Grundnotat vedr. direktiv om måleinstrumenter
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 696)
indre marked
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om måleinstrumenter, KOM (2000) 566 endelig.
|
Sag 1998-700-5 /bbc EM0337
|
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om måleinstrumenter KOM(2000)566 endelig
Nyt notat
Resumé
Direktivet har til formål at harmonisere medlemslandenes lovgivning om måleinstrumenter og er således et element i gennemførelsen af Det Indre Marked for industriprodukter. Det omfatter 11 kategorier af måleinstrumenter som efter planen skal udvides på et senere tidspunkt.
Lovgivningsmæssigt vil direktivet betyde en forenkling af den eksisterende lovgivning.
Der forventes at gå et par år, inden forslaget med tekniske bilag kan vedtages.
- Baggrund og indhold
- Nærheds- og proportionalitets princippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget er et harmoniseringsdirektiv med hjemmel i traktatens art. 95. Det vedtages efter fælles beslutningstagen med kvalificeret flertal, jf. traktatens art. 251. Det er hensigten at vedtage direktivforslagets tekstdel og de tekniske bilag samtidig.
Direktivets formål er at harmonisere medlemslandenes lovgivning for måleinstrumenter underkastet lovpligtig kontrol og er som sådant et element i gennemførelsen af Det Indre Marked for industriprodukter. Samtidig skal direktivet medføre den høje grad af forbrugerbeskyttelse som fremgår af traktatens art. 95, stk. 3.
Der er fastsat en komitéprocedure hvorved de gennemførelsesbeføjelser der tillægges Kommissionen, vedtages ved anvendelse af den rådgivningsprocedure der er fastsat i artikel 3 i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 (1999/468/EF). Ifølge denne bestemmelse bistås Kommissionen af et rådgivende udvalg der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Komm issionen skal tage størst mulig hensyn til udvalgets udtalelser. Den meddeler udvalget hvorledes den gør det.
Direktivet omfatter 11 kategorier af måleinstrumenter (vandmålere, gasmålere, elmålere, varmeenergimålere, målere til andre væsker end vand (fx olieprodukter), automatiske vægte, taxametre, længde- og dimensionsmåleudstyr, alkometre og målere til udstødningsgas ), og det er planen på et senere tidspunkt at udvide direktivet med flere kategorier af måleinstrumenter.
Det er Kommissionens vurdering at forslaget lever op til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Nærhedsprincippet
Direktivet harmoniserer alene de bestemmelser som er nødvendige for at sikre den frie bevægelighed for måleinstrumenter. Det er overladt til medlemsstaterne selv at afgøre, til hvilke måleopgaver der skal anvendes måleinstrumenter underlagt lovpligtig kontrol.
Endvidere er det overladt til medlemsstaterne selv at afgøre hvornår eller hvor ofte måleinstrumenter underlagt lovpligtig kontrol skal gennemgå regelmæssig inspektion og efterkontrol gennem hele deres brugslevetid.
Direktivet er baseret på anvendelse af modulerne i "Den Globale Metode" til overensstemmelsesvurderingen. En vigtig forudsætning for at dette system kan virke er, at medlemsstaterne udfører markedsovervågning.
Proportionalitetsprincippet
Med henblik på at sikre at forskelle i de nationale lovgivninger ikke skal føre til handelshindringer og derved krænke den frie bevægelighed for måleinstrumenter, er der behov for et fælles grundlag der fastlægger de væsentlige krav sammen med kravene til overensstemmelsesvurdering.
Forslaget er derfor et harmoniseringsdirektiv som bl.a. frembyder den høje grad af forbrugerbeskyttelse som fremgår af traktatens art. 95, stk. 3.
Lovgivningen om måleinstrumenter består af "gamle" administrative bestemmelser udstedt i medfør af Metrologiloven som blev ophævet 1. januar 1991 ved erhvervsfremmelovens ikrafttræden. Dog bevarede de administrative forskrifter deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes.
Endvidere har Erhvervsfremme Styrelsen til gennemførelse af det generelle direktiv vedr. metrologi (71/316/EØF) og en række særdirektiver udstedt bekendtgørelser og måletekniske direktiver med hjemmel i Lov om erhvervsfremme, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000.
Forslaget er sendt i høring i EF-Specialudvalget for tekniske handelshindringer. Der er høringsfrist til den 29. januar 2001. Resume af høringssvar vil blive fremsendt til udvalget.
Lovgivningsmæssigt vil vedtagelsen af direktivforslaget medføre en forenkling, idet de gældende regler som er fordelt på en række bekendtgørelser og måletekniske direktiver, kan samles i en enkelt bekendtgørelse og nogle få måletekniske direktiver, svarende til antallet af instrumenter.
Direktivet vil formentlig få statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med en styrkelse af markedsovervågningen. Dette skyldes bl.a. det forhold at medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre at måleinstrumenter kun markedsføres og tages i brug hvis de opfylder de væsentlige krav fastsat i direktivet og dettes bilag. De skal samtidig have gennemgået en overensstemmelsesvurdering i henhold til direktivet.
En forenkling af reglerne vil lette byrderne for erhvervslivet ved at gøre det lettere at overskue hvad der er gældende ret. Samtidig vil harmoniseringen gøre det lettere, og dermed billigere for erhvervslivet at omsætte måleinstrumenterne i EU/EØS, når alle medlemslandene anvender harmoniserede bestemmelser om dem. Sidst men ikke mindst kan det også få den afsmittende effekt for forbrugerne, at varerne bliver billige re, fordi de måleinstrumenter som de vejes på eller måles med, f.eks. grønthandlerens vægt, ikke skal igennem yderligere kontrolled, når de først er bragt i fri omsætning i et medlemsland.