Rådsmøde miljøministre 8/3 01 Samlenotat

Med henblik på at udmønte Amsterdam.Traktatens artikel 6 iværksatte Det Europæiske Råd i forbindelse med topmødet i Cardiff i juni 1998 en proces, hvorefter Rådet skulle udarbejde strategier for miljøintegration. DER anmodede rådet (landbrug, transport og energi) om at indlede denne proces.

På topmødet i Wien i december 1998 modtog DER rapporter fra disse tre rådsformation, og man opfordrede Rådet (industri, indre marked og udvikling) om ligeledes at udarbejde strategier for miljøintegration.

På det efterfølgende topmøde i Køln blev yderligere tre rådsformationer inddraget i processen: rådet (fiskeri, ECOFIN og Generelle Anliggender).

Til topmødet i Helsingfors i december 1999 fremlagde rådene transport, energi og landbrug vedtagne strategier for miljøintegration. DER besluttede at de øvrige rådsformationer skulle afslutte arbejdet med integrationsstrategierne til topmødet i Göteborg i juni 2001.

På nuværende tidspunkt foreligger der fortsat kun tre egentlige integrationsstrategier, men en række råd har fremlagt rapporter til Det Europæiske Råd.

Drøftelser af strategier for miljøintegration er sat på dagsordenen for en række rådsmøder i løbet af foråret.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 8. februar 2001 mhp information fra Kommissionen og formandskabet om forhandlingsstatus og det forventede videre forløb op til topmødet i Göteborg.

KOM (2001) 53 endelig udgave

Kommissionen har den 6. februar 2001 vedtaget Meddelelsen om EU{{PU2}}s forberedelse af konferencen ti år efter Rio, Verdenstopmødet om Bæredygtig udvikling i 2002.

Kommissionen vedtog den 6. februar 2001 Meddelelsen om EU{{PU2}}s forberedelse af konferencen ti år efter Rio, Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002.

Kommissionens meddelelse er relateret til det samlede EU initiativ for bæredygtig udvikling, som omfatter forslaget til 6. miljøhandlingsprogram, der ligeledes er vedtaget af Kommissionen og sat på dagsordenen for rådsmødet, Kommissionens forslag til handlingsplan for bæredygtig udvikling, som endnu ikke er vedtaget samt strategier for miljøintegration i sektorpolitikker indenfor ni rådsformationer, hvoraf tre foreligger i endelig form (l andbrug, transport og energi) og fem er under forberedelse (indre marked, industri, udvikling, fiskeri og Generelle anliggender). ECOFIN-rådet udarbejdede en rapport til Det Europæiske Råd i Nice i december 2000.

Kommissionens meddelelse kan endvidere ses i sammenhæng med de strategiprocesser, der er iværksat i forbindelse med resultaterne af Rio-Topmødet i 1992, herunder den nordiske og den arktiske strategiproces, samt OECD-processen vedr. bæredygtig udvikling.

Der er endnu ikke oversendt grundnotat til Folketinget.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelsen er sat på dagsordenen med henblik på orienterende drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner.

Formålet med meddelelsen er ifølge Kommissionen at sikre et effektivt bidrag til Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002, bl.a. gennem iværksættelse af en koordineret EU-forberedelsesproces, der tager udgangspunkt i strategiske målsætninger og nøglespørgsmål

samt synergier med tilknyttede processer.

Forberedelserne til konferencen Rio+10 gik for alvor i gang med vedtagelsen af en beslutning i CSD (komiteen for bæredygtig udvikling) i foråret 2000, som opfordrede FN{{PU2}}s generalforsamling til at træffe beslutning om tid sted, forberedelsesproces og mulige emner for Rio+10.

Ved FN{{PU2}}s 19. særlige generalforsamling i 1997, Rio+5, besluttedes det, at FN{{PU2}}s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) skulle foretage en samlet gennemgang af gennemførelsen af Dagsorden 21 ved sin samling i 2002.

FN{{PU2}}s Generalforsamling traf den 7. december 2000 beslutning om at konferencen under titlen Verdenskonferencen for Bæredygtig udvikling skal afholdes i Sydafrika i midten af 2002. Det nøjagtige tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men det sandsynlige tidspunkt er ifølge oplysninger fra CSD sekretariatet og fra den sydafrikanske regering slutningen af juli-begyndelsen af august 2002. Den egentlige dagsorden for verdenstopmødet forventes først endeligt fa i forbindelse med CSD 10 i foråret 2002.

Endvidere besluttede Generalforsamlingen, at der skal gennemføres en forberedelsesproces der omfatter de internationale, regionale, subregionale og nationale niveauer. FN{{PU2}}s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) skal stå for forberedelsen heraf og for gennemgangen af Dagsorden 21. Rio +10 vil blive drøftet i forlængelse af den CSD-samling der finder sted i april 2001. Der gennemføres endvidere to forberedende møder i januar og marts 2 mt et yderligere forberedende møde, på ministerniveau, i maj 2002 i Indonesien.

Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i, at forventningerne fra Rio-konferencen i 1992 ikke er blevet indfriet herunder at de rige landes ikke har ændret ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, og at de ikke har levet op til målsætningerne for bistanden, at trykket på naturressourcerne er vokset, og at fattigdommen er stadig mere udbredt globalt.

Kommissionen gør det klart, at meddelelsen ikke forsøger at udstikke, hvad indholdet bør være af EU-holdningerne på konferencen, og heller ikke at foregribe resultaterne af igangværende interne EU-processer desangående.

Der foreslås i meddelelsen fire strategiske målsætninger for EU: øget global retfærdighed og effektivt partnerskab, bedre koordination og sammenhæng på internationalt plan, vedtagelse af mål for miljø og udvikling og mere effektiv indsats på nationalt plan og overvågning.

Det foreslås af Kommissionen, at EU bør gå efter fire hovedemner for konferencen:

• beskyttelse af naturressourcegrundlaget for økonomisk udvikling
• integration af miljøbeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse
• globaliseringen skal gøres bæredygtig
• tilskynde til god regeringsførelse og folkelig deltagelse

Samtidig understreges det, at EU bør stille sig fleksibel med hensyn til en dagsorden, der støttes af udviklingslandene.

Kommissionen erkender, at finansiel og teknisk bistand til udviklingslandene fortsat vil være et vigtigt spørgsmål. EU må fokusere på at opnå fremskridt på dette punkt. Betydningen af indenlandske finansielle ressourcer, handelsliberalisering og finansstrømme fremhæves som vigtige i denne forbindelse.

Kommissionen ser tiåret for Rio-konferencen som en mulighed for at puste nyt liv i solidariteten og det politiske engagement fra Rio. Det vil kræve, at industrilandene reelt viser vilje til at ændre deres ubæredygtige produktions- og forbrugsmønster. Industrilandenes manglende opfyldelse af målsætningen om udviklingsbistand står centralt, og EU bør fortsætte med at tage førerskabet som katalysator i det globale samfunds økonomiske samarbejde.

Under overskriften resultater og udfordringer beskriver Kommissionen den faktiske udvikling for en række miljøparametre: energiforbrug, vandressourcer, jord, biodiversitet, skov kemikalier og fiskeressourcer, og konstaterer, at der er tale om forhindringer, som det internationale samfund vil skulle klare for at sikre en mere bæredygtig fremtid for menneskeheden.

Kommissionen konstaterer, at grænsen for udnyttelse af mange naturressourcer (såsom vand, land, jordbund, skove og fiskeressourcer) allerede er nået eller overskredet. Affald og emissioner forårsager alvorlige trusler for folkesundheden overalt i verden.

Ifølge Kommissionen er den globale indkomstskævhed vokset og antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom, er ligeledes vokset. På det sociale område, incl. sundhed og uddannelse, er der positive udviklinger at spore, men den globale skævhed er fortsat stor.

I analysen af gennemførelsen af Rio-dagsordenen peger Kommissionen på følgende nøgleproblemer: det er ikke lykkes at ændre u-bæredygtige produktions og forbrugsmønstre, der er mangel på finansielle ressourcer herunder udviklingsbistand, indsatsen fra internationale institutioner har været utilstrækkelig, og der er betydelige svagheder i landenes interne regeringsførelse og kapacitet.

Når det gælder EU{{PU2}}s globale rolle lægger Kommissionen vægt på sammenhæng imellem de forskellige processer, der er sat i gang indenfor EU, herunder processen vedrørende miljøintegration og Lissabon processen om økonomisk og social udvikling, og det foreslås, at EU kan give væsentlige bidrag, når det gælder integration af miljømålsætninger i sektorpolitik, og at EUs holdninger på rencen skal være baseret på internt besluttede målsætninger og aktioner, når det gælder effektiv ressourceudnyttelse.

Under overskriften EU{{PU2}}s strategiske målsætninger beskriver Kommissionen lighed og partnerskab, som indebærer, at øget global lighed bør afspejles i både topmødets forberedelser og resultat, styrkelse af integration og sammenhæng på internationalt plan, miljø- og udviklingsmål, hvor Kommissionens foreslår definition af mere specifikke mål , og effektiv indsats på nationalt plan, hvor der foresl&a etablering af en kontinuerlig peer-review proces og en effektiv opfølgning.

Når det gælder egentlige emner for konferencen fastslår Kommissionen, at der skal være tale om emner der kan tiltrække stats- og regeringschefer, at konferencen skal være fremadskuende, men at EU ikke skal fastlåse sin holdning til dagsordenen for tidligt. Det slås fast, at vægten på fattigdom og udvikling er vigtig, men at opmærksomheden også skal fokusere på miljøbeskyttelse og bæredygtig forvaltn ing af naturressourcer, da det er hele Rio-processens berettigelse.

Kommissionen redegør nærmere for de fire emnekredse, som er omtalt indledningsvist. Med hensyn til beskyttelse af naturressource grundlaget foreslår Kommissionen, at konferencen bør koncentreres om de spørgsmål , der er af særlig betydning for økonomisk udvikling og om spørgsmål der ikke effektivt behandles i andre internationale processer. Oceaner, have, skove, klimaændringer og biodiversitet bør sålede s ikke have højprioritet. Afkobling af økonomisk vækst og miljøbelastning er et vigtigt omdrejningspunkt, og foreslås som et nøgleelement i drøftelserne på verdenstopmødet. Energi, ferskvand, og land og jordforringelse foreslås som konkrete problemområder. Kommissionen foreslår OECD målsætningerne om at vende tendensen til tab af naturressourcer i 2015 som en konkret målsætning.

Med hensyn til integrationen af miljøbeskyttelse og fattigdoms bekæmpelse foreslår Kommissionen at målet må være bedre og mere sammenhængende opfølgning af udviklingsmålene fra FN-konferencerne i 90-erne. Selvom 2002-konferencen ikke bør gentage andre igangværende processer må spørgsmål som fattigdom i centrum på verdenstopmødet. Kommissionen nævner, at forståelse af en positiv sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom er vigtig, og at et af de vigtigste resultater fra Rio-konferencen varenigheden om, at gå bort fra troen på, at miljøproblemer kun kan løses, når der er skabt økonomisk vækst.

Kommissionen foreslår, at verdenstopmødet må fremme en mere integreret og samlet opfølgning på udviklingsmålene fra FN-konferencerne i 90-erne.

Hvad angår emnet globalisering påpeges handel som et afgørende middel til at opnå bæredygtig udvikling ved at inddrage udviklingslandene i den globale økonomi. Øget markedsadgang for udviklingslandenes produkter bør dog følges op af kapacitetsopbygning. Forholdet mellem miljø og handel skal styrkes bl.a. ved at skabe adgang til eksport af miljøvenlige produkter fra udviklingslandene og gennem stærke politikker , der sikrer, at handel og miljø bliver gensidigt understøttende. Der peges også på, at handel kan være med til at fremme den sociale udvikling.

Samspillet med erhvervslivet påpeges som vigtigt, og Kommissionen nævner en række vigtige processer i den sammenhæng. Informationssamfundet nævnes ligeledes som en vigtig faktor, hvor man især må undersøge mulighederne for at styrke den økonomiske udvikling med mindre belastning af miljøet.

Når det gælder god ledelse og medindflydelse konstateres det, at der er stadig større tilslutning til at konferencen behandler emnet global ledelse vedrørende bæredygtig udvikling ("global governance").

Når det gælder god regeringsførelse og deltagelse peger Kommissionen på vigtigheden af at vurdere CSD{{PU2}}s rolle og FN strukturernes aktuelle egnethed til at tage sig af bæredygtig udvikling i betragtning af FN{{PU2}}s overordnede udviklingsstruktur. Mulighederne for at styrke de institutionelle strukturer i FN indgår som et element i overvejelserne ved Verdenstopmødet, ligesom de regionale og nationale strukturer fremhæves som vigtige vervejelserne.

Civilsamfundet skal inddrages yderligere fremover, og der peges på, at Århuskonventionens principper bør gøres globale og at man bør støtte strukturer i lighed med de regionale miljøcentre.

Under overskriften "Midler til gennemførelse" peges først og fremmest på udviklingsbistand, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Vigtigheden af overførsel af finansielle privatsektorressourcer fra nord til syd fremhæves. Der peges også på at resultaterne af forhandlingerne om genopfyldning af Den Global Miljøfacilitet (GEF) vil få indflydelse på Verdenstopmødet. Dødvandet i forhold til ud viklingslandenes forventninger bør overvindes ved at se på udviklingsbistandens omfang, kvalitet og indhold og ved at bakke op om specifikke forslag på konkrete områder.

Kommissionen foreslår, at EU fremskynder sin forberedelsesproces ved at der oprettes en styregruppe, og at der afholdes en større offentlig begivenhed om vurdering af gennemførelsen af Rio-aftalerne hidtil. I den forbindelse bør der hentes støtte fra NGOerne, civilsamfundet skal inddrages og hånden skal rækkes ud til udviklingslandene.

Kommissionen vil udarbejde en rapport om EU{{PU2}}s opfyldelse af Rio-forpligtelserne, og der foreslås en arbejdsdeling mellem EU-landene i det videre forløb, bedre sammenhæng med andre FN-processer og inddragelse af Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår konkret, at civilsamfundets inddragelse bør sikres gennem etablering af den omtalte styregruppe, og at der ved udgangen af 2001 skal afholdes et omfattende civilsamfundsarrangement. EU skal i sin forberedelsesproces trække på erfaringer fra andre processer, herunder UN-ECE og OECD , og dialogen med udviklingslandene understreges som vigtig.

Kommissionen konkluderer, at EU fortsat bør vise lederskab. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem de forskellige processer mod bæredygtig udvikling i EU, at EU bør støtte en målrettet dagsorden for Rio+10, at EU skal være troværdig, at der skal sikres midler til gennemførelse ( politiske initiativer skal bakkes op med finansielle midler), at der skal ske fremskridt i vigtige internationale processer inden 2002, herunder konvent ioner og "Finance for Development"- processen samt at civilsamfundet skal inddrages, og at EU bør give støtte til de østeuropæiske landes forberedelse.

Det svenske formandskab har den 20. februar fremlagt forslag til rådskonklusioner. I konklusionerne hilses Generalforsamlingens beslutning samt Kommissionens meddelelse velkommen. Rådet bekræfter viljen til at bidrage til en åben vurdering af Agenda 21 og andre resultater fra Rio-konferencen, og til at identificere midler herunder finansielle midler til den videre implementering. Det konstareres endvidere, at Rådet ser frem til en fortsat dialog med {{SPA enere i andre regioner og blandt andre gruppe med henblik på at fiinde konstruktiive tilgang til de nye udfordringer. Rådet anerkender betydningen af de regionale forberedelsesprocesser og af arbejdet med nationale bæredygtighedsstrategier. Rådet hilser resultaterne af UNEP mødet velkommen, herunder beslutningen om en styrket global miljøstruktur. Rådet understreger at verdenstopmødet må genoplive den politiske vilje til bæredygtig udvikling, o g at der må sikres balance mellem den økonomiske, den sociale og den miljømæssige dimension, og at dagsordenen skal være fremadrettet.

Rådskonklusionerner peger endeligt på fem fokusområder for EU{{PU2}}s forberedelser til verdenstopmødet: øget global lighed og partnerskab for bæredygtig udvikling, bedre integration og bedre samarbejde i det internationale samarbejde om bæredygtig udvikling, ratifikation og implementering af konventioner og protokoller vedtaget siden Rio-konferencen, vedtagelse eller bekræftelse af miljø og udviklingsmæssige målsæ r og mere effektiv opfølgning nationalt og internationalt.

Endelig lægger konklusionerne op til Rådet udarbejder yderligere forslag til Det Europæiske Råd i Göteborg som forberedelse til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling.

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

4. Høring