Møde i Den Stående Veterinærkomité 7/2 01 vedr. BSE
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 781)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets orienterende notat om mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 vedrørende BSE foranstaltninger som opfølgning på rådsmødet (landbrugsministre) den 29. januar 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 vedrørende BSE foranstaltninger som opfølgning på rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001.
Den Stående Veterinærkomité har godkendt to forslag på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001. Forslagene vedrørte
- forbud mod produktion af maskinsepareret kød af knogler fra kvæg, får og geder, samt krav om fjernelse af rygknoglerne fra kvæg, dog med mulighed for undtagelse af visse lande med lav forekomst af BSE
- præcisering af forbudet mod anvendelse af kød- og benmel
Kommissionen fremlagde desuden forslag vedrørende fedt til konsum og foder, som ikke blev sat til afstemning.
Et forslag omfattede forbud mod produktion af maskinsepareret kød af knogler fra kvæg, får og geder uanset alder samt krav om fjernelse af rygknoglerne fra kvæg over 12 måneder. Forslaget indeholdt mulighed for, at lande med særlig stabil BSE-situation kan undtages fra kravet om fjernelse af rygknogler, idet landene dog i givet fald skal foretage test af alle dyr over 30 måneder, som slagtes til konsum, slagtes med henblik på destruktion el ler som dør på gården eller under transport. Forslaget var i overensstemmelse med udtalelsen af 12. januar 2001 fra Den Videnskabelige Styringskomité. Der var kvalificeret flertal for forslaget, som skal gælde fra 1. april 2001.
Et andet forslag omfattede en revision af forbuddet mod opfodring med visse animalske proteiner, herunder kødbenmel, til produktionsdyr. Der var tale om en justering af teksten for at gøre den lettere forståelig, for så vidt angår forbuddet mod at producere foder til selskabsdyr og foder til produktionsdyr på samme virksomhed. Samtidig tillades hydrolyseret protein fremstillet af fisk og fjerkræ på linie med hydrolyseret protein fremstille t af skind og huder. Forslaget var i overensstemmelse med udtalelsen af 12. januar 2001 fra Den Videnskabelige Styringskomité. Der var kvalificeret flertal for forslaget, som skal gælde fra 1. marts 2001.
Det sidste forslag, som ikke blev sat til afstemning, drejede sig om at indføre krav om særlig varmebehandling og filtrering af fedt til foderbrug samt krav om, at kun fedt fra særlige fedtvæv må anvendes som erstatning for mælkefedt i foder til kalve. Desuden indeholdt forslaget krav om, at også fedt til spisebrug for mennesker skulle underkastes særlig varmebehandling og filtrering. Kommissionen ønskede ikke forslaget sat til afste mning, idet der er nye videnskabelige undersøgelser under gennemførelse. Når resultaterne af disse undersøgelser foreligger, ønsker Kommissionen, at Den Videnskabelige Styringskomité får lejlighed til at udtale sig over disse. Det var Kommissionens opfattelse, at der kan gå nogle uger, før denne udtalelse foreligger.