Rådsmøde økonomi- og finansministre 19/1 01 Pressemeddelelse

Rådet havde en åben debat - som via TV og Internettet blev udsendt til pressen og den brede offentlighed - om det svenske formandskabs arbejdsprogram for de kommende seks måneder (som findes i bilaget) samt om Kommissionens program på dette område for 2001.

Formanden indledte debatten med at forelægge prioriteterne i det svenske program, som er centreret om følgende emner:

- Øget beskæftigelse og bedre samordning af den økonomiske politik

- Foranstaltninger mod skadelig skattekonkurrence for at forbedre det indre marked

- Et integreret finansmarked i EU

- Dialog med kandidatlandene om den økonomiske politik

- Bedre budgetprocedurer og finanskontrol

- Styrket EU-profil i forbindelse med internationale økonomiske og finansielle spørgsmål

Den svenske finansminister Bosse RINGHOLM fremhævede de udfordringer, som EU står over for med hensyn til den økonomiske politik på kort og længere sigt, og bemærkede, at de grundlæggende betingelser for en fortsat positiv økonomisk udvikling er gode. Med henblik herpå og især for yderligere at forbedre beskæftigelsessituationen er det nødvendigt gennem passende politikker og regler at sikre en fortsat lav inflation, lave rentesat ser og en yderligere styrkelse af de offentlige finanser samt at fortsætte strukturreformen, hovedsagelig med hensyn til skatte- og velfærdssystemerne, og at tage udfordringerne op i forbindelse med de demografiske forandringer i de næste tiår. Formanden understregede også, at han er overbevist om, at udvidelsen vil bidrage til større velstand både i ansøgerlandene og de nuværende medlemsstater.

Rådet noterede sig også kommissær SOLBES' og BOLKESTEINs forelæggelser af Kommissionens planer på det økonomiske og finansielle område i 2001. Kommissær SOLBES var helt enig med formandskabet om, at beskæftigelsen fortsat er Unionens største prioritet, og at de gode resultater, der er opnået i de sidste to år, skal konsolideres ved, at der gennemføres en passende politiksammensætning med henblik på at nå EU 's mål på kort og lang sigt. Han understregede også, at en fuldstændig og hurtig gennemførelse af den økonomiske og sociale reformdagsorden, der blev vedtaget

af Det Europæiske Råd i Lissabon, vil være et afgørende bidrag til at øge EU's vækst og beskæftigelsespotentiale på lang sigt. Han understregede, at Kommissionen vil gøre sit yderste for at nå disse mål, og at de fremskridt, der gøres på disse områder, er afgørende elementer i den sammenfattende rapport, der skal forelægges på Det Europæiske Råd i Stockholm.

Med dette mål for øje kom kommissær BOLKESTEIN nærmere ind på udsigterne for og det fremtidige arbejde med oprettelsen inden 2005 - i henhold til handlingsplanen vedrørende finansielle tjenesteydelser - af et integreret europæisk finansielt marked. Han kom også ind på problemerne med udfordringerne i forbindelse med en aldrende befolkning og bekæmpelsen af skadelig skattekonkurrence. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser erindrede han om, at der for øjeblikket er 14 foranstaltninger til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet og at Kommissionen i løbet af de næste seks måneder vil forelægge yderligere ti forslag for at færdiggøre lovgivningen på dette område. Han erindrede også om Kommissionens forslag fra oktober 2000 om supplerende pensionsfonde og oplyste, at der vil blive forelagt endnu en meddelelse om beskatning af pensioner. Endelig understregede han, at der er beh ov for hurtige fremskridt i arbejdet i gruppen på højt plan med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning navnlig for så vidt angår rollback af alle de potentielt skadelige foranstaltninger, som gruppen har fundet frem til.

Medlemsstaterne udtrykte generelt tilfredshed med formandskabets og Kommissionens arbejdsprogrammer, som blev karakteriseret som ambitiøse og velstrukturerede. Ministrene var især enig med formandskabet i, at der bør lægges stor vægt på beskæftigelsesproblemet, og støttede planen om at etablere en dialog om økonomiske og finansielle spørgsmål med ansøgerlandene, der skal indledes i forbindelse med den uformelle samling i &Oslas h;kofin-Rådet i Malmö den 20.-22. april. Flere medlemsstater understregede også, at der er behov for hurtige fremskridt på området for finansielle tjenesteydelser og for at sikre, at Økofin-samlingen har god tid til at drøfte den endelige udgave af rapporten fra Vismandsudvalget med Alexandre LAMFALUSSY som formand, der forventes færdig næste måned.

De ambitiøse planer, der er lagt for det økonomiske og finansielle område under forberedelsen af topmødet i Stockholm, blev anset for at være af afgørende betydning for en solid opfølgning af Lissabon-strategien; delegationerne fandt også, at de udgør det rette grundlag for forberedelse af drøftelserne om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Rådet havde en drøftelse af forlængelsen af en række undtagelser vedrørende nedsættelser af og fritagelser for punktafgifter for visse mineralolier, der anvendes til særlige formål. Da en del af disse undtagelser - ifølge Kommissionen 36 - udløb den 31. december 2000, haster det stærkt med at få truffet afgørelse om dette spørgsmål for at udfylde det nuværende retlige tomrum.

Rådets drøftelser var baseret på et ændret kompromisforslag fra det svenske formandskab - der bygger på et tidligere fransk forslag - der i det væsentligste vedrører en forlængelse på to år af de nuværende tre undtagelser for vejgodstransport (for Frankrig, Italien og Nederlandene) og en forlængelse på seks år af alle andre eksisterende undtagelser. De fleste af medlemsstaterne kunne tilslutte sig principperne i en l&os lash;sning på grundlag af formandskabets kompromis, men der er fortsat en række detaljer, som skal afklares nærmere.

På baggrund heraf er De Faste Repræsentanters Komité blevet anmodet om at fortsætte arbejdet med sagen med henblik på at finde en løsning snarest og senest på næste Økofin-samling den 12. februar.

Kommissær BOLKESTEIN har oplyst, at Kommissionen i mangel af en rådsafgørelse om forlængelsen af undtagelserne er ved at begynde at forberede de retlige procedurer, der i henhold til traktaten skal indledes for overtrædelse af fællesskabsretten med hensyn til undtagelserne, som ikke længere har noget retsgrundlag.

Rådet havde en orienterende debat om en meddelelse fra Kommissionen( 1) og en note fra formandskabet om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse i medlemsstaterne.

Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens meddelelse, som de anser for at være et godt grundlag for den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen, som skal udarbejdes til Det Europæiske Råds møde i Stockholm til foråret.

Delegationerne var enige om, at det er nødvendigt at sikre, at de offentlige finanser er holdbare på lang sigt, da dette er en forudsætning for en stor og bæredygtig vækst, især under hensyn til at befolkningens gennemsnitsalder vil stige i de næste tiår. Den stigning i beskæftigelsesfrekvensen, som der anmodes om i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, skulle yde et stort bidrag til at nå dette mål, men det vil m& aring;ske også være nødvendigt at revidere de nationale pensionsordninger og medlemsstaternes ambitioner om mindre offentlig gæld. Situationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat og vil kunne kræve forskellige løsninger.

Medlemsstaterne var enige om, at det er nødvendigt at lette skattetrykket på arbejde for at øge beskæftigelsen, men der er forskellige meninger om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der skal træffes. Reformerne af beskatnings- og overførselsindkomstsystemerne skal tage sigte på at fremme beskæftigelse, opsparing og investeringer.

Rådet drøftede kriterierne for vurdering af skattenedsættelser og deres gennemførelse som en del af EU's budgetovervågningsproces inden for de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Ministrene drøftede strukturen af de offentlige udgifter og behovet for at øge investeringerne i infrastrukturer og humankapital.

Rådet har anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at fortsætte drøftelsen af dette emne for at kunne vedtage Rådets og Kommissionens fælles rapport på samlingen den 12. marts.

Rådet drøftede opdateringen af Sveriges konvergensprogram (2000-2003) og vedtog følgende udtalelse:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 2), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 19. januar 2001 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2000-2003. Rådet konstaterer med tilfredshed, at det ifølge det opdaterede program forventes, at de offentlige finanser vil blive ved med at udvise et overskud i hele perioden frem til 2003, da de svenske myndigheder fastholder deres mellemsigtede målsætning om et budgetoverskud på i gennemsnit 2% af BNP over konjunkturforløbet. Strategien med at mindske udgifts kvoten, der understøttes af faste udgiftslofter og et krav til de lokale myndigheder om budgetter i balance, ledsages af en mindskelse af skattekvoten. Rådet finder denne budgetstrategi passende. Rådet konstaterer endvidere med tilfredshed, at gældskvoten forventes at falde til under referenceværdien på 60% af BNP i 2000, og at den forventes fortsat at falde betydeligt i resten af programperioden.

Det makroøkonomiske scenario, der tegnes i programmet, og som indebærer en BNP-vækst på 3,9% og 3,5% i henholdsvis 2000 og 2001, forekommer realistisk, men det opdaterede program indeholder ingen prognoser for 2002 og 2003, blot et forsigtigt skøn lydende på en BNP-vækst på 2,1%, der betragtes som trendvækstraten.

De budgetoverskud, der stiles efter i det opdaterede program, giver en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til, at den offentlige saldo ikke vil overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP under normale omstændigheder. Rådet mener, at Sverige fortsat opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten. Rådet glæder sig endvidere over, at der i programmet lægges vægt på de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt.

 Rådet noterer sig, at Sveriges strategi på dette punkt bygger på, at der fastholdes et overskud på 2% af BNP i en periode på 15 år. Ved at nedbringe gælds- og rentebetalingerne vil der blive plads til at dække en stor del af de fremtidige omkostninger forbundet med befolkningens aldring. Rådet tilskynder Sverige til også at udforske andre muligheder for at begrænse udgifterne, eftersom det i programmet erkendes, at det kan blive vans keligt for Sverige at fastholde en skattekvote, der er markant højere end i de fleste andre lande.

Rådet noterer sig, at Sverige på nuværende tidspunkt klart opfylder konvergenskriteriet om prisstabilitet, og at Sveriges fortsatte opfyldelse af det indenlandske inflationsmål med al sandsynlighed vil være i overensstemmelse med ECB's kriterium vedrørende prisstabilitet. Udviklingen i de lange renter i Sverige de seneste år afspejler med al tydelighed den gunstige udvikling i de fundamentale økonomiske forhold, der forventes at fortsætte i fremtide n. Spændet mellem de lange svenske renter og eurorenterne er blevet indsnævret i 2000, hvorfor Sverige fortsat opfylder rentekonvergenskriteriet. Skønt den svenske krone har udvist mindre volatilitet de seneste år, gentager Rådet, at Sverige må vise, at det er i stand til at overholde en passende paritet mellem den svenske krone og euroen i en tilstrækkelig lang periode uden alvorlige spændinger. Med henblik herpå, og som nævnt i Rådets udta lelse om det opdaterede konvergensprogram fra 1999( 3), forventer Rådet, at Sverige beslutter at tilslutte sig ERM2 på et passende tidspunkt.

I et miljø med kraftig økonomisk vækst udgør fortsat løntilbageholdenhed en vigtig stabilitetsfaktor, og et moderat udfald af lønforhandlingerne for 2001 og 2002 vil være afgørende i denne henseende. Alt tyder på, at de nye lønaftaler kun vil resultere i svage lønstigninger, men der er dog risiko for, at de kan blive større end forventet. I denne sammenhæng opfordrer Rådet Sverige til at indrette sin finanspoliti k på en sådan måde, at den understøtter de pengepolitiske bestræbelser på at nå inflationsmålet, jf. de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Skønt inflationspresset har været dæmpet i 2000 og forventes at blive holdt nede i 2001, er der risiko for en overophedning af økonomien, der kan true prisstabiliteten, hvis løntilbageholdenheden svækkes. I det tilfælde kan en ekspansiv finanspolitis k linje i 2001 og 2002 være uhensigtsmæssig i lyset af en økonomi, hvor outputtet ligger over eller tæt på det potentielle.

For at opnå en højere og holdbar økonomisk vækst fastholdes strategien fra tidligere programmer, og der gennemføres strukturelle foranstaltninger med henblik på at styrke økonomiens udbudsside. Blandt disse foranstaltninger vil sænkningen af det meget høje skattetryk i højere grad tilskynde folk til at arbejde, jf. også de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet hilser disse strukturelle foranstalt ninger velkommen og tilskynder den svenske regering til beslutsomt at gå videre med disse initiativer og til navnlig at mindske det høje skattetryk yderligere."

Rådet godkendte en tredje rapport om ajourføring af ØMU-statistikker, som er udarbejdet af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til den relevante handlingsplan fra september 2000, der blev udarbejdet på grundlag af en rapport fra januar 1999 fra Det Monetære Udvalg om oplysningskrav i forbindelse med ØMU. Det blev besluttet at offentliggøre denne rapport.

Rapporten dækker følgende områder: kvartalsvise nationalregnskaber, kvartalsvise statistikker over offentlige finanser, arbejdsmarkedsstatistikker, kortfristede statistikker, udenrigshandelsstatistikker og offentliggørelse af statistiske oplysninger. Den omhandler også betalingsbalancen, statistikker over tjenesteydelser, strukturelle resultatindikatorer og betydningen af overensstemmelse.

Ministrene noterede sig under debatten de fremskridt, der er gjort med udviklingen af statistikker på euroområdet, selv om der er mere arbejde at udføre på dette område efter retningslinjerne i handlingsplanen fra september sidste år. De noterede sig i denne forbindelse, at drøftelserne om effektivitet og fastsættelse af prioriteter samt de finansielle midler, der skal anvendes til disse opgaver, skal fortsætte i visse medlemsstater.

Rådet udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt i den nærmeste fremtid at forelægge det en række forslag om tilpasning af de nuværende forordninger i overensstemmelse med handlingsplanen. Det vi overveje disse forslag med henblik på en hurtig vedtagelse.