Rådsmøde beskæftigelses- og socialministre 6/3 01
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 820)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelses- og socialministre) den 6. marts 2001 {{SPA}} vedlægges Arbejdsministeriets og Socialministeriets aktuelle notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat
|
Arbejdsministeriet Socialministeriet |
Rådsmøde (beskæftigelses- og socialministre) den 6. marts 2001 i Bruxelles.
Dagsordenen forventes at se således ud:
- Sikre og varige pensioner og pensionssystemer - et nyt område for
europæisk samarbejde?
- Offentlig debat Side 3
2. Forberedelse af mødet i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse
Side 6
3. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23-24. marts 2001
a) Syntese-rapporten
b) Bidrag fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) til syntese-rapporten
c) Bidrag fra Komiteen for social beskyttelse (SPC) til syntese-rapporten
d) SPC's undersøgelse vedrørende pensioners levedygtighed på lang sigt
e) Status over gennemførelsen af den sociale og arbejdesmarkedspolitiske dagsorden
f) Kommissionens meddelelse om nye europæiske arbejdsmarkeder
- Politisk debat Side 7
4. Arbejdsprogram 2001 - Beskæftigelseskomiteen
- Information Side 12
5. Arbejdsprogram 2001 - Komiteen for social beskyttelse
- Information Side 13
6. (tentativt) Forslag til Rådets forordning (EF) om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) 1408/71 om gennemførelsen af sociale sikringsordninger for beskæftigede, selvstændige og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets Forordning (EØF) 574/72, der fastsætter proceduren for gennemførelsen af Forordning (EØF) 1408/71 (Diverse bestemmelser)
- Politisk enighed/Politisk enighed om en fælles holdning Side 14
7. (tentativt) Rådsdirektiv, der supplerer Vedtægten for Det Europæiske Selskab med hensyn til arbejdstagernes medarbejderindflydelse (Hjemmel: Artikel 308 EF-Traktaten)
- Vedtagelse Side 17
8. Information fra formandskabet om:
- Det uformelle ministermøde vedrørende ligestilling mellem mænd
og kvinder og social sikring i Norrköping, den 21.-23. januar 2001
- Det uformelle ministermøde vedrørende beskæftigelse/tele-
kommunikation i Luleå, den 15.-17. Februar 2001
- Konferencen om "Arbejdsliv 2000 - Kvalitet i arbejdet" i
Malmø, den 22.-24. januar 2001 Side 19
9. (tentativt) Forslag til Europa Parlamentets og Rådets afgørelse ved
rørende tilskyndelsesforanstaltninger på fællesskabsniveau inden
for beskæftigelsesområdet.
- Politisk enighed eller orintering med henblik på en fælles holdning
Side 20
Dagsordenens punkt 1:
Sikre og varige pensioner og pensionssystemer - et nyt område for euro-
pæisk samarbejde?
- Offentlig debat
1. Baggrund og indhold
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 er blandt anført følgende:
"at give gruppen på højt plan vedrørende social beskyttelse mandat til under hensyn til det arbejde, der udføres i udvalget for økonomisk politik, som højeste prioritet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen at udarbejde en undersøgelse af, hvordan den sociale beskyttelse vil udvikle sig på langt sigt med særlig vægt på holdbarheden af pensionsordningerne inden for forskellige tidsrammer i &arin g;rene indtil 2020 og eventuelt derefter. Der bør foreligge en situationsrapport senest i december 2000."
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Feira fremgår bl.a. følgende:
"-med hensyn til den fremtidige udvikling af den sociale beskyttelse bør opmærksomheden navnlig rettes mod holdbare pensionsordninger gennem fastlæggelse af to aktionslinier, som sigter mod bedre forudsigelse af de fremtidige udviklingslinier og fremskaffelse af indgående viden om de seneste, nuværende eller forventede nationale strategier for pensionsreformer."
Til Det Europæiske Råds møde i Feira forelå en første rapport fra gruppen på højt niveau, hvori der bl.a. er anført følgende:
" Det centrale formål med pensionssystemerne skal fortsat være at give folk en sikkert finansieret, adækvat indkomst, når pensionsalderen indtræder, der skal træde i stedet for lønindindtægter eller afledet indkomst under arbejdslivet."
Herefter udarbejdede gruppen på højt niveau en interimsrapport, som af Rådet (besk. og socialpolitik) den 27. og 28. november 2000 blev videresendt til Det Europæiske Råd, som tog den til efterretning på sit møde i Nice i december 2000.
Det hed i denne interimsrapport, at bæredygtighed af pensionssystemerne ikke skal bedømmes alene ud fra den finansielle dimension. Det er også vigtigt at sikre deres sociale bæredygtighed, det vil sige deres evne til at opfylde deres sociale formål uden at destabilisere de offentlige finanser eller pålægge byrder på fremtidens generationer.
I overensstemmelse med Lissabonkonklusionerne måtte strategierne med henblik på denne udfordring være konsistent med bestræbelser, der skal favorisere bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social sammenhæng. At opnå et højt beskæftigelsesniveau ville forstærke pensionssystemernes evne til at håndtere befolkningernes aldring ved at reducere byrden på de enkelte personer i bes kæftigelse.
Gruppen på højt niveau (nu SPC) ville i sit arbejde med pensionssystemerne tage udgangspunkt i følgende mål og principper:
1. Opretholde pensionernes tiltrækkelighed
2. Sikre fairness mellem generationerne
3. Forstærke solidariteten i pensionssystemerne
4. Opretholde en balance mellem rettigheder og forpligtelser
5. Sikre at pensionssystemerne understøtter ligebehandling mellem mænd og kvinder
6. Sikre transparens og forudsigelighed
7. Gøre pensionssystemer mere fleksible over for samfundsmæssige ændringer.
8. Lette tilpasning til arbejdsmarkedet
9. Sikre, at der er konsistens mellem den konkrete udformning af pensionsordningerne og de overordnede systemer.
10. Sikre sunde og bæredygtige offentlige finanser.
Herefter har SPC på sit møde den 21. februar 2001 vedtaget at sende en fremskridtsrapport til Rådet (besk.- og socialpolitik) den 6. marts, hvori det bl.a. beskrives, at medlemsstaterne er i gang med at vurdere deres pensionssystemer i overensstemmelse med de i Nice vedtagne kriterier, og at de den 15. februar 2001 har besvaret en række spørgsmål om, hvilke midler de har bragt / agter at bringe i anvendelse. Disse svar vil indgå i en statusrappo rt til Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001.
På rådsmødet( besk.- og socialpolitik) den 6. marts har formandskabet forudset en åben debat med overskriften" sikre og bæredygtige pensionssystemer- et nyt område for europæisk samarbejde?"
2. Danske regler
Debatten omhandler emner, som i Danmark primært er reguleret i lov om social pension samt ATP- loven. Hertil kommer en lang række overenskomster om arbejdsmarkedspensioner.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke i formandskabets dokument om den åbne debat givet kommentarer til nærheds- og proportionalitetsprincippet
4. Høring
Spørgsmålene til debatten har ikke været til høring
5.. Tidligere forelæggelse
Rapporten blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 29. november 2000
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser
Dagsordenens punkt 2:
Forberedelse af Det Stående Udvalg for Beskæftigelse
1. Baggrund
Rådet har under hvert formandskab et møde i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse, hvor Rådet mødes med arbejdsmarkedets parter. Dagsordenen for mødet den 6. marts kl. 11.00-13.00 er endnu ikke modtaget. Men det forventes, at den vil indeholde en drøftelse af Kommissionens Synteserapport, "Realising The European Union's potential:Consolidating and extending the Lisbon strategy"( COM(2001),79), som Kommissionen vil fremlægge p&ar ing; Det Europæiske Råds møde i Stockholm.
Der forventes udarbejdet en udtalelse fra mødet i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse.
2. Indhold
Udtalelsens indhold er på nuværende tidspunkt ukendt. Udkast til udtalelsen forventes udarbejdet inden mødet i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse.
3. Danske regler
Ingen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Punktet vedrører ikke et lovgivningsinitiativ.
5. Høring
Der foretages ingen høring.
6. Tidligere forelæggelse
Ingen.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fællesudtalelsen fra mødet vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 3:
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24.
marts 2001
a) Syntese-rapporten
b) Bidrag fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) til syntese-rapporten
c) Bidrag fra Komiteen for social beskyttelse (SPC) til syntese-
rapporten
d) SPC's undersøgelse vedrørende pensioners levedygtighed på lang sigt
e) Status over gennemførelsen af den sociale og arbejdsmarkedspoliti
ske dagsorden
f) Kommissionens meddelelse om nye europæiske arbejdsmarkeder
- Politisk debat
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001. Der foreligger Doc. COM(2001) 79 - Kommissionens Synteserapport og Doc. 6454/01 SOC81 - beskæftigelseskomiteens udtalelse om synteserapporten.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i Lissabon i marts 2000 en strategi, der skulle gøre Den Europæiske Union i 2010 til " the most competitive and dynamic knowleged-based economy in the world, capable of sustainable economic growth with more and better jobs and greater social cohesion". Det Europæiske Råd besluttede samtidig, at DER hvert forår skal holde møde om vækst og beskæftigelse på baggrund af s trategien og dens mål.
Kommissionen fremlægger i synteserapporten en status for opfølgningen på Lissabon-strategien og fremlægger forslag til initiativer med henblik på konsolidering og udvidelse af strategien.
2. Indhold
Vedrørende punkt 3 a) Synteserapporten
Synteserapporten konstaterer, at konjunkturudviklingen i landene i stadig højere grad forløber parallelt. Der er blevet oprettet mere end 2,6 mill. nye jobs.
Effekterne af Lissabon-strategien vil imidlertid først være målbare og synlige om nogen tid med baggrund i strategiens mellemsigtede karakter.
Kommissionen nævner eksempler på både succeser og skuffelser på opfølgning af Lissabon. Som eksempel på en succes kan nævnes fx De brede økonomiske Retningslinier for 2000, mens en skuffelse fx er de utilstrækkelige fremskridt for beskæftigelsesstrategien med hensyn til gennemførelse af og fastlæggelse af nationale mål for livslang uddannelse.
Kommissionen henstiller, at Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm tilslutter sig dens forslag til handling på ti sammenhængende områder, som skal fremme gennemførelsen af Lissabon-strategien. Disse områder er:
- Flere og bedre jobs
- Nye europæiske arbejdsmarkeder - åbne og med adgang for alle
- Økonomiske reformer for varer og tjenester
- Integrerede finansielle markeder
- Bedre fungerende regler for borgere og virksomheder
- Informationsteknologi - eEurope 2002
- IT-kvalifikationskløften
- Forskning, innovation og virksomhed
- Frontier teknologi
- Effektiv social beskyttelse for den aldrende befolkning.
De arbejdsmarkedsvendte initativer fremlægges på baggrund af Lissabon-mål-sætningerne om fuld beskæftigelse, hvilket bl.a. kræver en stærk stigning i beskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse. Samtidig må indsatsen for reduktion af ledigheden fastholdes {{SPA}} herunder ikke mindst for unge og langtidsledige. De nye europæiske arbejdsmarkeder skal fremmes gennem nedbrydning af barriere remme af uddannelse og efter- og videreuddannelse. En effektiv social beskyttelse for den aldrende befolkning skal samtidig finde sted.
Vedrørende punkt 3 b) beskæftigelseskomiteens (EMCO) udtalelse om synteserapporten.
Udtalelsen fokuserer på de områder i Kommissionens synteserapport, som ligger inden for komiteens kompetenceområde.
Komiteen finder, at rapporten præcist og struktureret fremlægger den brede række af policy forslag, men finder også, at rapporten bedre kunne have afspejlet balancen i Det Europæiske Råds konklusioner mellem de økonomiske og arbejdsmarkeds- og socialpolitiske områder.
Komiteen finder, at rapporten rigtigt peger på, at den europæiske beskæftigelsesstrategi er krumtappen i arbejdet for fremme af Lissabon-målsætningerne, at mange af rapportens initiativer inden for komiteens område allerede er dækket af beskæftigelsesretningslinierne for 2001, og at de bedst behandles i Luxembourg-processen. Unødigt dobbeltarbejde bør undgås.
Flertallet af medlemslandene finder, at beskæftigelsesfrekvensernes udvikling skal overvåges, men har forbehold over for forslaget om at sætte mål for 2005. Rapportens forslag om nationale mål i den forbindelse finder komiteen bedst tilgodeset gennem den fleksibilitet, der er nedlagt i beskæftigelsesretningslinierne. Komiteen finder, at indsatsen for flere job skal styrkes med en indsats for bedre job. I det hele skal anvendes et balanceret policy mix til fremme af kvinders , ældres og andre underrepræsenteredes deltagelse på arbejdsmarkedet. Parterne er vigtige medspillere i denne indsats.
Komiteen støtter arbejdet med fremme af de nye europæiske arbejdsmarkeder og effektiv social beskyttelse. Det er komiteens opfattelse, at indsatsen for flere og bedre job er en hjørnesten i indsatsen for social inclusion.
Vedrørende punkt 3 c) Udvalget for social beskyttelses (SPC) bidrag til den sammenfattede rapport:
SPC vedtog på sit møde den 21. februar 2000 en udtalelse om, at rapporten i højere grad skulle bekræfte vedtagelsen på DER i Nice af den sociale agenda, og det heri knæsatte princip om, at trekanten økonomi, beskæftigelse og social politik skulle samarbejdes på en gensidigt forstærkende måde.
SPC finder ligeledes, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad reflekterer den betydning, som Det Europæiske Råd i Lissabon tillagde kampen mod fattigdom og social udelukkelse.
SPC bemærker ad punkt 10 i rapporten, at udfordringen for så vidt angår pensionernes bæredygtighed, jf. den af Det Europæiske Råd i Nice godkendte rapport, består i at yde sikre og adækvate pensioner til den enkelte person og at sikre pensionssystemernes bæredygtighed.
Vedrørende punkt 3 d) Udvalget for social beskyttelses indledende undersøgelse af pensionernes bæredygtighed på sigt:
På sit møde den 21. februar 2001 vedtog SPC en fremskridtsrapport om arbejdet med at undersøge pensionernes bæredygtighed i overensstemmelse med vedtagelsen herom på Det Europæiske Råds møde i Nice.
Det fremgår bl.a. af rapporten, at medlemsstaterne pr. 15 februar 2001 besvarede en række spørgsmål om, hvilke midler de hver for sig har bragt/agter at bringe i anvendelse for at realisere målet om pensionernes individuelle og finansielle bæredygtighed. Et studium af svarene på disse spørgsmål vil indgå i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.
Der lægges i rapporten vægt på sammenhængen mellem bekæmpelse af fattigdom og bestræbelserne på at sikre alle en rimelig forsørgelse i alderdommen, og det nævnes, at der ud over pensionerne også kan være behov for yderligere støtte til plejeforanstaltninger for ældre mennesker.
Endvidere hedder det i rapporten, at mål, der i andre fora udvikles fx for så vidt angår beskæftigelse, social udelukkelse og offentlige finanser kan have betydning for pensioner, og derfor bør behandles i overensstemmelse med de beslutninger vedrørende pensioner, der blev taget på DER i Nice.
Vedrørende punkt 3 e) Status over gennemførelsen af den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
Det forventes, at der vil finde en præsentation sted ved Kommissionen. Der foreligger endnu ingen dokumenter om punktet fra Kommissionen.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000 er blandt andet anført følgende i bilag I om en europæisk social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden:
Det henstilles til Kommissionen, at den:
I sin årlige sammenfattede rapport fremlægger de initiativer, som den har taget, og lægger vægt på bidragene fra alle de andre aktører i moderniseringen og forbedringen af den europæiske sociale model med henblik på at gennemføre det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon
I den forbindelse sikrer den opfølgning af og kontrol med gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Det Europæiske Råd i Lissabon udbad sig, inden for rammerne af meddelelsen af 28. juni 2000 og nedenstående retningslinjer, og sikrer en midtvejsrevision af dagsordenen i 2003; med dette formål og med henblik på forårsmødet i Det Europæiske Råd forelægger en årlig resultattavle ove r de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af aktionerne.
Som det fremgår vil en status over gennemførelsen af den europæiske sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden - alene af tidsmæssige årsager {{SPA}} ikke kunne være af omfattende karakter. Man forventer derfor at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning uden bemærkninger.
Vedrørende punkt 3 f) Kommissionens meddelelse om nye europæiske arbejdsmarkeder.
- Præsentation ved Kommissionen, politisk debat
Meddelelsen foreligger endnu ikke. Kommissionen har tilkendegivet, at man forventer at vedtage meddelelsen den 28. februar 2001. På baggrund af synteserapporten forventes, at Kommissionen vil anlægge et bredt perspektiv med udgangspunkt i globaliseringen og vidensøkonomien.
For at åbne de nye europæiske arbejdsmarkeder for alle skitserer Kommissionens synteserapport en tosidet strategi. For det første en traditionel indre markeds tilgang i form af fjernelse af hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for områder som gensidig anerkendelse af kvalifikationer og supplerende pensioner, herunder skattesystemer.
For det andet en uddannelsesstrategi, der tager udgangspunkt i, at hovedparten af jobskabelsen finder sted indenfor områder kendetegnet ved en høj uddannelsesgrad.
Meddelelsens fokus forventes på den baggrund at blive tilvejebringelsen af betingelser for at matche udbuddet til efterspørgslen på et i stigende grad mellemstatsligt arbejdsmarked.
3. Danske regler
Ingen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Punktet vedrører ikke et lovgivningsinitiativ.
5. Høring
Der foretages ingen høring.
6. Tidligere forelæggelse
Ingen.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens initiativer vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 4:
Arbejdsprogram 2001 - Beskæftigelseskomiteen
- Information
1. Baggrund
Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2001 blev godkendt på komiteens møde den 25. januar 2001. Beskæftigelseskomiteen har rådgivende karakter og skal fremme samordning mellem medlemstaterne af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Beskæftigelseskomiteen er nedsat af Rådet i henhold til art. 130 i Amsterdamtraktaten ved Rådsbeslutning af 24. januar 2000.
2. Indhold
Arbejdsprogrammet kan opdeles i følgende blokke:
- Den overordnede ramme for Komiteens arbejde i 2001 - herunder traktatbestemmelserne, den socialpolitiske dagsorden og Det Europæiske Råds beslutninger fra Nice.
- Forberedelser vedrørende hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2001 - herunder nationale handlingsplaner for beskæftigelse Fællesrapporten, henstillinger og retningslinier.
- Igangsætning af evaluering af beskæftigelsesstrategien og arbejde med videreudvikling af Luxembourgprocessen - herunder af indikatorer og bench-marks samt samarbejdet med andre aktører på EU-niveau, herunder arbejdsmarkedets parter.
- Fortsættelse af og udvikling af Peer review programmet.
- Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde vedrørende bedre koordination mellem de forskellige processer på europæisk niveau.
3. Danske regler
Ingen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Punktet vedrører ikke et lovgivningsinitiativ.
5. Høring
Ingen.
6. Tidligere forelæggelse
Ingen.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 5:
Arbejdsprogram 2001 - Komiteen for Social Beskyttelse (SPC)
- Information
1 Baggrund og indhold
SPC vedtog på sit møde den 21. marts 2001 sit arbejdsprogram for resten af året.
Formandskabet vil på rådsmødet orientere herom.
SPC vil fortsætte sit arbejde med at modernisere den sociale beskyttelse, herunder i første række arbejdet med bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom samt arbejdet med pensionernes bæredygtighed.
2. Danske regler
Arbejdet vedrører områder, som i Danmark er reguleret i lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension m.v.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Punktet berører ikke lovgivningsinitiativer
4. Høring
Ingen.
5. Tidligere forelæggelse
Ingen
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
7. Samfundsmæssige konsekvenser
Ingen.
Dagsordenens punkt 6:
(tentativt) Forslag til Rådets forordning (EF) om Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EØF) 1408/71 om gennemførelsen af sociale sik-
ringsordninger for beskæftigede, selvstændige og deres familiemedlem-
mer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets Forordning (EØF)
574/72, der fastsætter proceduren for gennemførelsen af Forordning (E
ØF) 1408/71 (Diverse bestemmelser)
- Politisk enighed/Politisk enighed om en fælles holdning
Resumé
Forslaget indeholder for årene 1999/2000 den regelmæssige regulering af forordning nr. 1408/71 og den dertil hørende gennemførelsesforordning nr. 574/72
.
Den indeholder ændringer af en række bilag til forordning nr. 1408/71 {{SPA}} ingen af disse ændringer vedrører Danmark {{SPA}} og ændringer af tre artikler i gennemførelsesforordningen.
Ændringerne i gennemførelsesforordningen går ud på:
- artikel 34, stk. 5, ændring, hvorved der gives lettere anvendelige regler for refusion af udgifter til sygebehandling under ophold i en anden medlemsstat, når der ikke opholdsstaten er fastsat refusionssatser;
- artikel 93, stk. 1, konsekvensændringer som følge af, at studerende er blevet optaget i forordningens personkreds og;
- artikel 107 om omregning af valuta efter indførelsen af euroen.
1. Baggrund.
Forslaget indeholder justering af Rådets forordninger (EØF) nr. 1408/71 og 574/72 for årene 1999/2000.
Forslaget er fremsendt af Kommissionen til Rådet den 28. april 2000.
2. Indhold
Forslaget indeholder dels ændringer af bilag til forordning nr. 1408/71, dels ændringer af bestemmelser i forordning nr. 574/72.
Ændringer af teksten til forordning nr. 574/72:
Ændring af artikel 34, stk. 5:
Forslaget vedrører den kompetente stats refusion af udgifter til sygebehandling af sine sygesikrede under ophold i en anden medlemsstat. Stk. 5 i artiklen vedrører specielt den situation, at der i opholdsstatens lovgivning ikke findes refusionssatser. I dette tilfælde skal institutionen i den kompetente stat foretage refusionen efter sine egne satser.
I den gældende tekst er denne form for refusion betinget af, at udgiften ikke overstiger et fastsat beløb. Ændringen består i, at en sådan refusion skal kunne foretages uanset udgiftens størrelse.
Ændring af artikel 93, stk. 1:
Forslaget indeholder konsekvensændringer til denne artikel om refusion af sygebehandlingsudgifter som følge af, at studerende ved forordning nr. 307/99 er blevet optaget i forordning nr. 1408/71{{PU2}}s personkreds.
Ændring af artikel 107:
Denne artikel indeholder regler for omregning af valuta.
Ændringen er nødvendiggjort af indførelsen af euro´en, hvorved Det Europæiske Monetære System er bortfaldet, henvisningen til nationale valutaer blevet utidssvarende og den europæiske valutaenhed ecu{{PU2}}en blevet afløst af euro´en.
Europa-Kommissionen beregner ikke længere de officielle vekselkurser for ecu{{PU2}}en, men ansvaret for fastsættelsen af referencekurserne for euro´en påhviler nu Det Europæiske System af Central-banker (ESCB).
Selv om den generelle bestemmelse herom findes i forordning nr. 1103/97 (vedrørende indførelsen af euro´en), har den foreslåede ændring til formål at præcisere den nuværende retsstilling.
Ændringer af bilag til forordning nr.1408/71.
Bilag II a {{SPA}} Særlige ikke-bidragspligtige ydelser, som ikke eksporteres.
Her foreslås ændringer til afsnit O. Det Forenede Kongerige, idet to af de britiske ydelser, der allerede står i bilaget har fået nye navne og er undergået visse ændringer, dog ikke mere, end at de stadig opfylder betingelserne for at figurere i bilag II a.
Bilag IV og VI, franske forslag, optagelse i bilagenes afsnit del E. Frankrig.
De franske ændringsforslag til bilag IV og VI har til formål at gøre det lettere at anvende forordning nr. 1408/71 på de franske tillægspensionsordninger for lønmodtagere (ARRCO og AGIRC), først og fremmest ved at tage hensyn til deres supplerende karakter. Statsborgere i andre medlemsstater, der er beskæftiget uden for Frankrig, får desuden mulighed for frivilligt at tilslutte sig eller fortsat være tilsluttet disse ordninge r.
De franske ændringer af bilag IV og VI skal have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.
Bilag VI, østrigsk forslag, optagelse i bilagets afsnit K. Østrig.
Formålet med dette forslag er at gøre det klart, at den lovpligtige førtidspensionsordning i Østrig (Sonderunterstützungsgesetz) betragtes som en alderspension i forordningens forstand og derfor tilkendes i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 3.
Bilag VI, svensk forslag, optagelse i bilagets afsnit N. Sverige.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at De Europæiske Fællesskabers Domstol har truffet afgørelse om, at den svenske forældreydelse er en familieydelse og ikke en moderskabsydelse.
3. Kommissionens overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forslaget skal ajourføre fællesskabsforordningerne for at tage hensyn til ændringer, der er blevet foretaget i de nationale lovgivninger, samt præcisere retsstillingen i forbindelse med visse artikler i gennemførelsesforordningen. For at sikre målsætningen om arbejdskraftens frie bevægelighed er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at reglerne til koordinering af arbejdskraftens frie bevægelighed ændres ved et bi ndende fællesskabsinstrument, som gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
4. Gældende dansk ret.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for den danske lovgivning.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for dansk lovgivning og har ikke yderligere konsekvenser for EU-lovgivningen.
6. Høring.
Forslaget er sendt til skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Spørgsmål, der ikke havde bemærkninger.
7. Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har afgivet sin lovgivningsmæssige beslutning om forslaget den 15. februar 2001 og har pålagt sin formand at sende sin holdning til Rådet og Kommissionen.
8. Tidligere forelæggelser.
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (social og beskæftigelse) den 27.-28. november 2000.
Dagsordenens punkt 7 :
Rådsdirektiv, der supplerer Vedtægten for Det Europæiske Selskab med hensyn til medarbejderindflydelse
- Vedtagelse
1. Baggrund
Det Europæiske Råd i Nice den 7. -11. december 2000 udtrykte tilfredshed med den aftale, der er indgået om den sociale dimension af det europæiske selskab. Denne aftale, hvori der tages hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, overlader det til medlemsstaterne at bestemme, om de ønsker at gennemføre referencebestemmelserne om medbestemmelse for europæiske selskaber, der er oprettet ved fusion, i deres nationale lovgivning.
Fra dansk side har man været positiv overfor muligheden for at stifte et SE, herunder at der findes en løsning på spørgsmålet om information, høring og medbestemmelse. En sådan tilfredsstillende løsning kom til udtryk i de tærskelværdier, som 14 lande var enige om på rådsmødet den 25. maj 1999, jf. arbejdsministerens forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 21. maj 1999.
Med aftalen på DER/Nice bekræftedes tærskelværdierne, som 14 lande var enige om på rådsmødet den 25. maj 1999. Det fremgår af konklusionerne fra DER/Nice, at der ikke vil kunne registreres et SE-selskab i et medlemsland, der ikke har gennemført referencebestemmelserne med mindre,
- der er indgået en aftale om information, høring og medbestemmelse, eller
- ingen af de deltagende selskaber var omfattet af medbestemmelsesregler inden registreringen af det europæiske selskab
Hvis et europæisk selskab skal kunne registreres i en medlemsstat, der ikke har gennemført disse referencebestemmelser, skal der være indgået en aftale om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af det europæiske selskab.
Der sker således intet tab af medbestemmelsesrettigheder i forhold til enigheden mellem de 14 medlemslande på Rådsmødet den 25. maj 1999.
På dette grundlag opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at afslutte behandlingen af de tekster, der gør det muligt at fastlægge statutten for det europæiske selskab. På Rådsmødet (beskæftigelses- og socialministrene) den 20. december 2000 var der politisk enighed om en sådan tekst vedrørende medarbejderindflydelse i SE-selskabet. Herefter har forslaget alene været genstand for en jurist-lingvist behan dling. Der har endvidere udestået indhentelse af en udtalelse fra Europa-Parlamentet
2. Tidligere forelæggelser
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandling den 21. maj 1999 og til orientering den 15. december 2000.
Dagsordenens punkt 8:
Information fra formandskabet om:
- Det uformelle ministermøde vedrørende ligestilling mellem mænd og
kvinder og social sikring i Norrköping, 21.-23. januar 2001.
- Det uformelle ministermøde vedrørende beskæftigelse og telekommu-
nikation i Luleå, 15-17 februar 2001.
- Konferencen om "Arbejdsliv 2000 - Kvalitet i arbejdet" i Malmø, 22.-
24. januar 2001.
Det forventes, at formandskabets orientering kan tages til efterretning.
Dagsordenens pkt. 9:
Forslag til Europaparlamentets og Rådets afgørelse vedrørende tilskyndelsesforanstaltninger på fællesskabsniveau inden for beskæftigelsesområdet.
- Politisk enighed eller orientering med henblik på fælles holdning.
1. Baggrund
Kommissionen har fremlagt Forslag til Europaparlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet. KOM(2000) 459 endelig.
Forslaget har hjemmel i Amsterdamtraktatens artikel 129 om "Tilskyndelsesforanstaltninger". I følge artiklen har Rådet beføjelse til at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet.
Forslagets aktiviteter skal gennemføres i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005.
2. Indhold
På Det Europæiske Råd i Lissabon vedtoges et nyt strategisk mål for EU. Unionen skal udvikles til en konkurrencedygtig, dynamisk vidensbaseret økonomi med bæredygtig økonomisk vækst og større social samhørighed. Formålet med forslaget er at bidrage til dette nye strategiske mål.
Forslaget skal bidrage til at udbygge samarbejdet mellem medlemsstaterne på områder som forskning, analyse og overvågning af arbejdsmarkedspolitikken set i sammenhæng med udviklingen af den vidensbaserede økonomi. Forslaget har til formål, at bestemme bedste praksis og fremme udveksling og overførsel af oplysninger og erfaring, samt vedtage en aktiv oplysningspolitik på området.
Fællesskabsforanstaltningerne dækker følgende aktiviteter:
Aktiviteter på beskæftigelsesområdet som understøtter en mere strategisk tilgang til beskæftigelsespolitikken i EU ved hjælp af analyse og evaluering af de faktorer som kan forklare tendenser indenfor beskæftigelsen og fællesskabspolitikkerne. Analysen skal så vidt muligt være kønsspecifik.
Aktiviteter som har til formål, at støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at evaluere deres nationale handlingsplaner.
Aktiviteter som har til formål at overvåge den europæiske beskæftigelses- strategi i medlemsstaterne.
Aktiviteter som skal fremme indsamling af erfaringer og udveksling af samme mellem medlemsstaterne. Kommissionen vurderer, at udvekslingen vil føre til øget samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med at de udvikler deres egne beskæftigelsespolitikker.
Teknisk og videnskabeligt arbejde som er nødvendigt for at udvikle indikatorer, statistikker og benchmarks.
Fremtidsanalyser af områder som er af betydning for Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Særlig vægt vil blive tillagt på fællesskabsplan at foretage en detaljeret analyse af muligheden for at skabe flere og bedre arbejdspladser i den vidensbaserede økonomi.
Aktiviteter til støtte for EU-formandskabernes input til beskæftigelsesstrategien og særlige arrangementer af stor international betydning.
Kommissionen lægger i forslaget op til, at arbejdsmarkedets parter involveres i forskellige sammenhænge indenfor deres kompetenceområde.
Kommissionen lægger desuden op til, at der sikres sammenhæng til andre fællesskabsinitiativer, samt at resultaterne af dette forslag kan anvendes som input til andre fællesskabsinitiativer og omvendt.
Resultaterne af Kommissionens forslag videreformidles til medlemsstaterne og den brede offentlighed, og kan tage form af arbejdsdokumenter, publikationer, rapporter, nationale seminarer, internet aktiviteter og seminarer og internationale arrangementer.
Det finansielle grundlag for fællesskabsinitiativer under forslaget er for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005 på 55. mio. euro.
Forslaget indeholder en finansieringsoversigt (bilag) med en oversigt over bevillingen fordelt på analyseenheder.
3. Danske regler
Ingen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen redegør ikke for forslagets sammenhæng med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Høring
Følgende medlemmer af EF-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold har fremsendt bemærkninger:
DA og LO har afgivet konkrete bemærkninger, mens øvrige medlemmer enten ikke har bemærkninger eller har blot tilkendegivet at være positive over for forslaget.
LO finder, at arbejdsmarkedets parter har fået en lidt ydmyg rolle, at intentionen fra start af bør give rum for et større engagement, at det ikke klart fremgår, om eksperimenterende forskning er omfattet af bevillingen, og opfordrer endelig til, at regeringen arbejder for, at arbejdsmarkedets parter inddrages i det rådgivende udvalg, der nedsættes for sammen med Kommissionen at prioritere støtteberettigede områder.
DA støtter grundlæggende ideen om at udvikle indikatorer og statistikker mv., der kan belyse og benchmarke de enkelte landes resultater og initiativer til fremme af beskæftigelsen. Det er en grundlæggende forudsætning, at det er resultaterne af beskæftigelsesindsatsen der vurderes, således at den nationale kompetence fastholdes. F.s.v.a. involvering af parterne i indsamling af oplysninger er det DA's holdning, at der ikke skal opbygges nye parallelle statistiksystemer, at der ikke stilles krav om nye indberetningsbyrder på virksomheder, og at parterne på områder, hvor der er enighed om relevansen og hensigtsmæssigheden, stiller oplysninger til rådighed om indretning og funktion i arbejdsmarkedssystemet.
6. Tidligere forelæggelse
Ingen.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.