Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde retlige og indre anliggender 15-16/3 01, tillæg til samlenotat 839

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 859)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

6. marts 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt mødet i det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 15.-16. marts 2001 - vedlægges Indenrigsministeriets supplerende aktuelle notat vedr. dagsordenspunkt 28 og 29 for rådsmødet.

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg modtog det aktuelle notat den 1. marts 2001 med henblik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. marts 2001.

Indenrigsministeriet Dato: 5. marts 2001

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2001/7360-320

INM 0101

Supplerende aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 15. - 16. marts 2001

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelse om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 29): Rådets afgørelse om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelse om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser

Nyt notat.

    1. Indledning
    2. Udkast til rådsafgørelse om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser er fremsat under henvisning til finsk initiativ til Rådets forordning (endnu ikke vedtaget) om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger, der er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2 og 3, jf. punkt 24.

      Vedtagelsen af rådsafgørelse om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser forudsætter således vedtagelsen af nævnte finske initiativ, der er sat på dagsordenen for rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 til vedtagelse.

      Ifølge artikel 1, stk. 1, i det finske initiativ til forordning skal rådsafgørelsen om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser vedtages af Rådet med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.

      Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

      I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i nævnte protokol inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de ø vrige medlemsstater.

      Det fremgår af præamblen til rådsafgørelse om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

      Forslaget skal drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.

      På rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 forventes forslaget til rådsafgørelse vedtaget.

    3. Indhold
    4. Forslaget indeholder i artikel 1 en nøje beskrivelse af, hvilke ændringer der skal foretages i de fælles konsulære instrukser i del VI om udfyldning af visummærkater, i bilag 3, der indeholder en liste over de stater, for hvis statsborgere der kræves visum til lufthavnstransit, i bilag 6, der indeholder en liste over honorære konsuler, som i undtagelsestilfælde og midlertidigt har bemyndigelse til at udstede visum, samt i bilag 13 om ud fyldning af visummærkat, herunder en angivelse af de landekoder, de fem nye Schengenlande ønsker at anvende i forbindelse med visumudstedelse.

      Formålet med opdateringen af nævnte bilag er at foretage de nødvendige ændringer med henblik på de nordiske landes indtræden i Schengen-samarbejdet.

    5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
    6. Forslaget har endnu ikke været behandlet, men der forventes ingen problemer.

    7. Europa-Parlamentet
    8. Europa-Parlamentet skal ikke høres, jf. artikel 1, stk. 1, i det finske initiativ til forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger.

    9. Nærhedsprincippet
    10. Udkastet til rådsafgørelse skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet hensynet til ensartetheden i et fælles arbejdsredskab for Schengenlandenes diplomatiske missioner bedst varetages ved en fællesskabsbeslutning.

    11. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
    12. Forslaget til rådsafgørelse har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

      En tilknytning til rådsafgørelsen på mellemstatsligt grundlag, skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg

Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.

Dagsordenspunkt 29): Rådets afgørelse om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer

Nyt notat.

  1. Indledning
  2. Udkast til rådsafgørelse om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer er fremsat under henvisning til finsk initiativ til Rådets forordning (endnu ikke vedtaget) om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger, der er fr emsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2 og 3, jf. punkt 24.

    Vedtagelsen af rådsafgørelse om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer forudsætter således vedtagelsen af nævnte finske initiativ, der er sat på dagsordenen for rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 til vedtagelse.

    Ifølge artikel 1, stk. 1, i det finske initiativ til forordning skal rådsafgørelsen om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer vedtages af Rådet med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.

    Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

    I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i nævnte protokol inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de ø vrige medlemsstater.

    Det fremgår af præamblen til rådsafgørelse om ajourføring af bilag 10 til de fælles konsulære instrukser og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

    Forslaget skal drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.

    På rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 forventes forslaget til rådsafgørelse vedtaget.

  3. Indhold
  4. Forslaget indeholder en nøje beskrivelse af, hvilke ændringer der skal foretages i bilag 10 til de fælles konsulære instrukser indeholdende bestemmelser om udfyldelse af det maskinlæsbare felt og bilag 8 til Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer om de data, medlemsstaterne afgiver, herunder en angivelse af de nordiske landes landekoder.

    Formålet med opdateringen af nævnte bilag er at foretage de nødvendige ændringer med henblik på de nordiske landes indtræden i Schengen-samarbejdet.

  5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
  6. Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

  7. Europa-Parlamentet
  8. Europa-Parlamentet skal ikke høres, jf. artikel 1, stk. 1, i det finske initiativ til Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger.

  9. Nærhedsprincippet
  10. Udkastet til rådsafgørelse skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet hensynet til ensartetheden i to fælles arbejdsredskaber for Schengenlandenes visumudstedende myndigheder bedst varetages ved en fællesskabsbeslutning.