Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om forbehold, retlige og indre anliggender, til udenrigsministeren Kopi til justitsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 695)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

26. januar 2001

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 4. december 2000 (Alm. del - bilag 394) vedlægges Udenrigsministeriets, Indenrigsministeriet og Justitsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 51.

Besvarelsen er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.

UDENRIGSMINISTERIET Den 22. januar 2001

INDENRIGSMINISTERIET StF.1, j.nr. 400.Y.1-0

JUSTITSMINISTERIET

Besvarelse af Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 51 af 4. december 2000 (alm. del - bilag 394).

Spørgsmål:

"Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 24. november 2000 - udarbejde en oversigt over de forslag og vedtagelser, som var dækket af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, samt Danmarks ønske om at tiltræde disse."

Svar:

Der vedlægges Udenrigsministeriets, Indenrigsministeriets og Justitsministeriets notat af 22. januar 2001 indeholdende en oversigt over de forslag og vedtagelser, som er dækket af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, samt Danmarks ønsker om at tiltræde disse.

UDENRIGSMINISTERIET Den 22. januar 2001

INDENRIGSMINISTERIET

JUSTITSMINISTERIET

N O T A T

Oversigt over de forslag og vedtagelser, som er dækket af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, samt Danmarks ønsker om at tiltræde disse.

Efter Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og disse foranstaltninger vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Nedenfor følger en oversigt over de forslag og vedtagelser, som er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. Oversigten dækker perioden fra Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 og frem til den 15. januar 2001. Den indeholder i alt 11 vedtagne foranstaltninger og 15 forslag hertil.

For at skabe et overblik over sagsgangen i forbindelse med de enkelte forslag og vedtagelser er der i tilknytning til oversigten udarbejdet et bilag. Bilaget indeholder de enkelte forslags fulde titel samt KOM-nummer eller reference til offentliggørelsen i EF-Tidende (EFT), hvor en sådan har fundet sted. Endvidere fremgår det, hvornår sagen af regeringen har været forelagt Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

For alle de nedenfor omtalte foranstaltninger gælder, at Danmark i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltog/deltager i Rådets vedtagelse heraf. En eventuel dansk tilknytning til disse foranstaltninger vil derfor kun kunne ske ved en konkret mellemstatslig aftale mellem Danmark og Fællesskabet.

Forslag og vedtagelser, der er omfattet af den særlige regel i art. 5 i Protokollen om Danmarks Stilling vedrørende videreudvikling af Schengen-reglerne, er særligt markeret i notatet, jf. fodnote 1 i slutningen af dokumentet.

Nedenfor opregnes, i kronologisk rækkefølge med de ældste foranstaltninger først, i afsnit I de vedtagne foranstaltninger og i afsnit II de ikke-vedtagne foranstaltninger. Danmarks ønsker om at blive tilknyttet de omtalte foranstaltninger er ligeledes angivet, ligesom disse er inddelt i foranstaltninger vedrørende asyl og indvandring og foranstaltninger vedrørende civilret.

I. Vedtagne foranstaltninger:

A. Foranstaltninger som Danmark ikke har fremsat ønske om at blive tilknyttet på mellemstatsligt grundlag.

Vedr. asyl og indvandring:

  1. Rådets afgørelse om Amsterdam-traktatens virkninger for tilbagetagelsesklausuler i Fællesskabsaftaler.
  2. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle en protokol om menneskehandel og en protokol om menneskesmugling til supplering af FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
  3. Rådets beslutning om at give Kommissionen bemyndigelse til at åbne forhandlinger om en parallelaftale til Dublin-konventionen med Norge og Island.
  4. Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle tilbagetagelsesaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Sri Lanka, Marokko, Pakistan og Rusland.
  5. Rådets beslutning om en europæisk flygtningefond.
  6. Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tilhørende protokoller om menneskehandel og menneskesmugling.
  7. Det bemærkes, at Danmark deltog i vedtagelsen for så vidt angår bemyndigelsen af Kommissionen til at undertegne selve FN-konventionen, men ikke til at undertegne protokollerne, da disse er omfattet af forbeholdet.

    B. Foranstaltninger som Danmark har fremsat ønske om at blive tilknyttet på mellemstatsligt grundlag.

    Vedr. asyl og indvandring:

  8. Rådets forordning om "Eurodac" (fingeraftrykssystem vedr. asylansøgere).
  9. Vedr. civilret:

  10. Rådets forordning om konkurs.
  11. Rådets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs og forældremyndighedssager (Bruxelles II-forordningen).
  12. Rådets forordning om forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle anliggender.
  13. Rådets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager (Bruxelles I-forordningen eller EF-domsforordningen).

II. Ikke-vedtagne foranstaltninger:

  1. Forslag til foranstaltninger, som Danmark har besluttet ikke at søge tilknytning til på mellemstatsligt grundlag, når de vedtages.

Vedr. civilret:

  1. Rådets forordning om Grotius-programmet (tilskyndelses- og udvekslingsprogram på det civilretlige område).
  1. Forslag til foranstaltninger, som Danmark har besluttet at søge tilknytning til på mellemstatsligt grundlag, når de vedtages.

Vedr. asyl og indvandring:

  1. Forslag til parallelaftale til Dublin-konventionen med Norge og Island.
  1. Forslag til foranstaltninger, som Danmark endnu ikke har besluttet, om man vil søge tilknytning til på mellemstatsligt grundlag, når de vedtages.

Vedr. asyl og indvandring:

  1. Forslag til forordning om at forbeholde Rådet visse gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med behandling af visumansøgninger.1
  2. Forslag til forordning om medlemsstaternes indbyrdes forpligtelser med hensyn til tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere.
  3. Forslag til direktiv om ret til familiesammenføring.
  4. Forslag til forordning om den periode, i hvilken tredjelandsstatsborgere kan rejse frit inden for medlemsstaternes område.1
  5. Forslag til forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold.1
  6. Forslag til direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen heroverfor.
  7. Forslag til direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere.
  8. Forslag til direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.1
  9. Forslag til direktiv om de økonomiske sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som befordrer papirløse tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område.1
  10. Forslag til direktiv om minimumsstandarder for asylprocedurer.
  11. Vedr. civilret:

  12. Forslag til beslutning om at oprette et retligt netværk for civil- og handelssager.
  13. Forslag til forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret.
  14. Forslag til forordning om samarbejde mellem domstole vedr. bevisoptagelse i sager om civile og kommercielle spørgsmål.

Den 22. januar 2001