Rådsmøde sundhedsministre 14/12 00 pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 704)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Sundhed den 14. december 2000

Dette rådsmøde 2319 (14517/00 presse 478) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 8. december 2000. Dansk delegationsleder: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORLÆNGELSE AF VISSE EF-HANDLINGSPROGRAMMER OM FOLKESUNDHED: Godkendte alle EP's ændringer til afgørelsen herom og vil vedtage den endelige tekst på en kommende rådssamling *

PROGRAM FOR FÆLLESSKABETS INDSATS INDEN FOR FOLKESUNDHED (2001-2006): Havde en orienterende drøftelse herom og besluttede at genoptage drøftelserne om dette spørgsmål på næste samling med henblik på at nå til enighed *

SUNDHED OG ERNÆRING - Resolution: Se teksten *

TOBAK *
- Direktivet om tobaksreklame: Kommissionen har meddelt Rådet, at den i løbet af første halvår af 2001 vil fremsætte et nyt forslag til direktiv herom
- Fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer: Kommissionen har underrettet Rådet om resultatet af afstemningen under EP's andenbehandling heraf
- WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning: Kommissionen har aflagt rapport til Rådet om resultatet af forhandlingerne på første møde i Det Mellemstatslige Forhandlingsorgan, den 16.-21. oktober i Genève - se formandskabets konklusioner i teksten

PÆDIATRISKE LÆGEMIDLER - Resolution: Se teksten *

e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN FOR 2002 - ET INFORMATIONSSAMFUND FOR ALLE: Noterede sig Kommissionens indlæg om sundhedsaspekterne af handlingsplanen og understregede betydningen af et godt samarbejde mellem medlemsstaterne om iværksættelsen heraf *

GOD KLINISK PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF KLINISKE FORSØG MED LÆGEMIDLER TIL HUMAN BRUG: Godkendte med kvalificeret flertal alle EP's ændringer fra andenbehandlingen af direktivforslaget, der vil blive endeligt vedtaget på en kommende Rådssamling *

OVERFØRBARE SYGDOMME *
- INDFØRELSE AF DET EUROPÆISKE NET TIL OVERVÅGNING OG HURTIG REAKTION: Kommissionen gjorde rede for de hidtidige drøftelser, og Rådet udtrykte tilfredshed hermed. Næste etape bliver at indføre et samarbejde med WHO, kandidatlandene og Middelhavslandene
- BSE OG DEN EPIDEMIOLOGISKE SITUATION MED HENSYN TIL CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - Konklusioner: Havde en indgående drøftelse på grundlag af rapport fra kommissionen samt vedtog konklusioner herom - se teksten

FORELÆGGELSE AF NYE TEKSTER FRA KOMMISSIONEN *
- RÅDETS HENSTILLING OM BØRNS OG UNGES ALKOHOLFORBRUG: Noterede sig Kommissionens præsentation af forslaget til henstilling om dette emne
- DIREKTIV OM BLODPRODUKTER: Påhørte Kommissionens præsentation af forslaget vedrørende sikkerhed for blodprodukter inden for alle aspekter og forslaget vil blive behandlet indgående under det svenske formandskab

EVENTUELT *
- DEN EUROPÆISKE STRATEGI MED HENSYN TIL FORSØG MED BEHANDLING AF AIDS: Formandskabet har opfordret Kommissionen til inden udgangen af første halvår af 2001 at forelægge Rådet en orienterende note herom

SPØRGSMÅL, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN: Bekæmpelse af overførbare sygdomme som led i fattigdomsreduktionen, sundheden i de andre lande i den europæiske region og forbindelserne mellem EU og WHO *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE *
- Sydossetien - lette våben: Vedtog afgørelsen om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP
{{SPA}} Albanien: Vedtog en fælles aktion til supplering af fælles aktion 1999/189/FUSP
{{SPA}} Litauen: Vedtog en forordning om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter samt traf en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet EU-Litauen
{{SPA}} Algeriet: Godkendte et tillæg til forhandlingsdirektiverne med henblik på indgåelse af en ny associeringsaftale
- Forbindelserne med AVS-staterne: Rådet forberedte en række afgørelser og besluttede at sende disse udkast til afgørelser til AVS-staterne med henblik på godkendelse i AVS-EF-Ambassadørudvalget

HANDELSPOLITIK *
- Antidumping - sække og poser af polyethylen eller polypropylen (Indien): Vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1950/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold herpå

ØKONOMI OG FINANS *
- Eurosedler og euromønter - (supplerende) konklusioner: Rådet vedtog konklusioner - se teksten
- Enhedsmekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne {{SPA}} konklusioner: Se teksten

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER *
- Midlertidig retlig samarbejdsenhed: Vedtog en afgørelse om oprettelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed
- Det Europæiske Politiakademi (EPC): Vedtog afgørelsen om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi

TOLDUNIONEN *
- Aftale mellem EF og Malta: Vedtog en henstilling med henblik på afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle med Malta om supplering af den aftale, der er indgået mellem EØF og Malta
- Midlertidig suspension af tolden på visse industri- og landbrugsprodukter : Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 herom
- Forvaltning af toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter herfor

EF-EFTA *
- Forenkling af formaliteterne: Fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et udkast til afgørelse nr. 1/2000 truffet af den blandede kommission EF-EFTA "forenkling af formaliteterne i samhandelen"
- Fælles forsendelse: Fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af afgørelse nr. 1/2000 truffet af den Blandede Kommission EF/EFTA "Fælles Forsendelse"

FISKERI *
- Autonome toldkontingenter: Vedtog forordningen om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer

AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

LANDTRANSPORT *
- Tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz: Rådet fastlagde den 8. december 2000 sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordeling af tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER *
- De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet: Rådet vedtog den 8. december 2000 afgørelsen om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne heraf
- Forordning om "Eurodac": Rådet vedtog den 11. december 2000 forordningen om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af asylansøgeres og visse andre udlændinges fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen

BUDGET *
- Udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for Serbien: Rådet gav den 8. december 2000 sin tilslutning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udnyttelse af dette
- Fælleserklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet: Rådet stillede sig den 13. december 2000 positivt til en fælleserklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om den indsats, som Kommissionen har gjort for at reformere budgetgennemførelsen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. sundhed behandlet på andre rådsmøder siden det foregående sundhedsministerrådsmøde den 29. juni 2000:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 30. januar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

14517/00 (Presse 478)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2319. samling i Rådet - SUNDHED - den 14. december 2000 i Bruxelles

Formand:

Dominique GILLOT Statssekretær under Den Franske Republiks minister for beskæftigelse og solidaritet, med ansvar for sundhed og handicapspørgsmål

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

FORLÆNGELSE AF VISSE EF-HANDLINGSPROGRAMMER OM FOLKESUNDHED *

PROGRAM FOR FÆLLESSKABETS INDSATS INDEN FOR FOLKESUNDHED (2001-2006) *

SUNDHED OG ERNÆRING - Resolution *

TOBAK *
- Direktivet om tobaksreklame
- Fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer
- WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning

PÆDIATRISKE LÆGEMIDLER - Resolution *

e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN FOR 2002 - ET INFORMATIONSSAMFUND FOR ALLE *

GOD KLINISK PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF KLINISKE FORSØG MED LÆGEMIDLER TIL HUMAN BRUG *

OVERFØRBARE SYGDOMME *
- INDFØRELSE AF DET EUROPÆISKE NET TIL OVERVÅGNING OG HURTIG REAKTION
- BSE OG DEN EPIDEMIOLOGISKE SITUATION MED HENSYN TIL CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - Konklusioner

FORELÆGGELSE AF NYE TEKSTER FRA KOMMISSIONEN *
- RÅDETS HENSTILLING OM BØRNS OG UNGES ALKOHOLFORBRUG
- DIREKTIV OM BLODPRODUKTER

EVENTUELT *
- DEN EUROPÆISKE STRATEGI MED HENSYN TIL FORSØG MED BEHANDLING AF AIDS

SPØRGSMÅL, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE *
- Sydossetien - lette våben
- Albanien
- Litauen
- Algeriet
- Forbindelserne med AVS-staterne

HANDELSPOLITIK *
- Antidumping - sække og poser af polyethylen eller polypropylen (Indien)

ØKONOMI OG FINANS *
- Eurosedler og euromønter - (supplerende) konklusioner
- Enhedsmekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne - konklusioner

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER *
- Midlertidig retlig samarbejdsenhed
- Det Europæiske Politiakademi (EPC)

TOLDUNIONEN *
- Aftale mellem EF og Malta
- Midlertidig suspension af tolden på visse industri- og landbrugsprodukter
- Forvaltning af toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

EF-EFTA *
- Forenkling af formaliteterne
- Fælles forsendelse

FISKERI *
- Autonome toldkontingenter

AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

LANDTRANSPORT *
- Tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER *
- De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
- Forordning om "Eurodac"

BUDGET *
- Udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for Serbien
- Fælleserklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet *

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83, 02/285 62 31 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Magda AELVOET	Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø
Danmark:
Sonja MIKKELSEN	Sundhedsminister
Tyskland:
Andrea FISCHER	Forbundssundhedsminister
Grækenland:
Alexandros PAPADOPOULOS	Sundheds- og velfærdsminister
Spanien:
Celia VILLALOBOS TALERO	Minister for sundheds- og forbrugerspørgsmål
Frankrig:
Dominique GILLOT	Statssekretær under ministeren for beskæftigelse og solidaritet, med ansvar for sundhed og handicapspørgsmål
Irland:
James BRENNAN	Stedfortrædende fast repræsentant
Italien:
Umberto VERONESI	Sundhedsminister
Luxembourg:
Carlo WAGNER	Sundheds- og socialminister
Nederlandene:
Els BORST-EILERS	Viceministerpræsident og minister for sundhed, velfærd og sport
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER	Stedfortrædende fast repræsentant
Portugal:
José MARQUES BOQUINHAS	Statssekretær for sundhedsvæsenet
Finland:
Kare HALONEN	Stedfortrædende fast repræsentant
Sverige:
Lars ENGQVIST	Socialminister
Ewa PERSSON GÖRANSSON	Statssekretær under socialministeren
Det Forenede Kongerige:
Gisela STUART	Statssekretær, Sundhedsministeriet
Jane HUTT	Sundheds- og socialminister (den walisiske forsamling)
* * *
Kommissionen:
David BYRNE	Medlem

FORLÆNGELSE AF VISSE EF-HANDLINGSPROGRAMMER OM FOLKESUNDHED

Rådet godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer til afgørelsen om forlængelse indtil den 31. december 2000 af seks EF-handlingsprogrammer om folkesundhed. Efter den endelige udformning af teksten på fællesskabssprogene, vil afgørelsen blive vedtaget på en kommende rådssamling.

Der er navnlig tale om programmer inden for området sundhedsfremme, sundhedsoplysning, sundhedsundervisning og sundhedsuddannelse, kræftbekæmpelse, forebyggelse af AIDS og visse andre smitsomme sygdomme, forebyggelse af narkotikamisbrug, sundhedsovervågning og forureningsrelaterede sygdomme, hvoraf de fire første udløber den 31. december 2000 og de to sidste den 31. december 2001.

Det er nødvendigt at forlænge dem for at udgå en afbrydelse af foranstaltningerne under disse programmer, fordi det nye handlingsprogram om folkesundhed, der skal afløse det, ikke bliver vedtaget tidsnok.

PROGRAM FOR FÆLLESSKABETS INDSATS INDEN FOR FOLKESUNDHED (2001-2006)

Rådet havde en orienterende drøftelse om programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2001-2006). Delegationerne vurderede generelt de hidtidige tiltag positivt.

Debatten drejede sig især om følgende spørgsmål: arten af og de nærmere bestemmelser om koordinering af nettene vedrørende sundhedsovervågning og hurtig reaktion på sundhedsrisici samt bevillingerne.

Rådet besluttede at genoptage drøftelserne om dette spørgsmål på næste samling med henblik på at nå til enighed.

Formålet med forslaget, som Kommissionen sendte til Rådet i juni, er at fastlægge et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed for seks år. Det sigter mod et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden. Vægten vil blive lagt på højnelse af oplysnings- og vidensniveauet om sundhed, forbedring af mulighederne for at reagere hurtigt på sundhedsrisici og spørgsmålet om faktorer, der er afgørende for sundheden. Pro grammet skal erstatte otte EF-handlingsprogrammer, der i øjeblikket eksisterer på folkesundhedsområdet, og skal supplere de nationale politikker. Kommissionen foreslår en finansieringsramme for programmet på 300 mio. EUR.

SUNDHED OG ERNÆRING - Resolution

"Rådet for Den Europæiske Union

1. MINDER OM, at Den Europæiske Unions borgere lægger stor vægt på sundheden, og at de anser den for et afgørende element i en høj livskvalitet,

2. MINDER OM resolutionen af 3. december 1990 om en fællesskabsaktion vedrørende ernæring og sundhed, hvis mål generelt stadig er gyldige, samt om konklusionerne af 15. maj 1992,

3. UNDERSTREGER på ny ernæringens betydning som en af de vigtigste bestemmende faktorer for menneskers sundhed og konstaterer, at befolkningens sundhedstilstand derfor kan beskyttes og forbedres ved en indsats på ernæringsområdet,

4. HENVISER TIL, at videnskabelige undersøgelser har påvist, at en uhensigtsmæssig kost kombineret med utilstrækkelig motion er en af de vigtigste, undgåelige risikofaktorer i forbindelse med forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, der er en af de vigtigste dødsårsager i Den Europæiske Union; at det også er påvist, at en ensidig kost fremmer forekomsten af andre alvorlige lidelser såsom visse former for kræft, knogleskørhed, ikke-arvelig sukkersyge og visse patologiske tilstande, der skyldes mangel på bestemte næringsstoffer,

5. ER BEKYMRET OVER konsekvenserne af den stigende forekomst af fedme og overvægt i Den Europæiske Union, navnlig hos børn og unge,

6. KONSTATERER, at hele befolkningen på trods af de bemærkelsesværdige fremskridt, der er gjort med hensyn til befolkningernes kost i Den Europæiske Union, fortsat er udsat for sundhedsproblemer, der skyldes ernæringen, og at visse grupper, såsom børn, unge, ældre og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper, fortsat er mere udsatte for så vidt angår konsekvenserne af en uhensigtsmæssig ernæring,

7. UNDERSTREGER, at dårlig ernæring medfører større sociale og sundhedsmæssige omkostninger for medlemsstaterne,

8. KONSTATERER, at kendskabet til den ernæringsmæssige situation for så vidt angår indtagelsen af fødevarer og kostvanerne er uensartet, både imellem medlemsstaterne indbyrdes og i de enkelte medlemsstater,

9. NOTERER SIG udviklingen af forskellige kostvaner og madkulturer i Den Europæiske Union, herunder navnlig den stadig større rolle, som kantiner og storkøkkener samt forbrug af færdigtilberedte fødevarer spiller,

10. KONSTATERER, at der på trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til oplysning og mærkning af ernæringsindhold, ikke i tilstrækkelig grad gives pålidelige, sammenhængende og tilgængelige oplysninger om fødevarers ernæringsmæssige karakteristika og om kostsammensætningens ernæringskvalitet,

11. MENER, at de forskellige madkulturer i Den Europæiske Union er en rigdom, som skal respekteres, og at der skal tages hensyn til dem, når der udformes og gennemføres politikker vedrørende ernæringsmæssig sundhed; disse politikker skal derfor først og fremmest fastlægges på nationalt plan,

12. UNDERSTREGER dog, at en lang række fællesskabspolitikker, navnlig politikkerne vedrørende folkesundhed, landbrug, fiskeri, forskning, transport, forbrugerbeskyttelse og det indre marked, har så stor indvirkning, at de nationale ernæringspolitikker kun i fuldt omfang kan være effektive, hvis der tages hensyn til aspekterne vedrørende ernæringsmæssig sundhed ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de pågældende fællesska bspolitikker,

13. NOTERER sig, at foranstaltninger til forbedring af udbuddet af og adgangen til sunde fødevarer og oplysninger om sund kost er vigtige elementer i ernæringspolitikken,

14. MENER, at foranstaltningerne vedrørende ernæringsmæssig sundhed skal spille en passende rolle i det kommende fællesskabshandlingsprogram vedrørende folkesundheden,

15. ER AF DEN OPFATTELSE, at en politik vedrørende sundhed og ernæring for at være effektiv bl.a. bør bygge på udveksling af erfaringer og oplysninger og på samarbejde mellem og uddannelse af alle berørte aktører, herunder ernæringseksperter og andre faggrupper på området, forbrugerne og ngo'erne,

16. OPFORDRER medlemsstaterne til som led i deres nationale politikker vedrørende ernæringsmæssig sundhed

i. at udvikle befolkningens evne til at træffe deres forbrugsvalg på et velinformeret grundlag ved at tilskynde til sundhedsfremmende ernæringsmæssige holdninger og vaner lige fra den tidlige barndom og gennem alle livets faser og ved at oplyse herom,

ii. at inddrage alle berørte aktører i overvejelserne om ernæringsmæssig sundhed og i arbejdet med at fremme denne,

iii. at forsætte udarbejdelsen, formidlingen og gennemførelsen af anbefalinger ernæringsmæssig sundhed på et solidt videnskabeligt grundlag,

iv. at forbedre kendskabet til kost og ernæring hos fagfolk på sundhedsområdet og fødevareområdet,

v. at deltage aktivt i nettene for indsamling af data vedrørende ernæring og motion i Fællesskabet,

vi. at tilskynde til, at nationale eksperter deltager i aktiviteterne på fællesskabsplan, navnlig i tilvejebringelsen af videnskabelig ekspertise,

17. NOTERER SIG, at Kommissionen i forbindelse med hvidbogen om fødevaresikkerhed blandt andet påtænker at udarbejde en overordnet og sammenhængende ernæringspolitik og at forelægge en handlingsplan vedrørende ernæring samt henstillinger vedrørende retningslinjer på ernæringsområdet,

18. OPFORDRER Kommissionen til at undersøge, hvordan en bedre ernæring kan fremmes i Den Europæiske Union, og i givet fald fremsætte hensigtsmæssige forslag herom, navnlig med henblik på

i. at tage hensyn til den ernæringsmæssige sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle relevante fællesskabspolitikker og udvikle værktøjer, der gør det muligt at evaluere de øvrige fællesskabspolitikkers indvirkning på den ernæringsmæssige sundhed,

ii. at fortsætte udviklingen af værktøjer til overvågning af den ernæringsmæssige sundhed og de faktorer, der har indvirkning herpå, ved at bygge på de værktøjer, som medlemsstaterne anvender, med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger, samt at sikre en regelmæssig evaluering af disse oplysninger som supplement til medlemsstaternes foranstaltninger,

iii. at støtte og fremme regelmæssig udveksling af erfaringer inden for sundhed og ernæring,

iv. at fremme udviklingen af videnskabelig ekspertise på det ernæringsmæssige område, navnlig for at hjælpe med til at skabe grundlag for og ajourføre nationale eller lokale anbefalinger samt forbrugeroplysningen,

v. at støtte forskningen vedrørende sammenhængene mellem sundhed og ernæring, sygdomme i tilknytning til ernæring, forståelse af ernæringsmæssig adfærd samt indvirkningen af de politikker, der føres, på sundhed og ernæring,

vi. at fremme udvekslingen af oplysninger om uddannelser og erhverv på det ernæringsmæssige område,

vii. at fremme brugen af mærkning om ernæringsindhold, idet den skal tilpasses forbrugernes behov, samt andre former for ernæringsmæssige oplysninger,

viii. at undersøge muligheden for at gennemføre pilotprojekter for at fremme sunde kostvaner, der kan handle om noget så forskelligt som forbrug af frugt og grøntsager eller amning,

ix. at overveje, hvorledes de nye informationsteknologier kan udnyttes for at forbedre oplysningen af aktørerne, men også af befolkningen,

x. at planlægge en opfølgning af aktionerne vedrørende ernæring.

19. OPFORDRER Kommissionen til at videreføre samarbejdet med de kompetente internationale organisationer, herunder navnlig WHO, for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne samt at undgå overlapning."

TOBAK

Rådet havde en drøftelse om tobak på grundlag af meddelelser fra Kommissionen om følgende tre spørgsmål:

Direktivet om tobaksreklame

(Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse)

Kommissionen har meddelt Rådet, at den i løbet af første halvår af 2001 vil fremsætte et nyt forslag til direktiv om tobaksreklame, der skal afløse direktiv 98/43/EF, som EF-Domstolen annullerede i oktober 2000.

Fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

Kommissionen har underrettet Rådet om resultatet af afstemningen under Europa-Parlamentets andenbehandling den 13. december 2000 af dette direktivudkast; Rådet fastlagde en fælles holdning vedrørende dette i august 2000.

WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning

Kommissionen har aflagt rapport til Rådet om resultatet af forhandlingerne på første møde i Det Mellemstatslige Forhandlingsorgan, den 16.-21. oktober i Genève .

Efter indlæg fra en lang række delegationer konkluderede formandskabet,

-at Rådet understregede, at det lægger stor vægt på et forbud mod tobaksreklame, og ønskede at modtage det nye forslag fra Kommissionen snarest muligt;

-at Rådet beklagede resultatet af Europa-Parlamentets afstemning om udkastet til omarbejdningsdirektiv, som ikke gjorde det muligt for Rådet at nå til enighed om Europa-Parlamentets ændringer på denne samling. Rådet opfordrede det kommende svenske formandskab til at fortsætte behandlingen af dette spørgsmål med henblik på at nå til en tilfredsstillende løsning i nært samarbejde med Parlamentet;

-at Rådet var meget tilfreds med, at EU deltager aktivt i WHO i arbejdet med rammekonventionen. Rådet opfordrede Kommissionen til at forelægge det et forslag til forhandlingsmandat, der bemyndiger Kommissionen til at forhandle på Fællesskabets vegne om emner, der vedrører fællesskabsretten, som led i forhandlinger om denne konvention i WHO.

PÆDIATRISKE LÆGEMIDLER - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. ERINDRER OM, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter; Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme og lidelser hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed;

2. NOTERER SIG, at næsten 20% af Fællesskabets befolkning, dvs. 75 millioner personer, er mellem 0 og 16 år;

3. KONSTATERER, at børn med hensyn til behandling har særlige karakteristiske træk, der varierer med alderen og bevirker, at børn i de fleste tilfælde ikke kan sidestilles med voksne. Når lægemidler gives til børn, har de en anden farmakokinetik og virkning samt andre bivirkninger. Lægemidler beregnet til børn skal desuden have en tilpasset lægemiddelform, der gør indgivelsen deraf let og sikker;

4. KONSTATERER, at en stor del af de lægemidler, der anvendes til børn, ikke er blevet vurderet specifikt med henblik på pædiatrisk anvendelse og således måske ikke opfylder de krav til kvalitet, sikkerhed og virkning, der gælder for lægemidler til voksne;

5. KONSTATERER, at ordinering af lægemidler til børn således meget ofte sker uden for rammerne af markedsføringstilladelsen; da der desuden kun foreligger få oplysninger vedrørende pædiatrisk lægemiddelovervågning, kan anvendelsessikkerheden i denne befolkningsgruppe ikke dokumenteres med overvågningsundersøgelser efter markedsføringen;

6. ERKENDER, at tilvejebringelsen af pædiatriske lægemidler vanskeliggøres på grund af problemer i forbindelse med den farmaceutiske og kliniske udvikling. De nødvendige forsknings- og udviklingsomkostninger tjenes ikke ind, da kun få børn i hver aldersklasse rammes af de forskellige sygdomme;

7. MENER, at udviklingen af pædiatriske lægemidler og kliniske forsøg, der involverer børn, kan give anledning til specifikke etiske betænkeligheder, og at børn skal nyde særlig beskyttelse;

8. MENER, at alle medlemsstaterne står over for denne problematik, og at en europæisk indfaldsvinkel vil byde på fordele på det epidemiologiske plan, hvad angår folkesundheden og i økonomisk henseende;

9. OPFORDRER DERFOR KOMMISSIONEN TIL

snarest muligt at fremsætte passende forslag i form af incitamenter, forskrifter eller andre støtteforanstaltninger med henblik på klinisk forskning og udvikling under hensyn til de etiske aspekter af kliniske forsøg, der involverer børn, for at såvel nye lægemidler som lægemidler til børn, der allerede markedsføres, i fuldt omfang bliver tilpasset denne befolkningsgruppes særlige behov, idet der også tages hensyn til internatio nalt anerkendte normer for beskyttelse af mindreårige i forbindelse med lægevidenskabelig forskning.

e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN FOR 2002 - ET INFORMATIONSSAMFUND FOR ALLE

Rådet noterede sig Kommissionens indlæg om sundhedsaspekterne af handlingsplanen og understregede betydningen af et godt samarbejde mellem medlemsstaterne om iværksættelsen af e-Europe-planen.

Det Europæiske Råd godkendte i Feira den samlede e-Europe-handlingsplan for 2002 og henstillede til institutionerne, medlemsstaterne og alle øvrige aktører, at de sørger for, at den er fuldstændig gennemført inden 2002.

Planen indeholder et aspekt vedrørende "sundhedssektoren på nettet", der omfatter undersøgelse og formidling af god praksis vedrørende sundhedssektoren på nettet, opstilling af kvalitetskriterier for Internetsteder og forbindelsen med bestående datanet.

Det Europæiske Råd noterede sig i Nice et dokument, der indeholder en foreløbig liste over dynamiske indikatorer for opfølgningen af handlingsplanen, som Rådet (det indre marked) vedtog den 30. november 2000.

GOD KLINISK PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF KLINISKE FORSØG MED LÆGEMIDLER TIL HUMAN BRUG

Rådet godkendte med kvalificeret flertal (den nederlandske delegation tog forbehold) alle de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under andenbehandlingen af udkastet til direktiv om kliniske forsøg (direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelsen af kliniske forsøg med lægemidler til human brug). Direktivet vil blive vedtaget på en kommende Rådss amling efter endelig udformning på fællesskabssprogene.

Formålet med dette direktiv er at rationalisere dokumentations- og administrationsprocedurerne for kliniske forsøg med lægemidler, uden at patienternes beskyttelse forringes.

Standarderne for gennemførelse af kliniske forsøg har gradvis udviklet sig, både i Det Europæiske Fællesskab og internationalt. Disse standarder blev i 1990 kodificeret i EF-retningslinjer for god klinisk praksis. Retningslinjerne var dog ikke bindende, og medlemsstaterne har derfor fastsat forskellige love og/eller administrative bestemmelser. Der er således betydelige forskelle i den nuværende praksis i medlemsstaterne med hensyn til påbegyndelse og gen nemførelse af forsøg og kravene hertil. Dette medfører forsinkelser og komplikationer, der kan skade en effektiv gennemførelse, navnlig i forbindelse med multicenterforsøg, der foretages i flere medlemsstater samtidig. Det har derfor vist sig at være nødvendigt at forenkle og harmonisere disse forskellige lovbestemmelser ved at indføre en klar og gennemsigtig procedure og fastsætte betingelser, der er fremmende for en effektiv koordinering af fors øg mellem de berørte instanser i Fællesskabet.

OVERFØRBARE SYGDOMME

INDFØRELSE AF DET EUROPÆISKE NET TIL OVERVÅGNING OG HURTIG REAKTION

Kommissionen gjorde rede for de hidtidige drøftelser, og Rådet udtrykte tilfredshed med de resultater, der foreløbig er opnået. Det står dog klart, at der endnu er meget at gøre.

Næste etape bliver at indføre et samarbejde med WHO, kandidatlandene og Middelhavslandene.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 24. september 1998 en beslutning om oprettelse af et EF-dækkende net til fremme af samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen med henblik på bedre forebyggelse af og kontrol i Fællesskabet med forskellige kategorier af overførbare sygdomme (f.eks. sygdomme, som kan forebygges med vaccination, sygdomme, som overføres seksuelt, viral hepatitis, levnedsmiddelbårne sygdomme m.m.). Dette net an vendes til

epidemiologisk overvågning af disse sygdomme

et system for tidlig varsling og reaktion til forebyggelse af og kontrol med disse sygdomme.

BSE OG DEN EPIDEMIOLOGISKE SITUATION MED HENSYN TIL CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - Konklusioner

Rådet havde en indgående drøftelse på grundlag af rapporten fra kommissionsmedlem David BYRNE om den epidemiologiske situation med hensyn til Creutzfeldt-Jakobs sygdom i medlemsstaterne og hans rapport om de afgørelser og foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen har truffet for at bekæmpe følgerne af BSE.

Efter denne drøftelse vedtog Rådet følgende konklusioner:

"Rådet ønsker sammen med Kommissionen at reagere aktivt på henstillingen fra Det Europæiske Råd i Nice om, at der gøres en indsats for at fastslå, hvilke følger BSE-epidemien har for menneskers sundhed.

Rådet finder, at der under hensyn til de nationale kompetencer især må lægges vægt på en fællesskabsindsats, navnlig på følgende områder:

intensivering af forskningsindsatsen vedrørende BSE-agensets oprindelse og mulige overføring

udvikling af metoder til at inaktivering af BSE-agenset

epidemiologisk opfølgning og vurdering af eventuelle risici for overførsel af Creutzfeldt-Jakobs sygdom

diagnosticeringsmetoder

foranstaltninger til udryddelse af risikoen og forbedring af forebyggelsen af eventuelle risici for iatrogen kontaminering

udveksling af metoder til lægelig og socialmedicinsk behandling af patienterne og deres familie, forskning i påvisning og behandling.

Rådet opfordrer Kommissionen til at inddrage disse spørgsmål i sin overvågning af epidemien med henblik på en samlet behandling af de spørgsmål, der efterhånden opstår, samt af de svar, der gradvis findes derpå.

Rådet anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge det en rapport om disse spørgsmål.

Rådet (sundhed) tilslutter sig i øvrigt enhver beslutning, der træffes på fællesskabsplan med virkninger for folkesundheden."

FORELÆGGELSE AF NYE TEKSTER FRA KOMMISSIONEN

RÅDETS HENSTILLING OM BØRNS OG UNGES ALKOHOLFORBRUG

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af forslaget til henstilling om dette emne, der var ventet med stor interesse. Denne henstilling er det første skridt hen imod bekæmpelse af problemerne med alkohol blandt børn og unge, som er stadig voksende i visse medlemsstater. Ifølge henstillingen skal medlemsstaterne iværksætte foranstaltninger vedrørende sundhedsfremme, -undervisning og -oplysning og foranstaltninger vedrørende ad færdskodekser, der bl.a. rettes til producenter og forhandlere af alkoholholdige drikkevarer.

Alkohol er en vigtig sundhedsdeterminant og skal som sådan indgå som en prioritet i forslaget til et samlet handlingsprogram. Alkohol er årsag til mere end 10% af alle sygdomstilfælde og 50% af alle færdselsulykker og mange tilfælde af vold og forstyrrelse af den offentlige orden.

Der er også behov for mere forskning i alle aspekter af problemet med henblik på at træffe specifikke, relevante foranstaltninger på dette område og evaluere virkningerne heraf i det enkelte medlemsstater og i EU som helhed.

Der holdes en konference i WHO-regi om dette emne i Stockholm den 19.-21. februar 2001.

Desuden er bekæmpelse af alkoholmisbrug en af det svenske formandskabs prioriteter.

DIREKTIV OM BLODPRODUKTER

Rådet påhørte Kommissionens præsentation af forslaget vedrørende sikkerhed for blodprodukter inden for alle aspekter (indsamling, distribution, anvendelse osv.). Dette udkast opfylder et stigende behov i forbindelse med en stadig større mobilitet blandt folk, der ønsker at finde optimale sikkerhedsforhold overalt, hvis de får brug for behandling.

Dette forslag er baseret på traktatens artikel 152, der specifikt omhandler vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten af blod og blodprodukter.

Udkastet vil blive behandlet indgående under det svenske formandskab.

EVENTUELT

DEN EUROPÆISKE STRATEGI MED HENSYN TIL FORSØG MED BEHANDLING AF AIDS

Rådet noterede sig den orienterende note fra formandskabet herom. Med henblik på at øge den europæiske forsknings konkurrenceevne og effektivitet på dette område mener formandskabet, at der bør gøres en særlig indsats i forbindelse med forsøg med behandling af HIV-virussen med det formål at sikre en konsekvent og hurtig koordinering heraf. Forskningen på dette område bør også få betydelige konsekv enser for udviklingslandene.

Formandskabet har opfordret Kommissionen til inden udgangen af første halvår af 2001 at forelægge Rådet en orienterende note, der undersøger de konkrete vilkår for gennemførelsen af et gennemsigtigt og uafhængigt initiativ, der er åbent for alle landene i Den Europæiske Union.

SPØRGSMÅL, DER BLEV BEHANDLET UNDER FROKOSTEN

Sammen med Gro Harlem Brundtland fra Verdenssundhedsorganisationen og hr. Danzon, regional direktør for WHO i Europa, blev følgende spørgsmål behandlet:

bekæmpelse af overførbare sygdomme som led i fattigdomsreduktionen, sundheden i de andre lande i den europæiske region og forbindelserne mellem EU og WHO.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.)

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

Sydossetien - lette våben

Rådet vedtog afgørelsen om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Sydossetien.

Formålet med afgørelsen er at yde et finansielt bidrag på 90 000 EUR til de lokale politistyrker som led i et program, hvis formål er at stille udstyr til rådighed for dem med henblik på indsamling og destruktion af håndskydevåben og lette våben.

Dette finansielle bidrag skal medvirke til at få offentligheden til at slutte op om civilbefolkningens aflevering af våben og forstærke og udbygge civilsamfundets involvering i indsamlingen og bortskaffelsen af de våben, der er indsamlet, samt skabe et klima af sikkerhed, kollektivt ansvar, forsoning og tillid mellem de pågældende befolkninger.

Albanien

Rådet vedtog en fælles aktion til supplering af fælles aktion 1999/189/FUSP vedrørende et bidrag fra Den Europæiske Union til genoprettelse af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien.

Rådet traf i fælles aktion 1999/189/FUSP beslutning om, at Den Europæiske Union skulle bidrage til genoprettelse af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien. Ved afgørelse 1999/190/FUSP anmodede Rådet Vestunionen (WEU) om at iværksætte denne aktion.

Rådet har givet sin principielle tilslutning til, at Den Europæiske Union på længere sigt varetager den direkte styring af det multinationale rådgivende politikorps i Albanien, som den havde overdraget til WEU, og har pålagt de kompetente organer at udarbejde udkast til afgørelser, som skal sikre, at dette arbejde ikke afbrydes i overgangsperioden, og siden at fastlægge betingelserne for denne styring i Den Europæiske Union.

Der bør skaffes yderligere midler til at fortsætte iværksættelsen af fælles aktion 1999/189/FUSP indtil den 31. maj 2001.

Litauen

Autonome foranstaltninger vedrørende landbrugsprodukter

Rådet vedtog en forordning om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Litauen.

Der mindes om, at Rådet i marts 1999 bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med de ti associerede CØE-lande om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet. Disse forhandlinger bygger på udviklingsklausulerne i Europaaftalerne, sigter mod en gradvis liberalisering af samhandelen med landbrugsprodukter og finder sted inden for rammerne af tiltrædelsesprocessen.

Kommissionen har kunnet afslutte forhandlingerne med Litauen, og resultaterne af disse forhandlinger skal udformes som en tillægsprotokol til Europaaftalen. Kommissionen har i betragtning af de proceduremæssige frister, der er nødvendige for protokollens ikrafttræden, foreslået Rådet at iværksætte de indrømmelser, der blev opnået enighed om under forhandlingerne, som selvstændige overgangsforanstaltninger i form af en forordning, der ska l træde i kraft den 1. januar 2001. Litauen skal ligeledes på sin side træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterleve de forpligtelser, der følger af forhandlingsresultaterne.

Gennemførelsesbestemmelser for statsstøtte

Rådet traf en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet EU-Litauen med henblik på vedtagelse af de forskrifter, der er nødvendige vedrørende statsstøtte.

Algeriet

Rådet godkendte et tillæg til forhandlingsdirektiverne med henblik på indgåelse af en ny associeringsaftale mellem EU og Algeriet.

Forbindelserne med AVS-staterne

Afgørelse nr. 1/2000 vedtog AVS-EF-Ministerrådet den 27. juli 2000 om overgangsforanstaltninger, der skal gælde fra 2. august 2000, indtil Cotonou-aftalen træder i kraft, bestemmer, at aftalen anvendes foreløbig, og at de fleste bestemmelser i fjerde Lomé-konvention fortsat anvendes.

For at visse aktiviteter, der ikke udtrykkeligt er omfattet af overgangsforanstaltninger, kan fortsætte, vedtog Rådet

afgørelse om den holdning, Fællesskabets skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om særlige finansieringsbestemmelser til sikring af, at visse aktiviteter under 8. EUF kan fortsætte indtil AVS-EF-partnerskabsaftalens ikrafttræden;

afgørelsen truffet af AVS-EF-Ministerrådet om særlige finansieringsbestemmelser til sikring af, at visse aktiviteter under 8. EUF kan fortsætte indtil AVS-EF-partnerskabsaftalens ikrafttræden.

Desuden gav Rådet sin tilslutning til udkastene til afgørelser truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget

om vedtagelse af budgettet for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (2001);

om ændring af bestemmelse nr. S3/L.IV/93 for personalet ved Centret for Virksomhedsudvikling;

om tilpasning af de vederlag og de beskatningstrin, der er fastsat i ansættelsesvilkårene for personalet ved Centret for Virksomhedsudvikling;

om budgettet for Centret for Virksomhedsudvikling (2001);

om de interimsordninger, der skal gælde, indtil der er udpeget en bestyrelse for Centret for Virksomhedsudvikling.

Rådet besluttede at sende disse udkast til afgørelser til AVS-staterne med henblik på godkendelse i AVS-EF-Ambassadørudvalget.

HANDELSPOLITIK

Antidumping - sække og poser af polyethylen eller polypropylen (Indien)

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1950/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af polyethylen eller polypropylen med oprindelse i bl.a. Indien.

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen, at importen til Fællesskabet af sække og poser fremstillet og eksporteret af Subham Polymers Ltd bør være genstand for en antidumpingtold svarende til den vejede gennemsnitlige told for de indiske selskaber, der undersøgtes i den oprindelige antidumpingundersøgelse.

Da den fornyede undersøgelse har ført til en konklusion om, at der forekommer dumping for så vidt angår Subham Polymers Ltd., skal antidumpingtolden for dette selskab også opkræves med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse for den import, der har været genstand for registrering i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr.621/2000.

ØKONOMI OG FINANS

Eurosedler og euromønter - (supplerende) konklusioner

Den 5. juni 2000 vedtog Rådet (økonomi og finans) konklusioner om frigivelse af prøver på euromønter til relevante industrier (se pressemeddelelsen i dok. 8979/00, Presse 191). I forlængelse af disse konklusioner har Det Økonomiske og Finansielle Udvalg fundet det passende at supplere dem på en række punkter. Desuden foreslår udvalget, at Rådet ved samme lejlighed vedtager konklusioner om de nærmere regler for en rettidig pr&aeli g;sentation af de visuelle kendetegn ved eurosedlerne og -mønterne for offentligheden. Rådet vedtog derfor følgende konklusioner:

"A. Udlån af euromønter og prøveeksemplarer heraf til relevante industrier

"I forlængelse af Rådets konklusioner af 5. juni 2000 vedrørende udlån af euromønter og/eller prøveeksemplarer heraf til virksomheder, der fremstiller møntgodkendelsesudstyr eller andet mønthåndteringsudstyr, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at møntautomater i tide bliver omstillet til euromønter. For at lette denne tilpasning kan euro-område-medlemsstaterne fra januar 2001 udlåne euromønter og/eller prøveeksemplarer heraf til virksomheder, der forvalter, servicerer eller på anden måde står for omstilling af møntautomater, således at disse automater kan blive tilpasset i Fællesskabet. De har endvidere lov til at videregive relevante fortrolige oplysninger om euromønterne til sådanne virksomheder.

Betingelserne for videregivelse af fortrolige oplysninger og for udlån af euromønter og prøveeksemplarer heraf bliver de samme som dem, der i øjeblikket gælder for virksomheder, der fremstiller møntgodkendelsesudstyr. I begyndelsen af 2001 vil disse betingelser blive gennemgået på ny både med hensyn til fabrikanter og operatører, således at de kan blive justeret fra foråret 2001. Når "frontloading"-perioden indledes senere i 2001, vil det blive overvejet at tilpasse disse betingelser til dem, der gælder for "frontloading".

B. Præsentation for offentligheden af de visuelle kendetegn ved eurosedlerne og -mønterne

For at lette genkendelsen af ægte eurosedler og euromønter samt deres denomineringer og værdi er det vigtigt, at offentligheden gøres fortrolig med eurosedlernes og euromønternes karakteristiske kendetegn i detaljer. Eurosedlernes og euromønternes endelige udseende bør præsenteres for offentligheden i god tid, før de sættes i omløb den 1.januar2002. Det rette tidspunkt til at indlede præsentationen af disse kendetegn er se ptember 2001. Dette gøres bedst i form af oplysningskampagner, der er fælles for eurosedler og euromønter, og som gennemføres af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i euro-området, af Europa-Kommissionen og af de statslige myndigheder i hver af euro-område-medlemsstaterne.

Enhedsmekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne - konklusioner

"Rådet,

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1969/88 af 24. juni 1988 om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne,

der henviser til Kommissionens beretning om undersøgelse af enhedsmekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (Rådets forordning (EØF) nr. 1969/88)

der henviser til Europa-Parlamentets udtalelse af 24. oktober 2000,

der henviser til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse af 14. juli 2000,

a) understreger, at med indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union finder denne mekanisme kun anvendelse på medlemsstater, der ikke har indført euroen i henhold til traktatens bestemmelser

b) finder, at de principper og retningslinjer, der gælder for mekanismen, fortsat er i overensstemmelse med de behov, der har foranlediget dens indførelse, især i lyset af de kommende tiltrædelser

c) tilslutter sig, at lån, der ydes i henhold til denne mekanisme, fuldt ud finansieres af kapitalmarkedet

d) tilslutter sig, at loftet for denne mekanisme nedsættes fra 16 mia. EUR til 12 mia. EUR

e) opfordrer Kommissionen til i rette tid at fremsætte forslag til ændring af forordning (EØF) nr. 1969/88 i den henseende."

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Midlertidig retlig samarbejdsenhed

Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed. Hver medlemsstat skal til den midlertidige enhed udpege en offentlig anklager, en dommer eller en polititjenestemand med tilsvarende kompetence, som kan varetage de forbindelsesfunktioner, der er nødvendige for gennemførelsen af nedennævnte mål. Den midlertidige enhed oprettes i Bruxelles, hvor den gør brug af Rådets infrastrukturer.

Den midlertidige enhed har følgende formål:

a) Forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med grov kriminalitet, specielt organiseret grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater.

b) Som led heri fremme og forbedre koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem medlemsstaterne under hensyntagen til alle anmodninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og alle oplysninger fra alle kompetente organer efter bestemmelser, der fastsættes i henhold til traktaterne.

Under iagttagelse af den enkelte medlemsstats nationale lovgivning, sammen med alle kompetente organer, efter bestemmelser, der fastsættes i henhold til traktaterne, og inden for deres respektive beføjelser, bidrager medlemmerne af den midlertidige enhed til en god koordinering og lettelse af det retlige samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder ved efterforskning og retsforfølgning af grov kriminalitet, specielt organiseret grov kriminalitet, for så vidt som to eller flere medlemsstater berøres.

Navnlig bør medlemmerne af den midlertidige enhed så vidt muligt støtte koordinering og ledelse af fælles efterforskningshold.

Den midlertidige enhed stiller sin ekspertise til rådighed for medlemsstaterne og Rådet i det omfang, det er nødvendigt, med henblik på forhandlingerne om og Rådets vedtagelse af retsakten om oprettelse af Eurojust. Koordineringen kunne især bidrage til at overveje løsninger vedrørende indledning og gennemførelse af efterforskning og retsforfølgning.

Det Europæiske Politiakademi (EPC)

Efter at der blev opnået politisk enighed på den sidste samling i Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog Rådet afgørelsen om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (se pressemeddelelsen i dok. 13865/00, Presse 457).

TOLDUNIONEN

Aftale mellem EF og Malta

Rådet vedtog en henstilling med henblik på afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle med Malta om supplering af den aftale, der er indgået mellem EØF og Malta, og som blev undertegnet den 5. december 1970 i Valetta, ved tilføjelse af en tillægsprotokol om gensidig administrativ bistand på toldområdet.

Midlertidig suspension af tolden på visse industri- og landbrugsprodukter

Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri- og landbrugsprodukter.

Ved denne forordning foretages der hel eller delvis suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for en række nye produkter, der ikke er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/962, idet fiskeriprodukter medtages.

Forvaltning af toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter.

Ved forordning (EF) nr. 2505/962, har Rådet åbnet fællesskabstoldkontingenter for en række landbrugs- og industriprodukter. Ved den forordning, der blev vedtaget på denne samling, åbnes der fællesskabskontingenter til nedsat sats eller nulsats for passende mængder, og der sker en forhøjelse og en forlængelse af gyldigheden af visse eksisterende toldkontingenter, uden at der skabes forstyrrelser på markedet for disse produkter.

EF-EFTA

Forenkling af formaliteterne

Rådet fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af et udkast til afgørelse nr. 1/2000 truffet af den blandede kommission EF-EFTA "forenkling af formaliteterne i samhandelen" om ændring af bilag II og III til konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen.

Fælles forsendelse

Rådet fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af afgørelse nr. 1/2000 truffet af den Blandede Kommission EF/EFTA "Fælles Forsendelse" om ændring af konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure.

Den nye forordning skal gøre den fælles forsendelsesprocedure enklere og lettere; proceduren har især til formål at lette handelen med varer mellem de kontraherende parter.

FISKERI

Autonome toldkontingenter

Rådet vedtog forordningen om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer. Med denne forordning suspenderes toldsatserne helt eller delvis for visse fiskerivarer inden for fællesskabstoldkontingenter af passende størrelse; Fællesskabets forsyning med disse varer er i øjeblikket afhængig af indførsel fra tredjelande.

Varebeskrivelse	Kontingent-mængde pr. år (tons)	Kontin-gent-toldsats (%)	Kontingent-periode
Lever af torsk (Gadus morhua, Gadus ogac, Gadus macrocephalus) og lever af fisk af arten Boreogadus saida (polartorsk), fersk eller kølet, bestemt til forarbejdning (a)(b)	300	0	01.01.2001 - 31.12.2003
Torsk (Gadus morhua, Gadus ogac, Gadus macrocephalus) og fisk af arten Boreogadus saida (polartorsk), saltet eller i saltlage, men ikke tørret eller røget, bestemt til forarbejdning (a)(b)	10.000	0	01.01.2001 -31.12.2003
Rør af tiarmet blæksprutte af arterne Ommastrephes (undtagen Ommastrephes sagittatus), Nototodarus, Sepioteuthis og Illex, frosne, bestemt til forarbejdning (a)(b)	11.000	3,5	01.01.2001 -31.12.2003
Tiarmet blæksprutte af arterne Ommastrephes (undtagen Ommastrephes sagittatus), Nototodarus, Sepioteuthis og Illex, frosne, hele eller fangarme og arme, bestemt til forarbejdning (a) (b)	500	3	01.01.2001-31.12.2003
Sild (Clupea harengus, Clupea pallasii), hele, med hoved, af vægt pr. stk. over 140 g, eller sildelapper af vægt pr. stk. over 80 g, undtagen lever, rogn og mælke deraf, fersk, kølet eller frosset, bestemt til forarbejdning (a)(b)	20.000	0	01.11.2001 -31.12.2001 01.11.2002 -31.12.2002 01.11.2003 -31.12.2003
Filet (såkaldte "Loins") af tunfisk og bugstribet bonit, bestemt til forarbejdning (a)(b)	4.000	6	01.01.2001 -31.12.2003
Sild, tilberedt med krydderier og/eller eddike, i saltlage, i tønder af drænet nettovægt 70 kg og derover, bestemt til forarbejdning (a) (b)	5.000	6	01.01.2001 -31.12.2003
Rejer af arten Pandalus borealis, kogte og pillede, bestemt til forarbejdning (a)(b)	5.000	6	01.01.2001 -31.12.2003

(a) Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.

(b) Adgangen til dette toldkontingent er betinget af, at produkterne skal undergå alle former for behandling, dog ikke såfremt de er bestemt til udelukkende at undergå en eller flere af følgende behandlinger:

-rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale

-opskæring, med undtagelse af opskæring I skiver, filetering, produktion af sildelapper, opskæring af frosne blokke eller opdeling af frosne interlaeved-pakkede fileter

-stikprøveudtagning, sortering

-mærkning

-emballering

-køling

-frysning

-dybfrysning

-optøning, adskillelse.

Adgang til dette toldkontingent tillades ikke for produkter, som skal undergå andre former for behandling (eller transaktion), der giver adgang til kontingentet, såfremt den foretages på detailsalgs- eller restaurationsniveau. Nedsættelsen finder udelukkende anvendelse for fisk, der er bestemt til konsum.

AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

LANDTRANSPORT

Tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz

Rådet fastlagde den 8. december 2000 sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordeling af tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz.

Ved den fælles holdning indføres der fra 1. januar 2001 varige regler for fordeling og administration af de tilladelser, der tildeles Fællesskabet. Kommissionen skal fordele tilladelserne til medlemsstaterne, som derefter bør fordele de tildelte tilladelser mellem transportvirksomhederne efter objektive kriterier.

Der mindes om, at det schweiziske forbundsråd den 1. november 2000 besluttede fra 1. januar 2001 at tillade kørsel på sit territorium af lastbiler med en vægt på indtil 34 tons og fra samme dato at åbne kontingenter for køretøjer, hvis faktiske totalvægt er over 34 tons, med ikke over 40 tons, samt for køretøjer, der kører tomkørsel eller er læsset med let gods. Denne beslutning hænger sammen med indfø relsen af RPLP (Redevance poids lourds liée aux prestations - ydelsesafhængig afgift på kørsel med lastbiler) på det schweiziske vejnet. Denne beslutning er en autonom foranstaltning truffet af Det Schweiziske Forbund, og den kan derfor ikke betragtes som en midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gods- og persontransport ad jernbane og landevej, undertegnet den 21. juni 1999. Fællesskabets indgå else af denne aftale forudsætter, at de syv aftaler, som samme dag blev undertegnet med Det Schweiziske Forbund, træder i kraft samtidig.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

Rådet vedtog den 8. december 2000 afgørelsen om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tilhørende protokoller om bekæmpelse af menneskehandel, navnlig med kvinder og børn, og smugling af indvandrere til lands, til vands og i luften.

Forordning om "Eurodac"

Rådet vedtog den 11. december 2000 forordningen om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af asylansøgeres og visse andre udlændinges fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen.

Eurodac bliver en central database, som oprettes i Kommissionen, og hvortil medlemsstaterne sender asylansøgeres og visse andre udlændinges fingeraftryk for at kontrollere, om en person allerede har indgivet asylansøgning i en anden medlemsstat. Systemet skal bidrage til en bedre anvendelse af Dublin-konventionen fra 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der trådte i kraft den 1. september 1997.

I henhold til forordningen skal der kun tages fingeraftryk, når den pågældende er mindst 14 år. I forordningen skelnes der mellem asylansøgere og "visse andre udlændinge", dvs. udlændinge, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en ydre grænse eller opholder sig ulovligt på en medlemsstats område.

Medens asylansøgeres fingeraftryk tages og sendes til sammenligning i den centrale enhed, hvor de normalt lagres i ti år, tages der også fingeraftryk af udlændinge, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en ydre grænse, og de sendes til den centrale enhed, men kun for at blive sammenlignet med de fingeraftryk, der vedlægges senere asylansøgninger. Disse fingeraftryk kan kun lagres to år.

Endelig kan fingeraftryk fra udlændinge, der opholder sig ulovligt på en medlemsstats område, kun sendes til den centrale enhed med henblik på sammenligning med fingeraftryksoplysninger vedrørende asylansøgere, som andre medlemsstater har fremsendt, og som allerede er registreret i den centrale database. De kan ikke registreres i den centrale enhed.

Forordningen bestemmer desuden, at fingeraftryksoplysningerne skal slettes i visse tilfælde, f.eks. når en udlænding opnår statsborgerskab i en medlemsstat, og blokeres, hvis den pågældende er blevet anerkendt og har fået indrejsetilladelse i en medlemsstat som flygtning.

Forordningen indeholder bestemmelser om anvendelsen af oplysninger, sikkerhed og databeskyttelse samt ansvar; den indeholder også bestemmelser om den registreredes rettigheder og om de nationale tilsynsmyndigheders og den fælles tilsynsmyndigheds opgaver.

Forordningen finder også anvendelse i Irland og Det Forenede Kongerige, der på grundlag af deres respektive protokoller til Amsterdam-traktaten har meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. Danmark deltager i henhold til protokollen til traktaten ikke i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. Det har dog allerede meddelt, at det ønsker at deltage i Eurodac-systemet, og at der derfor skal indføres en særlig ordning.

BUDGET

Udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet til fordel for Serbien

Rådet gav den 8. december 2000 sin tilslutning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet for 2001-budgettet med 200 mio. EUR. Dette beløb anvendes til finansiering af genopbygningen af Serbien under kapitel B7-54 i 2001-budgettet.

Denne rådsbeslutning skulle træffes inden Europa-Parlamentets formelle vedtagelse af budgettet torsdag den 14. december 2000. Den træffes i overensstemmelse med konklusionerne fra samrådsmødet mellem Rådet og en delegation fra Europa-Parlamentet med deltagelse af Kommissionen, der fandt sted den 23. november 2000 i forbindelse med Rådets andenbehandling af 2001-budgettet.

Der erindres om, at den bistand på 40 mio. EUR til Serbien, der oprindelig var afsat i Kommissionens FBF, skulle gå til støtte for de demokratiske kræfter i landet. Efter at situationen har ændret sig i Serbien, mener budgetmyndigheden, at de politiske forudsætninger nu er opfyldt for, at dette land kan modtage støtte fra det bistandsprogram for genopbygning, udvikling og stabilisering, der er fastlagt for hele det vestlige Balkan.

Efter en gennemgang af bevillingerne til alle de foranstaltninger, der er omfattet af udgiftsområde 4 "Foranstaltninger udadtil" i de finansielle overslag, nåede budgetmyndighedens to parter på samrådsmødet den 23. november frem til det resultat, at denne supplerende udgift ikke kan finansieres i 2001 inden for det loft, der er fastsat for dette udgiftsområde.

Fælleserklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet

Rådet stillede sig den 13. december 2000 positivt til en fælleserklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om den indsats, som Kommissionen har gjort for at reformere budgetgennemførelsen og navnlig for at øge dens effektivitet og udeevne, og vedrørende den rapport, som Kommissionen skal aflægge inden den 30. juni 2001 med følgende elementer:

- de fremskridt, der er gjort med

= nedbringelse af uindfriede forpligtelser til et normalt niveau inden december 2003

= yderligere forenkling af projekternes forløb

= forbedret programgennemførelse og begrænsning af forpligtelsernes varighed

- den måde, komitologiproceduren fungerer på i forbindelse med Rådets afgørelse 468/1999 af 28. juni 1999, navnlig for så vidt angår udgiftsområde 4

- fremskridt med Kommissionens reformpakke, herunder forslaget om førtidspensionering

- oplysninger om præstationsmål for hvert enkelt af programmerne under udgiftsområde 4 på grundlag af kvartalsopdelte udgiftsplaner samt forpligtelses- og betalingsprofiler i årets løb med henblik på løbende at kunne holde øje med præstationerne

- forbedringer, der er foretaget for at sikre en bedre overensstemmelse mellem lovgivnings- og budgetproceduren uden at ændre den pragmatiske budgettidsplan, som de tre institutioner er blevet enige om.

Rådet og Europa-Parlamentet vil ved gennemgangen af denne rapport også gøre status over budgetmyndighedens procedure for godkendelse af de økonomiske virkninger af forslag på det udenrigspolitiske område og drøfte, hvor langt man er kommet med spørgsmålet om Europa-Parlamentets adgang til fortrolige udenrigspolitiske oplysninger, som Rådet ligger inde med.