Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spørgsmål om revisionsretten, årsberetning, til udenrigsministeren Kopi til økonomiministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 744)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

8. februar 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse 4. december 2000 (Alm. del - bilag 392) vedlægges Økonomiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 48.

 

 

Besvarelse af spørgsmål 48 stillet af Folketingets Europaudvalg (Alm. del - bilag 392) den 4. december 2000

Spørgsmål

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 24. november 2000 - udarbejde en oversigt over de problemer i Kommissionens gennemførelse af dens budget, som Revisionsretten gentagne gange har påpeget i sine årsberetninger, samt de iværksatte tiltag med henblik på at rette op på de konstaterede fejl.

Svar

Der henvises til vedlagte besvarelse udarbejdet af Udenrigsministeriet.

 

UDENRIGSMINISTERIET Den 18. januar 2001

Nordgruppen N.1, j.nr. 400.D.9-0

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 4. december 2000 (alm. del - bilag 392) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 48 :
"Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 24. november 2000 - udarbejde en oversigt over de problemer i Kommissionens gennemførelse af dens budget, som Revisionsretten gentagne gange har påpeget i sine årsberetninger, samt de iværksatte tiltag med henblik på at rette på de konstaterede fejl."

Svar:

  1. Der kan indledningsvist henvises til besvarelsen af spørgsmål 95 af 16. marts 2000 (alm. Del - bilag 742), hvor der er udarbejdet en oversigt over de betydeligste fejl inden for de enkelte sektorer, som er påpeget af Revisionsretten i 1998, samt på baggrund af Kommissionens handlingsplan de tiltag, som Kommissionen har iværksat for at rette op på problemerne.
  2. Revisionsretten peger igen i 1999 på en række af de problemområder, som er blevet fremhævet i de senere årsberetninger. Der er typisk tale om fejl inden for de største udgiftsprogrammer, som forvaltes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

    landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen) er der især tale om mindre beløb, som er udbetalt for meget i landbrugsstøtte. Der er typisk tale om unøjagtigheder i den enkelte landbrugers anmeldelse af arealstørrelse. Revisionsretten opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at få gennemført et integreret forvaltnings- og kontrolsystem.

Inden for strukturfondsområdet har Revisionsretten både i 1998 og 1999 kunnet konstatere, at mange projekter og tiltag ikke har været støtteberettigede i henhold til principperne for EU's politikker. Der har ofte været tale om, at der er blevet udbetalt midler til endelige beløbsmodtagere til aktiviteter, der ikke har været hjemmel til at gennemføre. Reglerne om eksempelvis offentlige indkøb eller miljøbeskyttel ikke blevet overholdt, eller der har ikke været tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Kommissionen har iværksat en række tiltag med henblik på at rette op på de konstaterede problemer. Der er således bl.a. vedtaget detaljerede regler for ex-post kontrol og regler om støtteberettigelse, ligesom der er fastlagt minimumskrav for medlemsstaternes kontrol med strukturfondsprojekterne. Kommissionen ventes endvidere i nær fremtid at vedtage forslag til e n yderligere stramning af reglerne for bevilling, udbetaling og kontrol, samt for brugen af finansielle korrektioner på området.

Fsva. de interne politikker har Retten primært kunnet konstatere fejl som forkerte forfaldsdatoer etc. Det understreges dog, at Kommissionen i højere grad bør evaluere på projekternes resultater samt styrke koordinationen mellem de forskellige programmer. Retten anerkender dog, at Kommissionens arbejde med den aktivitets-baserede ledelse vil betyde, at der lægges større vægt på resultat- og præstationsstyring på grundla g af en klar prioritering og ressourceallokering.

Revisionsretten har kun kunnet konstatere begrænset forekomst af fejl i relation til Kommissionens programmer i tredjelande. Retten har dog samtidig anført, at Kommissionen stadig bør søge at forbedre kvaliteten af gennemførelsen og opfølgningen vedr. en række programmer. Retten bemærker fsva. de administrative udgifter, at procedure- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende, men har samtidig givet udtryk for, at de r er problemer vedr. pensioner og bygninger.

  1. Revisionsretten lægger i sin årsberetning betydelig vægt på de tiltag, som Kommissionen har gjort for at følge op på Rettens kritik. Der henvises således både til Kommissionens reformprogram samt handlingsplan til opfølgning på årsberetningen for 1998. Det forventes, at Kommissionen snarest vil fremlægge en statusrapport om gennemførelsen af sin handlingsplan for opfølgning af Revisionsrettens &ari ng;rsrapporter. Det under punkt 1 omtalte oversigtsskema vil herefter blive opdateret og oversendt til Europaudvalget.