Økonomiministeriets redegørelse for Rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 12. marts 2001
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 938)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets redegørelse for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 12. marts 2001.
Referat af møde i Rådet (økonomi- og finansministre) den 12. marts 2001
- Forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm
1a. Rapport fra vismandsudvalget om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder (Lamfalussy-rapporten)
Der var en drøftelse af rapporten, som blev positivt modtaget. Der ventes afholdt et ekstraordinært møde i ECOFIN den 22. marts forud for Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 med henblik på at færdiggøre et udkast til resolution fra Det Europæiske Råd.
1b. De offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse: Bedre kvalitet og holdbarhed
Den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen blev godkendt og videresendes til Det Europæiske Råd i Stockholm.
1c. Årsrapport om strukturreformer - 2001 (rapport fra EPC)
Rapporten blev godkendt og videresendes til Det Europæiske Råd i Stockholm.
1d. Statusrapport fra EIB om Innovation 2000 intiativet
Rapporten blev godkendt og vil blive videresendt til Det Europæiske Råd i Stockholm.
1e. Strukturelle indikatorer, kort-liste
Rapporten med kort-liste for strukturelle indikatorer blev godkendt og videresendes til Det Europæiske Råd i Stockholm.
1f. Kommissionens synteserapport
Kommissionens synteserapport blev præsenteret og vil af Kommissionen blive videresendt til Det Europæiske Råd i Stockholm.
1g. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer
Der blev udarbejdet et "Key-issue paper", der blev opnået enighed om. "Key-issue paper" indeholder de hovedelementer, som man skal tillægge særlig vægt i udarbejdelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Stockholm.
Fra dansk side blev der bl.a. lagt vægt på en udbygning af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, hvilket en række lande støttede op omkring.
Fra en række andre landes side blev der bl.a. lagt vægt på for det første nødvendigheden af strukturreformer, for det andet fokus på problematikken omkring aldringen i befolkningen, og for det tredje at det ikke er holdbart, at der føres konjunkturmedløbende finanspolitik.
- EU-budgettet
2a. Decharge for 1999
Rådet vedtog efter en kort drøftelse henstilling til Europa-Parlamentet om decharge for 1999. Henstillingen er sendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2001.
Kommissionen udtrykte tilfredshed med Rådets henstilling og rettede særligt fokus på medlemsstaternes rolle.
Danmark noterede sig de fremskridt, der var gjort, men det var utilfredsstillende, at Revisionsretten stadig ikke kunne afgive en positiv revisionserklæring. Kommissionen havde det formelle ansvar for budgetgennemførelsen i henhold til traktaten, men medlemsstaterne måtte påtage sig et medansvar og følge op på Revisionsrettens bemærkninger.
Formanden fandt, at debatten viste betydningen af reformarbejdet og opfordrede Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om opfølgning på Revisionsrettens anbefalinger herunder at tage dette op i gruppen vedrørende sund finansforvaltning.
2b. Sund finansforvaltning
Formanden noterede sig Kommissionens rapport om arbejdet i SEM2000-gruppen i andet halvår 2000.
2c. Orienterende debat om budget 2002
Der blev under drøftelsen påpeget behovet for budgetdisciplin og overholdelse af de finansielle overslag fra Det Europæiske Råd i Berlin i 1999, samt at nye udgifter til BSE måtte finansieres indenfor det eksisterende loft for landbrugsudgifterne. Også for Kommissionen var udgangspunktet, at de finansielle overslag skal overholdes i 2002.
Rådet vedtog vedlagte konklusioner om budget 2002.
- Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Opdaterede stabilitetsprogrammer for Belgien, Spanien, Luxembourg og Portugal
Rådet vedtog en udtalelse om hvert af de fire medlemslandes opdaterede stabilitetsprogrammer. Endvidere vedtog Rådet at offentliggøre rådsudtalelserne.
- Galileo: Finansielle aspekter
Der var opbakning fra en hel række lande inkl. Danmark til ønsket om større klarhed vedr. de finansielle aspekter ved Galileo projektet. Formanden for Rådet konkluderede, at han ville diskutere det videre forløb af sagen med formanden for Rådet for transport og telekommunikation.
- EIB-långivning til miljøprojekter i Rusland
Det blev foreslået, at EIB undersøger långivningsmulighederne sammen med NIB og EBRD og herefter rapportere til Rådet.
- Mineralolieafgifter
Forslaget, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001, blev vedtaget uden debat.
- Direktiv vedr. investeringsforeninger (UCITS)
Forslaget, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001, blev vedtaget uden debat. Fra dansk side blev forslaget ikke støttet.
Rådets konklusioner
om de budgetmæssige retningslinjer for 2002
1. Rådet udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, der har været lagt for dagen under udarbejdelsen af budgettet for regnskabsåret 2001, og understreger betydningen af, at dette gode samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter og Kommissionen fortsætter.
2. Rådet erindrer om, at Det Europæiske Råd i Berlin den 24. og 25. marts 1999 besluttede at udstyre Unionen med mere effektive politikker og give den de finansielle midler til at gennemføre dem i en solidarisk ånd, samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan.
3. Rådet bekræfter på ny, at det handler i fuld overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. Det står fast på, at de finansielle overslag skal overholdes, idet Fællesskabets udgifter skal holdes inden for rammerne af de finansielle overslag, og at man undtagen inden for udgiftsområde 2 skal kunne råde over en tilstrækkelig margen inden for hvert enkelt udgiftsområde, især for at kunne kl are uforudsete udgifter.
4. Rådet understreger på ny betydningen af at sikre en kontrolleret udvikling i forpligtelses- og betalingsbevillingerne for 2002. Betalingsbevillingerne skal opføres på budgettet med tilstrækkelig store beløb, der tager hensyn til den tidligere udnyttelse og de konkrete muligheder for at udnytte bevillingerne, idet det tilstræbes at sikre en nøje afpasning mellem bevillinger til forpligtelser og til betalinger. De uindfriede forpligte lser bør ikke overstige et normalt niveau, dvs. de bør være i overensstemmelse med den planmæssige gennemførelse af budgettet. Der bør lægges særlig vægt på at nedbringe de uindfriede forpligtelser, der ikke er berettigede i forbindelse med en normal gennemførelse af budgettet.
Rådet vil med henblik herpå nøje gennemgå den rapport, som Kommissionen skal forelægge inden den 30. juni 2001, om hvor langt man er nået i arbejdet med at nedbringe de uindfriede forpligtelser, så de kan komme ned på et normalt niveau.
5. Rådet understreger den finansielle programmerings betydning, specielt under udgiftsområde 3 og 4 i de finansielle overslag, som udtrykt af budgetmyndigheden i fælleserklæringen af 20. juli 2000. Det opfordrer Kommissionen til at forelægge budgetmyndigheden tilstrækkelige oplysninger til at begrunde de nye lovgivnings- og budgetforslag. Disse oplysninger skal så vidt muligt omfatte klare og kvantificerbare mål for en given per iode.
Rådet støtter Kommissionens bestræbelser på at tage bedre hensyn til resultaterne af evalueringen og analysen af budgettet for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen af fællesskabsprojekter og -programmer og for eventuelt at beslutte at forlænge dem. Kommissionen anmodes om at forbedre sine rapporter yderligere, så der kan tages hensyn til resultaterne af dette arbejde ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag, og det is&a elig;r kan forklares, hvorfor man har valgt en given løsning. Rådet ønsker desuden jævnligt at få forelagt udførlige rapporter om resultaterne og om de foranstaltninger, der er truffet for at indarbejde disse resultater i lovgivnings- og budgetarbejdet på den mest hensigtsmæssige måde.
Flerårige programmer eller på andre områder afgørelser med virkning på lang sigt bør indeholde en bestemmelse om en evalueringsrapport midtvejs.
6. Rådet følger med interesse Kommissionens arbejde med aktivitetsbaseret opstilling af budgettet (ABB). Det minder om, at det er nødvendigt meget snart at foretage en omarbejdning af finansforordningen.
7. Rådet anmoder Kommissionen om at angive det forventede overskud i sin ændringsskrivelse til efteråret, som den gjorde det i forbindelse med budgettet for 2001.
8. Specielt hvad angår visse udgiftsområder under de finansielle overslag finder Rådet, at følgende elementer bør indtage en central plads ved udarbejdelsen af budgettet for 2002.
{{SPA}} I forbindelse med BSE-krisens finansielle konsekvenser minder Rådet om, at de finansielle overslag og Rådets forordning om budgetdisciplin i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice skal overholdes, selv om der vedtages nye foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af BSE.
{{SPA}} Rådet gør opmærksom på, at det agter at holde sig inden for referencebeløbene for de flerårige programmer under udgiftsområde 4. Ved fastsættelsen af budgetbevillingerne bør der endvidere tages hensyn til oplysningerne om de øvrige bidragydere og om partnerlandenes evne til at absorbere finansieringen og til de årlige prioriteter, som Rådet har fastsat. I forbindelse med budgetbevillingerne til det vest alkan skal der tages hensyn til det referencegrundlag, der er fastsat af Rådet for det flerårige program, herunder det forhold, at budgettet for 2000 og 2001 blev udarbejdet med den hensigt at sætte fart på i begyndelsen. Generelt skal de budgetmæssige valg være i overensstemmelse med drøftelserne på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 22. januar 2001 som led i de samlede budgetforhandlinger.
- Rådet understreger betydningen af de foranstaltninger, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon.
{{SPA}} Inden et forslag til et nyt program eller en ny budgetpost forelægges budgetmyndigheden, skal der i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale udarbejdes en rapport om pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der skal indeholde en evaluering af resultaterne.
{{SPA}} Rådet støtter Kommissionens indsats for at reformere sin administration og forvaltning. Det er imidlertid betænkeligt ved den meget snævre disponible margen inden for loftet over udgiftsområde 5. Det understreger, at det foreløbige budgetforslag skal indeholde en tilstrækkelig margen til at kunne dække alle institutionernes behov, og at mulighederne for omlægninger skal være udtømte, før der forelæ nye anmodninger.
9. Rådet ønsker, at der tages hensyn til disse retningslinjer under budgetproceduren, og navnlig under udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 2002.
________________________