Grundnotat om markedsordning for oksekød og støtte til visse markafgrøder

Ad 4. Intervention:

Ifølge de nugældende regler, kan der åbnes for intervention af ungtyre og stude, hvis markedsprisen i 2 på hinanden følgende uger er under 84 % af interventionsprisen, og hvis prisen i et medlemsland i samme periode er under 80 % af interventionsprisen. Dog kan mængden maksimalt andrage 350.000 tons om året. Endvidere kan Kommissionen skønne, om bud skal imødekommes eller ej. Bud, der accepteres, kan desuden begrænses m&ae lig;ngdemæssigt. Denne form for intervention anvendes af en lang række lande, heriblandt Danmark.

Hvis markedsprisen på ungtyre i EU i 2 på hinanden følgende uger falder til under 78 % af interventionsprisen i EU og den i samme periode falder til under 60 % af interventionsprisen i medlemsstaten gælder loftet på 350.00 tons ikke. Desuden skal alle bud på et acceptabelt niveau i denne situation efterkommes. Denne "sikkerhedsnetintervention" anvendes p.t. i Tyskland og Holland.

Kommissionen foreslår nu, at det ovennævnte loft på 350.000 tons afskaffes for at kunne intervenere mere inden prisen er faldet til "sikkerhedsnetinterventionsniveauet". Begrundelsen skulle være at licitationsopkøb kan forhindre, at prisen falder så meget, at sikkerhedsnetintervention udløses. Forudsætningen er således, at almindelig intervention kan stoppe prisfaldene.

Den nuværende destruktionsordning blev indført af Kommissionen efter forelæggelse for Forvaltningskomiteen for oksekød den 12. december 2001 med hjemmel i artikel 38 i forordning 1254/1999. Den er offentliggjort som forordning 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære foranstaltninger inden for oksekødssektoren.

Forordningen fastslår, at kød fra kvæg over 30 måneder, slagtet efter den 1. januar 2001 ikke må indgå i fødekæden, hvis dyret ikke har været testet negativt for BSE ved en test, godkendt i medfør af Kommissionens beslutning nr. 2000/764. EU yder et tilskud på op til 15 {{X80}} per test.

Dyr, der ikke er testet, skal opkøbes af medlemsstaten.

Medlemslande, der kan dokumentere, at der er tilstrækkelig kapacitet til at teste alle dyr over 30 måneder, kan efter den nuværende ordning efter ansøgning til Kommissionen blive fritaget for at tilbyde opkøb af dyr. Kommissionen udsteder en beslutning herom efter forelæggelse i Forvaltningskomiteen. En sådan undtagelse er meddelt Danmark og Holland.

Kommissionen kan dog efter forelæggelse for forvaltningskomiteen beslutte, at der skal ske opkøb af dyr, der er testet i lande med udbredt testning og/eller tilstrækkelig testkapacitet, hvis den markedsmæssige situation tilsiger det.

Opkøbsprisen for den nugældende ordning fastsættes på baggrund af markedspriserne udtrykt som slagtevægt per kilo for de pågældende kategorier (ko, stud, eller kvie). Det skal dog ske ud fra en basispris, beregnet ud fra markedspriserne i en referenceperiode, der omfatter ugerne 45, 46, 47 og 48 i år 2000. Medlemslandet skal dog fastsætte prisen ugentligt og tage hensyn til de aktuelle markedspriser og prishierarkiet mellem de forske llige klasser og kategorier af slagtekroppe. Lavere priser end basisprisen og priser, der er mere end 5 % højere end basisprisen, skal dog godkendes af Kommissionen.

Fællesskabet bidrager med 70 % af opkøbsprisen med udgangspunkt i basisprisen, udregnet på grundlag af medlemslandenes indberetninger om pris og vægt. Det vil i Danmark udgøre 363 EURO {{X80}} per levende ko eller tyr og 444 EURO {{X80}} per kvie. De resterende 30% skal dækkes af medlemsstaten.

Herudover skal medlemslandet betale øvrige omkostninger forbundet med ordningen, herunder bl.a. omkostninger til slagtning og destruktion.

De nuværende bestemmelser vedrørende destruktion skal anvendes fra den 1. januar 2001 og frem til senest den 30. juni 2001.

Kommissionen forventes nu i Forvaltningskomitéen for Oksekød, efter det seneste møde i Rådet den 26. februar i år at fremlægge et forslag om, at den eksisterende destruktionsordning erstattes af en "særlig opkøbsordning". Ordningen vil omfatte kroppe af dyr over 30 måneder, der er testet negative for BSE og kroppe af dyr, der tilhører kategorier, der ikke er berettiget til interventionsopkøb. Ordningen vil i første omgang omfatte medlemslande, der kan teste alle dyr over 30 måneder for BSE, herunder Danmark. De resterende lande vil falde ind under ordningen fra 1. juli 2001, hvor test bliver obligatorisk. UK omfattes ikke, så længe landet anvender den særlige OTM-ordning i landet for destruktion af dyr over 30 måneder. Finland og Sverige vil således tilsyneladende blive omfattet af den nye ordning fra 1. juli 2001.

Ordningen består i en opkøbsordning, der ligner den eksisterende interventionsordning. Der opkøbes dyr ved licitationer ca. 2 gange om måneden. Opkøb kan kun ske, når markedsprisen for en bestemt kvalitet køer i et land for den pågældende kategori kommer under en i forordningen fastsat udløsningspris. I modsætning til den gammelkendte interventionsordning er der ikke en udløsningspris for hele EU, men en udl&osl ash;sningspris for hvert land. Licitationsbud fra slagtehuse sendes til interventionsorganerne, der videresender dem til Kommissionen, der på møde i Forvaltningskomitéen for oksekød fremlægger forslag til, hvilke bud der kan accepteres.

Ved fastsættelse af udløsningsprisen for køer i hvert medlemsland tages hensyn til forholdet mellem priser for visse handyr og priser for visse køer for 1997- 1999. På grundlag heraf fastsættes en koefficient, som ganges med 75% af interventionsprisen for handyr. Med de nuværende priser betyder det, at Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Nederlandene, Østrig og Portugal er omfattet.

Ved fastsættelsen af opkøbsprisen pr. medlemsland lægges der en margin for slagteomkostninger til. Der lægges visse lofter over opkøbsprisen og den justeres for kvaliteten af de leverede kroppe i forhold til den referencekvalitet slagtekrop, der tages udgangspunkt i.

Kommissionen bidrager med 70% af opkøbsomkostningerne (inklusiv slagtning). Medlemslandene betaler resten samt omkostningerne til oplagring eller destruktion. Medlemslandene beslutter, om kødet skal oplagres eller destrueres, med eller uden forudgående oplagring. Hvis kødet oplagres, kan medlemslandene vælge, hvorledes de opbevarer det pågældende kød, og om det skal udbenes, forarbejdes til konserves m.m.

Kødet er medlemslandenes ejendom og de kan sælge det til kommercielt brug eller f.eks. til uddeling til dårligt stillede. Tidspunktet for salg af oplagret kød skal dog først godkendes af Kommissionen for at undgå, at markedet påvirkes negativt. Kød, der er oplagret, kan destrueres uden forudgående accept fra Kommissionen. Ordningen ophører med udgangen af 2001.

Efter de gældende regler i RFO 1251/1999 (hektarstøtteordningen) skal en vis del af det areal, der søges støtte til efter ordningen, tages ud af produktion. De udtagne arealer skal enten braklægges eller anvendes til non-food produktion.

I lyset af BSE-krisen har Kommissionen fremlagt et forslag, som kan fremme mere miljøvenlige dyrkningsmetoder. Forslaget giver økologiske bedrifter en mulighed for (i stedet for at braklægge eller at dyrke non-food afgrøder på udtagne arealer) at dyrke bælgplanter på de arealer, som udtages efter hektarstøtteordningens regler, og derved opnå den støtte, som er fastsat for udtagne arealer.

Kommissionen begrunder forslaget med, at udbredelsen af dyrkning af bælgplanter udgør et vigtigt element i udviklingen af økologisk dyrkning af landbrugsafgrøder i lyset af dens naturlige måde at genoprette jordbundens frugtbarhed på.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslagene.

Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om præmier til husdyr.

Ændring af præmieordningerne kræver bekendtgørelsesændring.

Ændringer af præmieordningen vil få administrative konsekvenser i Direktoratet for FødevareErhverv, idet ændringerne vil kræve øget personale, EDB-udvikling m.v. Udgiften andrager skønsvis ca. 2,4 mio. kr. til EDB-udvikling og ca. 1,6 mio. kr. i driftsudgifter årligt. Der forventes et erhvervsøkonomisk tab for producenterne på ca. 50 mio. kr. p.g.a. nedgang i udbetalte præmier. Fjernelse af loftet for interventio n ventes derimod at have en positiv effekt på markedsprisen for oksekød og dermed på producenternes indtjening. Der kan dog ikke umiddelbart siges noget om, hvor stor en effekt, der kan blive tale om, da der hersker stor usikkerhed om det forventede omfang af opkøb i Danmark.

Indførelse af den særlige opkøbsordning med virkning fra f.eks. 1.4. 2001 vil få væsentlige økonomiske konsekvenser. Der hersker dog på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om, hvor mange tons slagtekroppe, der i givet fald vil blive omfattet af ordningen i lyset af BSE-krisen og mund- og klovsyge. Hvis man tager udgangspunkt i det, der svarer til Danmarks andel (2,16%) af den samlede oksekødsproduktion i EU samt udgangspunkt i , at den samlede mængde oksekød, det er nødvendigt at fjerne fra markedet under denne ordning ifølge Kommissionen er på 300.000 tons på årsbasis, vil ca. 4.860 tons i Danmark blive omfattet i perioden fra 1.4-31.12 2001. Imod dette omfang taler, at der har været en ret stabil afsætning af oksekød i Danmark på trods af BSE-krisen. Den nationale udgift for perioden 1.4.-31.12 2001 til opkøb, slagtning og destruktion af ca. 4.860 tons slagtekroppe samt omkostninger til administration af ordningen skønnes således at andrage ca. 28-33 mio. kr. Udgiften skønnes at være 44-49 mio. kr., hvis man i stedet vælger at oplagre det tilsvarende antal dyr i samme periode. Der ventes ingen indtægt ved salg, da kødet næppe kan sælges kommercielt. Det forventes, at forslaget endvidere har erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ifølge Kommissionens oplysninger holdes udgifterne indenfor budgettet for 2001.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller egentlige lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der skal formentlig foretages visse tilpasninger af bekendtgørelse nr. 817 af 30. august 2000 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder, når gennemførelsesbestemmelserne er udarbejdet.

Beskyttelsesniveauet bliver ikke påvirket ved de foreslåede oksekødsforanstaltninger samt forslaget om dyrkning af bælgplanter.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at en genindførelse af f.eks. 90 dyrs loftet ville medføre større eksport af kalve, og at det ikke ville medføre færre dyr, men i stedet øge produktionen i EU.

§2-udvalget havde ikke specifikke bemærkninger til forslaget om ændring af Rådets forordning 1251/99.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. supplerende aktuelt notat af 19. februar 2000.