Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministre 4/12 00 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 660)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Landbrug (ekstraordinært) den 4. december 2000

Dette rådsmøde 2317 (13867/00 presse 459) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 1. december 2000. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Ritt Bjerregaard og statssekretær Poul Ottesen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

BSE-SITUATIONEN - Rådets konklusioner (FO): Har med kvalificeret flertal godkendt Kommissionens ændrede forslag, der suspenderer anvendelse af kød- og benmel i foder til produktionsdyr.......................................................................................*

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

STØTTEORDNING FOR PRODUCENTER AF VISSE CITRUSFRUGTER: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2200/96, forordning (EF) nr. 2201/96 og forordning (EF) nr. 2202/96... *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. landbrug behandlet på andre rådsmøder siden det foregående landbrugsministerrådsmøde den 20. november 2000:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 17. januar 2001

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (04-12-2000) - Press: 459 - Nr: 13867/00

13867/00 (Presse 459)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2317. samling i Rådet

- LANDBRUG -

den 4. december 2000 i Bruxelles

 

 

Formand:

Jean GLAVANY

Den Franske Republiks landbrugs- og fiskeriminister

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

BSE-SITUATIONEN - Rådets konklusioner *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

STØTTEORDNING FOR PRODUCENTER AF VISSE CITRUSFRUGTER: ............... *

 

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 78 33 eller 02/285 63 19.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Jaak GABRIËLS

Landbrugsminister og minister for små og mellemstore virksomheder

Danmark:

Ritt BJERREGAARD

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Poul OTTOSEN

Statssekretær, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tyskland:

Karl-Heinz FUNKE

Forbundsminister for fødevarer, landbrug og skovbrug

Martin WILLE

Erwin JORDAN

Statssekretær, Forbundsministeriet for Fødevarer, Landbrug og Skovbrug

Statssekretær, Forbundssundhedsministeriet

Grækenland:

Georgios ANOMERITIS

Landbrugsminister

Spanien:

Miguel ARIAS CAÑETE

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer

Frankrig:

Jean GLAVANY

Landbrugs- og fiskeriminister

Irland:

Joe WALSH

Minister for landbrug, fødevarer og udvikling af landdistrikterne

Italien:

Alfonso PECORARO SCANIO

Landbrugs- og skovbrugsminister

Ombretta FUMAGALLI-CARULLI

Statssekretær for sundhedsspørgsmål

Luxembourg:

Fernand BODEN

Minister for landbrug, vinavl og udvikling af landdistrikterne

Nederlandene:

Laurens-Jan BRINKHORST

Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Herbert HAUPT

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Statssekretær, Forbundsministeriet for Social Sikkerhed og Generationsspørgsmål

Portugal:

Luís CAPOULAS SANTOS

Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri

Finland:

Kalevi HEMILÄ

Landbrugs- og skovbrugsminister

Sverige:

Margareta WINBERG

Landbrugsminister

Det Forenede Kongerige:

Nick BROWN

Viceminister, Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og Fødevarer

* * *

Kommissionen:

David Byrne

Medlem

Franz FISCHLER

Medlem

* * *

 

BSE-SITUATIONEN - Rådets konklusioner

Rådet (landbrug) har i overensstemmelse med, hvad det besluttede på sin foregående samling den 20. og 21. november, og til opfølgning af Kommissionens forslag og ideer holdt møde for at foretage en indgående undersøgelse af BSE-situationen i Europa og vedtage de nødvendige retningslinjer og beslutninger.

Rådet har med kvalificeret flertal godkendt Kommissionens ændrede forslag, der suspenderer anvendelse af kød- og benmel i foder til produktionsdyr. Det har bekræftet nødvendigheden af at behandle og destruere dette mel under forhold, der sikrer folkesundheden, dyresundheden og miljøet.

Det har noteret sig afgørelsen om, at tarme fra kvæg uanset alder tages ud af fødekæden.

Rådet har noteret sig VSK's( 1) udtalelse om visse nationale foranstaltninger og Kommissionens appel til medlemsstaterne om inden den 1. januar 2001 at ophæve de foranstaltninger, der af Kommissionen anses for ubegrundede på grundlag af VSK's udtalelse.

Kommissionen vil - på baggrund af den faktiske gennemførelse af forbuddet mod dette mel, FVO's( 2) kontroller og gennemførelsen af tests på dyr i risikokategori på over 30 måneder - forelægge VSK spørgsmålet om udtagning fra fødekæden af rygsøjle, brissel, milt og T-bone-steak samt fedt, der stammer fra kød- og benmel, med henblik på at komitéen skal kunne afgive udtalelse inden den 15. januar 2001, s&ar ing;ledes at de nationale foranstaltninger kan ophæves eller fællesskabsrammen styrkes inden 15 dage efter VSK's udtalelse. Medlemsstaterne ophæver i overensstemmelse med de gældende procedurer alle nationale foranstaltninger, som Kommissionen finder uberettigede på grundlag af denne udtalelse fra VSK.

I afventning af denne udtalelse har Kommissionen endelig opfordret medlemslandene til ikke at træffe nye foranstaltninger og har især bemærket, at Frankrig agter at udsætte tilbagetrækningen af rygsøjlens knogler, indtil VSK's udtalelse om dette spørgsmål foreligger.

Rådet minder om sine afgørelser om tests, der blev truffet på samlingen den 20.-21. november, og har noteret sig Kommissionens forslag om at pålægge hurtige BSE-screeningtests for kvæg på over 30 måneder, der skal indgå i fødekæden. Det har opfordret Kommissionen til i Den Stående Veterinærkomité at fastlægge de nærmere detaljer, herunder datoer, der tager hensyn til de tidligere afgørelser, hvorefte r disse tests skal iværksættes under medlemsstaternes officielle kontrol og under FVO's overvågning. Rådet har understreget nødvendigheden af at finde finansielle midler, der gør det muligt at sikre medfinansiering på fællesskabsniveau af gennemførelsen af disse tests.

Rådet noterer sig, at Kommissionen forpligter sig til at forelægge Den Stående Veterinærkomité et forslag i december 2000 med henblik på at tillade eksport af oksekød med oprindelse i Portugal, så snart der er indført BSE-screeningtests for alt kvæg på over 30 måneder og under alle omstændigheder senest den 1. juli 2001.

Rådet har bekræftet sin vilje til inden årets udgang at nå til enighed (fælles holdning) om et udkast til en samlet forordning om TSE, der skal omfatte alle de bestemmelser, der allerede er vedtaget på EF-plan til bekæmpelse af BSE.

Rådet har opfordret medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af den fuldstændige mærkning af oksekød, herunder en særlig mærkning af forarbejdede produkter, der er fastsat til den 1. januar 2002.

Det har noteret sig, at Kommissionen på grundlag af VSK's arbejde agter at overveje alle relevante foranstaltninger, der vil gøre det muligt at sikre, at produkter importeret fra tredjelande har et tilsvarende sundhedskvalitetsniveau for så vidt angår BSE-risikoen.

Det finder, at de indførte EF-foranstaltninger i dag giver forbrugerne meget store garantier for oksekødets sikkerhed.

Dyr på over 30 måneder, der ikke er testet, må ikke indgå i fødekæden. Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at foretage "destruktionsopkøb" af kvæg på over 30 måneder, der ikke er blevet BSE-testet. Denne ordning giver en supplerende mulighed for kvæg, der skal forlade bedrifterne. Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at basere denne foranstaltning på grundforordningens artikel 38. Dette program kan også finde anvendelse på testede dyr, hvis markedssituationen gør det nødvendigt.

Kommissionen erklærer, at den hurtigt vil forelægge forvaltningskomitéen dette forslag. Inden for denne ramme vil Kommissionen undersøge, om der kan accepteres en undtagelse for visse medlemsstater med en begrænset forekomst, samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes med henblik på et velfungerende indre marked.

For så vidt angår beløbet for de tilsvarende godtgørelser til producenterne har Rådet anerkendt nødvendigheden af at tage hensyn til situationen for de forskellige typer dyr og markeder i Unionen. Finansieringen af disse godtgørelser bør sikres med 70% af købsprisen over Fællesskabets landbrugsbudget.

Rådet finder desuden, at det er nødvendigt straks at indføre en fællesskabsintervention på grundlag af artikel 38 for at genetablere produktionskædernes funktion. Rådet har noteret sig, at Kommissionen har til hensigt at indkalde til møde i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december.

Rådet mener endvidere, at situationen for alle oksekødsproducenter, herunder kalvekødsproducenterne, til trods for indførelsen af disse foranstaltninger og forhøjelsen fra 60 til 80% af forskuddene på kvægpræmier vil kunne blive drastisk berørt af markedssituationen. Det opfordrer Kommissionen til at gøre status over situationen og aflægge beretning til Rådet samt fremsætte de forslag, den finder nødvendige, snares t muligt. Rådet vil hastebehandle disse forslag.

Rådet noterer sig Kommissionens erklæringer om produktion af proteinrige planter og opfordrer den til snarligt at uddybe sin analyse og drage konsekvenserne heraf for den nuværende politik i denne sektor og for braklægning, herunder eventuelt ved passende forslag.

Alle disse foranstaltninger vil blive gennemføret under hensyntagen til de finansielle overslag, der blev vedtaget i BERLIN.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

STØTTEORDNING FOR PRODUCENTER AF VISSE CITRUSFRUGTER

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.

Denne beslutning skal ses som en opfølgning af den politiske enighed, der blev opnået på samlingen den 20.-21. november 2000 om de elementer, som skal indgå i ændringen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. Rådet pålagde Specialkomitéen for Landbrug at foretage den endelige udformning af teksten med henblik på den formelle vedtagelse heraf på en kommende samling.

 

 

 

Footnotes:

( 1) Den Videnskabelige Styringskomité.

( 2) Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret.