Hjælpemenu

Hovedmenu

Fortolkning af Nice-traktatens artikel 133 i notatform - Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål L

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 831)
traktatændringer
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. februar 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i opfølgning af mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2001 om samrådsspørgsmål L den fortolkning af Nice-traktatens artikel 133 i notatform, som regeringen gav udtryk for på mødet.

 

 

NOTAT

 

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

N.1, 400.A.2-8-7

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

26. februar 2001

Emne:

Fortolkning af Nice-traktatens artikel 133.

 

Nice-traktaten indebærer en ændring af EF-traktatens artikel 133 om den fælles handelspolitik. Det nye er, at handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsrettigheder som udgangspunkt omfattes af den fælles handelspolitik og dermed af eksklusiv fællesskabskompetence. Forhandling og indgåelse af internationale handelsaftaler på disse områder vil som hovedregel ske med kvalificeret flerta l.

Nice-traktatens artikel 133 indeholder imidlertid også en række vigtige begrænsninger og undtagelser i forhold til den fælles handelspolitiks regler.

For det første kan man ikke efter Nice-traktatens ikrafttræden indgå aftaler på områder, hvor EU ikke allerede i dag har kompetence til at vedtage regler internt i Fællesskabet.

Det fremgår klart af artiklens stk. 6, 1. afsnit. Det hedder heri, at en aftale ikke kan indgås af Rådet, hvis den indeholder bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser, især ved at medføre en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten udelukker en sådan harmonisering.

Af stk. 6, 2. afsnit fremgår endvidere, at aftaler vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed er omfattet af såkaldt blandet kompetence mellem Fællesskabet og medlemslandene.

Aftaler på f.eks. miljøområdet og sundhedsområdet kan således kun indgås, såfremt Fællesskabet har kompetence til internt at vedtage sådanne regler efter traktatens almindelige regler. Dermed sker der ingen udvidelse af Fællesskabets beføjelse til at regulere disse områder. Der er alene tale om, at indgåelse af internationale aftaler på disse områder fremover bliver en del af den fælles hande lspolitik.

For det andet gælder det, at stemmereglen eksternt i givet fald er den samme som stemmereglen internt. Det vil sige at der gælder enstemmighed for indgåelse af internationale aftaler, hvis intern regulering i EU af det samme spørgsmål kræver enstemmighed. Dette fremgår af artiklens stk. 5, 2. afsnit. Heri hedder det, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves en stemmighed for vedtagelse af interne regler, eller hvis en sådan aftale vedrører et område, hvor Fællesskabet endnu ikke ved vedtagelse af interne regler har udøvet sine beføjelser i henhold til traktaten.

For det tredje er der alene er tale om forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret. Heri ligger for det første, at der på disse områder i artikel 133 alene er en ekstern og ikke en selvstændig intern hjemmel til regulering i EU. For det andet er denne eksterne hjemmel begrænset til handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret.

Artikel 133 kan derfor ikke udgøre hjemmel til at vedtage retsakter om eksempelvis udliciteringer på miljøområdet eller i sundhedssystemet i EU.

Alt i alt giver den nye udformning af artikel 133 således ikke større muligheder for regulering internt i EU, end der allerede følger af den gældende traktat. Det gælder både på miljøområdet og på sundhedsområdet.

 

 

Udenrigsministeriet