Rådsmøde miljøministre 19/12-00 pressemeddelelse

Muligheden for en udvidelse af den globale miljøfacilitets aktionsområder og en tilsvarende tilpasning af dens midler bør undersøges i forbindelse med genoprettelsen af dens midler og generalforsamlingen i efteråret 2002. I den forbindelse ser Rådet med tilfredshed på resultatet af det seneste møde i GEF den 30. oktober 2000. Det bemærker endvidere, at GEF's rolle og mandat fortsat vil blive udvidet i betragtning af de øgede behov, milj&osl ash;faciliteter stilles overfor, navnlig på grund af de finansielle overførsler, der kræves ifølge miljøkonventionerne.

IV. Fremme af en effektiv deltagelse af alle aktører

Sikring af den internationale institutionelle arkitekturs troværdighed på miljøområdet forudsætter, at en effektiv deltagelse af alle aktører fremmes. For det første bør man bestræbe sig på at fremme deltagelse af samtlige regioner i verden. Bl.a. vil en harmonisering af tidsplanerne for de internationale møder gøre det muligt at rationalisere den indsats, der skal gøres af de nationale delegationer; uddannelse og inform ation om det, der står på spil i de internationale forhandlinger, er ligeledes spørgsmål, der bør tages op.

Hvad angår de ikke-statslige aktørers deltagelse er det ønskeligt dels at tilskynde til en øget deltagelse af det civile samfund i de eksisterende internationale organer (UNEP, CSD, osv.) og i de store internationale forhandlinger, dels at fremme fælles regler i de forskellige stater med hensyn til adgang til oplysninger og offentlig deltagelse.

V. Sikring af større sammenhæng mellem og bedre gennemførelse af miljøregler

Udviklingen af talrige multilaterale miljøaftaler har ført til en meget forskelligartet samling af regler. Det er derfor vigtigt at sørge for, at der bliver en vis sammenhæng i denne regeludvikling. Dette spørgsmål vil med fordel kunne drøftes i forbindelse med revisionen af Montevideo-programmet på det næste møde i UNEP's Styrelsesråd og i det globale miljøforum på ministerplan.

Der bør endvidere ses nærmere på, hvordan miljøaftalerne kan gennemføres mere effektivt, idet det undersøges, hvilke ikke-judicielle og eventuelt judicielle efterlevelsesmekanismer der er mest velegnede, samt på, hvordan bestemmelserne om rapportering kan rationaliseres.

For at øge miljøreglernes effektivitet er det vigtigt at se nøje på sammenhængen mellem de multilaterale miljøaftaler og WTO. Rådet ser i den forbindelse positivt på det styrkede samarbejde mellem UNEP og WTO, der navnlig blev konkretiseret på det fælles møde den 23. oktober 2000 mellem UNEP og WTO, som gjorde det muligt at fortsætte den åbne debat mellem dem, der er ansvarlige inden for henholdsvis handel og miljø, med det formål at undersøge mulighederne for at opnå en bedre synergi mellem disse to områder. Rådet ser positivt på tanken om som et første skridt at udarbejde et fælles WTO-UNEP-dokument, der sammenligner de procedurer for tvistbilæggelse og efterlevelse af reglerne, som er gældende på hvert af disse områder.

VI. Bedre integration af miljøhensyn i de forskellige internationale institutioner og i staternes interne politik

Skal miljøpolitikken lykkes, bør miljøhensyn både internationalt og internt integreres i sektorpolitikkerne. Med henblik herpå erindrer vi om, at der er indføjet en ny artikel 6 i Amsterdam-traktaten, og at Det Europæiske Råd har iværksat en proces på baggrund heraf og er gået i gang med at udarbejde den europæiske strategi for en bæredygtig udvikling, der skal vedtages af Det Europæiske Råd i Göteborg i ju ni 2001 med henblik på at opfylde den internationale forpligtelse til at indføre sådanne strategier inden 2002. På globalt plan skulle EMG gøre det muligt at styrke forbindelserne mellem de forskellige institutioner for at få miljøbudskabet igennem og fremme miljøintegration, hvor UNEP skal spille en afgørende rolle. Det er således nødvendigt, at EMG nedsættes hurtigt.

VII. Fremme af bæredygtig udvikling

Overvejelserne om en bedre international styring på miljøområdet bør udgøre en integrerende del af de internationale bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling.

I den forbindelse vil CSD's stilling kunne styrkes ved en understregning af komitéens rolle som et diskussionsforum, der er åbent for civilsamfundet , og af dens evne til at integrere de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter samt den institutionelle dimension af bæredygtig udvikling. 2002-processen (Rio+10) er en enestående lejlighed til at evaluere CSD med det formål at styrke den og drøfte mere ambitiøse forslag til dens fremtidige rolle.

Forslagene om institutionelle reformer bør ledsages af en overvejelse om, hvilken rolle udviklingsbistanden spiller i den forbindelse. Spørgsmål såsom kapacitetsudvikling, teknologioverførsel og "benefit sharing" er nemlig afgørende for en styrkelse af udviklingslandenes ejerskab ved såvel udarbejdelsen som gennemførelsen af politikkerne, således som dette er taget i betragtning i de multilaterale miljøaftaler. Der bør efter behov y des passende støtte til de relevante multilaterale miljøaftaler. Rådet opfordrer alle donorer til at øge bestræbelserne for at integrere miljøhensyn i udviklingssamarbejdet, f.eks. inden for rammerne af Verdensbankens integrerede udviklingsramme (CDF) og FN's udviklingsbistandsramme (UNDAF).

Det bør også overvejes, hvilken rolle private investeringer og eksportkreditter spiller i strategien for en bæredygtig udvikling, og hvordan det kan sikres, at de projekter, der finansieres på denne måde, kommer til at integrere miljøhensyn.

Efter Rådets opfattelse bør disse forskellige spørgsmål behandles af Den Europæiske Union i forbindelse med mødet i UNEP's Styrelsesråd i februar 2001 og i det ministerforum, der afholdes på samme tidspunkt, samt i forbindelse med de forskellige etaper i forberedelsen af Rio+10. Detaljerede forslag vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 under hensyntagen til de fremskridt, der gøres de kommende måneder. "

MILJØANSVAR

Rådet havde en orienterende debat om indholdet af et fremtidigt direktiv om miljøansvar efter Kommissionens forelæggelse af en hvidbog om erstatningsansvar for miljøskader.

Ministrene henviste i deres indlæg til punkterne i formandskabets spørgeskema, dvs:

anvendelsesområdet for den fremtidige fællesskabsordning for erstatningsansvar for miljøskader

definition af miljøskade

de offentlige myndigheders ansvar

forsikring af miljørisici.

Efter debatten drog formanden følgende konklusioner:

delegationerne stillede sig generelt positivt til en snæver sammenhæng mellem den fremtidige fællesskabsordning for erstatningsansvar for miljøskader og den relevante fællesskabslovgivning; de fleste af delegationerne var af den opfattelse, at det ikke er nok blot at henvise til de eksisterende direktiver; der bør fastlægges et bredt anvendelsesområde ved hjælp af en liste, som hverken skal begrænses til farlige aktiviteter eller ak ter, der er omfattet af fællesskabslovgivningen;

der var enstemmighed om at medtage miljøansvar for genetisk modificerede organismer (GMO'er) på alle stadier af deres brug;

hvad angår søtransport af olie og farlige stoffer blev det besluttet at tage hensyn til de internationale konventioner; nogle medlemsstater ønsker disse konventioner suppleret, hvorimod andre ønsker at sikre gennemførelsen af de internationale bestemmelser på fællesskabsplan; under alle omstændigheder skal der være en sammenhæng mellem fællesskabsbestemmelserne og de internationale bestemmelser;

hvad angår definitionen af miljøskade mener de fleste af medlemsstaterne, at man ikke bør begrænse sig til Natura 2000-områder alene, og at der skal fastsættes en klar definition;

hvad angår de offentlige myndigheders ansvar insisterede et stort flertal på, at der kun bør være tale om et sådant, når de offentlige myndigheder handler som operatører, og at princippet om, at forureneren betaler, til fulde bør overholdes; nogle medlemsstater kan overveje at pålægge de offentlige myndigheder et kontrol- eller interventionsansvar for det tilfælde, at forureneren går fallit, uden at et sådant ansv skal være automatisk; en løsning i den henseende kan være at oprette fonde, som får tilført midler af forurenerne;

alle delegationerne anser spørgsmålet om forsikring for at være vigtigt, men slog til lyd for, at man går forsigtigt og gradvis til værks, bl.a. ved hjælp af lofter;

Rådet venter generelt et direktivforslag - uden dog at undervurdere Kommissionens vanskelige opgave - og ser gerne, at Kommissionen om nogle måneder forelægger en rapport om, hvor langt den er nået i sit arbejde.

SIKKERHED TIL SØS

Kommissær De PALACIO præsenterede Rådet for den anden pakke af forslag til foranstaltninger, som Kommissionen havde vedtaget den 6. december 2000 med henblik på at øge sikkerheden til søs yderligere. Denne pakke består af tre lovgivningsforslag:

et direktiv om indførelse af et fællesskabssystem til overvågning af, kontrol med og information om skibstrafikken

en forordning om finansielt ansvar og om oprettelse af en skadeserstatningsfond

en forordning om oprettelse af et europæisk agentur for sikkerhed til søs.

Kommissionen vedtog i første halvår af 2000 en første pakke af tre lovgivningsforslag, kendt under navnet "Erika I", og denne pakke er for øjeblikket til førstebehandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Pakken består af et direktiv om organisationer, der udfører inspektion af skibe, et direktiv om havnekontrol af skibe og en forordning om olietankskibe med dobbeltskrog.

Miljøministrene opfordrede deres kolleger i Rådet (transport), som skal behandle dette punkt på samlingen den 20.-21. december 2000, til at vedtage tilstrækkeligt ambitiøse tekster i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice.

LUFTFORURENING FRA VEJTRANSPORT

Gennemgang af Auto-Oil II-programmet - konklusioner

Efter Kommissionens præsentation af sin meddelelse om gennemgang af Auto-Oil II-programmet, et teknisk program vedrørende supplerende foranstaltninger til reduktion af luftemissionerne for på lang sigt at dække alle emissionskilder, vedtog Rådet følgende konklusioner:

"1. Rådet stiller sig positivt til Europa-Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2000 om en gennemgang af Auto-Oil II-programmet. Gennemførelsen af direktiv 98/69/EF, 98/70/EF og 99/96/EF vil føre til en klar forbedring af luftkvaliteten i Den Europæiske Unions medlemsstater. Rapporten bekræfter, at disse direktivers tekniske forskrifter og navnlig emissionsgrænseværdierne for private køretøjer, lette erhvervskøretøjer og tunge er hvervskøretøjer har været effektive.

2. Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen agter at iværksætte et program: Ren luft i Europa (CAFE), der skal føre til en luftkvalitetspolitik i 2004 for alle de relevante forureningskilder, herunder også de stationære forureningskilder. Med dette program skal den dialog, der blev indledt med Auto-Oil II-programmet, fortsættes. Kommissionen opfordres til at sørge for, at processen forløber hensigtsmæssigt og effektivt, og til a t trække på erfaringerne fra Auto-Oil II-programmet i så henseende.

3. Rådet støtter endvidere kommissionsmeddelelsens synspunkt om, at der fortsat må gøres en indsats hvad angår partikler, kvælstofoxider og troposfærisk ozon.

4. Rådet noterer sig, at man er kommet temmelig langt i arbejdet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer; det forpligter sig til at vedtage en fælles holdning vedrørende dette forslag, så snart Europa-Parlamentets holdning foreligger. Det samme gælder forslaget vedrørende koldstart-prøvning for så vidt ang&arin g;r lette erhvervskøretøjer (forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer).

5. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, at de i de transportpolitikker, der fastlægges og gennemføres på fællesskabsplan og på nationalt plan, inddrager de foranstaltninger, der er beskrevet i meddelelsen.

6. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner og for hurtigt at sende et klart signal til alle involverede parter anmoder Rådet Kommissionen om

· at forelægge forslag med henblik på at supplere det af emissionsdirektiverne, der vedrører syn, egendiagnosesystemet (OBD-systemet) og ældningsprøvning ("type V-prøven")

· at forelægge forslag med henblik på hurtigt at bekræfte og supplere tallene for brændstofspecifikationer, der skal gælde fra 2005, jf. direktiv 98/70/EF

· at tage anvendelsen af methyl-tertiær-butyl-ether (MTBE) i benzin op til overvejelse på baggrund af den risikovurdering, der i øjeblikket foretages i forbindelse med forordning 793/93 (forordningen om eksisterende stoffer), og se nærmere på, hvordan man kan imødekomme de medlemsstater, som har givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til risikoen for, at grundvandet forurenes af MTBE

· at fremme gradvis og harmoniseret indførelse af brændstoffer, hvis egenskaber gør det muligt at udnytte nye teknologier bedst muligt til efterbehandling af emissionerne, og af nye motortyper, - især, med udgangspunkt i resultatet af Kommissionens igangværende undersøgelse af svovl , brændstoffer med det lavest mulige svovlindhold - med det erklærede formål at mindske forbruget af brændstoffer og reducere de samlede emissioner af kuldioxi d samtidig med, at nedbringelsen af emissioner af andre forurenende stoffer fortsættes, under hensyntagen til polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH)

· at fortsætte indsatsen for at nedbringe emissionerne af nano-partikler væsentligt og navnlig at udarbejde en ny måleprocedure for private køretøjer, lette erhvervskøretøjer og tunge erhvervskøretøjer under hensyntagen til resultaterne af nylige undersøgelser af, hvilken indvirkning emissionerne af nano-partikler har på sundheden.

7. Rådet opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at tilnærme bestemmelserne om grænseværdier for dieselmotorer - for eksempel om emissioner af nitrogenoxider - til bestemmelserne for benzinmotorer.

8. Rådet opfordrer Kommissionen til at igangsætte det tekniske arbejde og de nødvendige undersøgelser med henblik på en feasibility-evaluering af en ny fase for reduktion af emissionsgrænseværdier, der kunne træde i kraft inden 2010, i overensstemmelse med direktiv 98/69/EF og i forbindelse med brændstofspecifikationerne.

9. Endelig noterer Rådet sig, at ny miljøvenlig fremdriftsteknologi, såsom hybrid- og brændselscellekøretøjer, sandsynligvis vil få markant større betydning på lang sigt. Det er også vigtigt, at EU gør en indsats for at fastholde sin konkurrenceevne på markedet for motorkøretøjer. Rådet opfordrer Kommissionen til at se på den seneste udvikling inden for ny fremdriftsteknologi og til at forelægg e Rådet en rapport snarest muligt."

Ændring af direktiv 97/24/EF om emissioner fra motorcykler

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse noterede Rådet sig, hvor langt man er nået med ændringen af dette direktiv. Dette forslag er direkte udledt af de undersøgelser, der er foretaget under Auto-Oil II-programmet for at identificere rentable foranstaltninger til reduktion af emissionerne fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Motorcykler hører nemlig ikke ind under det første Auto-Oil-programs anvendelsesområde, og deres relative an del af de samlede emissioner fra transportmidler er hurtigt stigende.

Ændring af direktiv 70/220/EØF vedrørende koldstart

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse noterede Rådet sig ligeledes, hvor langt man er nået med dette forslag til ændring af direktivet. Forslaget skal reducere luftemissionerne fra køretøjer efter koldstart. Da mange køreture i byområder er af kort varighed, kan emissionerne efter koldstart således udgøre størstedelen af de samlede emissioner fra sådanne køreture.

OFFENTLIG ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER

Rådet noterede sig, hvor langt man indtil nu er nået i arbejdet med forslaget til direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger. Kommissær WALLSTRÖM understregede, at der er blevet gjort vigtige fremskridt under det franske formandskab, således at Fællesskabet rettidigt kan ratificere Århus-konventionen om adgang til oplysninger. Formanden konkluderede, at man skal fortsætte drøftelserne for at finde den bedste løsning med hensyn til gennemførelsen af denne konvention, som ikke blot skal finde anvendelse på medlemsstaterne, men også på de europæiske institutioner.

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GMO'ER

Rådet havde en debat om et kommissionsdokument med forskellige valgmuligheder med hensyn til sporbarhed og mærkning af GMO'er og produkter, der er afledt af GMO'er.

Det anmodede Kommissionen om at tage størst muligt hensyn til de holdninger, der var kommet frem under debatten, og til snarest muligt at forelægge lovgivningsforslag på området.

Hvad angår sporbarhed understregede et flertal af delegationerne, at der er brug for en sammenhængende tilgang, der udfylder de nuværende lakuner og tager hensyn til, at målene om sporbarhed af GMO'er og produkter, der er afledt af GMO'er, kan være forskellige.

Hvad angår mærkning gik et stort antal ind for at mærke alle levnedsmidler, der er afledt af GMO'er, idet visse stiller sig åbent til en ordning "uden GMO'er", der skal udarbejdes sideløbende.

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

Formandskabet oplyste Rådet om resultaterne af det første møde mellem signatarerne af protokollen om biosikkerhed den 10.-15. december 2000 i Montpellier. Dette møde, der mundede ud i en erklæring, blev betragtet som et vigtigt signal med henblik på protokollens ikrafttræden. Efter mødet blev der bebudet en pilotfase for så vidt angår centret for udveksling af oplysninger om biosikkerhed og en række aktiviteter for at styrke de mindst udviklede landes kapacitet. Centret for udveksling af oplysninger skal være en verdensomspændende database, som skal være tilgængelig på Internettet og give mulighed for at udveksle oplysninger om de GMO'er, der markedsføres, for navnlig at lette grænsekontrollen og muliggøre sporbarhed.

OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER OG MILJØ

Rådet noterede sig oplysninger fra kommissær WALLSTRÖM om, hvor langt Kommissionen er nået med udarbejdelsen af en fortolkende meddelelse om dette emne, der ventes i første halvår af 2001.

EVENTUELT

Integreret fællesskabspolitik for jordkvalitet

Rådet noterede sig et indlæg fra den spanske delegation om, at den gerne ser, at Fællesskabet vedtager en integreret strategi til beskyttelse og genopretning af jordkvaliteten.

Kommissionens rapport om ulykken i Baia Mare (Rumænien)

Rådet noterede sig kommissær WALLSTRÖMS korte præsentation af taskforcens rapport om mineulykken den 30. januar 2000 i Baia Mare i Rumænien

PUNKTER BEHANDLET UNDER MIDDAGEN

Under middagen blev følgende punkter behandlet til orientering for ministrene:

sjette miljøhandlingsprogram

hvidbog om strategien vedrørende kemiske produkter

grønbog om integreret produktpolitik

EF-retningslinjer for statsstøtte af miljøbeskyttelseshensyn

resultater af forhandlingerne om POP-konventionen (persistente organiske forureningskomponenter)

forsigtighedsprincippet.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Bern-konventionen

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i det 20. møde i Strasbourg i Det Stående Udvalg under Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder.

Montreal-protokollen

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i forhandlingerne om tilpasning af Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

HANDELSPOLITIK

Antidumping - ubearbejdet, ulegeret magnesium (Folkerepublikken Kina)

Rådet vedtog forordningen om ændring af bilaget til forordning (EF) nr. 2402/98 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret magnesium med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Forordningen gælder for al import af ubearbejdet, ulegeret magnesium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet fra den 8. november 1998.

Forlængelse af aftalen mellem EF og Australien om kul

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet noterer sig, at aftalen mellem EF og Australien om kul, der blev undertegnet den 15. december 1993, er blevet taget op til fornyet revision af begge parter, som er enige om, at den fortsat skal gælde indtil 31. december 2002."

Ifølge denne aftale indfører EF et standstill i den subsidierede kulproduktion, og Australien forpligter sig til ikke at anfægte Fællesskabets støtteordning for kul.