Økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 670)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om ændring af bilag II i Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om anvendelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, dokument AGRI/4950/2000.
Forslaget behandles i skriftlig procedure i forskriftskomitéen med udløb den 23.-24. januar 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om ændring af bilag II i Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om anvendelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Dokument AGRI/4950/2000
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Økologisk Landbrug den 23.-24. januar 2001.
Forslaget behandles i en III a-procedure. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertale eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Forslaget vedrører tilføjelse af samt stramning for visse stoffer i økologiforordningens bilag II vedrørende ikke-økologiske jordforbedringsmidler og gødningsstoffer. Bl.a. foreslås på grund af en oversættelsefejl i en række sprogudgaver (den danske, tyske, hollandske, finske, svenske og græske) oversættelsen af "basic slag" ændret fra "Thomasslagger" til jernværksslagger" ).
Beskyttelsesniveauet i Danmark skønnes ikke generelt berørt af forslaget, da den eneste nye kategori af produkter (jernværksslagger) i bilaget erstatter et allerede tilladt produkt (Thomasslagger). Jernværksslagger er fremstillet af samme materialer som det allerede godkendte Thomasslagger, og der er alene er tale om, at der åbnes op for andre fremstillingsprocesser. Da der er tale om stoffer, som i forvejen kan finde anvendelse i økologisk jordbrug i Europa, vurderes ændringen derfor ikke at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.
Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget, idet man vil arbejde for, at bilag II holdes så kort og restriktivt som muligt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om ændring af bilag II i Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om anvendelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Dokument AGRI/4950/2000
Resumé
Forslaget vedrører tilføjelse af samt stramning for visse stoffer i økologiforordningens bilag II vedrørende ikke-økologiske jordforbedringsmidler og gødningsstoffer.
Beskyttelsesniveauet i Danmark skønnes ikke generelt berørt af forslaget, da den eneste nye kategori af produkter (jernværksslagger) i bilaget erstatter et allerede tilladt produkt (Thomasslagger). Jernværksslagger er fremstillet af samme materialer som det allerede godkendte Thomasslagger, og der er alene er tale om, at der åbnes op for andre fremstillingsprocesser. Da der er tale om stoffer, som i forvejen kan finde anvendelse i økologisk jordbrug i Europa, vurderes ændringen derfor ikke at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag om ændring af bilag II i Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om anvendelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Forslaget forhandles fortsat i Den Stående Komité for Økologisk Landbrug, og den seneste udgave af forslaget, der foreligger, er dokument AGRI/2000/4950 fremsendt den 4. januar 2001. Der er tale om et forslag med de elementer, som i februar 2000 blev skilt ud til senere behandling fra det oprindelige forslag, dokument 8755/AGRI/99 rev 2. Dog er omfanget af nærværende forslag blevet væsentligt reduceret i løbet af forhandlingerne.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (herefter "økologiforordningen"), særligt artikel 13, anden pind. Økologiforordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 2020/2000 af 26. september 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 207/93 om fastl&aeli g;ggelse af indholdet af bilag VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 og om ændring af del C i bilag VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler
Forslaget behandles i en III a-procedure i Den Stående Komité for Økologisk Landbrug. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordning en.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Der er med det foreliggende forslag tale om henholdsvis tilføjelse af samt ændring af visse stoffer i forordningens bilag II. Forslagets omfang er blevet væsentligt reduceret i løbet af forhandlingerne, og yderligere ændringer af forslaget inden vedtagelsen kan ikke udelukkes.
Bilag II, del A, indeholder en liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan anvendes, såfremt jordbundens frugtbarhed og den biologiske aktivitet ikke kan opretholdes ved en hensigtsmæssig sædskifteplan og nedmuldning af økologisk staldgødning. For anvendelsen af produkterne er det tillige et krav, at bestemmelserne i medlemsstaternes lovgivning om gødningsstoffer overh oldes. I forslaget lægges op til følgende ændringer af bilag II, del A:
Husholdningsaffald skal kunne anvendes, selv om det ikke har været komposteret, hvis det i stedet har været gennem en anaerob forgæringsproces i et biogasanlæg.
Ikke-økologisk plantemateriale skal kunne anvendes, selv om det ikke har været komposteret, hvis det i stedet har været gennem en anaerob forgæringsproces i et biogasanlæg.
Produktet "Thomasslagger" rettes til "jernværksslagger". Dette sker, da det har vist sig, at den danske, tyske, hollandske, finske, svenske og græske oversættelse af den engelske betegnelse "basic slag" ikke omfattede de samme typer af jernværksslagger som "basic slag". Jernværksslagger er fremstillet af samme materialer som det allerede godkendte Thomasslagger, og der er alene er tale om, at der åbnes op for andr e fremstillingsprocesser
For kalkslam fra sukkerfabrikker fjernes tidsgrænsen for anvendelsen, således at produktet også kan anvendes efter den 31. marts 2002.
Planteskadegørere, -sygdomme og ukrudt skal som udgangspunkt bekæmpes gennem bl.a. valg af hensigtsmæssige arter og sorter, sædskifteplan og mekaniske dyrkningsmetoder. Plantebeskyttelsesmidler angivet i bilag II, del B, må kun anvendes ved akut fare for afgrøden, og de skal opfylde nationale lovgivningskrav til plantebeskyttelsesmidler, således at de i Danmark skal være godkendt af Miljø- og Energiministeriet. I bilag II, de l B, om plantebeskyttelsesmidler er følgende foreslået:
Det foreslås, at Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium kun skal kunne anvendes, hvis kontrolorganet har godkendt den enkelte anvendelse (anerkendt behovet).
Udtalelser
Europa-Parlamantet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er umiddelbart gældende i medlemsstaterne.
Konsekvenser
Forslaget medfører ikke behov for ændringer af lovgivningen, da der er tale om en forordning, som er umiddelbart gældende.
Forslaget har ikke statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet i Danmark skønnes ikke generelt berørt af forslaget, da den eneste nye kategori af produkter (jernværksslagger) i bilaget erstatter et allerede tilladt produkt (Thomasslagger). Jernværksslagger er fremstillet af samme materialer som det allerede godkendte Thomasslagger, og der er alene er tale om, at der åbnes op for andre fremstillingsprocesser. Da der er tale om stoffer, som i forvejen kan finde anvendelse i økologisk jordbrug i Europa, vurderes ændringen derfor ikke at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt om forslaget.
Der indkom høringssvar fra De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Specilaarbejderforbundet i Danmark og Landbrugsraadet (på vegne af De danske Landboforeninger og Dansk Familelandbrug).
Thomasslagger:
LØJ og SID finder ikke anvendelsen af Thomasslagger eller andre restprodukter fra stålindustrien i overensstemmelse med de økologiske principper og kan derfor ikke støtte forslaget.
Landbrugsraadet opfatter forslaget vedrørende Thomasslagger som en ren sproglig ændring og har derfor ikke bemærkninger hertil.
Husholdningsaffald:
LØJ og SID støtter forslaget om, at husholdningsaffald, der er forgæret anaerobt ved en biogasproduktion, kan anvendes på økologiske bedrifter. Da husholdningsaffaldet formentlig vil indgå i et blandingsprodukt med f.eks. husdyrgødning, mener man endvidere, at det skal afklares, om de nævnte grænseværdier skal gælde for udgangsmaterialet (husholdningsaffaldet) eller for blandingsproduktet. LØJ fore slår, at det skal gælde for udgangsmaterialet.
Landbrugsraadet anbefaler, at forordningen udvides til også at omfatte anaerob omsætning af organisk husholdningsaffald, hvorved både næringsstofferne og energiindholdet udnyttes. Det anføres dog, at det imidlertid er centralt, at det behandlede affald i lighed med anaerob kompostering overholder de fastsatte kvalitetskrav.
Dansk Industri anfører, at det må forudsættes, at der sker en betryggende kildesortering af husholdningsaffaldet forud for anaerob forgæring i biogasanlæg, og at anaerobt forgæret husholdningsaffald opnår samme hygiejniske niveau som komposteret husholdningsaffald.
Blanding af vegetabilsk materiale:
LØJ og SID anfører, for så vidt angår kategorien "organiske produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødning", at det er deres opfattelse, at en forgæret blanding af vegetabilske materiale allerede med den nuværende tekst kan anvendes på økologiske bedrifter.
Kalkslam:
LØJ og SID støtter, at tidsgrænsen for anvendelse af kalkslam fjernes, da det er deres holdning, at der skal være en permanent tilladelse til at anvende kalkslam.
Pyrethriner:
LØJ og SID ønsker ikke pyrethriner tilladt i økologisk produktion, og kan derfor støtte enhver begrænsning i anvendelsen.
Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den foreliggende udgave af forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat om det oprindelige, samlede forslag - dokument 8755/AGRI/99 rev 2 - er fremsendt den 20. januar 2000. Grundnotat om det foreliggende forslag er fremsendt den 18. januar 2001.