Statsministerens brev til statsminister Göran Persson, Sverige - topmøde marts 2001

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 705)
Det Europæiske Råd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	29. januar 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges statsministerens brev til statsminister Göran Persson vedrørende Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Bilaget fra det svenske EU-formandskab forefindes ikke i elektronisk form.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Göran Persson

Statsminister

 

 

Kære Göran,

Tak for dit brev om Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at opfyldelse af vore målsætninger fra topmødet i Lissabon er af afgørende betydning for EU.

Vi bør benytte Stockholm-topmødet til i endnu højere grad at slå fast, at den europæiske samfundsmodel og det samfund, vi ønsker at bevare og udbygge, er et samfund hvor tryghed for befolkningerne går hånd i hånd med fuld beskæftigelse og høj konkurrenceevne. Det bliver undertiden påstået, at der er et modsætningsforhold mellem disse. Det er forkert, og i EU har vi her i begyndelsen af det 21. århundrede de bedst forudsætninger for at bevise det til gavn for vore befolkninger.

De elementer, du selv peger på i dit brev er jeg meget enig i.

Samtidig vil jeg pege på en række elementer, som jeg mener vi bør fokusere på i vores videre bestræbelser på at gøre Lissabon-processen til en stadig mere vægtig faktor i vores indsats for udbygge og gøre de europæiske velfærdssamfund klar til fremtiden. Jeg vedlægger derudover et dansk papir, der går mere i dybden med en række af emnerne samt indeholder yderliger e forslag.

• Uddannelse og atter uddannelse er efter min opfattelse det væsentligste enkeltstående element i strategien. Vi skal i Europa satse på beskæftigelse med højt fagligt indhold {{SPA}} vi skal skabe og fastholde godt betalte arbejdspladser. Der kan peges på mange underpunkter under overskriften uddannelse. Blandt de vigtigste er:
• Princippet om livslang læring, hvor alle i befolkningen skal have forståelse for nødvendigheden af løbende uddannelse og opkvalificering.
• Sikring af grundlæggende færdigheder, ikke mindst med fokus på de behov som informationsteknologien kræver for at kunne yde en aktiv indsats i fremtidens samfund.

• Betydelig fokusering på IT, der er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling. Jeg vil især pege på 5 indsatsområder:
• Sikring af, at IT-mulighederne kommer alle til gode. En målsætning, der har tæt sammenhæng med indsatsen på uddannelsesområdet, men som også inkluderer socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
• Sikring af, at vore samfund i højere grad via opkvalificering og efteruddannelse kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter personer med IT-kvalifikationer. Initiativer omkring omskoling af arbejdsløse med højere uddannelser er en mulighed. Andre er udvikling af relevante IT-videreuddannelser og fjernundervisning i form af virtuelle universiteter.
• Videreudvikling af ny teknologi i den offentlige sektor, bl.a. med henblik på at flytte ressourcer fra offentlig administration til levering af offentlige serviceydelser.
• Stimulering af offentlige og private investeringer i ny teknologi, herunder højhastighedsnet.
• Udveksling af best practice.

• Fokusering på bioteknologisektoren som et nyt indsatsområde under Lissabon-processen. Det er en sektor med stærk vækst og et højt vidensindhold, hvor der er mulighed for at skabe mange attraktive jobs i de europæiske lande. Samtidig er det en sektor og et emne, som berører mange borgere i vore lande, fordi udnyttelse af vækstpotentialet på det bioteknologiske område rejser spørg smål af værdimæssig og etisk karakter. Derfor vil jeg foreslå at stats- og regeringscheferne i Stockholm lægger op til:
• En målrettet indsats for at udnytte vækstpotentialet i bioteknologien til gavn for mennesker og den levende natur i overensstemmelse med de grundlæggende værdier og etiske principper

• Fortsat arbejde for at sikre, at endnu flere i vore samfund bliver i stand til at yde et aktivt bidrag til vore samfund. Der er for mange personer, der reelt er udelukket fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke er 100 pct. effektive og dermed ikke kan følge med det høje tempo på arbejdsmarkedet. Der er tale om en stor gruppe af mennesker, der har mulighed for - hver på deres egne præmisser - at yde et konstruktivt bidrag til samfundet i fremtiden. Sam tidig er der tale om en uudnyttet ressource, der bliver vigtigere at få i arbejde i takt med, at den demografiske udvikling vil stille os over for større og større udfordringer. Blandt de muligheder, der bør satses yderligere på, er virksomhedernes sociale ansvar.

Det er væsentligt, at stats- og regeringscheferne får en substantiel drøftelse af elementerne i Lissabon-processen, herunder ikke mindst unionens generelle økonomiske situation med henblik på at kunne give input til ECOFIN-ministrenes efterfølgende arbejde med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Det er ligeledes vigtigt, at vi i det videre arbejde under Lissabon-processen får understreget, at den økonomiske og sociale udvikling også skal ses i sammenhæng med en miljømæssig bæredygtig udvikling. Sammenhængen til Det Europæiske Råd i Gøteborg, hvor dette jo bliver et hovedemne, har stor betydning.

Jeg vil gerne til slut understrege den vægt, vi lægger på at fastholde den åbne koordinationsmetode som et meget væsentlig arbejdsredskab for at sikre fremdriften i Lissabon-processen. Der er tale om en fleksibel og effektiv arbejdsmetode, der giver os de bedste muligheder for at reagere hurtigt på nye udviklingstendenser, og dermed sikre de bedste muligheder for at opfylde vores strategiske målsætninger.

Jeg håber at ovenstående tanker og det medfølgende papir vil være et nyttigt bidrag for formandskabets arbejde frem mod vores møde i Stockholm, som jeg ser frem til.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Poul Nyrup Rasmussen

 

 

 

 

Fra Lissabon til Stockholm. Et dansk indspil.

 

 

Det fælles udgangspunkt

De europæiske lande er enige om målsætningen: At EU inden for det næste tiår bliver den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. En økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed.

Det er målsætningen i EU. Det er den europæiske model. En styrket konkurrenceevne kombineret med, at virksomhederne tager socialt ansvar, og at holdbarheden af den europæiske model sikres.

De europæiske lande er økonomisk tæt bundet sammen gennem handel og investeringer. Erfaringerne og analyserne viser, at vi opnår de bedste resultater, når vi trækker i samme retning.

Men der er ikke behov for at bruge de samme midler i alle landene. Vi skal videreføre den åbne koordinationsmetode. Den er et supplement til traditionelle instrumenter og hjælper os til at lære af hinandens erfaringer.

Grundlaget for en stærk europæisk økonomi og de nye arbejdspladser er til stede. Orden i de offentlige finanser og økonomiske reformer samt lav inflation har skabt de rigtige rammebetingelser og været med til at løfte beskæftigelsen. Der er blevet ført en mere samordnet og effektiv økonomisk politik.

De danske erfaringer

I Danmark er der gennem 1990'erne gennemført en række reformer på arbejdsmarkedet og skatteområdet. De har bidraget til den stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Reformerne har blandt andet indebåret en større vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik og øget de økonomiske fordele ved at være i beskæftigelse og blive længere tid på arbejdsmarkedet. Reforme rne er led i en samlet strategi, der har bidraget til højere beskæftigelse og holdbare offentlige finanser.

• Syv år med stærk økonomisk fremgang og en aktiv strukturpolitik har indebåret høj beskæftigelse og nedbragt ledigheden til under 5 procent.

 

• Samtidig har vi gennemført en markant forbedring af de offentlige finanser.
• Resultaterne er opnået uden at skabe større ulighed.

En af de overordnede udfordringer er at tilpasse økonomien i lyset af den demografiske forskydning i retning af flere ældre. Den danske strategi sigter på en fortsat reduktion af den offentlige gæld og en fortsat forøgelse af beskæftigelsesfrekvenserne med henblik på, at velfærdssamfundet kan bevares uden store fremtidige skattestigninger.

• En mindre offentlig gæld vil indebære færre fremtidige offentlige renteudgifter, og det vil give et finansieringsbidrag til de ventede øgede udgifter.

• En fortsat forøgelse af beskæftigelsesfrekvenserne vil indebære flere skatteindtægter til det offentlige og færre offentlige udgifter og dermed også give et finansieringsbidrag til de ventede øgede udgifter som følge af de flere ældre.

 

Erfaringerne viser, at der kan skabes mange nye arbejdspladser, når de overordnede økonomiske rammebetingelser er i orden. Og det kan ske indenfor rammerne af den europæiske velfærdsmodel uden øget social udstødelse og ulighed.

Uddannelse og IT

Uddannelse og IT er afgørende for både væksten og den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundet.

IT i uddannelsessystemet

IT og uddannelse er et felt, hvor Danmark er langt fremme og opfylder målsætninger fra DER/Lissabon. Danmark er ét af de lande i Europa, der er længst fremme med en bred horisontal integration af IT og multimedier i uddannelsessystemet.

Den stigende anvendelse af IT i samfundet afstedkommer øget efterspørgsel efter kvalificeret IT-arbejdskraft både i private virksomheder og i den offentlige sektor. Samtidig er der ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked, som via opkvalificering, omskoling og efteruddannelse kan tilfredsstille behovet for arbejdskraft.

Reform af voksen- og efterudddannelserne

Med VEU-reformen er der givet prioritet til mennesker med kort uddannelse. Der skal bl.a. udvikles relevante uddannelser med anerkendte kompetencer i relation til konkrete jobfunktioner. Indsatsen skal medvirke til at sikre, at personer, der ikke som unge fik en kompetencegivende uddannelse, eller som mangler de basale kundskaber i læsning og regning, tilskyndes til at påbegynde en uddannelse. VEU-reformen giver et bedre samspil mellem uddannelserne og relevante arbejd smarkedsuddannelser meritgodkendes.

Grundlæggende færdigheder

Danmark har i samarbejde med Portugal, Storbritannien og Irland udarbejdet et udkast til en fælles erklæring til det svenske formandskab om en særlig indsats i forhold til grundlæggende færdigheder (Basic Skills). Indsatsen koncentreres om den del af befolkningerne, der må antages at have de dårligste forudsætninger for at bidrage til samt få udbytte af et vidensbaseret samfunds muligheder. I erklæringen anmodes om, at DE R/Stockholm tager punktet op m.h.p. at fremme en strategi vedrørende grundlæggende færdigheder.

Kompetencekløften

Kompetencekløften er en generel og tværgående problemstilling i informationssamfundet. Den dækker over informationssamfundets sociale implikationer, nemlig differentieringen af befolkningen i groft sagt to grupper: "A-holdet", der har taget informationsteknologien til sig og anvender den flittigt, og "B-holdet", der aldrig eller kun sjældent anvender de nye teknologiske muligheder. Denne kløft skal vi udligne, så info rmationssamfundet bliver til gavn for alle. Digital forvaltning, eLearning, statistik og bredbånd er centrale midler til at nå dette mål.

Det vil være vigtigt i fremtiden at fastholde et ligestillingsperspektiv i udviklingen af informationssamfundet. Det er nødvendigt for en positiv økonomisk udvikling, at både kvinder og mænd inddrages i anvendelsen af informationsteknologien

eLearning

Den stigende anvendelse af IT i samfundet afstedkommer øget efterspørgsel efter kvalificeret IT-arbejdskraft både i private virksomheder og i den offentlige sektor. I arbejdet med at opbygge de IT-kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, kan der blive behov for en række tiltag.

• IT{{SPA}}videreuddannelser inden for det nye videreuddannelsessystem for voksne.

• Nye videreuddannelser tilrettelægges så fleksibelt, at man får yderligere IT{{SPA}}kompetencer, mens man stadig er i beskæftigelse.

• Nye videreuddannelsestilbud inden for IT{{SPA}}området fokuserer på e{{SPA}}learning og leverer netbaseret videreuddannelse.

Bredbånd

Den danske regering vil inden sommeren 2001 udarbejde en plan for, hvordan udviklingen af højhastigheds- og bredbåndsforbindelser kan fremmes bedst og hurtigst muligt. En udviklet bredbåndsinfrastruktur har stor betydning:

• I et europæisk perspektiv må det forventes at blive en yderst central konkurrenceparameter imellem EU, Asien og USA i de kommende år.

• Det overordnede mål er at sikre mulighed for højhastighedsforbindelser til alle. Bredbåndsplanen skal også forholde sig til "A/B-holds"-problematikken. Adgangen til internettet må ikke være forbeholdt de få.

• Det er centralt for den danske regering, at bredbåndsplanen skal medvirke til at fremme, hvad forbrugerne, den offentlige sektor og virksomhederne efterspørger af tjenester. Det er indholdet og anvendelsesmulighederne, som skal drive udviklingen.

• Øget brug af internettet i det offentlige skal forbedre det offentlige serviceniveau, dog under hensyntagen til, at de borgere, som ikke ønsker at være på nettet, tilbydes det samme serviceniveau, som dem der er på nettet.

Statistik

Videreudvikling af informationssamfundet til et ægte videns- og netværkssamfund stiller krav om, at der til stadighed er relevante og aktuelle oplysninger om udviklingen både i forhold til erhvervslivet, den offentlige sektor og borgerne. Informationssamfundet er kendetegnet ved sin globale karakter, hvorfor opstillingen af internationalt sammenlignelige indikatorer baseret på harmoniserede definitioner er afgørende. Indikatorer for informationssamfu ndet kan endvidere udgøre grundlaget for en benchmarking landene imellem, der blandt ville kunne resultere i en identificering af "best practice".

 

Digital forvaltning

Den teknologiske udvikling stiller høje krav til den offentlige sektor. Det er nu muligt at yde offentlig service på måder, der i højere grad tilfredsstiller borgerens og virksomhedens forskellige ønsker. Endvidere er der en forventning om, at ny teknologi kan flytte ressourcer fra offentlig administration til velfærdsydelser. Og endelig skal brugen af IT i den offentlige sektor gøre serviceydelser og information let tilgængelig for borgere, uanset bopæl, IT{{SPA}}kundskaber og fysisk formåen.

 

Forskning og Innovation

Forskning og innovation er af central betydning for økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Danmark har gode erfaringer på dette område.

Et videns- og informationssamfund for alle

Et af de vigtigste budskaber fra Lissabon var, at videns- og informationssamfundet skal være for alle. I den forbindelse spiller forbrugernes tillid en afgørende rolle.

Det danske forslag til en EU-forbrugerstrategi indeholder flere elementer, der kan være med til at øge forbrugernes tillid til elektronisk handel:

• forslag om generalklausul om god markedsadfærd,
• forslag om bedre sikring af forbrugernes rettigheder i forbindelse med elektroniske betalinger
• forslag om en styrkelse af udenretlige tvistløsningsorganer i EU.

Innovative miljøer

Danmark har iværksat en række initiativer med henblik på at styrke det innovative miljø:

• etablering af innovationsmiljøer, som knytter dygtige personer fra universiteter, den finansielle verden, rådgivere og erhvervsliv tættere sammen. Bindemidlet i den nye måde at samarbejde på er statslig forprojektkapital.
• etablering af centerkontrakter med henblik på at styrke samarbejdet mellem virksomheder, Teknologiske Serviceinstitutter og universiteter om at gennemføre et konkret udviklingsprojekt. Samarbejdet indebærer fordele for alle parter.
• etablering af europæiske ekspertisenetværk falder helt i tråd med et væsentligt dansk initiativ på forskningsområdet i 90{{PU2}}erne, hvor der blev etableret 35 centre på områder som demografi, sygdommes forekomst og årsager, jordens klima, mikro/nanoteknologi, kommunikationsteknologi, bioteknologi og fødevarer.

Bioteknologi

Bioteknologi er en af de nye teknologier, der kan få størst betydning for samfundsudviklingen i de kommende år. Økonomisk set er der tale om en meget betydelig potentiel vækstfaktor. Bioteknologien giver også helt nye muligheder for højere sundhed, bedre ernæring og øget miljøbeskyttelse. Samtidig er EU-borgerne generelt skeptiske over for den moderne bioteknologi og gensplejsning. Dette er en væsentlig politi sk udfordring - med en klar EU-dimension.

• Det Europæiske Råd i Stockholm kunne på sit møde i marts udtrykke vilje til at formulere en samlet politik for, hvordan EU kan udnytte vækstpotentialet i den bioteknologiske udvikling til gavn for mennesker og den levende natur og i overensstemmelse med de grundlæggende værdier og etiske principper, som optager de europæiske befolkninger.
• Videre kunne Det Europæiske Råd opfordre Kommissionen til at fremlægge en samlet analyse og vurdering af, hvordan EU kan formulere en overordnet politik, der både sikrer, at unionen kan udnytte bioteknologiens betydelige fordele for mennesker og den levende natur, og som samtidig respekterer de europæiske befolkningers ønske om klare værdimæssige og etiske rammer for udnyttelse af levende organismer.
• Det Europæiske Råd kunne herved få fastlagt rammer, der kan bidrage til en mere positiv anvendelse af bioteknologi og samtidig vise, at man lytter til de europæiske befolkninger, og tager deres bekymringer alvorligt.

 

Arbejdsmarked og sociale forhold

Gode resultater med aktivering

Den danske regering har haft gode erfaringer med aktivering.

• Ret og pligt til aktivering virker motiverende for lediges jobsøgning og bidrager dermed til, at flere ledige kommer i arbejde også inden tilbud påbegyndes.
• Aktivering virker generelt opkvalificerende, så muligheden for at komme i beskæftigelse forøges ved gennemførelsen af et aktiveringstilbud.
• Aktivering tidligt i ledighedsforløbet indebærer en risiko for at fastholde personer i aktivering frem for i ordinær beskæftigelse. Det gælder særligt for grupper af ledige, som også uden aktivering har meget stor sandsynlighed for at komme i beskæftigelse.
• Aktivering er en god investering. De store økonomiske ressourcer, der er investeret i den aktive arbejdsmarkedspolitik, har gennem en reduktion af den strukturelle ledighed forbedret de offentlige finanser på kort og langt sigt.
• Et meget positivt resultat af aktiveringsstrategien er, at antallet af personer i marginalgruppen er halveret siden 1993.

Forbedret arbejdsmiljø

Danmark har i international sammenligning sikret gode arbejdsmiljøforhold. En iværksat forstærket indsats for et forbedret arbejdsmiljø tager udgangspunkt i dels økonomiske tilskyndelser for virksomhederne til at øge opmærksomheden på arbejdsmiljøforhold, dels {{SPA}} og i sammenhæng hermed{{SPA}} en øget rådgivningsindsats.

Kombinationen af en arbejdsmiljøafgift, et gebyrbelagt, intensiveret tilsyn med virksomheder i særligt belastede brancher og en certificerings- og tilskudsordning har en række positive effekter, herunder tilskyndelse til, at virksomhederne prioriterer arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Førtidspensioner

Der er i slutningen af 2000 aftalt en større reform af førtidspensionssystemet. Målet er at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, reelt får mulighed for at udnytte denne mulighed. Aftalen kan betragtes som endnu et element i den danske regerings bestræbelser på at skabe et arbejdsmarked med plads til alle.

• Personer som på grund af den nedsatte arbejdsevne ikke kan bringes i ordinær beskæftigelse, skal så vidt muligt tilbydes et støttet arbejde på fleksible vilkår, som er tilpasset den enkeltes forhold (fleksjob).
• I den sammenhæng sikres med reformen, at personer, der ansættes i støttet beskæftigelse - fx fleksjob - har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet.
• Førtidspension kan først tilkendes, når andre aktivrettede støtteordninger ikke kan hjælpe en person til beskæftigelse og selvforsørgelse.

Virksomhedernes sociale ansvar

Det er på den enkelte arbejdsplads, at arbejdsmiljøet sikres, sygefraværet begrænses og nye medarbejdere bydes velkommen. Der skal skabes en udvikling i virksomhederne, hvor de enkelte medarbejderes forskellighed ses som en ressource. Det handler om:

• at behandle folk ligeværdigt {{SPA}} uanset deres køn, etniske baggrund, alder, eventuelle handicap
• om at få gjort opmærksom på fordelene ved mangfoldighed. Virksomheder i en moderne verden har brug for mangfoldighed i medarbejdersammensætningen {{SPA}}også ud fra et økonomisk hensyn.
• en ordentlig arbejdsmiljøindsats, som forhindrer, at medarbejderne bliver nedslidte eller ramt af arbejdsskader
• en fleksibel personalepolitik i forhold til medarbejdernes forskellige behov og vilkår.
• at virksomhederne åbner dørene for mennesker, der måske ikke er 110 procent effektive.

Den danske regering har oprettet The Copenhagen Centre for at sætte skub i den internationale erfaringsudveksling. Danmark har erfaringer med samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige, som kan bruges andre steder, samtidig med at vi kan lære af andre lande.

 

Samarbejdet om den økonomiske politik

Samarbejdet om den økonomiske politik står centralt for at opnå de bedste resultater af Lissabon-processen.

De offentlige finansers kvalitet og holdbarhed

Danmark lægger stor vægt på arbejdet vedrørende de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed og rapporten om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse. Det gælder bl.a. indsatsen for at sikre finanspolitikkens holdbarhed på langt sigt blandt andet i lyset af den demografiske udvikling. Det er den danske holdning, at de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og håndteringen af det stigende antal &a elig;ldre fordrer en nedbringelse af den offentlige gæld og udvikling af et velfungerende arbejdsmarkedspensionssystem. Dermed mindskes behovet for fremtidige skattestigninger.

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier

Det vil fremme reformstrategien fra Lissabon, at der sker en styrkelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier som instrument i den økonomisk-politiske samordning i EU og en styrket overvågning af medlemslandenes gennemførelse af retningslinjerne i Rådet. De senere års økonomiske reformer, der har bidraget til fremgangen i dansk økonomi, er i høj grad sket i overensstemmelse med anbefalingerne til Danmark. Da nmark vil arbejde for, at de overordnede retningslinjer bliver udvidet med anbefalinger vedrørende miljø og bæredygtig udvikling til de enkelte lande.

• Det Europæiske Råd kunne i Stockholm udtrykke ønske om en rapport til Det Europæiske Råd inden udgangen af 2002, der evaluerer de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med vægt på medlemslandenes faktiske gennemførelse af anbefalingerne og overvågningen heraf.

Finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital

Danmark er tilfredshed med, at rapporten vedrørende handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er blevet mere ambitiøs, og Danmark ser gerne, at processen går hurtigt.

• Med henblik på en styrkelse af det indre finansielle indre marked kunne Det Europæiske Råd i Stockholm udtrykke ønske om en opstramning af tidsfristerne for gennemførelsen af handlingsplanerne for finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital, således at de skal gennemføres i hhv. 2004 og 2002.

Det videre arbejde

Danmark ser frem til Kommissionens sammenfattende rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm. Rapportens strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed bør anvendes til overvågning af medlemslandenes faktiske gennemførelse af økonomisk-politiske initiativer, der bidrager til fremskridt i forhold til de prioriterede politikomr&a ring;der i reformstrategien fra Lissabon. Det er Danmarks erfaring, at jobskabende økonomiske reformer og social tryghed kan gå hånd i hånd. Rapporten bør være et aktivt redskab for en evaluering af medlemslandenes fremskridt med hensyn til en sådan balanceret økonomisk politik.

Danmark lægger vægt på udvikling af den åbne koordinationsmetode. Målene bør være fælles, men midlerne kan varieres i forhold til de enkelte medlemslandes særlige situation. Vi har gode erfaringer med udveksling af god praksis, som bidrager til fremskridt i forhold de mål, der er fælles for medlemslandene. På den måde kan vi samtidig sikre landenes forskelligheder og bidrage til udvikl ingen af den europæiske velfærdssystemer.