Rådsmøde udenrigsministre 22/1 01 Pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 754)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige Anliggender den 22. januar 2001
|
Dette rådsmøde 2327 (5279/01 presse 19) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 19. januar 2001. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Mogens Lykketoft og Statssekretær Friis Arne Petersen. |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
ÅBEN DRØFTELSE OM FORMANDSKABETS PROGRAM - KONFLIKTFOREBYGGELSE: Som led i den sædvanlige offentlige drøftelse - der blev transmitteret i TV og på Internettet til pressen og offentligheden - om arbejdsprogrammet for det første halvår af 2001 opfordrede det svenske formandskab ministrene til at koncentrere sig om konfliktforebyggelse, som er selve kernen i EU's aktioner *
ESFP - OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I NICE *
- Permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO - Rådets konklusioner: Noterede sig med tilfredshed, at man på ministermødet i Det Nordatlantiske Råd den 14.-15. december 2000 reagerede positivt på EU's forslag om permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO
- Oprettelse af permanente politiske og militære strukturer: Vedtog tre afgørelser, der baner vej for overgangen fra den midlertidige til den permanente fase for de tre afgørende bestanddele af FUSP
DET VESTLIGE BALKAN *
- FRJ/Serbien: Rådets konklusioner: Udtrykker tilfredshed med de frie og retfærdige betingelser, hvorunder parlamentsvalget i Serbien i december fandt sted
- Andre aspekter: Solana, orienterede Rådet om den seneste udvikling i Presevo-dalen
ORIENTERENDE DEBAT OM EU's OPTRÆDEN UDADTIL: Havde en orienterende debat på grundlag af formandskabets rapport om bedre sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil samt en rapport fra Generalsekretæren/Den Højtstående Repræsentant om fælles strategier *
FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN - RÅDETS KONKLUSIONER: Udtrykte tilfredshed med præsident Bill CLINTON's store bestræbelser på at opnå et gennembrud i fredsprocessen. Det ser frem til et tæt samarbejde med den nye Bush-administration, efterhånden som den fastlægger sin egen politik på dette område *
DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO - RÅDETS KONKLUSIONER: Se teksten *
EL SALVADOR - ERKLÆRING FRA RÅDET: Rådet er dybt berørt af tabet af menneskeliv og skaderne som følge af det nylige jordskælv i El Salvador. Det udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene og deres familier *
HORISONTALE SPØRGSMÅL *
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: RK/Nice-traktaten: Formandskabet og den franske delegation meddelte, at ministrene ville undertegne den nye traktat den 26. februar 2001 i Nice
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: Udvidelsen: Noterede sig formandskabets forelæggelse af dets program om udvidelsen
EVENTUELT - Bananer: Noterede sig en erklæring fra den italienske delegation om den principielle enighed, der blev opnået den 19. december 2000 om revisionen af ordningen for import af bananer *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
FORBINDELSER MED TREDJELANDE *
- Afghanistan: Vedtog en fælles holdning, der skal erstatte og ophæve Rådets fælles holdning 2000/55/FUSP af 24. januar 2000
- Kina - Dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighederne - Rådets konklusioner: Se teksten
- Rusland - EU's fælles strategi over for Rusland: Noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af EU's fælles strategi over for Rusland
- Ukraine - EU's fælles strategi over for Ukraine: Noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af EU's fælles strategi over for Ukraine
- Middelhavsområdet - EU's fælles strategi: Noterede sig formandskabets prioriteter for gennemførelsen af EU's fælles strategi for Middelhavsområdet
- Samarbejdsrådet EU-Usbekistan: Tilsluttede sig EU's holdning med henblik på 2. møde i Samarbejdsrådet med Usbekistan (den 23. januar 2001 i Bruxelles)
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AVS *
- Côte d'Ivoire: Godkendte udkast til skrivelser til myndighederne i Côte d'Ivoire og AVS-parten om indledning af konsultationer hermed
- Kompendium med politiske retningslinjer på specifikke samarbejdsområder
eller
sektorer med AVS: Gav sin tilslutning til AVS-EF-Ministerrådets
afgørelse vedrørende et kompendium med politiske retningslinjer vedrørende mål
og strategier inden for udviklingssamarbejde
- AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden: Tilsluttede sig den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget med henblik på vedtagelse heraf
- AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden: Tilsluttede sig den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget med henblik på vedtagelse heraf
- Ekstern bistand - retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet og medlemstaterne: Vedtog retningslinjer herfor
ANTIDUMPING *
- Ammoniumnitrat (Polen, Ukraine og Litauen): Rådet besluttede at indføre en endelig antidumpingtold på import heraf
- Håndtasker af læder (Folkerepublikken Kina): Vedtog ændringer til forordning (EF) nr. 1567/97, for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse antidumpingforanstaltninger på import heraf
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående udenrigsministerministerrådsmøde den 4. december 2000:
Rådsmøde industri og energi d. 5. december 2000 (alm. del - bilag
702)
FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE: Balkan - CARDS-programmet og Det
Europæiske Genopbygningsagentur: Vedtog to forordninger herom
TOLDUNIONEN:
Gensidig aftale EU-EFTA: Vedtog afgørelsen om godkendelse heraf
- Handel
mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla: Vedtog forordningen om definition af
begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt
samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og
Melilla
Rådsmøde sundhed d. 14. december 2000 (alm. del - bilag 704)
FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE: Sydossetien - lette våben: Vedtog afgørelsen
om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP
- Albanien: Vedtog en fælles
aktion til supplering af fælles aktion 1999/189/FUSP
- Litauen: Vedtog en
forordning om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter samt traf en
afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet
EU-Litauen
- Algeriet: Godkendte et tillæg til forhandlingsdirektiverne med
henblik på indgåelse af en ny associeringsaftale
- Forbindelserne med
AVS-staterne: Rådet forberedte en række afgørelser og besluttede at sende disse
udkast til afgørelser til AVS-staterne med henblik på godkendelse i
AVS-EF-Ambassadørudvalget
- Aftale mellem EF og Malta: Vedtog en
henstilling med henblik på afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at
forhandle med Malta om supplering af den aftale, der er indgået mellem EØF OG
MALTA: Midlertidig suspension af tolden på visse industri- og
landbrugsprodukter: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 herom
-
Forvaltning af toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter:
Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af
autonome fællesskabstoldkontingenter herfor
TOLDUNIONEN: Forenkling af
formaliteterne: Fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et
udkast til afgørelse nr. 1/2000 truffet af den blandede kommission EF-EFTA
"forenkling af formaliteterne i samhandelen"
- Fælles forsendelse: Fastlagde
sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af afgørelse nr. 1/2000 truffet af
den Blandede Kommission EF/EFTA "Fælles Forsendelse"
Rådsmøde fiskeri
d. 15. december 2000 (alm. del - bilag 713)
FORBINDELSERNE MED
TREDJELANDE:
EU's særlige repræsentanter:
- Udnævnelsesprocedure og
administrative ordninger: Godkendte en fælles erklæring fra Rådet og
Kommissionen om retningslinjerne vedrørende fremgangsmåden herfor
- De Store
Søers Område i Afrika: Vedtog fælles aktion om udnævnelse af Den Europæiske
Unions særlige repræsentant for De Store Søers Område i Afrika og om ophævelse
af fælles aktion 96/250/FUSP
- Fredsprocessen i Mellemøsten: Vedtog fælles
aktion om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for
fredsprocessen i Mellemøsten og om ophævelse af fælles aktion 96/676/FUSP
-
Koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa: Vedtog fælles aktion om
udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant, der skal varetage
hvervet som koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa, og om ophævelse
af fælles aktion 1999/523/FUSP
Forbindelserne med Israel: Vedtog udkast til protokol for første samling i
Associeringsrådet EU-Israel
- Forbindelser med Ukraine: Godkendte Den
Europæiske Unions holdning med henblik på tredje møde i Samarbejdsudvalget med
Ukraine (18. december 2000 i Bruxelles)
- Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde: Godkendte udkast til afgørelse truffet af Det Blandede
EØS-Udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen
- Oprindelsesregler:
Godkendte en række forslag om ændring af protokollerne om definitionen af
begrebet "produkter med oprindelsesstatus"
- Samarbejdsaftale med Schweiz om
bekæmpelse af svig: Vedtog afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre
forhandlinger med Schweiz herom
- Aftaler om gensidig anerkendelse (MRA):
Vedtog følgende konklusioner om gennemførelse af Rådets resolution af 24. juni
1999 - se teksten
TOLDUNIONEN: Azorerne og Madeira: Vedtog Rådets
forordning om forlængelse af gyldigheden af forordning (EØF) nr.
1657/93
Rådsmøde beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik
d. 20. december 2000 (alm. del - bilag 715)
FORBINDELSERNE MED TREJDELANDE: Forhandlinger om en aftale med Fyrstendømmet Monaco: Vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om anvendelsen af visse fællesskabsretsakter på Fyrstendømmet Monacos område
Rådsmøde telekommunikation d. 22. december 2000 (endnu ikke
udsendt)
EKSTERNE FORBINDELSER
- CØEL - Oprindelsesregler
-
Life-programmet- Ungarn
- Landbrugsprodukter: autonome foranstaltninger -
Polen
- Eksport af stålprodukter: ordningen med dobbeltkontrol - Polen,
Rumænien, Den Slovakiske Republik og Den Tjekkiske Republik
- Produkter og
teknologi med dobbelt anvendelse
- Forbindelserne med Rusland
-
Forbindelserne med Cypern
- Forbindelserne med Tunesien
- Forbindelserne
med Kroatien
- De mindst udviklede lande - forberedelse af tredje
FN-konference
- Situationen i Afrika
- Det vestlige Balkan - EU's
observatørmission
- Udvekslingsordning for tjenestemænd i Rådet og
tjenestemænd i de nationale administrationer
UDVIDELSEN: Unionens fælles holdninger
Rådsmøde økofin d. 19. januar 2001 (alm. del - bilag 737)
FORBINDELSER
MED TREDJELANDE: Associeringen med Letland - statsstøtte: Gav sin
tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Letland ved skriftlig procedure
vedtager en afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til reglerne om
statsstøtte
- Forbindelserne med de associerede CØEL - oprindelsesregler: Gav
sin tilslutning til, at de pågældende Associeringsråd ved skriftlig procedure
vedtager følgende afgørelser om definitionen af begrebet "varer med
oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde - se
teksten
TOLDUNION: Associeringsrådet EF-Tyrkiet: Vedtog en afgørelse truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet om ændring af afgørelse nr.1/96 om gennemførelsesbestemmelser til afgørelse nr. 1/95
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
- Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. særrapport nr. 12/2000 fra Revisionsretten A) (jf. EUU-dagsorden pk. 7)
- Forslag til Rådets afgørelse om at gøre visse kategorier af rådsdokumenter tilgængelige for offentligheden A) (jf. EUU-dagsorden pk. 7)
Bruxelles, den 9. februar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (22-01-2001) - Press: 19 - Nr: 5279/01
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2327. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER - den 22.-23. januar 2001 i Bruxelles |
|
|
|
Formand: |
Anna LINDH Sveriges udenrigsminister |
- INDHOLD
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
ÅBEN DRØFTELSE OM FORMANDSKABETS PROGRAM - KONFLIKTFOREBYGGELSE *
ESFP - OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I NICE *
- Permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO - Rådets konklusioner
- Oprettelse af permanente politiske og militære strukturer
DET VESTLIGE BALKAN *
- FRJ/Serbien: Rådets konklusioner
- Andre aspekter
ORIENTERENDE DEBAT OM EU's OPTRÆDEN UDADTIL *
FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN - RÅDETS KONKLUSIONER *
DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO - RÅDETS KONKLUSIONER *
EL SALVADOR - ERKLÆRING FRA RÅDET *
HORISONTALE SPØRGSMÅL *
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: RK/Nice-traktaten
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: Udvidelsen
EVENTUELT - Bananer *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
FORBINDELSER MED TREDJELANDE *
- Afghanistan
- Kina - Dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighederne - Rådets konklusioner
- Rusland - EU's fælles strategi over for Rusland
- Ukraine - EU's fælles strategi over for Ukraine
- Middelhavsområdet - EU's fælles strategi
- Samarbejdsrådet EU-Usbekistan
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AVS *
- Côte d'Ivoire
- Kompendium med politiske retningslinjer på specifikke samarbejdsområder
eller
sektorer med AVS
- AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden
- AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden
- Ekstern bistand - retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet og medlemstaterne
ANTIDUMPING *
- Ammoniumnitrat (Polen, Ukraine og Litauen)
- Håndtasker af læder (Folkerepublikken Kina)
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 87 04 eller 02/285 64 23 eller 02/285 63 19.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Louis Michel |
Vicepremierminister og udenrigsminister |
|
Annemie NEYTS |
Statssekretær under udenrigsministeren |
|
Danmark: |
|
|
Mogens LYKKETOFT |
Udenrigsminister |
|
Friis Arne PETERSEN |
Statssekretær |
|
Tyskland: |
|
|
Joschka FISCHER |
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler |
|
Christoph ZÖPEL |
Viceminister, Udenrigsministeriet |
|
Grækenland: |
|
|
Elissavet PAPAZOÏ |
Viceudenrigsminister |
|
Spanien: |
|
|
Josep PIQUÉ I CAMPS |
Udenrigsminister |
|
Ramón de MIGUEL Y EGEA |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Frankrig: |
|
|
Hubert VEDRINE |
Udenrigsminister |
|
Pierre MOSCOVICI |
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål |
|
Irland: |
|
|
Eoin RYAN |
Viceminister, Ministeriet for Turisme, Sport og Fritid, med særligt ansvar for lokal udvikling samt den nationale narkotikastrategi |
|
Italien: |
|
|
Lamberto DINI |
Udenrigsminister med ansvar for italienere i udlandet |
|
Umberto RANIERI |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Luxembourg: |
|
|
Lydie POLFER |
Vicepremierminister, udenrigsminister og minister for udenrigshandel samt minister for offentligt ansatte og administrative reformer |
|
Nederlandene: |
|
|
Jozias Johannes VAN AARTSEN |
Udenrigsminister |
|
Dirk Anne BENSCHOP |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Østrig: |
|
|
Benita FERRERO-WALDNER |
Forbundsudenrigsminister |
|
Portugal: |
|
|
Jaime GAMA |
Udenrigsminister |
|
Francisco SEIXAS da COSTA |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Finland: |
|
|
Erkki TUOMIOJA |
Udenrigsminister |
|
Kimmo SASI |
Minister for udenrigshandel og Europaminister |
|
Sverige: |
|
|
Anna LINDH |
Udenrigsminister |
|
Gun-Britt ANDERSON |
Statssekretær, Udenrigsministeriet, med ansvar for internationalt udviklingssamarbejde, migration og indvandring |
|
Hans DAHLGREN |
Statssekretær, Udenrigsministeriet |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Robin COOK |
Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål |
|
Keith VAZ |
Viceminister, Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål, Europaminister |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Chris PATTEN |
Medlem |
|
* * * | |
|
Generalsekretariatet for Rådet: |
|
|
Javier SOLANA |
Generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP |
ÅBEN DRØFTELSE OM FORMANDSKABETS PROGRAM - KONFLIKTFOREBYGGELSE
Som led i den sædvanlige offentlige drøftelse - der blev transmitteret i TV og på Internettet til pressen og offentligheden - om arbejdsprogrammet for det første halvår af 2001 opfordrede det svenske formandskab ministrene til at koncentrere sig om konfliktforebyggelse, som er selve kernen i EU's aktioner.
Drøftelsen blev afholdt i forbindelse med den rapport, som blev forelagt Det Europæiske Råd i Nice af generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen med titlen "Bedre sammenhæng og effektivitet i Den europæiske Unions indsats inden for konfliktforebyggelse", og som indeholder en analyse af EU's vigtigste udfordringer på området og en række praktiske henstillinger.
I et dokument, som er centreret om de fire vigtigste udfordringer, som indkredses i denne rapport: sikring af sammenhæng i aktionerne, opbygning af mere effektive partnerskaber samt forbedring af de langsigtede og de kortsigtede foranstaltninger, foreslår formandskabet, at ministrene tager stilling til følgende spørgsmål:
- Hvordan sikres det, at Rådet (almindelige anliggender) regelmæssigt tager spørgsmål om konfliktforebyggelse op, bl.a. på baggrund af politiske oplæg fra Kommissionen og Policyenheden?
- Hvordan forbedres dialogen og arbejdet med nøglepartnere som FN, regionale og subregionale organisationer og ngo'er?
- Hvordan sikres det, at de eksisterende rammer for landeprogrammer og -strategier både omfatter evaluering af konflikters følgevirkninger og andre relevante konfliktforebyggelsesaspekter samt EU-delegationernes rolle?
- Hvordan sikres det, at EU's diplomatiske redskaber forbedres, bl.a. gennem opstilling af konkrete mål, som f.eks. fokuserer på sagkundskab med hensyn til menneskerettigheder, mægling eller valgbistand?
Kommissionen fremhævede i sit indlæg, at det er vigtigt at anvende eksisterende instrumenter til at bekæmpe årsager til konflikter på det tidligst mulige stadium, samt at EU-udviklingssamarbejdets overordnede målsætning om fattigdomsbekæmpelse i sig selv er et vigtigt bidrag til konfliktforebyggelse, men at der kan og bør træffes mere målrettede foranstaltninger på forskellige områder i Fællesskabets indsats, idet der ta ges udgangspunkt i:
- handelspolitiske instrumenter og handels- og samarbejdsaftaler;
- programmer vedrørende udviklingssamarbejde;
- arbejdsmarkedsmæssige og sociale samt miljømæssige instrumenter;
- politisk dialog og samarbejde med internationale partnere og risikolande;
- nye instrumenter, især på området civil krisestyring.
Efter Kommissionens opfattelse indebærer effektiv konfliktforebyggelse også, at EF-instrumenterne på en sammenhængende måde koordineres med de instrumenter, der findes i medlemsstaterne, i FUSP - og i denne forbindelse ESFP - samt hos andre internationale partnere.
Lige fra begyndelsen fremhævede mange ministre, at den europæiske integration er et eksempel på konfliktforebyggelse, da den har gjort ende på århundreders konflikter i Vesteuropa. EU's udvidelse til også at omfatte de central- og østeuropæiske lande vil udvide og styrke området med fred og stabilitet i Europa. Endelig blev det bemærket, at også Balkan kan gøre sig forhåbninger om integration og fred.
Mere generelt har den europæiske integration vist sig at være en model for regionalt samarbejde og derved konfliktforebyggelse andre steder i verden.
Drøftelsen viste, at der er bred enighed både om de principper, der bør ligge til grund for konfliktforebyggelse - demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og menneskets værdighed, især udtrykt ved bekæmpelse af fattigdom og fremme af økonomisk udvikling - samt de midler, der skal anvendes med henblik på konkret handling, først og fremmest på det civile område - handel, udviklingssamarbejde, humanitær bis tand osv. - men også som sidste udvej viljen til at bruge militær magt til konfliktløsning. Ministrene fremhævede især nødvendigheden af at forbedre EU's interne instrumenter samt koordineringen mellem de forskellige aktører for således at fremme sammenhængen i og effektiviteten af EU's politikker på dette område.
Afslutningsvis noterede formanden sig med tilfredshed den brede enighed mellem medlemsstaterne og bekræftede, at Rådet regelmæssigt vil vende tilbage til dette centrale problem, der vil blive behandlet i en omfattende rapport, der skal forelægges Det Europæiske Råd i Göteborg i juni.
- Permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO -
Rådets konklusioner
Rådet noterede sig med tilfredshed, at man på ministermødet i Det Nordatlantiske Råd den 14.-15. december 2000 reagerede positivt på EU's forslag om permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO, som er indeholdt i formandskabets rapport om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (dok. 14056/3/00 REV 3, bilag VII); rapporten blev godkendt af Det Europæiske Råd i Nice.
Rådet bekræftede, at møder mellem NAC og PSC vil blive afholdt mindst tre gange og ministermøder mellem EU og NATO mindst én gang under hvert EU-formandskab. Hver af de to organisationer kan anmode om yderligere møder, hvis dette er nødvendigt. Rådet noterede sig med tilfredshed, at EU og NATO har sammenfaldende opfattelser.
Rådet opfordrede derfor formandskabet til at fremme disse ordninger.
- Oprettelse af permanente politiske og militære strukturer
Rådet vedtog tre afgørelser, der baner vej for overgangen fra den midlertidige til den permanente fase for de tre afgørende bestanddele af ESFP: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), EU's Militærkomité og EU's Militærstab. Afgørelsen om nedsættelse af PSC vil finde anvendelse på datoen for vedtagelsen, medens afgørelserne om nedsættelse af Militærkomitéen og Militærstaben vil finde anvend else, når følgende betingelser er opfyldt:
- for Militærkomitéens vedkommende, fra den dato, hvor den første formand udnævnes, dog ikke senere end datoen for anvendelsen af afgørelsen om oprettelse af EU's Militærstab og under alle omstændigheder inden udgangen af juni 2001;
- for Militærstabens vedkommende, fra den dato, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant fastsætter efter høring af IMB/Militærkomitéen og PSC og inden udgangen af juni 2001.
- FRJ/Serbien: Rådets konklusioner
Rådet udtrykker tilfredshed med de frie og retfærdige betingelser, hvorunder parlamentsvalget i Serbien i december fandt sted. Resultatet heraf bekræfter, at det serbiske folk er fast besluttet på at fortsætte konsolideringen af demokratiet i deres land, som blev indledt med valget sidste september af FRJ's præsident. Den Europæiske Union ser frem til dannelsen af den nye serbiske regering.
Politikker for demokratiske og økonomiske reformer, forsoning og regionalt samarbejde vil bringe Forbundsrepublikken Jugoslavien tættere på Den Europæiske Union gennem stabiliserings- og associeringsprocessen i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra maj 1999.
Med henblik herpå understreger Rådet, at FRJ ligesom de øvrige lande i området skal opfylde kriterierne i Den Europæiske Unions regionale strategi, som Rådet vedtog i 1997, på grundlag af de tilsagn, som alle parter gav på topmødet i Zagreb med hensyn til overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, samarbejde i fuldt omfang med ICTY, respekt for og beskyttelse af mindretal, markedsøkonomiske refor mer, regionalt samarbejde og overholdelse af forpligtelserne i henhold til Dayton/Paris-aftalerne og FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244.
Rådet minder om de store politiske og finansielle bestræbelser, som EU allerede har udfoldet for at fremme konsolideringen af demokratiet og reformerne i FRJ. Som et yderligere tegn på sin støtte har det besluttet at sende en EU-ministertrojka til Beograd i begyndelsen af februar.
Rådet anmoder indtrængende myndighederne i Beograd og i Podgorica om at blive enige om en åben og demokratisk proces inden for den overordnede forbundsramme og om at træffe afgørelse om en ny forfatningsmæssig ordning for forbindelserne mellem Forbundsrepublikkens dele, som er acceptabel for alle parter. Rådet noterer sig med tilfredshed, at præsident Kostunica har erklæret, at han er rede til at spille en konstruktiv rolle med henblik herpå. R ådet understreger betydningen af at undgå alle ensidige handlinger, som kan bringe denne forhandlingsproces i fare, og af at sikre resultatets demokratiske legitimitet. Rådet bekræfter på ny, at det er dets overbevisning, at enhver genforhandling af forholdet mellem delstaterne skal være i overensstemmelse med den interne stabilitet i FRJ og den regionale stabilitet i Sydøsteuropa.
Rådet opfordrer også til, at kosovoalbanere og andre fanger, som holdes fængslet uden sigtelse eller af politiske grunde, hurtigt bliver frigivet, og at der gøres rede for forsvundne personer hos de forskellige parter.
Den Europæiske Union fordømmer kraftigt de voldelige og ulovlige handlinger, som etniske albanske væbnede grupper har begået i det sydlige Serbien og især i sikkerhedszonen på jorden, og opfordrer til en øjeblikkelig og fuldstændig indstilling af volden i dette område. Den Europæiske Union udtrykker tilfredshed med de jugoslaviske myndigheders tilsagn om at overholde bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 og den milit&a elig;rtekniske aftale og opfordrer dem til fortsat at arbejde for en fredelig løsning baseret på demokratiske principper, fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og lighed mellem alle borgere og nationale samfund.
Rådet takker og lykønsker Bernard Kouchner for det betydningsfulde arbejde, han har udført under vanskelige betingelser. Det understreger, at EU vil give sin fulde støtte til Hans Hækkerup, som har overtaget funktionen som FN-generalsekretærens særlige repræsentant i Kosovo. Rådet gentager, at det er vigtigt, at UNSCR 1244 gennemføres i fuldt omfang.
Rådet godkendte i overensstemmelse med sine konklusioner af 20. november 2000 og sluterklæringen fra Zagreb-topmødet mandatet for Styringsgruppen på Højt Plan EU-Albanien (5310/01 YU 2 COWEB 6).
Generalsekretæren/den højtstående repræsentant, hr. Solana, orienterede Rådet om den seneste udvikling i Presevo-dalen, herunder også om sin beslutning om efter høring af formandskabet at udvide deployeringen af Den Europæiske Unions Observatørmission til også at omfatte dette område. Kommissær Patten gjorde status over den humanitære bistand, der gives til dette område via fællesskabsprogrammerne til d&a elig;kning af presserende behov. Rådet påhørte også en kort rapport fra den særlige koordinator for stabilitetspagten, hr. Hombach, vedrørende fremskridt hen imod udvikling af et omfattende regionalt samarbejde i Sydøsteuropa.
Under frokosten drøftede ministrene spørgsmålet om forarmet uranammunition og aftalte at vende tilbage til dette spørgsmål på et senere stadium på baggrund af det videnskabelige bevismateriale, der skal indsamles af EU's Artikel 31-Udvalg samt af NATO's kompetente organer. Rådet vedtog også at beskæftige sig med situationen i Kosovo på sin næste samling i nærværelse af hr. Hækkerup, FN-generalsek ns særlige repræsentant i Kosovo.
Rådet havde en orienterende debat på grundlag af formandskabets rapport om bedre sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil samt en rapport fra Generalsekretæren/Den Højtstående Repræsentant om fælles strategier. Rådet havde også fået forelagt flere bidrag fra Kommissionen, navnlig en resultattavle over forpligtelser og betalinger af Fællesskabets finansielle bistand for 2000, samt en oversigt for hvert enkelt land, udarbejdet af Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet, med oplysninger om bl.a. deres forbindelser med og finansielle bistand fra Den Europæiske Union og medlemsstaterne. Rådets debat var centreret om følgende spørgsmål, der findes i formandskabets rapport:
- Er den igangværende reformproces begyndt at virke, og er der behov for yderligere at støtte og fortsætte bestræbelserne på at gennemføre reformplanerne?
- Er der behov for at sikre, at de fælles strategier får en mere konkret og operationel virkning?
- Kan Rådet tilslutte sig de principper og temaer, der er skitseret af formandskabet, der kunne være retningsgivende for budgetmæssige valg og anvendelsen af EU's eksterne finansielle bistand?
- Kan effektiv ressourceforvaltning og budgetdisciplin, bl.a. ved hjælp af en aktiv gradueringspolitik og tidsbegrænsningsklausuler, bidrage til større fleksibilitet og bedre sammenhæng mellem politiske mål og bevilling af midler?
Ved afslutningen af debatten konkluderede formandskabet, at der kunne konstateres sammenfaldende synspunkter på en række områder:
- Der var bred støtte til de igangværende reformbestræbelser, og både Kommissionen og Rådet vil aktivt skulle fortsætte disse bestræbelser. Reformprocessen er kun i sin indledende fase og kræver en fortsat indsats fra alle aktører. Fremskridtene skal følges nøje navnlig i de kommende måneder med henblik på den anden orienterende debat næste år.
- Coreper bør fremme arbejdet med rapporten fra Generalsekretæren/Den Højtstående Repræsentant med henblik på at udarbejde henstillinger til samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i februar/marts.
- De eksterne aktioner bør være kendetegnet af sammenhæng, resultatorientering, fleksibilitet og konsekvens, som nævnt i formandskabets rapport.
- De budgetmæssige valg bør styres af prioriteringer såsom
- udvidelse, stabilisering og samarbejde i naboområder
- mindskelse af fattigdommen og integrering af udviklingslandene i verdensøkonomien
- konfliktforebyggelse og civil krisestyring
- samarbejde med andre større internationale aktører.
- De eksterne aktioner skal kunne reagere på nye udgiftspres fra en hurtigt skiftende international situation og på langsigtede prioriteter.
- Disse konklusioner, den frugtbare debat i Rådet og de foreliggende dokumenter vil være de generelle retningslinjer for arbejdet i de kommende uger/måneder, herunder Kommissionens arbejde med budgettet for 2002. Desuden enedes Rådet om at vende tilbage til de fælles strategier for at kunne udarbejde konklusioner på den næste samling i februar og at drøfte den fremtidige reformproces vedrørende forbindelserne med tredjelande.
- Når Coreper udarbejder konklusioner om fælles strategier, kan den også drøfte andre forslag, der blev fremsat under debatten, navnlig minister Robin COOK's forslag om, at Rådet (almindelige anliggender) skal følge debatten op senere på året for at vurdere virkningen af Rådets retningslinjer på de kommende års budgetforslag, der udarbejdes af Kommissionen.
Rådet udvekslede synspunkter om situationen i Mellemøsten.
Det udtrykte tilfredshed med præsident Bill CLINTON's store bestræbelser på at opnå et gennembrud i fredsprocessen. Det ser frem til et tæt samarbejde med den nye Bush-administration, efterhånden som den fastlægger sin egen politik på dette område. Rådet minder om Berlin-erklæringen fra 1999 og opfordrer indtrængende begge parter til fortsat at bestræbe sig på at bringe volden til ophør og at fortsætte forhan dlingerne om en aftale inden for rammerne af resolution 242 og 338 fra FN's Sikkerhedsråd.
Rådet giver især udtryk for sin fulde støtte til de igangværende forhandlinger i Taba, Egypten, og opfordrer begge parter til at gøre deres yderste for at disse bestræbelser kan lykkes.
Rådet minder om EU's vilje til at bidrage til fredsprocessens heldige udfald. I den forbindelse anmodede det formandskabet, Generalsekretæren/Den Højtstående Repræsentant og EU's særlige repræsentant om at opretholde nær kontakt med parterne og udvikle tætte kontakter med USA's nye administration.
EU opfordrer Israel til omgående at afslutte tilbageholdelsen af afgiftsindtægter til Den Palæstinensiske Myndighed og ophæve de resterende spærringer i betragtning af de ødelæggende virkninger for den palæstinensiske økonomi og dermed også for den politiske stabilitet.
1. Rådet fordømmer mordet på præsident Kabila
2. Rådet bekræfter på ny, at der kun vil kunne opnås varig fred i Den Demokratiske Republik Congo gennem en forhandlet fredsslutning, som er retfærdig for alle parter, ved respekt for Den Demokratiske Republik Congos territoriale integritet og nationale suverænitet tillige med de demokratiske principper samt menneskerettighederne i alle stater i området og under hensyn tagen til såvel Den Demokratiske Republik Congos som nabolandenes sikkerhedsinteresser .
3. Rådet udtrykker derfor på ny sin kraftige støtte til Lusaka-aftalen, som er et bredt accepteret grundlag for fred i Den Demokratiske Republik Congo og i hele regionen. Det anmoder alle aftalens parter om at overholde deres forpligtelser og fuldt ud at efterleve alle de relevante FN-resolutioner.
4. Rådet noterer med tilfredshed, at De Forenede Nationers generalsekretær har besluttet snarest muligt at indkalde til et møde med alle Lusaka-aftalens signatarer med henblik på at få freds processen i gang igen.
5. Rådet fremhæver betydningen af, at våbenhvilen overholdes nøje og understreger, at det ville være uacceptabelt, hvis nogen part udnyttede situationen til at opnå militære fordele. Rådet opfordrer alle parter til at bevare roen og udvise tilbageholdenhed.
6. Rådet opfordrer indtrængende Den Demokratiske Republik Congos regering til at deltage i den nationale dialog, der skal finde sted i henhold til Lusaka-aftalen, og til at etablere en lov lig regering. Rådet anmoder også de øvrige parter om at gøre det fornødne i denne sammen hæng. Unionen vil støtte ethvert initiativ i den retning i samarbejde med mægleren i dialogen mellem de congolesiske parter, Sir Katumile Masire.
7. Under henvisning til sine konklusioner af 22. maj 2000, hvor det opfordrede generalsekretæ ren/den højtstående repræsentant og den særlige repræsentant for De Store Søers Område til at fortsætte og udbygge EU's aktiviteter i regionen, anmoder Rådet Den Europæiske Unions sær lige repræsentant om at tage til regionen så snart som muligt for at overbringe disse meddelelser til regeringen og alle parterne i konflikten i Den Demokratiske Republik Congo.
8. Rådet pålægger sine relevante instanser hurtigt at udforme henstillinger vedrørende:
- en eventuel EU-indsats i lyset af den særlige repræsentants rapport om sit besøg og andre udviklinger;
- en eventuel embargo og de nærmere detaljer heri, der kan dæmme op for den strøm af våben, der bærer ved til og forlænger konflikten i Den Demokratiske Republik Congo og De Store Søers Område.
9. Rådet anmoder Kommissionen om at fortsætte sine bestræbelser på at yde bistand, herunder humanitær bistand, til Den Demokratiske Republik Congo. Rådet opfordrer indtrængende alle parterne til at sørge for fri adgang for den humanitære bistand.
10. Rådet opfordrer indtrængende regeringen i Den Demokratiske Republik Congo til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre alle civile borgeres sikkerhed.
Rådet er dybt berørt af tabet af menneskeliv og skaderne som følge af det nylige jordskælv i El Salvador. Det udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene og deres familier.
EU reagerede omgående og vil fortsat yde bistand for at dække den ramte befolknings akutte behov samt overveje, hvordan genopretningen og den langsigtede genopbygning kan tilrettelægges.
EU vil gerne understrege betydningen af en effektiv koordination mellem donorerne og de internationale organisationer i forbindelse med støtten til regeringens og de lokale organisationers hjælpe- og genopbygningsarbejde. Foruden den øjeblikkelige hjælp og humanitære bistand er det allerede nu nødvendigt at planlægge støtten til den langsigtede genopbygning og udvikling, bl.a. gennem en yderligere styrkelse af det lokale beredskab.
Mødet i den særlige rådgivende gruppe, der foreløbig er berammet til sidst i februar, vil give El Salvador mulighed for sammen med det internationale samfund at foretage en yderligere koordination af den fælles indsats på effektiv vis.
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: RK/Nice-traktaten
Formandskabet og den franske delegation meddelte, at ministrene ville undertegne den nye traktat den 26. februar 2001 i Nice.
Formandskabet orienterede Rådet om, at det tekniske arbejde med den endelige juridiske og sproglige udgave af teksterne skred godt fremad, og at det forventes, at den endelige udgave er klar i begyndelsen af februar.
Med hensyn til drøftelserne om Den Europæiske Unions fremtidige udvikling mindede formandskabet om den erklæring, der blev vedtaget på regeringskonferencen i Nice, og hvori det svenske og belgiske formandskab opfordres til (i samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet) at tilskynde til en bred debat mellem alle involverede parter. Formandskabet oplyste i den sammenhæng, at det op til Det Europæiske Råd i Göteborg regelmæssigt vil aflægge rapport om, hvordan det vil tilrettelægge denne brede offentlige debat om Europas fremtid (med inddragelse af medlemsstater, nationale og EU-institutioner samt europæiske borgere og det civile samfund, navnlig universitetskredse og unge).
- Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Nice: Udvidelsen
Rådet noterede sig formandskabets forelæggelse af dets program om udvidelsen samt de erklæringer, der blev fremsat af medlemsstaterne og Kommissionen.
Rådet noterede sig en erklæring fra den italienske delegation om den principielle enighed, der blev opnået den 19. december 2000 om revisionen af ordningen for import af bananer; denne delegation erklærer, at denne beslutning efter dens mening kun er én af de mulige løsninger, og at det derfor vil være muligt at søge alternative løsninger, hvis det skulle blive nødvendigt. Den anmodede Rådet om at vende tilbage til dette sp&os lash;rgsmål på en kommende samling på baggrund af resultaterne af forhandlingerne med de berørte tredjelande.
Rådet vedtog en fælles holdning, der skal erstatte og ophæve Rådets fælles holdning 2000/55/FUSP af 24. januar 2000 vedrørende Afghanistan.
Det fremgår af den fælles holdning, at Unionen har følgende mål i Afghanistan:
- opnå varig fred, afslutte den udenlandske intervention og tilskynde til dialog mellem parterne i Afghanistan ved at støtte De Forenede Nationers centrale rolle
- fremme stabilitet og udvikling i hele området gennem fred
- fremme respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder
- yde effektiv humanitær bistand, herunder tilvejebringelse af et klima uden diskrimination, som tillader internationale organisationer og ngo'er at arbejde effektivt, og sikre, at den internationale samordning af hjælp gør det muligt at yde hjælpen i overensstemmelse med internationale humanitære principper og en upartisk vurdering af behovene, under hensyntagen til de for skellige samfundsgrupper
- øge bekæmpelsen af ulovlig narkotika og terrorisme
- deltage i fredsskabelse og, når der er opnået varig fred, genopbygning af landet efter års borgerkrig
- støtte internationale organisationers og ngo'ers programmer for afghanske flygtningegrupper i nabolandene.
Kina - Dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder - Rådets konklusioner
1. I fortsættelse af konklusionerne af 20. marts 2000 har Rådet gjort status over dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder. I denne forbindelse har Rådet på ny bekræftet, at Den Europæiske Unions mål fortsat er et stabilt og velstående Kina, der styres efter retsstatsprincippet og er baseret på respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne. Dialogen samt de konkrete foranstaltninger, som Unionen træffe r, finder sted inden for denne ramme.
2. Rådet har understreget betydningen af:
- garanti for respekten for de grundlæggende personlige frihedsrettigheder, der er proklameret i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i De Forenede Nationers konventioner
- samarbejde mellem Kina og de internationale mekanismer og procedurer, der vedrører menneskerettigheder
- fremme af og respekt for menneskerettighederne i forbindelse med de fortsatte økonomiske og sociale fremskridt
- erhvervelse af en uddannelse i menneskerettighederne, også for personer, der skal respektere og garantere menneskerettighederne under udøvelsen af deres hverv
- afskaffelse af dødsstraf.
3. Der har været ni møder i forbindelse med dialogen siden 1997. De har fundet sted i en åben ånd og har muliggjort indgående drøftelser om alle de emner, der bekymrer EU, bl.a.: respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, vilkårlig tilbageholdelse og genopdragelse ved hjælp af arbejde, tortur, forfølgelse af tilhængerne af demokrati, mindretallenes situation og dødsstraffen.
4. I den periode, som dialogen omfatter, har der kunnet konstateres en positiv udvikling i nogle henseender, som f. eks.:
- indledende fremskridt på vigtige områder, der har en international dimension: undertegnelse af de to konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og om borgerlige og politiske rettigheder, undertegnelse af aftalememorandummet med De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder og besøg af Arbejdsgruppen for Vilkårlig Tilbageholdelse og af rapportøren om religiøs intolerance
- beredvillighed over for gradvise forandringer i spørgsmålene vedrørende tilbageholdelse, retssystemet og midler til bekæmpelse af overtrædelser
- nogle første reformer i den rigtige retning (reform af straffeloven og strafferetsplejeloven).
5. Til gengæld er Den Europæiske Union fortsat meget betænkelig ved, at der ikke er sket fremskridt på flere områder som f.eks.: de fortsatte og generelle restriktioner i forbindelse med forsamlings, ytrings- og foreningsfriheden, krænkelserne af religions- eller trosfriheden, mindretallenes situation, herunder i Tibet, og den hyppige og omfattende brug af dødsstraf. Den noterer sig ligeledes, at den konkrete gennemførelse i visse tilfælde lader vente på sig (man afventer ratifikationen af konventionerne) eller stadig er ufuldstændig (lovgivningen om "krænkelser af statens sikkerhed", definitionen af tortur, forsvarets rettigheder og reformen af fængselssystemet).
6. Unionen mener, at dialogen udgør en privilegeret kanal for udveksling af synspunkter med henblik på en forbedring af situationen på de områder, som bekymrer den. Af denne grund har den besluttet at styrke dialogen, at give den en bedre målretning og at evaluere den permanent.
- for at gøre dialogen mere effektiv er der truffet foranstaltninger vedrørende de praktiske bestemmelser. Disse tager især sigte på en grundigere forberedelse af møderne i dialogen, øget inddragelse af eksperter, større kontinuitet mellem møderne samt en bedre sammenhæng med programmerne for teknisk bistand.
- for at give dialogen en bedre målretning og gøre det lettere at evaluere den har Rådet besluttet at præcisere og offentliggøre de særlige områder, hvor Den Europæiske Union vil søge at opnå fremskridt ved hjælp af dialogen. Der er tale om følgende områder:
- ratifikation og gennemførelse af konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
- samarbejde med menneskerettighedsmekanismerne (besøg af rapportøren om tortur, indbydelse af andre rapportører, opfølgning af henstillingerne fra de aftalemæssige mekanismer og af henstillingerne fra rapportørerne, iværksættelse af aftalen med Højkommissariatet for Menneskerettigheder)
- overholdelse af Ecosoc's garantier for beskyttelse af dødsdømte og begrænsning af de tilfælde, hvor der anvendes dødsstraf, under henvisning til artikel 6 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder; udlevering af statistikker om anvendelse af dødsstraf
- reform af systemet for administrativ frihedsberøvelse; indførelse af retlig kontrol med procedurerne; respekt for retten til en retfærdig og upartisk retssag og for forsvarets rettigheder
- respekt for alle fangers grundlæggende rettigheder, herunder dem, som anholdes på grund af deres tilhørsforhold til den politiske opposition, til uofficielle religiøse bevægelser eller til andre bevægelser, som f. eks. Falungong; fremskridt i adgangen til indsatte i fængsler i Kina, herunder i de selvstyrende regioner; konstruktive reaktioner på de individuelle tilfælde, som EU har taget op
- uhindret udøvelse af religions- og trosfrihed både offentligt og privat
- respekt for foreningsfriheden
- respekt for de kulturelle rettigheder og religionsfriheden i Tibet og Xinjiang under hensyntagen til henstillingerne fra de aftalemæssige komitéer under De Forenede Nationers konventioner, indstilling af kampagnen for "patriotisk uddannelse " i Tibet, adgang for en uafhængig delegation til den unge Panchen Lama, Gedhun Choekyi Nyima, som er anerkendt af Dalai Lama.
7. Offentliggørelsen af disse oplysninger viser også Den Europæiske Unions vilje til at øge gennemsigtigheden i sin politik over for Kina vedrørende menneskerettighederne og at lette udvekslingen af oplysninger med civilsamfundet herom. Den Europæiske Union opfordrer Kina til ligeledes at bidrage til denne udveksling.
8. Den Europæiske Union bekræfter på ny det princip, som efter dens opfattelse er grundlæggende, at dialogen kun er en acceptabel mulighed, hvis den kommer til udtryk i fremskridt, der føres ud i livet. Den Europæiske Union vil regelmæssigt evaluere resultaterne af dialogen for at vurdere, i hvilket omfang dens forventninger bliver opfyldt.
9. Sideløbende hermed vil Den Europæiske Union fortsat udtale sig om menneskerettighedssituationen i Kina i de relevante internationale fora og tage spørgsmålet op på møder med Kina på alle niveauer.
Rusland - EU's fælles strategi over for Rusland
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af EU's fælles strategi over for Rusland, der er udarbejdet under formandskabets ansvar.
Formandskabet tager især sigte på at prioritere en styrket politisk og økonomisk dialog, styrkelse af det civile samfund, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, miljø, nedrustning og ikke-spredning samt på at støtte Ruslands bestræbelser på at opfylde kravene for medlemskab af WTO.
Den Europæiske Unions forbindelser med Rusland vil også blive udbygget yderligere i forbindelse med den nordlige dimension. På linje med Det Europæiske Råds konklusioner i Feira i juni 2000 vil formandskabet være særlig opmærksom på gennemførelsen af handlingsplanen for den nordlige dimension, bl.a. om miljø og nuklear sikkerhed, bekæmpelse af international kriminalitet og om Kaliningrad. Den 9. april 2001 vil der i Luxembourg bliv e afholdt en udenrigsministerkonference om den nordlige dimension.
I den forbindelse understregede formandskabet også EU's fortsatte betænkelighed ved situationen i Tjetjenien, specielt de humanitære forhold, flygtningene og befolkningen som helhed lever under.
Ukraine - EU's fælles strategi over for Ukraine
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af EU's fælles strategi over for Ukraine, som er udarbejdet under formandskabets ansvar.
Det svenske formandskabs arbejdsplan er baseret på de hovedmål, der er fastsat i den fælles strategi:
- Støtte til den økonomiske og demokratiske omstillingsproces i Ukraine
- Sikring af stabilitet og sikkerhed og imødegåelse af fælles udfordringer på det europæiske kontinent
- Støtte til et øget samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med EU's udvidelse.
Middelhavsområdet - EU's fælles strategi
Rådet noterede sig formandskabets prioriteter for gennemførelsen af EU's fælles strategi for Middelhavsområdet, som er udarbejdet under formandskabets auspicier.
Det svenske formandskab har følgende prioriteter:
- styrke Barcelona-processen
- styrke dialogen om politiske og sikkerhedsrelaterede spørgsmål
- fortsætte etableringen af et dynamisk og menneskeligt økonomisk og finansielt partnerskab
- fremme samarbejdet om retlige og indre anliggender samt om sociale, kulturelle og menneskelige anliggender
- sikre, at Den Europæiske Union indtager sin retmæssige rolle i fredsprocessen og giver parterne i denne proces sin støtte.
Rådet tilsluttede sig EU's holdning med henblik på 2. møde i Samarbejdsrådet med Usbekistan (den 23. januar 2001 i Bruxelles).
Den foreløbige dagsorden for dette møde omfatter følgende punkter:
- Udviklingen i Usbekistan og i EU, herunder partnerskabs- og samarbejdsaftalen
- Handels- og investeringsklimaet
- Det regionale samarbejde i Centralasien.
(jf. pressemeddelelse 5507/01 - Presse 21 - G)
Rådet godkendte udkast til skrivelser til myndighederne i Côte d'Ivoire og AVS-parten om indledning af konsultationer med AVS om Côte d'Ivoire i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen mellem AVS og EU.
Der skal mindes om, at EU efter præsident- og parlamentsvalget i Côte d'Ivoire fremsatte to erklæringer henholdsvis den 7. og 19. december 2000. I sidstnævnte erklæring lod EU forstå, at den har til hensigt at indlede konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen om situationen i dette land og de grundlæggende principper i aftalen med AVS-landene.
Kompendium med politiske retningslinjer på specifikke samarbejdsområder eller -sektorer med AVS
Rådet gav sin tilslutning til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse vedrørende et kompendium med politiske retningslinjer vedrørende mål og strategier inden for udviklingssamarbejde, specielt sektorpolitikker og -strategier i henhold til Cotonou-aftalen.
AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden
Rådet tilsluttede sig den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget med henblik på vedtagelse af AVS-EF-Ministerrådets forretningsorden.
AVS-EF-Ambassadørudvalgets forretningsorden
Rådet tilsluttede sig den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget med henblik på vedtagelse af dette udvalgs forretningsorden.
Rådet vedtog retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne vedrørende ekstern bistand.
De retningslinjer, der skal integreres i Fællesskabets forskellige programmer for udviklingssamarbejde, omfatter følgende aspekter:
- Partnerlandets rolle i samordningsprocessen
- EU's operationelle samordning som led i den bredere samordningsramme
- EU-samordningen på de forskellige trin i samarbejdscyklusen
- Styring af samordningsprocessen
- De nærmere regler for samordningen
- Formidling, gennemførelse, rapportering og opfølgning
Ammoniumnitrat (Polen, Ukraine og Litauen)
Rådet besluttede:
- at indføre en endelig antidumpingtold på import af ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning, og blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent, henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Polen og Ukraine.
- at afslutte proceduren vedrørende import af ammoniumnitrat med oprindelse i Litauen.
For at sikre foranstaltningernes effektivitet og forhindre den prismanipulation, der er blevet iagttaget ved nogle tidligere procedurer vedrørende gødningsstoffer, er følgende told blevet indført: Polen: Anwil SA: 23,13 EUR/t og Zaklady Azotowe Pulawy SA: 20,65 EUR/t, alle andre selskaber: 26,91 EUR/t - Ukraine: alle selskaber: 33,25 EUR/t.
De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af en undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og sål edes af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, som er fremstillet af andre selskaber, som i den dispositive del af denne forordning ikke udtrykkeligt er nævnt med navn og adresse, herunder enhver, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre selskaber".
Håndtasker af læder (Folkerepublikken Kina)
Rådet vedtog ændringer til forordning (EF) nr. 1567/97, for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse antidumpingforanstaltninger på import af håndtasker af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Disse ændringer er blevet nødvendige efter kendelse af 29. juni 2000 afsagt af Retten i Første Instans, som annullerede artikel 2 i forordning (EF) nr. 2380/98 om ændring af forordning nr. 1567/97.
Footnotes:
( 1) Jf. også punkter vedtaget uden debat - s. VIII: Ekstern bistand - Retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.
( 2) Aldo AJELLO, særlig udsending for De Store Søers Område i Afrika, deltog i drøftelserne om dette emne.