behov for en klar definition af "effektiv konkurrence" på grund af dette begrebs centrale rolle i reguleringen. I denne forbindelse bør der lægges vægt på forbrugernes valgmuligheder på markedet.

Bemærkninger til harmonisering:

Tele Danmark finder, at harmoniseringsbestemmelsens mulighed for at udstede anbefalinger kan resultere i en yderligere fragmentering af det europæiske marked. Derfor bør det overvejes at indføre krav om forudgående markedsanalyse før udstedelse af anbefalinger.

 

  1. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    2.

    En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering.

     

  2. Nærhed og proportionalitet
    3.

    Kommissionen bemærker i forslaget til direktiv, at målsætningen om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, samt at direktivet er begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for dette formål.

     

  3. Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000, og sagen blev nævnt med henblik på forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsm&oslas h;det (telekommunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

  • KOM (2000)384
  • Politisk enighed

Resumé:

Direktivforslagets målsætning er at fastlægge nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet.

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

    Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

    Forslaget fastlægger nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet. Rammerne skal bl.a. anspore til interoperabilitet mellem de tjenester, der udbydes over de pgl. net, og samtidig hindre, at flaskehalse på markedet blokerer for udvikling og udbygning af nyskabende tjenester, der kan komme brugere og forbrugere til gode.

    Forslaget skal ses i sammenhæng med rammedirektivet, herunder især rammedirektivets regler om stærk markedsposition og markedsanalyse-proceduren forbundet hermed.

    Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination, regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber.

    De nationale tilsynsmyndigheder skal løbende fremover foretage markedsanalyser for at afgøre, om nævnte forpligtelser bør opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver mere konkurrencepræget.

    Det fremgår af forslaget, at hvis markedsanalysen viser, at der er opstået ændringer i markedssituationen, som kræver nye indgreb for at undgå markedsforvridning, er der mulighed for at pålægge operatører med en stærk markedsposition en eller flere nye forpligtelser, såfremt disse er fuldt berettigede og rettet specielt mod at afhjælpe det pgl. markedsmæssige problem.

     

  2. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om direktivforslaget den 1. marts 2001 indeholdende 46 ændringsforslag. Parlamentets ændringsforslag sigter mod at præcisere bl.a.:

  • direktivforslagets forhold til indholdsregulering - herunder særligt indholdsregulering på det audiovisuelle område.
  • de hensyn og krav, som tilsynsmyndighederne kan stille i forbindelse med netadgang og samtrafik - herunder hensyn til netværksintegritet samt pligt om adgang til alle numre og tjenester.
  • tilsynsmyndighedernes adgang til at gribe ind i aftaler om netadgang og samtrafik.
  • forudsætningerne for, at tilsynsmyndighederne kan indfører skærpede forpligtelser for udbydere med stærk markedsposition.
  • omfanget af høring og konsultation af interesserede parter.
  • at analyserne af konkurrencesituationen på markedet skal gennemføres hvert år.
  • betingelserne for tilsynsmyndighedernes muligheder for at indhente og videregive oplysninger, som indeholder forretningshemmeligheder.
  • kravene til dekodere, elektroniske programoversigter og adgang til programmeringsgrænseflader i forhold til digitalt tv- og radiotransmission.

Europa-Parlamentet foreslår endelig en tilføjelse af en specifik bestemmelse om ubundtet adgang til abonnentledninger samt krav til indholdet af standardtilbud om sådan adgang.

 

  1. Dansk Høring
    2.

    Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-Brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var følgende bemærkninger:

    Tele Danmark finder ikke, at den meget brede definition af "adgang" koblet med specifikke eksempler fremmer fremtidssikringen af definitionen. Endvidere finder Tele Danmark, at intervention fra tilsynsmyndigheder kun skal kunne ske på foranledning af en aktør og således ikke bør kunne ske på eget initiativ. Ligeledes bør det tilføjes, at tilsynsmyndighedernes mulighed for specielt at indføre krav i forbindelse med netadgan g og samtrafik samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af pligter skal kunne godtgøres i henhold til Rammedirektivets bestemmelser om, at markedet ikke fungerer tilfredsstillende. Samtidigt ønsker Tele Danmark, at der i lyset af den hurtige udvikling bør opstilles tidsfrister ved revurdering af tidligere forpligtelser i forbindelse med netadgang og samtrafik. Tele Danmark mener endeligt, at det specielle krav om national roaming for mobile net bør indebæ ;re en gensidig forpligtigelse for operatørerne af hensyn til brugerne.

    Tele2 A/S fremhæver udvidelsen af samtrafikforpligtelsen til at give adgang til enhver form for "elektronisk kommunikationsnet", herunder bl.a. kabel-tv. Tele 2 bifalder denne udvidelse. Tele2 påpeger, at prioriteringen af kommercielle forhandlinger mellem udbyderne bør modsvares af øget kompetence til Telestyrelsen til at gribe ind i forhold til den nuværende lovgivning. Telestyrelsen findes således stadig at spille en vigtig rolle i et marked, der endnu er præget af ufuldstændig konkurrence.

    Telia er bekymret over den brede forpligtelse til regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med tilrådighedsstillelse af "essential facilities", hvilket kan fordyre adgangen til udbydere uden stærk markedsposition. Således opfordrer Telia til at arbejde for en afgrænsning af pligtsubjekterne. Ligeledes er Telia bekymret over ændringen af grundlaget for prisregulering i forhold til den danske telelovgivning. Ændringen skønne s ikke at være hensigtsmæssig på det danske marked.

    SONOFON foreslår, at henvisningen til, at reguleringsmyndigheden på eget initiativ kan gribe ind, fjernes. SONOFON finder, at der er behov for præcisering af, at pligten til at tilbyde adgang til roaming alene gælder for opkald til eller fra numre i den nationale nummerplan.

    Dansk Handel & Service er tilfreds med det mere fleksible system, der lægges op til, men er noget bekymrede for, om myndighedernes muligheder for at gribe ind bliver undergravet. Desuden finder Dansk Handel & Service det meget interessant med de ganske fleksible muligheder for vurdering af stærk markedsposition på forskellige markeder, hvor virksomheder der bedømmes til at have en stærk markedsposition, kan omfattes af prisreguleringen af samt rafikprodukter.

     

  2. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    3.

    En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og brugerforhold på telemarkedet.

     

  3. Nærhed og proportionalitet
    4.

    Kommissionens målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.

    Kommissionen har ikke anført yderligere.

     

  4. Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000, og sagen blev nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsmødet (teleko mmunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

  • KOM(2000)386
  • Politisk enighed

Resumé:

Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.

Direktivforslaget omfatter alle former for elektroniske kommunikationstjenester og -net og indeholder følgende hovedelementer:

  • En begrænsning af medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser.
  • En begrænsning af hvilke vilkår, der kan stilles i forskellige typer tilladelser.
  • Bestemmelser om procedurer for udstedelse af tilladelser.
  • Bestemmelser om begrænsning af gebyrer og afgifter.

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

    EU-reguleringen af teleområdet består af en lang række harmoniseringsdirektiver, der fastlægger, hvilke regler der skal gælde på det liberaliserede marked. Et af disse direktiver er direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. april 1997.

    Kommissionen vedtog den 12. juli 2000 en samlet pakke harmoniseringsforslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester heri blandt direktivforslaget om tilladelser.

    Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.

    Dette direktivforslag vil forenkle og harmonisere den hidtidige regulering på området. Forslaget gør det ikke obligatorisk, at der indføres tilladelsesordninger, men udstedes der tilladelser, skal direktivets krav følges.

    Forslaget vil begrænse adgangen til at udstede individuelle tilladelser, så der som udgangspunkt alene kan udstedes generelle tilladelser. Ligeledes vil der være begrænsninger på hvilke vilkår, der kan stilles.

    Direktivforslaget fastslår endeligt, at administrationsudgifter opkrævet i.f.m. generelle tilladelser skal afspejle de reelle omkostninger. Dog kan de nationale tilsynsmyndigheder opkræve gebyrer for brugsrettigheder til frekvenser, numre og anlægsrettigheder. Dette gebyr skal virke adfærdsregulerende og dermed sikre, at ressourcerne benyttes optimalt.

     

  2. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets 1. udtalelse om direktivforslaget blev vedtaget på Parlamentets plenarforsamling den 1. marts 2001, og den indeholder 23 ændringsforslag.

De 23 forslag til ændringer omfatter ud over tekniske præciseringer bl.a.

  • en præcisering af, at direktivforslaget ikke indskrænker medlemsstaternes mulighed for at fastsætte yderligere forpligtelser og regler med hensyn til indhold - herunder også for audiovisuelt indhold.
  • en udvidet adgang til information om relevante regler og procedurer i medlemsstaterne.
  • en præcisering og indskrænkning af adgangen til at opkræve nye gebyrer og afgifter for tilladelser og brugsrettigheder.

 

  1. Dansk Høring
    2.

    Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var følgende bemærkninger til forslaget:

    Tele Danmark finder det ikke rimeligt, at administrationsgebyrer skal afhænge af omsætning, ligesom en bagatelgrænse heller ikke øger gennemskueligheden. I stedet bør størrelsen af et gebyr afhænge af de ydelser, der bliver leveret. Åben markedsadgang - også for mindre aktører - skal primært sikres ved omkostningsorienterede gebyrer og ved at begrænse omfanget af betingelser. Endelig finder Tele Danma medlemsstaternes mulighed for at tilføje yderligere vilkår og betingelser til tilladelser er i modstrid med EU-pakkens hensigter om gennemsigtighed og harmonisering. Derfor bør muligheden udelukkes eller i det mindste bør indførelse af yderligere betingelser underkastes proceduren i rammedirektivet om høring og gennemskuelighed.

    Dansk Handel & Service er meget enige med Kommissionens vurdering af, at tilladelsesordningerne begrænses til det mindst mulige. Dansk Handel & Service er ligeledes enige med Kommissionen i, at man kun bør opretholde specifikke tilladelsesordninger, hvor meget alvorlige forhold taler for det, som det kan være tilfældet ved visse frekvenser. Endelig er Dansk Handel & Service enig med indskrænkningerne på det statslige provenu på tilladelser, så udbyderne ikke bliver anvendt som skatteobjekt, blot fordi de arbejder indenfor elektronisk kommunikation.

     

  2. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    3.

    En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke medfører ændringer i Telestyrelsens administration af de danske tilladelser eller brugsrettigheder. Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil forudsætte en justering af den gældende telelovgivning i Danmark.

     

  3. Nærhed og proportionalitet
    4.

    Kommissionens målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen har ikke anført yderligere.

     

  4. Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000, og sagen blev nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsmødet (teleko mmunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

  • KOM (2000) 392
  • Statusrapport ved formandskabet

Resumé:

Direktivforslaget indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse af faste kredsløb.

 

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

    Forslaget er baseret på traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

    Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at de eksisterende direktiver som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling trænger til en ajourføring og modernisering, således at udbudet af forsyningspligtydelser og bruger- og forbrugerrettigheder fortsat sikres.

    Direktivets overordnede formål er at sikre, at der i hele Fællesskabet udbydes elektroniske kommunikationsnet og -tjenester af tilstrækkelig høj kvalitet baseret på effektiv konkurrence og reelle valgmuligheder. Ved forsyningspligt forstås ifølge forslaget, at brugere, der anmoder herom, til en rimelig pris skal kunne få en tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted. Tilslutningen til det offentlige telefonnet b& ;r være af en kvalitet, der understøtter såvel tale- som datakommunikation med mulighed for adgang til internettjenester.

    Forsyningspligtens omfang og kvalitet skal sikres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Dette betyder bl.a., at der som noget nyt stilles krav om, at alle virksomheder skal gives mulighed for at varetage visse forpligtelser samt, at tildelingen af forsyningspligtydelser kan tildeles ved offentligt udbud eller auktioner. Der skal desuden tages særlige hensyn til handicappede og andre grupper med særlige behov.

    Brugernes og forbrugernes interesser og rettigheder foreslås også reguleret og sikret. Således skal de nationale tilsynsmyndigheder jævnligt foretage markedsanalyser med efterfølgende mulighed for indgreb over for virksomheder, der forvrider konkurrencen.

     

  2. Europa-Parlamentets udtalelse
    3.

    Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

     

  3. Dansk Høring
    4.

    Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

    Der var følgende bemærkninger til forslaget:

    Tele Danmark giver udtryk for, at bestemmelsen om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udpegede virksomheder at tilbyde særlige takstvilkår eller -ordninger til grupper med særlige behov, samtidig med at disse kan suppleres af andre tjenester på markedsvilkår, kan medvirke til at skævvride markedet. Tele Danmark foreslår, at det nuværende forslag om en markedsanalyse af tilrådighedsstillelsen af fast sløb inden for et år efter direktivet er trådt i kraft ændres til umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.

    Mobilix er enig med Kommissionen i, at universelle serviceydelser ikke nødvendigvis skal begrænses til de nationale områder i hvert medlemsland. Telia finder, at bestemmelserne om slutbrugerprisregulering er ganske vidtgående og unødvendig, og er desuden forundret over, at pligtsubjekterne kan være andre end de udpegede forsyningspligtudbydere.

    Dansk Handel & Service finder, at de nationale teleregulatører kun bør kunne afvige fra EU-reguleringen, når de efter grundige undersøgelser kan dokumentere, at der ikke er behov for forsyningspligtregulering af enkelte områder. Således er Dansk Handel & Service glade for, at Kommissionen har undladt at regulere oplysninger om samtalens varighed og pris umiddelbart efter opkaldet. Endelig ser Dansk Handel & Service positivt på ; bestemmelserne om, at de nationale teleregulatører kan undlade at anvende bestemmelserne, da der er tale om vidtgående krav, som nemt kan virke ødelæggende for nye teleselskaber - og dermed skævvride konkurrencen.

    De Samvirkende Invalideorganisationer finder det uklart, hvorvidt forslaget vil forhindre en ændret organisering af forsyningspligtsydelserne.

    Det Centrale Handicapråd har noteret, at direktiverne synes at udvide rammerne for forsyningspligten, således at der ikke synes at være nogen EU-regulatorisk begrundelse for at opretholde den meget snævre danske forsyningspligt på handicapområdet.

    Dansk Blindesamfund kritiserer direktivet for ikke i tilstrækkeligt høj grad at ligestille handicappede på alle områder og fuldt ud kunne drage nytte af den teknologiske udvikling. Desuden opfordrer Dansk Blindesamfund til, at specielle tiltag skal kunne udformes under hensyntagen til nationale forhold og i samarbejde med relevante nationale aktører.

     

  4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    5.

    En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve ændring af den danske teleregulering vedrørende forsyningspligt.

     

  5. Nærhed og proportionalitet

Kommissionen anfører i forslagets betragtninger, at målsætningen om at skabe en harmoniseret ramme for forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen anfører ikke yderligere.

 

  1. Tidligere forelæggelser

Sagen har første gang været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Sagen er endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000, og sagen blev nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsmødet (teleko mmunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forslag til Kommissionens forordning om implementering af internettopdomænet ".EU"

  • KOM(2000) 827
  • Fælles indstilling

Resumé:

Kommissionens forslag vedr. implementeringen af topdomænet ".EU" behandler uddelegeringen af den praktiske forvaltning af topdomænet til en privat nonprofit organisation, som skal være etableret i EU. Forordningsforslaget etablerer en rammer forvedtagelse af yderligere retningslinjer for forvaltningen af domænet, herunder også rammerne for registreringspolitikken. Det fremgår, at fysiske personer med bopæl i EU samt juridiske personer og organisationer med hjemst ed i EU har ret til at registrere et domæne under ".EU".

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Kommissionen godkendte den 12. december 2000 et forslag til forordning om implementering af internettopdomænet ".EU". Forslaget er udarbejdet på baggrund af en offentlig høring, som Kommissionen afholdt i starten af 2000. Kommissionen præsenterede på Rådsmødet den 22. december 2000 forordningsforslaget. Kommissionen peger på, at etableringen af ".EU" vil give den europæiske e-handel et væsentligt løft.

    Forslaget til forordning er baseret på Traktatens artikel 156 (transeuropæiske net), og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

    Forordningen fastsætter vilkår for implementeringen, herunder udpegelsen af en registratur, som skal stå for driften af databasen med de registrerede domænenavne. Kommissionen fastlægger de forvaltningspolitiske rammer, som registraturen skal fungere under.

    Kommissionen udpeger registraturen, som skal være en non-profitorganisation med hovedsæde i EU, og indgår en kontrakt med denne. Registraturen skal derudover fastlægge aftale om relationerne med ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).

    Registraturen skal bl.a. organisere, administrere og styre ".EU" ud fra principperne om kvalitet, effektivitet, pålidelighed og tilgængelighed, registrere domænenavne under ".EU" efter anmodning fra juridiske personer i EU, organisationer i EU og fysiske personer i EU, og opkræve rimelige gebyrer, der er omkostningsbaserede.

    Det fremgår af forslaget, at der kan vedtages retningslinier for implementeringen af ".EU", politik og procedure for forebyggelse af spekulation/misbrug af domænenavne, samt politik og procedure for tvistbilæggelse.

     

  2. Europa-Parlamentets udtalelse
    3.

    Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger ikke.

     

  3. Dansk høring
    4.

    IT- og Forskningsministeriet sendte den 15. januar 2001 Kommissionens forslag i bred høring, og der fremkom svar fra TDC (tidligere Tele Danmark), Telia, DIFO, IT-Brancheforeningen, Dansk Dataforening, Dansk Management Råd, Elinstallatørernes Landsforening (ELFO), Danske Dagblades Forening/Digitalt, Telekommunikationsindustrien, Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd, Brancheorganisationen for Forbrug erElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.

    Følgende havde ingen bemærkninger til høringen:

    Telekommunikationsindustrien, Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd, Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.

    Der var følgende bemærkninger til forslaget:

    Generelle bemærkninger:

    TDC (tidligere Tele Danmark) kan generelt støtte forslaget.

    Telia er positivt indstillet over for indførelsen af internetdomænet ".EU".

    DIFO og Dansk Dataforening er positivt indstillet over for, at der indføres fælles regler indenfor EU vedrørende visse materielle retsforhold omkring registrering og anvendelse af domænenavne. DIFO og Dansk Dataforening henviser dog til, at internetbranchen gennem langt tid har demonstreret vilje og evne til selvregulering på dette område, og at det derfor er vigtigt, at man i forsøget på at etablere en sådan harmonise ring respekterer de mere uformelle beslutningsstrukturer. DIFO og Dansk Dataforening henstiller derfor til, at man fra dansk side arbejder kraftigt for, at Fællesskabet alene beskæftiger sig med vilkår og rammer for ".EU".

    Dansk Management Råd finder generelt, at det er en god idé med et nyt internettopdomæne ".EU" og understreger betydningen af, at det i god tid adviseres, hvornår ".EU" åbnes for registreringer.

    Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) tilslutter sig fuldt ud forslaget om et fælles EU topdomæne.

    Danske Dagblades Forening/Digitalt hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen.

    Specifikke bemærkninger:

    TDC finder bestemmelsen om - at enhver beslutning, der træffes af registraturen, er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor registraturen er etableret - problematisk, idet medlemslandene ikke forud for vedtagelsen af forordningen ved, hvilken lovgivning, der vil finde anvendelse. TDC opfordrer til, at der findes en anden løsning på dette punkt, eventuelt at forholdet reguleres i henhold til international privatret.

    TDC ser gerne, at det sikres, at Kommissionen forud for implementeringen af topdomænet ".EU" har vedtaget politikker og procedurer til forebyggelse af spekulation og misbrug samt for udenretslig bilæggelse af tvister.

    Telia mener, at det er vigtigt, at registreringen og den efterfølgende administration ikke bliver forbundet med unødigt bureaukrati, og at prisen for registrering ikke kommer til at overstige administrationen af domænet. Telia finder det afgørende at sikre gennemsigtighed i forretningsgangene, således at det reelt bliver muligt at sikre en omkostningsbestemt prisfastsættelse af alle berørte ydelser. Telia ønsker, at en opdeling a f topdomænet i undergrupper muliggøres, således at domænet ikke bliver fyldt op for hurtigt.

    IT-Brancheforeningen ønsker, at de enkelte brugere af domænenavne får mulighed for at registrere domænenavne under ".EU" direkte hos den udpegede registratur, og at der bliver åbne og transparente muligheder for at etablere sig som registrant. IT-Brancheforeningen finder det afgørende, at prisen for registrering bliver omkostningsbaseret, og at der er mulighed for indsigt i registraturens økonomi og årlige regnskaber, således at det kan overvåges, at registraturens gebyrer reelt er omkostningsbaserede. IT-Brancheforeningen mener, at det skal være muligt for alle fysiske og juridiske personer i EU-landene at registrere domænenavne under ".EU", herunder at der ikke må være adgang til at afvise registrering af et domænenavn udfra andre grunde end, at vedkommende person, organisation eller selskab ikke er etableret i EU, eller at anvendelsen af det pågældende navn udgør en kr&a elig;nkelse af gældende varemærke- og navnebeskyttelseslovgivning. IT-Brancheforeningen opfordrer til, at der i EU-regi skabes et fælles klageorgan for domænenavnsstridigheder i tilknytning til den kommende registratur.

    DIFO er bekymrede for, at der skabes nogle materielle regler, der ikke tager højde for eksisterende varemærkeregler, og foreslår derfor, at Kommissionen opfordres til at konkretisere, hvorledes en "code of conduct" i praksis kan gennemføres i medlemslandene. DIFO bemærker, at proceduren for udenretlig bilæggelse af tvister bør afgrænses til at gælde for ".EU".

     

  4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    5.

    Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

     

  5. Nærhed og proportionalitet
    6.

    Kommissionen bemærker i forslaget, at målsætningerne med oprettelse af ".EU" ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne, samt at forslaget er begrænset til det nødvendige omfang for at opnå målene.

     

  6. Tidligere forelæggelser

Der er fremsendt grundnotat af 27. februar 2001 til Folketingets Europaudvalg, og sagen blev nævnt i Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Kommissionens meddelelse om introduktion af 3. generations mobil kommunikation (3G) i den Europæiske Union - hvor langt er man kommet og den videre vej frem

  • præsentation ved Kommissionen

Resumé:

Med baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab har Kommissionen bebudet en statusmeddelelse vedrørende 3. generation mobil kommunikation i Den Europæiske Union.

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab forpligtes medlemsstaterne til at tillade harmoniseret udbud af UMTS-tjenester på deres territorium fra den 1. januar 2002, og medlemsstaterne forpligtes til at etablere et system for tilladelsesudstedelser for UMTS senest de n 1. januar 2000. Desuden skal medlemsstaterne fremme, at UMTS-netoperatører indgår aftaler om roaming med andre UMTS-netoperatører for at sikre ubrudt dækning i fællesskabet, og det skal sikres, at der afsættes tilstrækkeligt med radiofrekvenser til UMTS.

    Kommissionen har bebudet en statusmeddelelse vedrørende 3. generation mobil kommunikation i Den Europæiske Union.

    Det forventes, at meddelelsen bl.a. vil give en oversigt over, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet for at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med nævnte UMTS-beslutning.

    Meddelelsen er endnu ikke godkendt af Kommissionen.

     

  2. Påvirkning af gældende regulering
    3.

    Meddelelsen i sig selv har ingen effekt på den gældende danske regulering.

     

  3. Dansk høring
    4.

    Meddelelsen har endnu ikke været i høring. Sagen har dog været nævnt i EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 20. marts 2001, hvor der ikke var bemærkninger til meddelelsen.

     

  4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    5.

    Meddelelsen som sådan har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

     

  5. Nærhed og proportionalitet
    6.

    Meddelelsen som sådan forventes ikke at rejse problemer i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

     

  6. Tidligere forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

Ad dagsordenens punkt 7 (a og b)

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Handlingsplanen "eEurope 2002 - Et informationssamfund for alle"

  • KOM(2000)330
  1. Rapport
  • information ved Kommissionen
  1. Netværkssikkerhed
  • information fra formandskab/Kommissionen

Resumé:

Notatet redegør kort for indholdet af handlingsplanen "eEurope 2002 - et informationssamfund for alle". Handlingsplanen skal føre Europa og dets borgere ind i informationssamfundet samt forbedre konkurrenceevnen i forhold til USA og Asien. Kommissionen har forud for Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 udarbejdet to rapporter, der vedrører eEurope. Begge rapporter identificerer en række områder for en koncentreret inds fremtiden. Desuden ønsker Kommissionen og formandskabet at sætte netværkssikkerhed på dagsordenen.

  1. Baggrund og indhold

Ved topmødet i Feira 19.-20. juni 2000 tilsluttede Det Europæiske Råd sig handlingsplanen eEurope 2002 - et informationssamfund for alle - og henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af planen.

Baggrunden for eEurope initiativet er, at Kommissionen vil sikre, at EU kan udnytte de økonomiske og samfundsmæssige værdier, der ligger i frembruddet af en ny verdensøkonomi baseret på informationssamfundet. EU bevæger sig ikke hurtigt nok, og handlingsplanen lægger op til at igangsætte nye tiltag, der vil udbygge og styrke EU's beherskelse af den digitale teknologi. Disse skal bygge på EU's stærke sider, ikke mindst EU{ lash;rende position inden for mobilkommunikation, så EU kan blive førende i udviklingen frem mod en "trådløs Internet- og kommunikationsverden".

Initiativets formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle europæerne "på Internettet" og sikre, at EU bevarer en global konkurrenceevne og dermed kan høste fordelene af informationssamfundets udvikling.

Handlingsplanen inddeler de konkrete handlingsforslag i forhold til tre centrale mål:

  1. Et billigere, hurtigere og sikkert Internet.
  2. Investeringer i mennesker og kvalifikationer.
  3. Stimulering af brugen af Internet.

For hvert hovedmål er der igen fastlagt delmål, der skal opfyldes ved hjælp af en række initiativer. Der er i alt 11 delmål og 64 initiativer.

Forud for Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 har Kommissionen udarbejdet to rapporter, der begge omhandler eEurope handlingsplanen.

Den ene rapport er den såkaldte "synteserapport" (KOM(2001)79 "Realising the European Union's Potential: Consolidating and Extending the Lisbon Strategy"), hvori Kommissionen anbefaler en koncentreret indsats på en række områder, herunder også eEurope- handlingsplanen. Synteserapporten peger blandt andet på, at e-handelen går langsommere i EU end i USA, særligt blandt de små og mellemstore virksomheder samt fo rne. Der skal derfor ske fremskridt med hensyn til en række initiativer, herunder e-handelsdirektivet. Kommissionen opfordrer i rapporten også til en hurtig vedtagelse af telepakken, ligesom eEurope bør udvides til ansøgerlandene. Med hensyn til IT og uddannelse noterer Kommissionen sig med tilfredshed, at der er sket fremskridt med at få koblet skolerne på netværk. Dog er der behov for en styrket indsats for at sikre sig, at de unge tilegner sig IT-færdighe der og deltager i det vidensbaserede samfund. Endeligt opfordres den offentlige sektor til at gå forrest i anvendelsen af IT.

Den anden rapport ("eEurope 2002 - Impact and Priorities"), som Kommissionen vedtog og fremsendte officielt til medlemslandene den 13. marts 2001, er en særskilt statusrapport for eEurope-handlingsplanen, hvor der både gøres status for eEurope's effekt hidtil og identificeres en række områder for en koncentreret indsats. Statusrapporten indeholder således de første resultater af benchmarkingen af handlingsplanen. Kommission er overordnet om eEurope's effekt, at handlingsplanen har medvirket til at accelerere, aktivere og prioritere EU-landenes omstilling til informationssamfundet. Danmark fremhæves flere steder i rapporten som et foregangsland, herunder i forbindelse med telearbejde, borgerens mulighed for at interagere med det offentlige på nettet samt de praktiserende lægers anvendelse af Internet. Med hensyn til det fremadrettede identificeres otte fokusområder, hvorom indsatsen bør konc es. Disse områder er bredbånd, eLearning, eHandel, eInclusion, eGovernment, netværkssikkerhed og mobilkommunikation.

Samtidig med udarbejdelsen af rapporter vedr. eEurope skrider arbejdet med benchmarkingen af medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen fremad. Således er der nu snart opnået enighed om samtlige indikatorer til benchmarkingen. Resultaterne af benchmarkingen vil løbende indgå i statusrapporterne. En komplet benchmarking ventes at kunne gennemføres ultimo 2001.

Med hensyn til punkt (b) om netværkssikkerhed har både det franske og svenske EU-formandskab i samarbejde med Kommissionen udvist interesse for problemstillingen. Kommissionen og formandskabet ønsker først og fremmest at sætte emnet på EU's dagsorden, hvorfor det har været emne for indledende drøftelser i en EU-arbejdsgruppe. Ligeledes har Kommissionen blandt andet afholdt en workshop om emnet 2. februar 2001 i Bruxelles. Endeligt h missionen udarbejdet en meddelelse om emnet (jf. dagsordenspunkt 7(c)).

 

  1. Påvirkning af gældende dansk ret
    2.

    Der er ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

     

  2. Dansk høring
    3.

    Kommissionens rapporter har ikke været sendt i høring.

     

  3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    4.

    Rapporterne har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

     

  4. Nærhed og proportionalitet
    5.

    Rapporterne har ingen konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

     

  5. Tidligere forelæggelser

Rapporterne har været omtalt i Erhvervsministeriets aktuelle notat til Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2001 forud for Rådsmøde (Indre Marked) den 12. marts 2001.

 

Ad dagsordenens punkt 7 (c)

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Handlingsplanen eEurope 2002

(c) Kommissionens meddelelse om et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet

  • KOM (2000) 890
  • doc. 5894/01 CRIMORG 14 ECO 22
  • præsentation ved Kommissionen

Resumé:

Kommissionen vil ved rådsmødet 4. og 5. april 2001 præsentere meddelelsen om computerrelateret kriminalitet. Meddelelsen indeholder en række overvejelser om tiltag med henblik på bekæmpelse af IT-kriminalitet. Således peges der på en række elementer, der er nødvendige for at bekæmpe IT-kriminalitet effektivt, ligesom Kommissionen beskriver nogle forslag med henblik på den fremtidige indsats mod IT-kriminalitet. Meddelelsen indehold er imidlertid ikke konkrete forslag til rådsvedtagelser.

Baggrund og indhold

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 anføres det, at der som led i det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. bør fokuseres på bekæmpelse af højteknologikriminalitet.

Kommissionen har afholdt fem uformelle ekspertmøder vedrørende bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet med deltagelse af eksperter fra medlemslandene og erhvervslivet med henblik på at drøfte mulige EU-tiltag på området.

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet en meddelelse af 26. januar 2001 til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Kommissionens meddelelse af 26. januar 2001 indeholder en række overvejelser om tiltag med henblik på bekæmpelse af IT-kriminalitet. Meddelelsen peger således på en række elementer, der er nødvendige for at bekæmpe IT-kriminalitet effektivt, ligesom Kommissionen beskriver nogle forslag med henblik på den fremtidige indsats mod IT-kriminalitet. Meddelelsen indeholder imidlertid ikke konkrete forslag til rådsvedtagelser.

Det anføres, at en effektiv bekæmpelse af IT-kriminalitet forudsætter et passende lovgrundlag. Kommissionen anfører i den forbindelse, at man må afvente de praktiske resultater af den løsning vedrørende aflytning af telekommunikation, der er fundet i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU's medlemslande, før behovet for yderligere initiativer på dette område vurderes.

Efter Kommissionens opfattelse bør medlemslandene sikre, at der er tilstrækkeligt politipersonale med den nødvendige ekspertise inden for IT-området.

Kommissionen finder herudover, at forskning, herunder fællesskabets forsknings- og udviklingsprojekter, kan bidrage til en mere effektiv indsats på området.

Kommissionen beskriver endvidere en række konkrete initiativer, som Kommissionen har taget eller overvejer med henblik på bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Der henvises for det første til Kommissionens forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn.

Det anføres for det andet, at Kommissionen vil fremlægge forslag under TEU afsnit VI om tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning om hacking og hærværk over Internettet gennem virus (denial of service attacks), ligesom Kommissionen vil undersøge mulighederne for at gribe ind overfor racisme og fremmedhad på Internettet og narkotikahandel over Internettet.

Kommissionen vil for det tredje undersøge mulighederne for anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse med henblik på at fremme samarbejdet om efterforskning af IT-kriminalitet, ligesom Kommissionen vil undersøge behovet for et EU-instrument om opbevaring af trafikdata (logon-oplysninger).

Kommissionen overvejer for det fjerde at opfordre medlemslandene til at etablere specialiserede politienheder og døgnbemandede kontaktpunkter.

Det anføres for de femte, at Kommissionen vil oprette et EU-forum, som skal samle de relevante partnere og udveksle oplysninger og erfaringer om IT-sikkerhed, effektive værktøjer for bekæmpelse af IT-kriminalitet m.v.

 

  1. Europa-Parlamentets udtalelse
    2.

    Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

     

  2. Dansk Høring
    3.

    Kommissionens meddelelse har ikke været sendt i høring.

    Sagen har dog været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 26. februar 2001.

     

  3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
    4.

    Kommissionens meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

     

  4. Nærhed og proportionalitet
    5.

    Kommissionen anfører, at meddelelsen bør gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne, sektoren selv og brugerne for at sikre, at de relevante

    initiativer er effektive, gennemsigtige og velafbalancerede.

     

  5. Tidligere forelæggelser

Meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) 15. og 16. marts 2001.

 

Ad dagsordenens punkt 8

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

Forvaltning af Internettet

  • mundtlig orientering af Kommissionen

 

  1. Baggrund

Efter anmodning fra Frankrig vil Kommissionen ved Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001 mundtligt orientere om den aktuelle udvikling vedrørende forhandlinger mellem EU og de amerikanske myndigheder vedrørende NSI (Network Solution Inc.).

NSI er en amerikansk privat virksomhed som siden 1993 efter aftale med det amerikanske handelsministerium har haft monopol på registreringer i de generiske Top Level Domæner (gTLD) .com, .net og .org. NSI råder over den database (a-root-server), som er det autoritative register over alle registrerede gTLD'er, og er den autoritative database, som er forudsætning for Internettets globale sammenkobling.

Der har løbende været brevveksling og forhandlinger mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder vedrørende NSI's organisation. På trods heraf synes der dog endnu ikke at være sket den planlagte opsplitning af NSI af forvaltning af databasen og registreringen af domænenavne.