Mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 708)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat vedr. forslag til Rådets henstilling om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne, KOM (1998) 772 endelig udgave.
MILJØstyrelsen 25. januar 2001
Tilsyns- og Lovkontoret MEM 333 MST
Internationalt Kontor EJJ/6/TG/7
Notat til Folketingets Europaudvalg vedr. forslag til Rådets henstilling om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne.
KOM (1998) 772 endelig udgave
Kommissionen har den 17. december 1998 oversendt ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk.1 i TEF (tidligere artikel 130.S, stk. 1,), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189 B).
Forslaget er udarbejdet på grundlag af et dokument om minimumskriterier for miljøtilsyn, udarbejdet og færdiggjort i november 1997 af IMPEL (Den Europæiske Unions net for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning).
Forslaget ligger desuden i forlængelse af Kommissionens meddelelse til Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning af 5. november 1996 og Rådets i denne anledning vedtagne resolution af 7. oktober 1997 om affattelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af Fællesskabets miljølovgivning. Rådet opfordrer heri Kommissionen til at foreslå mindstekrav o g/eller retningslinier for miljøinspektionsopgaver med henblik på at sikre en ensartet anvendelse og håndhævelse i medlemslandene, baseret på IMPELs arbejde.
Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 26.april 1999.
Europa-Parlamentet har den 27. september 1999 meddelt resultatet af sin førstebehandling af forslaget, hvor forslaget blev vedtaget med ændringer.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 1999 til forhandlingsoplæg.
Rådet opnåede politisk enighed om en fælles holdning på rådsmødet den 13. december 1999 og vedtog sin fælles holdning den 30. marts 2000.
Europaparlamentet vedtog ved 2. læsning den 6. juli 2000, 18 ændringsforslag til Rådets fælles holdning.
Den 8. januar 2001 er der i forligsudvalget opnået enighed om forslaget. Forligsteksten ligger inden for det eksisterende mandat. Danmark støtter forligsteksten, idet Danmark ønsker det bedst mulige grundlag for en konsekvent opfølgning af fællesskabets vedtagne miljøpolitik, samt at der tilvejebringes de nødvendige redskaber til at sikre, at denne gennemføres og håndhæves i praksis i alle medlemsstaterne.
Den danske regering agter at tiltræde forslaget.
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. forslag til Rådets henstilling om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne.
KOM (1998) 772 endelig udgave
1. Status
Kommissionen har den 17. december 1998 oversendt ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk.1 i TEF (tidligere artikel 130.S, stk. 1,), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189 B).
Forslaget er udarbejdet på grundlag af et dokument om minimumskriterier for miljøtilsyn, udarbejdet og færdiggjort i november 1997 af IMPEL (Den Europæiske Unions net for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning). IMPEL blev oprettet i 1992 med baggrund i Den Europæiske Unions 5. miljøhandlingsprogram med det formål på medlemslandsbasis at udveksle oplysninger og erfaringer om gennemførelsen, anvende lsen og håndhævelsen af fællesskabets miljøpolitik.
Forslaget ligger desuden i forlængelse af Kommissionens meddelelse til Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning af 5. november 1996 og Rådets i denne anledning vedtagne resolution af 7. oktober 1997 om affattelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af Fællesskabets miljølovgivning. Rådet opfordrer heri Kommissionen til at foreslå mindstekrav o g/eller retningslinier for miljøinspektionsopgaver med henblik på at sikre en ensartet anvendelse og håndhævelse i medlemslandene, baseret på IMPELs arbejde.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag.
Formålet med henstillingen er gennem mindstekrav til miljøinspektioner at øge overholdelsen af og bidrage til en ensartet gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning i alle medlemsstater.
Forslaget sigter på en fælles standard for miljøtilsyn af industrianlæg og andre virksomheder og anlæg, omfattet af krav om godkendelse, tilladelse eller licens i henhold til Det Europæiske Fællesskabs lovgivning, (såkaldt {{PU1}}kontrollerede anlæg{{PU2}}).
Kommissionen har defineret anvendelsesområdet for sit forslag til at omfatte industrianlæg og andre virksomheder og anlæg, som er omfattet af krav om godkendelse, tilladelse eller licens i henhold til Det Europæiske Fællesskabs lovgivning. Formuleringen af selve bestemmelsen er ikke umiddelbart klar, men det synes at fremgå af de forklarende bemærkninger ( afsnit 1.2 tredje afsnit, afsnit 3.2) at alle aktiviteter, der i henhold til EU- reg lerne kræver godkendelse, er omfattet.
Det antages at dreje sig om for eksempel:
- anlæg omfattet af godkendelsesordningen i direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,
- udledning af farlige stoffer til vandmiljøet,
- affaldsaktiviteter omfattet af rammedirektivet og af farligt affaldsdirektivet (91/689/EØF),
- luftforurening fra industrianlæg
- store fyringsanlæg,
- nye kommunale forbrændingsanlæg,
- forbrænding af farligt affald.
Forslaget sigter endvidere på, at miljøinspektioner blandt andet kommer til at omfatte tilsynsbesøg, miljøkvalitetsovervågning, vurderinger i forhold til miljørevisionsrapporter og miljøredegørelser, efterprøvning af egenkontrolresultater samt vurdering af virksomhedernes drift.
Forslaget bygger på, at der på nationalt, regionalt eller lokalt plan skal udarbejdes miljøinspektionsplaner, som forholder sig til overholdelse af EF-retskravene, samt foretager kortlægning af kontrollerede anlæg og vurdering af de større miljøproblemer i planområdet. Planerne skal som minimum dække et afgrænset geografisk område og en tidsperiode på højst ét år samt både indeholde progra mmer for rutinemæssige tilsynsbesøg og bestemmelser og procedurer for ikke rutinemæssige tilsynsbesøg.
Forslaget anviser, at der bør følges en integreret fremgangsmåde, hvor hele spektret af miljøvirkninger undersøges, og hvor effektiviteten af gældende krav i godkendelser, tilladelser eller licenser vurderes.
Forslaget foreskriver, at der for hvert tilsynsbesøg skal udfærdiges en rapport, der redegør for, hvorvidt der er overensstemmelse med EF-retskravene, eller om der kræves yderligere handlinger i form af håndhævelsesskridt, sanktioner, ændringer i godkendelser e.l. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre at inspektionsmyndigheden laver opfølgning herpå, - også når det gæl der afbødning af risici for ulykker.
Forslaget til henstilling indeholder endvidere en pligt for medlemslandene til senest to år efter henstillingens ikrafttræden at forelægge en rapport for Kommissionen, der redegør for hvordan henstillingen er blevet fulgt, herunder følgende oplysninger:
- kvantitative data om personale og ressourcer i inspektionsorganet,
- detaljerede oplysninger om inspektionsorganets rolle og arbejde med fastlæggelse og gennemførelse af relevante inspektionsplaner,
- sammenfattende oplysninger om de udførte inspektioner, herunder antallet af tilsynsbesøg og inspicerede kontrollerede anlæg (efter type) og anslået tidsrum for hvornår alle kontrollerede anlæg af den pågældende type vil være inspiceret,
- graden af de kontrollerede anlægs overensstemmelse med EF-retskrav,
- resume af de trufne foranstaltninger,
- evaluering af fordele og ulemper ved inspektionsplanerne samt anbefalinger til fremtidige planer.
Kommissionen vil på denne baggrund foretage en vurdering af effekten af denne henstilling med henblik på at videreudvikle mindstekravene i lyset af de indhøstede erfaringer, herunder IMPELs arbejde.
2.2. Europa-Parlamentets vedtagelse.
Europa-Parlamentet har grundlæggende tilsluttet sig indholdet i forslaget, men samtidig vedtaget en række ændringsforslag.
Det vigtigste af disse er et forslag om at dokumentet skal være et direktiv i stedet for en henstilling. Herudover har Parlamentet vedtaget, at Kommissionen i samarbejde med IMPEL og Miljøagenturet skal udarbejde minimumskriterier for kvalifikationer hos miljøtilsynsmedarbejdere og at medlemslandene sammen med IMPEL og støttet af Kommissionen skal udarbejde uddannelsesprogrammer for disse.
2.3. Kommissionens endelige forslag.
Kommissionen har ikke ønsket at ændre forslaget til et direktiv, idet der er tale om nogle ret så detaljerede anbefalinger, som ikke umiddelbart vil kunne indpasses i alle medlemslandes regler for miljøtilsyn. Til gengæld har Kommissionen været imødekommende overfor de øvrige ændringsforslag fra Parlamentet.
2.4. Den fælles holdning.
Rådet har vedtaget et forslag, der ligger tæt op ad Kommissionens forslag, og stadig har status som en henstilling.
2.5. Europaparlamentets udtalelse om den fælles holdning
Europaparlamentet har vedtaget 18 ændringsforslag, hvoraf de 15 handler om at gøre forslaget til et direktiv. De øvrige 3 ændringsforslag omhandler inddragelse af Det Europæiske Miljøagentur og samarbejde mellem medlemsstaterne.
2.6. Kommissionens holdning til EU-Parlamentets udtalelse om den fælles holdning
Kommissionen har den 13. september 2000 afgivet udtalelse til Parlamentets ændringsforslag. Kommissionen kan ikke acceptere de ændringsforslag, der har til hensigt at ændre forslagets form fra en henstilling til et direktiv, mens de øvrige omtalte forslag kan accepteres i en lettere ændret ordlyd.
3. Nærhed og proportionalitet
Nærhed og proportionalitetsprincippet vurderes af Kommissionen overholdt, idet samarbejde internationalt er nødvendigt for at øge overholdelsen af og bidrage til en ensartet gennemførsel og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning.
4. Konsekvenser for Danmark
Kommissionens forslag er udformet som en henstilling og dermed vejledende .
Forslaget til mindstekrav for miljøinspektioner bygger i vidt omfang på bl.a. danske erfaringer og praksis i forbindelse med udviklingen af miljøtilsynet og håndhævelsen af miljøbeskyttelseslovgivningen. Af samme grund lever amternes og kommunernes praksis omkring miljøtilsyn allerede i dag op til anbefalingerne i Kommissionens henstilling.
Retningslinierne for tilrettelæggelsen af miljøtilsynet er dog ikke indarbejdet i selve miljøbeskyttelseslovgivningen. Den nuværende praksis hviler hovedsageligt på Miljøstyrelsens vejledninger for miljøtilsyn og håndhævelse eller på samarbejdsaftaler mellem de kommunale organisationer og Miljøstyrelsen, f.eks. aftalen om minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn. Dette anses imidlertid for tilstrække ligt til, at Danmark fuldt lever op til Kommissionens forslag til henstilling, hvorimod et direktiv ville betyde, at der skulle udstedes en bekendtgørelse med mere detaljerede retningslinier og regelsæt for miljøtilsynet.
Forslagets henstilling om rapportering til Kommissionen efter 2 år svarer indholdsmæssigt til den rapportering af oplysninger, som allerede er indeholdt i bekendtgørelsen om tilsynsberetninger og den årlige tilsynsrapport. Eneste forskel er, at det med henstillingens afgrænsning kan blive nødvendigt at specificere de tilsynsbesøg og håndhævelsesskridt, der relaterer sig til de virksomheder, der er omfattet af EU{{PU2}}s godkendelses /P>
Idet der er tale om en henstilling har forslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.
Forslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet miljøtilsynsindsatsen allerede lever op til henstillingens anbefalinger.
Det er Kommissionens opfattelse, at forslagets anbefalinger kan føre til planlægning af miljøtilsyn og håndhævelse i en række lande, hvor der hidtil ikke har været tradition for miljøkontrol, hvorved beskyttelsesniveauet i Europa må formodes at blive påvirket positivt. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Kommissionen i sin begrundelse for forslaget nævner muligheden af, at medlemsstater, der kan på vise et finansielt behov, eventuelt kan modtage bistand i form af fællesskabsfinansiering fra Samhørighedsfonden eller strukturfondene (Europæisk Regionaludviklingsfond).
5. Høring
Forslaget har været til høring, og blandt andre de kommunale organisationer, Dansk Industri og landbrugsorganisationerne har svaret, at de er positive overfor forslaget. I høringssvarene vurderes det dog samtidig, at Danmark i forvejen lever op til anbefalingerne i henstillingen. Endvidere fremgår det af flere af høringssvarene, at det bør præciseres, hvad afgrænsningen til EU-retsregler indebærer.