Rådsmøde økonomi- og finansministre 19/1 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 627)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2001 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 19. januar 2001 - vedlægges Økonomiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat vedrørende forelæggelserne af Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 19. januar 2001 i Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2001
Hermed vedlægges aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:
1. Formandskabets og Kommissionens arbejdsprogram (s. 1-11)
2. Skatte spørgsmål
- Mineralolieafgifter (s. 12-14)
- Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer (s. 15-17)
3. Rapport om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse
(s. 18-22)
4. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Opdateret konvergensprogram for Sverige og opdateret stabilitetsprogram for Irland (s. 23-29)
5. ØMU-statistik (s. 30-31)
6. Forslag til Rådets direktiv om ændring, for så vidt angår anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen, af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem (s. 32-34)
7. Forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (s. 35-43)
8. Revisionsrettens særberetning nr. 17/2000 om Kommissionens kontrol af pålideligheden og sammenligneligheden af medlemsstaternes BNI-opgørelser
(s. 44-45)
9. Foranstaltninger vedrørende det transeuropæiske net til indsamling, udarbejdelse og udbredelse af statistikker over udveksling af goder inden for Fællesskabet og med tredjelande (EDICOM) (s. 46-47)
Aktuelt notat vedrørende ECOFIN den 19. januar 2001
Dagsordenspunkt 1:
Det Svenske Formandskabs Arbejdsprogram
Nyt notat
De politiske prioriteter under Sveriges formandskab i første halvår af 2001 vedrørende ECOFIN's arbejde er følgende:
- Samarbejde om den økonomiske politik - beskæftigelse, miljø og udvidelse
- Skatteområdet
- Finansielle markeder
Samarbejde om den økonomiske politik - beskæftigelse, miljø og udvidelse
Det svenske formandskabs primære politiske prioriteter er beskæftigelse, miljø og udvidelse - de tre E'er (Employment, Environment, Enlargement).
Samarbejdet om den økonomiske politik og beskæftigelse
Det første forårstopmøde om økonomiske og sociale spørgsmål i Det Europæiske Råd i opfølgning af Lissabon-konklusionerne afholdes den 23.-24. marts 2001 i Stockholm. Fra svensk side fremhæves det, at ECOFIN har en central rolle i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Stockholm, hvor emnerne blandt andet er beskæftigelse, de økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling med de aldre nde befolkninger samt det finansielle indre marked. Rapporten om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse udgør et vigtigt bidrag til drøftelsen af konsekvenserne af de aldrende befolkninger. Målet for det
svenske formandskab er i den forbindelse at nå fælles synspunkter med hensyn til håndteringen af den demografiske udfordring.
I medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon i marts 2000 og Santa Maria da Feira i juni 2000 skal der ske en styrkelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier som instrument i koordineringen af den økonomiske politik i EU. ECOFIN, der har ansvaret for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, vil forberede Det Europæiske Råds drøftelser h eraf til mødet i Stockholm.
Det svenske formandskab lægger vægt på en styrkelse af arbejdet med økonomiske reformer, der styrker velfungerende markeder for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Samarbejdet om økonomiske reformer ønskes forbedret gennem en styrket overvågning af opfølgningen på anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og ved at anvende strukturelle indikatorer.
Stabilitets- og vækstpagten er fundamentet for en troværdig økonomisk politik, og det svenske formandskab ønsker derfor en grundig gennemgang af medlemslandenes seneste opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer, idet formandskabet ønsker at lægge større vægt på de offentlige finansers langsigtede holdbarhed blandt andet i lyset af de aldrende befolkninger.
Det svenske formandskab vil endvidere arbejde for en succesfuld introduktion af eurosedler og -mønter og lægger derfor vægt på hurtigt at opnå en aftale om beskyttelse af euroen mod forfalskning.
Miljø
På Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 skal der blandt andet etableres en strategi for bæredygtig udvikling i EU. I forbindelse med forberedelsen af bæredygtighedsstrategien vil formandskabet bestræbe sig på, at der bliver fulgt op på ECOFIN's rapport om integrationen af miljøhensyn i den økonomiske politik, der blev vedtaget af ECOFIN den 27. november 2000 og som lægger vægt på markedsrelaterede instrumenter såsom skatter.
Udvidelsen
Det svenske formandskab giver topprioritet til den kommende udvidelse af EU. ECOFIN har inden for de eksisterende rammer for optagelsesforhandlingerne en vigtig rolle i forbindelse med udvidelsen. Formandskabet vil tage initiativ til, at medlemslandene og ansøgerlandene indgår i en økonomisk-politisk dialog om makroøkonomisk- og finansiel stabilitet i ansøgerlandene. Finansministrene og centralbankdirektørerne fra ansøgerlandene v il blive inviteret til det uformelle ECOFIN-møde i Malmø den 22.-24. april 2001.
Skatteområdet
Formandskabet vil fortsætte arbejdet med skattepakken, der omfatter tre elementer: Beskatning af private renteindtægter, adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning samt beskatning af renter og royalties. Skattepakken skal vedtages i sin helhed så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af 2002.
ECOFIN opnåede på mødet den 26.-27. november 2000 politisk enighed om skattepakken.
Beskatning af private renteindtægter fra andre EU-lande skal ske ved indberetning og videregivelse af oplysninger, idet der dog er en overgangsperiode på 7 år fra direktivets ikrafttræden i 2003, hvor visse EU-lande kan fortsætte med at sikre beskatningen med kildeskat. Inden direktivets ikrafttræden skal der imidlertid opnås aftaler med en række tredjelande og afhæng ige områder.
Det svenske formandskab har sammen med Kommissionen ansvar for EU's drøftelser med USA og andre vigtige tredjelande om beskatning af opsparing, mens tilsvarende drøftelser om EU's ordninger vedrørende beskatning af renteindtægter varetages af de berørte medlemslande. Direktivet skal vedtages, når der er opnået tilstrækkelige garantier for anvendelsen i tredjelande og afhængige områder, men senest den 31. december 2002.
Endvidere fortsættes arbejdet med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning. ECOFIN opnåede den 26.-27. november 2000 enighed om, at virkningerne af skadelige ordninger for de virksomheder, der nyder godt af sådanne pr. 31. december 2000, udløber senest den 31. december 2005. Arbejdet fortsætter inden for rammerne af den særlige adfærdskodeksgruppe, der skal undersøge nærmere, hvordan EU-landene ophæver eller æ ndrer alle ordninger, som er i strid med kodeksen.
Det svenske formandskab lægger desuden vægt på indsatsen for at opnå enighed om direktivet om moms på e-handel. Der er enighed om, at salg af digitale tjenester fra EU-virksomheder til kunder i tredjelande skal være momsfritaget, mens salg fra virksomheder i tredjelande til kunder i EU skal være momspligtigt, idet beskatningen skal ske med normalsatsen. De udestående spørgsmål handler o m den mere konkrete udformning af momsreglerne ved salg af digitale tjenester i et EU-land. Alle de forskellige fremlagte muligheder og forslag skal undersøges nøjere, og i lyset heraf skal der forelægges et ændret direktivforslag for ECOFIN senest den 30. juni 2001.
Formandskabet prioriterer endelig arbejdet med forslaget om energibeskatning, der vedrører minimumsafgifter på energiprodukter.
Finansielle markeder
Det svenske formandskab lægger vægt på, at der sker fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre finansielle marked, herunder vedrørende risikovillig kapital.
Arbejdsgruppen på højt niveau vedrørende politik for finansielle tjenesteydelser (Financial Services Policy Group) rådgiver Kommissionen om opgaver og forslag på det finansielle område. På grundlag af gruppens arbejde har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, der ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon skal være gennemført senest i år 2005. I opfølgn ing af denne handlingsplan forventes det, at Kommissionen under det svenske formandskab fremlægger en række direktivforslag:
Kommissionen forventes at foreslå en ændring af prospektdirektiverne, således at dokumenter (prospekter) der er godkendt af tilsynsmyndigheden i udstederens hjemland eller "det primære noteringssted" gensidigt skal anerkendes i andre medlemsstater. Der stilles alene krav om notifikation til myndighederne i det medlemsland, hvor værdipapirerne skal noteres. Formålet er at lette udstederes muligheder for a t rejse kapital på tværs af grænserne i EU.
Kommissionen forventes at foreslå en ændring af betingelsesdirektivet, der indebærer regler, som ajourfører det nuværende krav til de oplysninger, som udstedere af "børsnoterede værdipapirer" skal afgive. Det drejer sig konkret om krav til kvartalsvise regnskabsoplysninger.
Et direktivforslag om grænseoverskridende sikkerhedsstillelse forventes at foreslå regler, der understøtter markedsdeltagernes bilaterale sikkerhedsstillelse på tværs af grænserne i form af regler om netting, sikkerhedsstsillelse, omstødelse og lovvalg. Forslaget skal lette de markedsmæssige transaktioner og dermed forbedre likviditetsudviklingen i markedet.
Et forslag om ændring af kapitaldækningsreglerne går ud på at tilpasse EU´s regler om kapitaldækning i kreditinstitutter til bl.a. de standarder, der er fastlagt i det internationale samarbejde mellem tilsynsmyndighederne (Basel-samarbejdet). Tilpasningen skal bl.a. give en bedre mulighed for at afspejle den kapitaldækning, der kræves af det långivende kreditinstitut, til de konkrete risici, der er knyttet til udlånet.
Forslaget til direktiv om finansielle konglomerater forventes at bygge videre på direktiv 98/78/EF om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe. Forslaget har to hovedformål: For det første at forhindre, at der drives finansiel virksomhed, som falder uden for den eksisterende EU-regulering, enten som følge af, at virksomheden udøves i en ny form eller som følge af globalisering. For det andet at sikre høje regu lerings- eller tilsynsstandarder for finansielle konglomerater
Der ventes et direktivforslag til forebyggelse af markedsmanipulation, idet Kommissionen forventes at foreslå en ændring af det nuværende direktiv om insider-handel. Ændringen skal ses som udtryk for den udvikling, værdipapirmarkedet er og har været inde i, og dermed de øgede muligheder for kursmanipulation og brug af insiderviden. Ændringen forventes også at lægge op til en ens regulering af hele området i EU, heru nder at der foretages en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte insiderviden og kursmanipulation.
Der ventes en ændring af 4. og 7. selskabsdirektiv - for så vidt angår finansielle institutters aflæggelse af årsregnskab m.v. Det skyldes, at der som led i forslagene om ændring af de gældende selskabsretlige direktiver om aflæggelse af årsregnskab m.v. må ske tilsvarende ændringer i de regler, der gælder for kreditinstitutters aflæggelse af årsregnskab m.v.
Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt de finansielle virksomheder skal omfattes, men det forventes, at kreditinstitutter omfattes, men ikke forsikringsselskaber.
I samme forbindelse har Kommissionen bebudet, at den vil fremsætte et forslag til en forordning om anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder (IAS) ved regnskabsaflæggelsen (endossement og enforcement). Endelig skal der arbejdes videre med modernisering af regnskabsdirektiverne som følge af den nye regnskabsstrategi med henblik på fremsættelse af et forslag til revision af direktiverne inden udgangen af år 2001.
Under det franske formandskab blev oprettet et vismandsgruppe for værdipapirmarkedet. Vismandsgruppen har udarbejdet en fremskridtsrapport, som på mødet den 26.-27. november blev forelagt ECOFIN, der tog positivt mod rapporten. Vismandsgruppen forelægger sin endelige rapport for ECOFIN og derefter for Det Europæiske Råd i Stockholm i marts.
Kommissionen har endvidere bebudet, at den vil fremsætte forslag om nedsættelse af et værdipapirudvalg. Der er fra flere sider peget på, at udviklingen på børsmarkederne sker så hurtigt, at det er ønskeligt, at vedtagelse af nye regler samt ændring af gældende direktivbestemmelser kan ske under en særlig hurtig komiteprocedure.
Det svenske formandskab vil endvidere arbejde videre med følgende forslag på det finansielle område:
Fire direktiver, som der blev opnået politisk enighed om under det franske formandskab:
- overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv,
- direktiv om likvidation af forsikringsselskaber (Rådet for det indre marked),
- direktiv om likvidation af kreditinstitutter (Rådet for det indre marked) og
- ændring af hvidvaskningsdirektivet.
Europa-Parlamentet udtalelser under 2. høring skal behandles under det svenske formandskab.
Direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Forslaget kommer i fortsættelse af Kommissionens grønbog fra 1997 om supplerende pensionsordninger i EU og Kommissionens meddelelse af 26. maj 1999 om: "Indre Marked for supplerende pensioner". Formålet med direktivet er at sikre en beskyttelse af medlemmerne af ordningerne, at sikre at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås, at udbyderne af pensionsordn inger ligestilles konkurrencemæssigt og at der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og udbydere. Gennemførelse af direktivet vil ikke få væsentlig betydning her i landet, da der allerede i lov om tilsyn med firmapensionskasser er indeholdt et krav om afdækning af virksomhedernes pensionsforpligtelser.
Der er fremsat et direktiv, som skal sikre forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed samt fremme forbrugerbeskyttelsen. Dette sikres ved dels at stille krav til forsikringsmæglernes erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer, dels at stille krav om, at forsikringsmæglere skal være forsikret mod erstatningskrav, der følger af deres virksomhed samt at betroede midler skal være sikret mod uretmæssig råden fra forsikringsmæglerens side, dels at forsikringsmægleren skal have et godt omdømme, og dels at forsikringsmæglere undergives en udvidet informations- og oplysningspligt over for den potentielle forsikringstager.
Et forslag til direktiv om ændring af solvensmarginer i forsikringsdirektiverne skal sikre, at solvensreglerne nu udtrykkeligt bliver minimumsregler. Der foreslås tillige 1) regler, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der konstateres økonomiske vanskeligheder - også selv om basiskapitalen er tilstrækkelig, 2) en forøgelse af solvenskravet for skadesforsikring vedrørende almindelig ansvarsforsikr ing m.m., 3) at minimumsgrænser for solvensmargenen opreguleres svarende til inflationen m.v., 4) særlige regler for små gensidige selskaber, der herefter har svært ved at leve op til de øgede krav, samt 5) en række mindre ændringer, hvorved bl.a. solvenskravet til visse særlige Unit-Linked forsikringer (livs- og pensionsforsikringer, hvor afkastet er knyttet til f.eks. et bestemt indeks) forøges.
Der foreligger to forslag til direktiver om ændring af direktivet om investeringsforeninger fra 1985. Det første forslag skal tilpasse direktivet til ændrede markedsvilkår. Formålet med forslaget er for det første at udvide direktivet om investeringsforeningers anvendelsesområde til også at omfatte institutter, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre ikke harmoniserede investeringsinstit utter og i standardiserede futures og optioner, der handles på regulerede markeder. Forslaget giver endvidere mulighed for at sammensætte formuen som en kopi af et aktie- eller obligationsindeks. Investeringsforeninger, der omfattes af forslaget, opnår således også ret til at markedsføre deres investeringsprodukter i alle EU/EØS-lande (det europæiske pas).
Det andet forslag til direktiv om investeringsforeninger har til formål at styrke det indre marked for investeringsinstitutter ved at indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med de bestemmelser, der gælder for fondsmæglerselskaber. Administrationsselskabet opnår således ret til at drive virksomhed i andre medlemslande ved etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser (det europæiske pas ). De nugældende begrænsninger i, hvilken virksomhed administrationsselskaber må udføre, foreslås lempet, så de får mulighed for at udføre individuel porteføljeforvaltning og anden tilknyttet (accessorisk) virksomhed. Endelig indføres forenklede prospekter. Det forenklede prospekt er et informationsdokument, som investor skal have tilbudt, inden der indgås en kontrakt.
Der blev opnået politisk enighed i ECOFIN om det første ændringsforslag i oktober 2000. I den forbindelse blev det aftalt, at de 2 forslag skulle vedtages samtidigt. Det svenske formandskab vil forelægge det andet ændringsforslag for ECOFIN i marts 2000, således at der kan vedtages en fælles holdning om begge forslag senere i løbet af 1. halvår 2001.
Det svenske formandskab lægger endelig stor vægt på at få vedtaget en fælles holdning om forslaget til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.
Andre emner
Det svenske formandskab vil generelt tilstræbe en større åbenhed omkring EU og således også større åbenhed omkring ECOFIN's arbejde.
Det svenske formandskab ønsker at styrke dialogen med Rusland for at fremme Ruslands økonomiske og sociale integration med Europa.
Det svenske formandskab vurderer, at situationen på det vestlige Balkan, herunder Serbien, fordrer en velbalanceret indsats fra EU, der støtter en sund økonomisk politik i de berørte lande.
Formandskabet vil endvidere arbejde for, at EU udvikler fælles synspunkter om en række sager relateret til Den Internationale Monetære Fond (IMF), herunder repræsentationen af EU i IMF, en mulig revision af kvotesystemet og IMF's rolle i det internationale finansielle system.
For så vidt angår EU's budget og finansielle bestemmelser lægger formandskabet vægt på at forbedre budgetprocedurer og finansiel kontrol.
Det svenske formandskab vil på baggrund af Revisionsrettens årsberetning for
1999 skulle lede forhandlingerne vedrørende Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 1999.
Der vil ligeledes under det svenske formandskab være en drøftelse af Rådets overordnede prioriteter for budget 2002.
Formandskabet anfører, at man lægger stor vægt på at forbedre den finansielle kontrol i EU. Kommissionens forslag om revision af finansforordningen er et vigtigt element i Kommissionens administrative reformprogram, og formandskabet vil arbejde for, at der tages en beslutning om forordningen så hurtigt som muligt.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forelæggelse af det svenske arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed. Et nyt formandskabs forelæggelse af sit arbejdsprogram må ses som et centralt led i det europæiske økonomiske samarbejde og åbenheden omkring dette, hvorfor det mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Arbejdsprogrammet for det svenske formandskab, 1. halvår 2001, har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. kontor J. nr. 6.97-240-1
januar 12, 2001
Dagsordenspunkt 2.1: Mineralolieafgift
1. Baggrund.
Medlemslandene kan efter art. 8(4) i EU´s mineralolieafgiftsdirektiv anmode om tilladelse til at anvende særlige afgiftssatser. Sådanne tilladelser opnås typisk for en tidsbegrænset periode.
Kommissionens forslag (KOM(2000)678) omfatter en forlængelse af de ordninger, som udløber den 1. januar 2001.
En vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed, som der ikke kunne opnås inden udgangen af 2000.
2. Indhold.
På grundlag af en anmodning fra et medlemsland beslutter Kommissionen om den vil fremsætte forslag om tilladelse til at anvende en særlig afgiftssats. Kun i enkelte tilfælde, hvor der har været tale om konkurrenceforvridende statsstøtte, har Kommissionen hidtil undladt at fremsætte forslag. Forslaget skal i givet fald godkendes i Rådet. Det er normalt, at Rådet godkender de ordninger, som Kommissionen fremsætter forslag om.
Kommissionen vil med nærværende forslag af praktiske grunde samle alle ordninger, som er gennemført siden harmoniseringen af afgifterne i 1992. En del af disse ordninger stammer fra 1992 og er tidsubegrænsede.
Mange af ordningerne vedrører afgiftslempelse eller differentiering af afgiften begrundet i miljømæssige forhold. Andre lempelser kan være begrundet i hensynet til en bestemt erhvervsgren eller anvendelse eller skyldes regionale forhold. En godkendelse vil næsten altid forudsætte, at de gældende minimumssatser respekteres.
Danmark har i dag følgende ordninger:
- privat flyvning
- godtgørelse af afgifter til erhvervslivet
- offentlig transport (busser)
- differentiering af dieselafgiften af hensyn til miljøvenlige kvaliteter
- differentieret afgift vedrørende dampretur
- differentierede satser på benzin (benzen)
- differentierede satser på dieselolie (svovl)
De fire første ordninger blev gennemført tilbage i 1992 og er ikke tidsbegrænsede. De tre sidste ordninger er gennemført siden 1992 og har ligesom alle andre sådanne ordninger været tidsbegrænsede. De er blevet forlænget og udløber nu den 1. januar 2001.
Kommissionen har foreslået en midlertidig forlængelse af de gældende ordninger, som forlænges fra gang til gang. Det er Kommissionens principielle opfattelse, at alle ordninger skal være tidsbegrænsede. Dette gælder også dem, som oprindeligt blev indført uden tidsbegrænsning. Dette skyldes et ønske fra Kommissionen om, at der ikke inden for rammerne af Rådets godkendelser gennemføres foranstaltninger, som str ider imod Fællesskabets overordnede politik, herunder navnlig statsstøttereglerne.
Kommissionen foreslår, at alle ordningerne inddeles i forskellige kategorier. Ordningerne om privat flyvning forlænges 2 år. De fleste medlemslande fritager for afgiften på dette område, og Kommissionen vil i løbet af denne periode overveje, om området kan/bør beskattes ud fra miljømæssige grunde.
Den anden danske ordning om godtgørelse af mineralolieafgifter til erhvervslivet er placeret i en kategori med lempelser for erhvervslivet og forlænges 2 år.
Formentlig er ikke alle ordninger i de andre medlemslande i fornødent omfang godkendt efter statsstøttereglerne og Kommissionen vil i løbet af perioden undersøge, om der er problemer i relation til disse regler. Forslaget skønnes dog ikke at have praktisk betydning for de danske ordninger. Endelig foreslås en 5 årig forlængelse af de øvrige danske ordninger sammen med tilsvarende ordninger i andre medlemslande. Dette er generelt set en forbedring i forhold til de nuværende tidsfrister.
De øvrige medlemslande har som nævnt en række lignende ordninger som Danmark. Nogle af disse ordninger har karakter af statsstøtte, og vil derfor også være undergivet statsstøttereglerne. Dette vil f.eks. gælde de lempelser i dieselafgiften, som visse medlemslande har gennemført af hensyn til vognmandserhvervet. Kommissionen foreslår, at disse ordninger godkendes i en periode på 2 år, men under forbehold for en s& aelig;rlig undersøgelse i henhold til statsstøttereglerne, samt at de ikke vil blive forlænget. Det drejer sig om ordninger i Holland, Frankrig og Italien. Kommissionen anfører, at sådanne ordninger kun kan retfærdiggøres for en kort periode og generelt strider mod EU´s overordnede politik på området. Også i disse tilfælde skal minimumsafgifterne dog overholdes.
Efterfølgende er et kompromisforslag fremlagt, hvorefter alle ordninger undtagen ordningerne for vognmændene forlænges til og med 2006, mens ordningerne for vognmændene alene forlænges til og med 2002.
3. Gældende dansk ret.
Den berørte danske lovgivning på området er lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
4. Lovgivning, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Hvis forslaget ikke godkendes, vil en række ordninger, herunder danske ordninger, mangle hjemmel i EU-retten.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Meddelelsen har ingen henvisninger hertil.
6. Tidligere forelæggelser.
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000.
5. kontorJ. nr. 5.98-221-29
11. januar 2001G:\ECOFIN\Førstkommende ECOFIN\AN gensidig bistand.wpd
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN-Rådet den 19. januar 2001.
Dagsordenspunkt 2.2: Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsafgifter og told og i forbindelse med merværdiafgift og visse punktafgifter.
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv om gensidig bistand til inddrivelse, idet en analyse af den nuværende ordning har vist, at der er behov for forbedringer på området. Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til bl.a. at omfatte forsikringsskatter (f.eks. lystfartøjsforsikringsafgift), direkte skatter samt bøder af ikke strafferetlig karakter (d.v.s. gebyrer o.l.). Forslaget medf ører samtidig forbedringer af nogle af procedurerne på området. Forslaget kræver lovændringer.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 25. juni 1998 et forslag til direktiv, KOM (1998) 364. Ved meddelelse af 7. maj 1999 KOM (1999) 183 fremsatte Kommissionen et forslag til ændring af det oprindelige forslag (KOM (1998) 364). Efterfølgende har det portugisiske og det franske formandsskab fremsat to kompromisforslag. Forslagene vedrører ændringer af Rådets direktiv 76/308/EØF med senere ændringer.
Som retsgrundlag blev oprindelig foreslået traktatens art. 95 (kvalificeret flertal). Der er imidlertid efterfølgende opnået enighed om, at retsgrundlaget skal være traktatens art. 93 og 94 (enstemmighed). Der henvises desuden til traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet.
Direktiv 76/308/EØF giver mulighed for, at medlemslandene kan få hjælp hos myndighederne i andre EU-lande til inddrivelse af fordringer hos skyldnere, der bor eller har aktiver i de andre EU-lande.
Kommissionen har på grundlag af oplysninger fra medlemslandene analyseret den nuværende ordning og konkluderet, at der er behov for at forbedre ordningen. Siden 1993 er der hvert år afsendt ca. 1.000 anmodninger om gensidig bistand. Det er Kommissionens vurdering, at den nuværende ordning er ineffektiv af en række forskellige årsager, bl.a. er de eksisterende procedurer for gensidig bistand langsomme, omstændelige og vanskeligt forståelige. Desuden anføres det i Kommissionens forslag, at medlemsstaterne giver henholdsvis nationale og udenlandske fordringer forskellig prioritering såvel faktisk som retligt.
Gennemgangen nedenfor er baseret på det konsoliderede franske kompromisforslag.
Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til bl.a. at omfatte forsikringsskatter (f.eks. lystfartøjsforsikringsafgift) direkte skatter samt bøder af ikke strafferetlig karakter (d.v.s. gebyrer o.l.) i forbindelse med de fordringer, som direktivet finder anvendelse på. Samtidig foreslås, at medlemslandene ikke skal være forpligtet til at yde bistand vedrørende fordringer, som er mere end 5 år gamle regnet fra det tidspunkt, hvor fordringerne blev eksigible. Forslaget ophæver nogle begrænsninger af betydning for direktivets anvendelse, herunder bl.a. at landene ikke nødvendigvis skal have udnyttet alle nationale inddrivelsesmidler inden fremsættelse af bistandsanmodninger, og at det bistandsanmodende land kan insistere på fortsættelse af en inddrivelsesforretning, uanset at skyldner fremsætter indsigelser mod den tilgrundliggende fordring.
2. Gældende dansk ret
Direktiv 76/308/EØF med senere ændringer er gennemført i dansk ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 15. september 1986 om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994.
Herudover er der bi- og multilateralt indgået aftaler om gensidig bistand til inddrivelse med nogle af de lande, som omfattes af den gældende lov. Loven supplerer reglerne i disse aftaler, men ophæver dem ikke.
3. Høring
Forslaget har været til høring hos Justitsministeriet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Told- og Skattestyrelsen. Der blev i den forbindelse peget på, at det oprindelige forslag ikke indeholdte begrænsninger med hensyn til, hvilke bøder der skulle omfattes af direktivets anvendelsesområde. Efter dansk ønske er der efterfølgende sket præcisering af formuleringerne så direktivet ikke finder anv endelse på strafferetlige sanktioner, således som disse defineres i det land, som skal inddrive den pågældende restance.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil medføre en ændring af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994.
Udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte direkte skatter, skønnes at have positive statsfinansielle konsekvenser omend af begrænset størrelsesorden.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte direkte skatter, skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, omend begrænsede.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke i forslaget redegjort for de to principper.
Da forslaget vedrører inddrivelsessamarbejdet primært på områder, der reguleres af fællesskabsretten, må det anses for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, at der fastsættes regler på fællesskabsplan.
7. Tidligere forelæggelse
Folketingets Europaudvalg blev orienteret ved grundnotat af 23. oktober 1998 og ved aktuelt notat vedr. ECOFIN-Rådet den 17. oktober 2000.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. januar vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 19. januar 2001
Dagsordenspunkt 3: Drøftelse af udkast til rapport om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse
Baggrund
Det Europæiske Råds møde i Lissabon anmodede Rådet og Kommissionen om senest i foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse, samt vurderer om der i tilstrækkeligt omfang er taget initiativer til at:
- lette skattetrykket på arbejdsindkomst især for lavindkomstgrupper samt forbedre skatte- og indkomstoverførselssystemernes incitamenter til arbejde og uddannelse.
- omstrukturere de offentlige udgifter i retning af større vægt på offentlige investeringer, uddannelse, forskning, innovation og informations teknologi.
- sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser, herunder belyse udgiftspresset fra et stigende antal ældre.
Arbejdet sker på baggrund af den i Lissabon vedtagne åbne koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemslandene til at udvikle deres egne politikker til at nå målet om at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed.
Formålet med rapporten om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse er at skaffe et bedre grundlag for at vurdere de kommende års finanspolitiske udfordringer i EU-landene.
På mødet i ECOFIN den 7. november 2000 var der en første drøftelse af sagen. ECOFIN fandt, at den til mødet fremlagte fremskridtsrapport fra Kommissionen var et godt grundlag for den fælles Kommissions-Råds-rapport. Kommissionen fremsatte i forlængelse heraf et nyt udkast til den fælles rapport i december. Det er hensigten på baggrund af dette udkast og drøftelsen på ECOFIN-mødet den 19. januar, at arbe jde videre med den fælles rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.
Indhold
Udkastet til den fælles rapport rummer analyser og sammenligninger mellem EU-landene. Den indeholder ikke endelige konkrete politikanbefalinger, men rummer følgende vurderinger:
Hvordan påvirker offentlige finanser vækst og beskæftigelse
- De offentlige finanser kan påvirke vækst og beskæftigelse gennem tre kanaler: 1. Offentlige investeringer, uddannelse, forskning, innovation og informations teknologi. 2. Skabe de rette incitamenter via skatte- og indkomstoverførselssystemerne til arbejde og uddannelse. 3. Sunde offentlige finanser kan sikre en stabil økonomisk udvikling.
- En stigning i de offentlige investeringer kan ske ved at omprioritere de offentlige udgifter, hvis øgede samlede offentlige udgifter og skatter skal undgås.
- En stærk budgetdisciplin kan sikre en stabil økonomisk udvikling med stabile priser og lav rente.
Fastholdelse af sunde offentlige finanser i 3. fase af ØMU
- Den budgetmæssige udvikling de senere år viser, at EU-landene er på rette spor. De kommende års budgetudvikling tyder imidlertid på pro-cykliske (konjunktur-medløbende) lempelser, som kan bidrage til overophedning og nødvendiggøre budgetstramninger i en fremtidig lavkonjunktur. Finanspolitikken kan derved virke destabiliserende frem for stabiliserende. Pro-cykliske lempelser strider også imod de finanspolitiske mål i stabi litets- og konvergensprogrammerne om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud samt en hurtig nedbringelse af den offentlige gæld.
- Forbereder EU-landene de økonomiske og budgetmæssige konse-kvenser af aldringen af befolkningen i god tid, kan det sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser. Det kan ske ved en bred reform-strategi, der omfatter nedbringelse af den offentlige gæld, arbejdsmarkedsreformer, der øger udbuddet af arbejdskraft især blandt ældre og kvinder, samt reformer af det offentlige pensionssystem samt øget incitament til privat p ensionsopsparing.
Danmark nævnes som et af de få lande der tidligt har taget fat på en sådan strategi.
- Fire kriterier nævnes som kan sikre, at skattereformer har en holdbar og varig effekt på vækst og beskæftigelse:
1. Ukompenserede skattelettelser bør kun finde sted, hvis de offentlige finanser er tæt på balance eller viser overskud.
- Skattelettelser bør ikke føre til pro-cykliske lempelser, der destabiliserer økonomien.
- Der bør tages hensyn til gældsniveau og de offentlige budgetters langsigtede holdbarhed, idet aldringen af befolkningen vil give et øget udgiftspres (i Danmark på 4 pct. og i visse EU-lande på op til 10 pct. af BNP).
- Skattereformer bør være en del af en bred og sammenhængende reformpakke der forbedre incitamenterne til at arbejde og producere.
Generelt betyder disse kriterier, at skattelettelser oftest bør modsvares af udgiftsreduktioner/-reformer for at sikre en fortsat nedbringelse af den offentlige gæld. Trods den gunstige økonomiske situation er det altså vigtigt, at EU-landene fastholder en ansvarlig finanspolitik.
Frem mod et mere beskæftigelsesvenligt skatte- og indkomstoverførelsessystem.
- Generelt er der blandt andet i forbindelse med skatteomlægninger sket reduktioner af indkomstskatten i EU-landene for at gøre skattesystemet mere beskæftigelsesvenligt, men indkomstskatten er stadig relativ høj. I de fleste EU-lande er der kun sket mindre ændringer af indkomstoverførselssystemerne til forbedring af incitamentet til at arbejde.
- Indkomstskatter reducerer arbejdsudbuddet, der igen er den vigtigste faktor for fremtidig vækst. Mange EU-lande har på det seneste taget skridt til at reducere indkomstskatterne. I de fleste EU-lande er der tale om generelle indkomstskattereduktioner, mens nogle lande målretter skattelettelserne mod lavindkomstgrupper med børn.
Offentlige finanser og vidensøkonomi
- Behov for at øge både den offentlige og private indsats i udviklingen af informationssamfundet. Det kan ske ved, at de offentlige udgifter omstruktureres i retning af større vægt på offentlige investeringer og uddannelse og den private sektor øger sin forsknings- og innovationsaktivitet.
Langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser
- Andelen af ældre over 65 år stiger kraftigt i EU-landene fra 26 pct. i år 2000 til 53 pct. i 2050. I Italien og Spanien stiger andelen af ældre til ca. 65 pct. Mens den kun stiger til ca. 40 pct. i Danmark. Der er altså en meget stor forskel i stigningen i andelen af ældre i EU-landene. Udgiftspresset (på pensions-, sundheds- og omsorgsområdet) vil udgøre 5-8 pct. af BNP i de fleste EU-lande.
- For at imødegå udgiftspresset fra aldringen af befolkningen kan der ske:
- en hurtigere finanspolitisk konsolidering og reduktion af den offentlige gæld, så rentebyrden kan reduceres og skabe råderum til øgede udgifter til ældre.
- arbejdsmarkedsreformer der kan øge erhvervsdeltagelsen, især blandt ældre og kvindert. Blandt andet kan forbedrede muligheder for livslang efteruddannelse og attraktive arbejdsforhold sikre, at ældre forbliver på arbejdsmarkedet. Kvinders erhvervsdeltagelse kan øges ved at sikre bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, blandt andet ved at tilgodese behovet for børnepasning.
- reformer af skatte- og indkomstoverførselssystemerne, der forbedrer incitamenterne til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet.
- reformer af de offentlige pensionssystemer kan være et nødvendigt tiltag samt øget incitament til private pensionsordninger. Danmark er dog blandt de relativt få EU-lande, der har veludbyggede private pensionsordninger.
- Det foreslås, at der på EU-niveau etableres europæiske paneldata vedrørende aldringen af befolkningen, med sammenlignelige data på blandt andet social- og sundhedsområdet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for rammerne af traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget notat i sagen d. 30. oktober 2000.
Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 19. januar 2001
Dagsordenspunkt 4: Implementering af stabilitets- og vækstpagten:
Opdateret konvergensprogram for Sverige og opdateret stabilitetsprogram for Irland
Nyt notat
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.
På ECOFIN den 19. januar 2001 behandles det opdaterede konvergensprogram for Sverige og det opdaterede stabilitetsprogram for Irland.
Opdateret konvergensprogram for Sverige
Tabel 1.a: Makroøkonomiske nøgletal for Sverige
|
Offentlige finanser (pct. af BNP) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
Skatter og afgifter |
52,7 |
52,9 |
52,0 |
50,9 |
50,3 |
50,3 |
|
Offentlige indtægter |
60,6 |
60,2 |
58,9 |
57,2 |
56,4 |
56,5 |
|
Offentlige udgifter |
58,7 |
58,4 |
55,5 |
53,7 |
53,1 |
52,9 |
|
Budgetsaldo 1) |
1,9 |
1,9 |
3,4 |
3,5 |
3,3 |
3,6 |
|
Ændring i strukturel saldo 2) |
... |
0,2 |
-1,1 |
-1,3 |
0,5 |
0,2 |
|
Offentlig bruttogæld |
72,4 |
65,6 |
58,9 |
53,2 |
50,2 |
48,2 |
Anm.: Fra og med 2000 er den svenske kirke i nationalregnskabet flyttet fra den offentlige sektor til den private sektor, hvilket reducerer såvel offentlige indtægter som udgifter i forhold til BNP med omtrent ½ pct.point.
1) Den svenske regering har en målsætning om et overskud på de offentlige finanser på 2 pct. af BNP over en konjunkturcykel, og konvergensprogrammet opererer i 2002 og 2003 med en teknisk antagelse om en overførsel til den private sektor således, at dette overskud realiseres. Uden denne tekniske antagelse ventes et overskud på 3,3 og 3,6 i 2002 hhv. 2003.
2) Ændringen i den strukturelle (dvs. konjunkturrensede) budgetsaldo er et mål for den diskretionære ændring i finanspolitikken, og et positivt fortegn er en stramning af finanspolitikken, mens et negativt fortegn angiver en lempelse af finanspolitikken.
Tabel 1.b: Makroøkonomiske nøgletal for Sverige
|
Øvrige nøgletal |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
BNP-vækst 1) |
3,8 |
3,9 |
3,5 |
2,1 |
2,1 |
|
Real vækst i offentligt forbrug 2) |
1,8 |
0,6 |
0,9 |
1,0 |
0,9 |
|
Beskæftigelsesvækst |
2,2 |
2,0 |
1,3 |
0,5 |
0,5 |
|
Åben ledighed, pct. af arb.styrke |
5,6 |
4,6 |
3,8 |
3,9 |
4,0 |
|
I arbejdsmarkedsprogrammer |
3,1 |
2,6 |
2,6 |
2,3 |
2,0 |
|
Betalingsbalance, pct. af BNP |
2,5 |
2,6 |
3,6 |
4,0 |
4,2 |
|
Inflation (dec. til dec.) |
1,2 |
1,1 |
1,7 |
2,0 |
2,0 |
1) Fra 2002 og frem anvendes en fremskrivning baseret på en antagelse om trendvækst.
2) Ekskl. flytningen af den svenske kirke, jf. ovenstående.Sverige venter i sit opdaterede konvergensprogram, at den offentlige budgetsaldo i 2000 og de efterfølgende år 2001-2003 fortsat vil udvikle sig positivt med overskud på ca. 3,5 pct. af BNP. Tabel 1.a og 1.b viser tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Sverige i perioden fra 1998 til 2003.
De offentlige udgifter i forhold til BNP ventes at falde med godt 4,5 pct.point fra 1999 til 2001, hvilket skyldes faldende udgifter i forhold til BNP til såvel overførsler, offentlig forbrug som rentebetalinger. De offentlige indtægter i forhold til BNP ventes at falde med 3 pct.point. Denne udvikling i de offentlige finanser i Sverige skal først og fremmest ses i lyset af skattelettelser i 2000 og 2001 samt en høj økonomisk vækst og dermed s tigende beskæftigelse og aftagende ledighed.
Den offentlige bruttogæld ventes at falde fra 65,5 pct.. af BNP i 1999 til 48,2 pct. af BNP i 2003.
Den reale BNP-vækst skønnes at blive 3,9 pct. i 2000 og 3,5 pct. i 2001. Fra 2002 og frem anvendes en fremskrivning baseret på en antagelse om en langsigtet vækst på 2,1 pct. Ledigheden ventes at falde fra 8,7 pct. i 1999 (inkl. personer i arbejdsmarkedsprogrammer) til 6,2 pct. i 2002. Inflationen ventes at stige fra 1,1 pct. i 2000 til 2 pct. i 2002.
En reform af pensionssystemet, der er fuldt indfaset i 2003, samt fortsatte offentlige budgetoverskud vurderes i konvergensprogrammet som væsentlige i lyset af aldringen af befolkningen. Det nye pensionssystem vil være delvist fondsbaseret og vil samtidig øge incitamenterne til arbejdsudbud. Der planlægges desuden reformer, der skal øge konkurrencen på produkt- og varemarkederne, og en øget indsats i forhold til uddannelse og træning p&ar ing; IT-området.
Kommissionen vurderer, at det svenske konvergensprogram med en komfortabel margin er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.
Kommissionen vurderer samtidig, at vækstforudsætningerne i det opdaterede svenske konvergensprogram er realistiske, og der er ingen spørgsmålstegn ved, om skønnene for de offentlige budgetter kan realiseres.
Kommissionen vurderer finanspolitikken i 2001 og 2002 som ekspansiv, hvilket ikke betragtes som helt passende, eftersom output samtidig vurderes at være tæt på eller over det potentielle output-niveau.
Kommissionen noterer sig, at Sverige har haft succes med stram styring af de offentlige udgifter. Her fremhæves udgiftslofter, krav om balance på kommunernes budgetter fra og med 2000 samt reform af pensionssystemet som væsentlige elementer i at sikre fortsat stram styring af de offentlige udgifter.
Kommissionen bemærker endvidere, at skattelettelserne i 2000 og 2001 sammen med reform af pensionssystemet og reduceret indkomstafhængighed for prisen på børnepasning er reformer, der vil have en gavnlig effekt på udbuddet af arbejdskraft.
Konvergensprogrammets redegørelse for udviklingen i de offentlige finanser på lang sigt i lyset af aldringen af befolkningen vurderes ganske positivt, omend Kommissionen gerne havde set lidt mere detaljerede oplysninger om blandt andet fordelingen af udgifterne. Udviklingen til 2050 er undersøgt, og givet at Sverige fører en ansvarlig økonomisk politik med et overskud på de offentlige budgetter på 2 pct. per år indtil 2015, vil græ nserne i stabilitets- og vækstpagten ikke blive overskredet.
Irlands opdaterede stabilitetsprogram
I det opdaterede irske stabilitetsprogram fra december 2000 ventes overskuddet på det offentlige budget at blive 4,7 pct. af BNP i år 2000. Budgetoverskuddet vurderes herefter at være stabilt for perioden 2001 til 2003 med en gennemsnitlig værdi på 4,2 pct. af BNP.
Den offentlige gæld ventes at falde fra 50,1 pct. af BNP i 1999 til 39 pct. i 2000, for derefter at falde jævnt til 24 pct. af BNP i 2003.
Tabel 2 viser tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Irland i perioden 1999-2003.
Tabel 2: Makroøkonomiske nøgletal for Irland
|
Offentlige finanser (pct. af BNP) |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
Offentlige indtægter |
... |
33,3 |
32,5 |
32,5 |
32,7 |
|
Offentlig forbrug og transfereringer |
... |
23,9 |
23,6 |
23,1 |
22,3 |
|
Offentlige rente udgifter |
... |
2,0 |
1,8 |
1,4 |
1,2 |
|
Offentlige investeringer |
... |
5,1 |
5,4 |
5,5 |
4,9 |
|
Underskud på andre kapitalposter m.v. |
... |
-2,4 |
-2,6 |
-1,3 |
-0,3 |
|
Offentlige budgetsaldo |
3,9 |
4,7 |
4,3 |
3,8 |
4,6 |
|
Offentlig gæld |
50,1 |
39 |
33 |
28 |
24 |
|
Øvrige nøgletal |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
|
BNP-vækst |
9,8 |
10,7 |
8,8 |
6,3 |
5,1 |
|
Ledighed |
5,5 |
4,1 |
3,2 |
3,2 |
3,2 |
|
Inflation (CPI) |
1,6 |
5,5 |
4,5 |
3,5 |
2,5 |
På indtægtssiden vil der i de næste år blive fortsat reformer af skattesystemet, som har til formål at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet gennem nedsættelse af indkomstskatten. Det lavere skattetryk finansieres blandt andet af væksten i BNP, som er blevet meget højere end forventet.
På udgiftssiden reduceres de totale offentlige udgifter i pct. af BNP for så vidt angår især det offentlige forbrug, transfereringer og rente betalinger. Faldet fra 2000 til 2003 er godt 2,5 pct.point af BNP. Omvendt prioriteres offentlige investeringer årligt med henblik på at forbedre infrastrukturen i Irland. Der vil i perioden 2000 til 2003 i gennemsnit blive brugt 5,3 pct. af BNP om året.
Irland har i løbet af 90'erne oplevet et markant fald i ledigheden. I 1994 var den på 14,1 pct. mens den forventes at være 5,5 pct. for 2000. For 2001 til 2003 forventes ledigheden at stabilisere sig på 3,2 pct.. Dette betyder betydelig risiko for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
Inflationen i Irland forventes i 2000 at blive 5,5 pct., mens den var 1,6 pct. i 1999. Inflationen forventes de følgende år at falde jævnt for i 2003 at være 2,5 pct.
Der forventes en gradvis reduktion af den meget høje økonomiske vækst. Væksten i BNP vurderes gradvist at falde fra 10,7 pct. i 2000 til 5,1 pct. i 2003.
Kommissionens vurderer at Irland til fulde lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten. Yderligere vurderes de offentlige finanser at være sunde, da gælden i forhold til BNP fortsætter med at falde.
Kommissionen påpeger dog, at den irske økonomi med en inflation på 5,5 pct. i 2000 (den højeste i EU), deraf følgende problemer med konkurrenceevnen og potentielle flaskehalsproblemer er ved at blive overophedet. Yderligere påpeges det, at finanspolitikken i 2001 er ekspansiv, hvor der havde været behov for en stramning af finanspolitikken.
Irland forsøger at forebygge flaskehalsproblemerne ved at fremme indvandringen, men der er en risiko for, at Irland ikke kan vedblive med at skabe tilstrækkelig indvandring til at undgå flaskehalsproblemerne.
Alt i alt vurderes det, at der er en risiko for, at den irske økonomi kan få en hård landing oven på de seneste års fremgang.
Kommissionen vurderer, at Irland ikke ventes at møde større problemer i forbindelse med pres på budgetterne som følge af den aldrende befolkning. Dette skyldes primært to ting. For det første at der vil være relativt færre ældre i Irland end i gennemsnittet af EU og for det andet introduktionen af nye pensionsordninger. Kommissionen savner dog en mere detaljeret redegørelse for pensionsspørgsmålet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination, der gennemføres på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for hhv. Irland og Sverige. Folketingets Europaudvalg har modtaget notater vedrørende tidligere opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Irland og Sverige forud for mødet i Europaudvalget den 28. januar 2000.
Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 19. januar 2001
Dagsordenspunkt 5: ØMU-statistik
Nyt notat
Baggrund og indhold
ECOFIN-rådet godkendte den 18. januar 1999 en rapport om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase, som en arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle Komité, EFC, havde udarbejdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger til udformning af statistikker, der er værdifulde for et velfungerende indre marked og ØMU.
EFC fremlagde den anden fremskridts-rapport til mødet i ECOFIN-rådet den 5. juni 2000 om gennemførelsen af disse anbefalinger. På baggrund af rapportens vurdering besluttede ECOFIN-rådet at anmode landene om en status for deres fremskridt og planer på hvert af de statistikområder, som er nævnt i fremskridtsrapporten. Fra dansk side er der fremsendt en handlingsplan, der redegør for, hvorledes man konkret vil imødekomme anbefa lingerne for så vidt angår Danmark.
I forlængelse heraf blev der udarbejdet en handlingsplan, som afdækker de mest påtrængende behov for fremskridt i de enkelte landes statistikker. Handlingsplanen godkendtes af ECOFIN-rådet den 29. september 2000.
Handlingsplanen viste, at ingen EU-lande fuldt ud lever op til anbefalingerne i udkastet til handlingsplanen. Der er primært behov for forbedringer i form af, at nogle af de eksisterende statistikker udarbejdes hurtigere end hidtil. For Danmark drejer det sig om kvartalsvise nationalregnskabstal, arbejdsmarkedsda
ta og hovedtal for udenrigshandelsstatistikken. Endvidere er der en række statistikker, som ikke udarbejdes af alle lande, eller hvor der er behov for fælles retningslinier.
EFC fremlægger nu den tredje fremskridts-rapport til mødet i ECOFIN-rådet den 19. januar 2001. Rapporten fokuserer på iværksættelsen af den godkendte handlingsplan.
Enkelte af handlingsplanens punkter er allerede opfyldt, og for andre har landene nu anført konkrete eller mere tilfredsstillende planer for opfyldelsen af handlingsplanens målsætninger. Rapporten nævner dog en række lande, hvis planer endnu ikke er tilfredsstillende på alle punkter. Ganske særligt nævnes otte lande, hvis statistikmyndigheder anfører budgetmæssige årsager til ikke at kunne leve op til handlingsplanens m& aring;lsætninger. Danmark er ikke nævnt blandt disse lande.
Endvidere fremhæves, at Kommissionen har taget skridt til snarlige og nødvendige ændringer af en række statistik-forordninger samt en hurtigere og mere fuldstændig offentliggørelse af rapportens centrale statistikker både for det enkelte land og på europæisk plan.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
De landespecifikke krav i den godkendte handlingsplan fra 29. september 1999 kan for så vidt angår Danmark efterkommes inden for de givne danske budgetrammer. En fuld efterlevelse af anbefalingerne fra EFC ville stille større ressourcekrav i Danmarks Statistik.
Ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmøderne den 18. januar 1999, 12. juli 1999, 5. juni 2000 og 29. september 2000 til orientering.
5. kontorJ. nr. 5.2000-221-56
januar 12, 2001G:\ECOFIN\Førstkommende ECOFIN\AN minimumsmoms.wpd
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Rådets direktiv om ændring, for så vidt angår anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen, af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 20. september et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF jf. KOM(2000)537. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 93, der kræver enstemmighed.
Direktiv 77/388/EØF (6.momsdirektiv) omhandler moms på varer og tjenesteydelser i EU.
For dels at sikre den harmonisering af satserne, der var opnået, og dels at kunne se frem mod en endelig momsordning baseret på beskatning på oprindelsesstedet, forelagde Kommissionen d. 20. december 1995, et forslag til direktiv. Forslaget gik ud på, at der skulle indføres en normalsats der ikke måtte være mindre end 15 pct. og som ikke måtte overstige 25 pct. Eftersom den gældende afgiftsordning var en overgangsordning blev anvendel sesperioden begrænset til to år (fra 1. januar 1997 til 31. december 1998.)
Kommissionen forelagde et tilsvarende forslag for Rådet for perioden fra 1. januar til 31. december 1999.
Disse forslag blev forkastet af Rådet. I begge tilfælde blev forslagene ændret til kun at omfatte princippet om, at minimumssatsen ikke måtte være mindre end 15 pct., svarende til det system der var blevet indført med direktivet fra 1992. Rådet fastlagde samtidig udløbsdatoen til den 31. december 2000.
I forbindelse med forslagene blev der, som led i et kompromis, i begge tilfælde, vedtaget en politisk erklæring af følgende indhold:
Medlemsstaterne forpligtiger sig fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2000 at bestræbe sig på så vidt muligt ikke at forøge det nuværende interval på 10 procentpoint over den laveste normalsats, der på nuværende tidspunkt anvendes i medlemsstaterne.
Efterfølgende har Kommissionen vedtaget en ny strategi til forbedring af momssystemet i det indre marked. Overgang til et momssystem baseret på beskatning i oprindelseslandet
er stadig et mål på længere sigt, men umiddelbart foreslår Kommissionen en strategi i flere etaper, som fokuserer på 4 hovedmål: Forenkling og modernisering af gældende regler, en mere ensartet anvendelse af de nuværende bestemmelser og en ny iværksættelse af det administrative samarbejde.
I denne periode er det derfor, anfører Kommissionen, vigtigt at forhindre en voksende forskel mellem de normalsatser for momsen der anvendes af medlemsstaterne, idet det kan føre til strukturel uligevægt i Unionen og til konkurrenceforvridning i visse erhvervssektorer.
Det forekommer således hensigtsmæssigt midlertidigt at bibeholde princippet om minimumsniveuaet for den nuværende normalsats på 15 pct.
2. Forslagets indhold
Forslaget går ud på, at det nuværende minimumsniveau for normalsatsen for merværdiafgiften i EU, der er fastsat til 15 pct. forlænges fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2005. Denne bestemmelse vil blive taget op til revision, eftersom Rådet på forslag af Kommissionen senest den 31. december 2005 skal træffe afgørelse om, hvilken normalsats der skal gælde efter den dato.
3. Gældende dansk ret
Ifølge gældende dansk ret er den danske merværdiafgiftssats fastsat til en enhedssats på 25 pct. Forlængelsen af anvendelsesperioden for normalsatsen berører ikke den danske momssats, idet der som nævnt alene er tale om en minimumssats.
4. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse vil ikke have konsekvenser for Danmark, jf. punkt 3 ovenfor.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
7. Nærheds- og proportionalprincippet
Kommissionen nævner i forslaget ikke nærheds- og proportionalitetsprincoippet direkte.
Minimumsniveauet for normalsatsen for merværdiafgiften blev allerede fastlagt ved et direktiv i 1992. Fastsættelsen af et minimum for normalsatsen anses for at være nødvendig for merværdiafgiftssystemets funktion i det indre marked.
8. Tidligere forelæggelse
Europaudvalget er orienteret om forslaget ved grundnotat af 20. oktober.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2001, vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2001.
Dagsordenspunkt 7: Vedtagelse af forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Revideret udgave af Kommissionens forslag KOM(2000) 492 endelig)
nyt notat
- Baggrund
I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen fastsættes det, at eurosedler og euromønter skal sættes i omløb fra den 1. januar 2002, og at de deltagende medlemslande skal sikre, at der findes passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af eurosedler og euromønter.
I handlingsplanen om organiseret kriminalitet, vedtaget af Rådet den 28. april 1997, henstilles det, at Kommissionen undersøger behovet for fælles foranstaltninger med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Beskyttelsen af euroen er endvidere behandlet i Kommissionens meddelelse af 31. juli 1998 til Rådet, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank med titlen "Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri" samt i Den Europæiske Centralbanks henstilling af 7. juli 1998 om eurosedlers og euromønters retlige beskyttelse.
Den 28. maj 1999 vedtog Rådet en resolution om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen, ligesom
Rådet den 29. maj 2000 vedtog en rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
I en rådserklæring i tilknytning til rammeafgørelsen har Rådet anført, at der snarest bør foretages en indgående gennemgang af yderligere initiativer med henblik på eventuelt at udarbejde et supplerende instrument.
Den 28. juli 2000 har Kommissionen fremsat et forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Efterfølgende har det franske formandskab fremsat nye forslag, der gennem arbejdet i arbejdsgruppen til bekæmpelse af svig er blevet kraftigt revideret, således at der i forhold til Kommissionens forslag er fjernet en række forpligtelser og bestemmelser.
Det Europæiske Råd i Nice, december 2000, opfordrede til en hurtig afklaring og vedtagelse af forordning til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Det seneste forslag indebærer to indholdsmæssigt ens forordninger:
- "Forslag til Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri".
- "Udvidelse af omfattelsen af Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til Danmark, Sverige og De Forenede Kongedømmer."
Forslaget indebærer forpligtelser for nationale myndigheder til at indsamle og videresende information om falskmøntneri til de relevante fællesskabsmyndigheder, samt pålægger kreditinstitutter forpligtelser til at inddrage falsknerier med mulighed for sanktioner, der fastsættes af de enkelte medlemsstater, hvis dette ikke sker.
2. Indhold af formandskabets forslag
Det reviderede forslag til Rådets forordning til beskyttelse af euroen indebærer to separate forordninger. Den ene forordning har hjemmel i EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, og vil - som det fremgår af dette forordningsudkasts artikel 11A - omfatte eurolandene. Den anden forordning med hjemmel i EF-traktatens artikel 308 kopierer bestemmelserne i artikel 123, stk. 4 forordningen, og omfatter de medlemsstater der ved vedtagelsen ikke har indfø rt euroen (DK, S og UK).
Formandskabets forslag indeholder bl.a. bestemmelser om behandling af tekniske, operationelle og strategiske oplysninger samt bestemmelser om samarbejde og bistand i forbindelse med forfalskning af euroen, herunder om samarbejde mellem bl.a. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Europol. Formålet med forordningen er at sikre beskyttelse af euroen på et højt niveau igennem information, koordination og gensidig bistand mellem de relevante nationale myndigheder og fællesskabsmyndigheder, herunder sikre at fundne forfalskninger af eurosedler og euromønter indsamles, registreres og viderebringes til relevante fællesskabsmyndigheder.
Et middel hertil er at kreditinstitutter pålægges forpligtelser til at inddrage falsknerier med mulighed for sanktioner, der fastsættes af de enkelte medlemsstater, hvis dette ikke sker.
De konkrete bestemmelser i "Forslag til Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri", dvs. forordningen med hjemmel artikel 123, stk. 4, er som følger:
Begreber, definitioner og kompetente nationale myndigheder
Artikel 1 - Mål
Denne artikel fastsætter, at formålet med forordningen er at fastsætte foranstaltninger, der sikrer, at eurosedler og euromønter er beskyttet mod falskmøntneri.
I denne artikel defineres, at falskmøntneri omfatter fremstilling af euroen i bedragerisk hensigt, samt at falske eurosedler og euromønter bringes i omløb i bedragerisk hensigt, samt erhvervelse af materiel, der kan benyttes til fremstilling af falsknerier i bedragerisk hensigt.
Artikel 2 - Definitioner
I denne artikel defineres, hvad der forstås ved falske sedler og mønter, samt tekniske og statistiske oplysninger, der bruges til at identificere falske sedler og mønter.
De kompetente nationale myndigheder udpeges i henhold til artikel 2 med henblik på at indsamle og analysere falske eurosedler og euromønter. Kompetente myndigheder omfatter nationale centralbanker, nationale møntudstedende myndigheder, nationale analysecentre (Coin National Analysis Centre - CNAC) for mønter, eller National Analysis Centre for sedler), nationale centralkontorer som nævnt i Genève-konventionens artikel 12 eller andre bemyndigede org anismer. Genève-konventionen er den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri af 20. april 1929.
For Danmark vil falske eurosedler og mønter, der beslaglægges, skulle afleveres til i det nationale analysecenter CNAC placeret hos Politiet.
Kapitel 2 - Behandling af tekniske og statistiske oplysninger
Artikel 3 - Indsamling og adgang
De tekniske oplysninger om falske sedler og mønter indsamles og registreres af de kompetente nationale myndigheder og fremsendes til ECB med henblik på lagring og behandling. De kompetente nationale myndigheder og Europol har direkte adgang til oplysningerne i ECB. ECB indsamler også oplysninger fra tredjelande.
Artikel 4 - Forpligtelse til videresendelse af falske sedler
Hver medlemsstat udpeger et nationalt analysecenter (NAC)
De kompetente nationale myndigheder fremsender eksemplarer af hver ny type falsk euroseddel samt tekniske og statistiske oplysninger til det bemyndigede NAC (dvs. de nationale centralbanker eller evt. en anden organisme, der gives bemyndigelse). NAC videresender mindst et eksemplar af alle nye typer falske eurosedler til ECB, såfremt den strafferetlige efterforskning tillader det. ECB giver de berørte myndigheder og Europol meddelelse om resultatet af analysen.
Artikel 5 - Forpligtelse til videresendelse af falske mønter
Hvert land udpeger et nationalt møntanalysecenter (Coin National Analysis Centre - CNAC). De kompetente nationale myndigheder fremsender hver type falsk euromønt samt tekniske og statistiske oplysninger til CNAC, der videresender mindst et eksemplar af alle nye typer falske mønter til Det europæiske tekniske og videnskabelige center (ETSC), såfremt den strafferetlige efterforskning tillader det. ETSC giver de berørte myndigheder og Europol medde lelse om resultatet af analysen.
Kapitel 3 - Forpligtelser og sanktioner
Artikel 6 - Kreditinstitutternes forpligtelser
Kreditinstitutter og andre institutter, der deltager i håndtering og udlevering af sedler og mønter, har forpligtelse til at tage eurosedler og euromønter, som de har formodning om er falske, ud af omløb og videregive dem til de kompetente nationale myndigheder. Kreditinstitutter er defineret som i direktiv 2000/12/EF. Hvis kreditinstitutterne m.fl. enten uagtsomt eller forsætligt ikke opfylder deres forpligtelser, kan de "idømmes sanktione r, der er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og som har en afskrækkende virkning". Disse sanktioner fastsættes af de enkelte medlemsstater inden for et år efter forordningens ikrafttræden og meddeles til Kommissionen og ECB.
Kapitel 4 - Samarbejde og gensidig bistand
Artikel 7 - Samarbejde med henblik på beskyttelse af euroen
I Artikel 7, stk. 1 fastslås, at medlemsstaterne, Kommissionen og ECB samarbejder indbyrdes og med Europol med henblik på at beskytte euroen. I denne henseende skal der føres forhandlinger med Europol. De nationale centralkontorer nævnt i Genève-konventionens artikel 12, ECB og om nødvendigt Kommissionen skal oprette meddelelsessystem til hurtig varsling vedrørende tekniske oplysninger.
Artikel 8 - Centralisering af oplysninger på nationalt plan
I henhold til artikel 8 skal alle oplysninger om tilfælde af falskmøntneri videresendes til det nationale centralkontor med henblik på videresendelse til Europol via den nationale Europol-enhed. Der skal træffes de nødvendig foranstaltninger for at denne udveksling kan foregå.
Artikel 9 - Forbindelse med tredjelande
Kommissionen og medlemsstater samarbejder - sammen med ECB - med tredjelande. Dette omfatter i henhold til samarbejds-, associations og førtiltrædelsesaftaler bistand til forebyggelse og bekæmpelse af falskmøntneri i forbindelse med euroen, samt indførelse af bestemmelser i disse aftaler, der muliggør den nævnte indsamling af information vedrørende falskmøntneri i tredjelande (Artikel 3, stk.2)
Kapitel 5 - Afsluttende bestemmelser
Artikel 10 - Kompetente nationale myndigheder
Hver medlemsstat fremsender en liste over de kompetente nationale myndigheder til ECB og Kommissionen, og disse lister offentliggøres i EF-tidende.
Artikel 11 - Ikke-autoriserede sedler
Bestemmelserne i artikel 3,4, 7 og 8 finder så vidt muligt anvendelse på sedler, der er produceret ved det lovlige materiel, men er bragt i omløb i strid med reglerne for udstedelse af pengesedler og uden de til pengeudstedelse kompetente myndigheders samtykke.
Artikel 11A
Artikel 1-11 omfatter de medlemsstater, der har introduceret euroen som deres eneste valuta.
De konkrete bestemmelser i "Udvidelse af Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri til Danmark, Sverige og De Forenede Kongedømmer", dvs. forordningen med hjemmel i artikel 308, er som følger:
Artikel 1
Artikel 1 til og med artikel 11 i "Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri", skal gælde for de medlemslande, som ikke har indført euroen som deres eneste valuta.
Begge forordninger skal træde i kraft ved offentliggørelsen i EF-tidende.
3. Europa-Parlamentet
Kommissionens forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri har været forelagt for Europa-Parlamentet, som endnu ikke har givet svar. Grundet de omfattende revisioner skal det reviderede forslag forelægges Europa-Parlamentet på ny.
- Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende økonomisk politik, samt med Justitsministeriet.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Eurolandene og de øvrige lande i EU er enige om, at bekæmpelse af falsknerier af euroen fremover skal ske på et højere niveau. Desuden er euroen fællesskabets valuta, herunder valutaen for EU-budgettet og internationale transaktioner. Derfor lægges vægt på, at beskyttelsen af euroen og bekæmpelse af falskmøntneri skal være højt prioriteret i EU. Derfor varetages samarbejdet om beskyttelse af euroen bedst p&a ring; fællesskabsplan. Sagen ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Ifølge artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forslag skal medlemsstaterne gennemføre de nødvendige bestemmelser i national ret med henblik på at sikre, at kreditinstitutter, der forsætligt eller uagtsomt undlader at inddrage falske eurosedler og euromønter og videresende dem til de relevante nationale myndigheder, kan idømmes sanktioner, der er effektive, proportionale og afskrækkende. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vi l forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet dansk ret ikke giver mulighed for at straffe uagtsomme forhold af den i artikel 6, stk. 2, beskrevne art.
- Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmødet den 27. november 2000.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. januar 2001 med henblik på senere vedtagelse i rådet
Dagsordenspunkt 8: Forslag til rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens særberetning nr. 17/2000 om Kommissionens kontrol af pålideligheden og sammenligneligheden af medlemsstaternes BNI-opgørelser
1. Baggrund og Indhold
I udkastet til Rådskonklusioner (bilag 1) lægges der op til, at Rådet dels tager Revisionsrettens særberetning om Kommissionens kontrol af pålideligheden og sammenligneligheden af medlemsstaternes BNI-opgørelser til efterretning og dels konkluderer følgende:
- Rådet betoner vigtigheden af præcise BNI-data af hensyn til blandt andet beregning af fællesskabets egne indtægter.
- Rådet hilser velkomment, at der siden 1989 er gjort en harmoniseringsindsats på baggrund af initiativerne fra Kommissionen og BNI-komitéen, og lægger vægt på fortsatte initiativer.
- Rådet ser med tilfredshed på, at de forbedringer, som medlemsstaterne har foretaget, har løst stort set alle de problemer, der er identificeret af Kommissionen. Kommissionens intention om at fortsætte overvågningen af medlemsstatenes fremskridt og at undersøge BNI-komitéens kriterier vedrørende sammenlignelighed, fuldkommenhed og pålidelighed hilses velkommen.
- Rådet støtter Revisionsrettens anbefalinger til Kommissionen om at forbedre forklaringen af metoden til verificering af BNI og gennem
- sigtigheden i denne proces
- Rådet finder, at anvendelsen af det europæiske nationalregnskabssystem ESA 95 til beregningen af BNI fra 2002 yderligere vil forbedre sammenligneligheden og pålideligheden af opgørelserne.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Sagen er ikke vurderet i forhold nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk lovgivning på området
Forslaget til rådskonklusionen har ingen virkning for gældende dansk ret.
4. Forslagets lovmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rådskonklusionen har ingen lovmæssige og ingen statsfinansielle konsekvenser.
5. Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
6. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Revisionsrettens særberetning nr. 17/2000 blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
Danmarks Statistik, Udenrigshandel 11. januar 2000
Notat til Folketingets Europapudvalg vedr. KOM(2000) 458 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2000/EF om en række foranstaltninger vedrørende det transeuropæiske net til indsamling, udarbejdelse og udbredelse af statistikker over udveksling af goder inden for Fællesskabet og med tredjelande (EDICOM) (a-pkt.)
1. Baggrund og indhold
- Fremsættelsesdato: 24. juli 2000, KOM(2000) 458
- Retsform: Beslutning
- Hjemmel: Artikel 285
- Beslutningsprocedure: Artikel 251 (Fælles beslutningstagen)
- Forslaget er ikke tidligere behandlet i Rådet
- Europa-Parlamentet har udtalt sig, og er kommet med mindre ændringsforslag og i øvrigt vedtaget forslaget til lovgivningsmæssig beslutning ved anvendelse af proceduren uden forhandling, jf. Betænkning A5-0353/2000 af 23. november 2000. Kommissionen har accepteret Europa-Parlamentets ændringsforslag.
Forslaget indebærer, at der over en femårig periode (2001-2005) stilles 51,2 mio. EUR til rådighed for Eurostat og medlemslandene med henblik på at styrke kvaliteten og anvendeligheden af udenrigshandelsstatistikken samt udvikle værktøjer som hjælper indberetterne til INTRASTAT. I forslaget defineres 13 konkrete projekter.
I perioden 1994-99 blev stillet en tilsvarende budgetramme til rådighed - senest for perioden 1997-99, jf. Rådets beslutning af 9. december 1996, 96/715/EF.
Forslaget indebærer, at Kommissionen assisteres af hhv. Udvalget for statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (INTRASTAT) og Udvalget for statistikker over udveksling af goder med tredielande - for så vidt angår de områder, der sorterer under disse udvalgs respektive ansvarsområder - efter reglerne om forvaltningsprocedure, jf. artikel 4 i Rådets afgørelse (1999/468/EF) af 28. juni 1999.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at målene med beslutningen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet udviklingen og moderniseringen af de transeuropæiske net til indsamling, udarbejdelse og udbredelse af udenrigshandelsstatistikken bedst kan gennemføres på fællesskabsplan. Kommissionen anfører endvidere, at denne beslutning ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.
Beslutningen påvirker ikke gældende regler på området.
3. Gældende dansk lovgivning på området
Der er ingen særskilt dansk lovgivning på området.
4. Høring
Der er gennemført høring i forbindelse med behandlingen i specialudvalgene, hvor holdningen til forslaget generelt har været positivt.
5. Forslagets lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtages beslutningen vil den have umiddelbar retsvirkning i Danmark, og der kræves ikke yderligere ændring af dansk lovgivning.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men Danmarks Statistik har mulighed for at få forøget sine indtægter i et vist omfang - indtægter som vil være bundet til løsning af arbejdsopgaver defineret i forslaget.
6. Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil betyde, at firmaer som i dag anvender edb-programmet EDICOM ved indberetning til INTRASTAT kan fortsætte med dette og tillige få stillet stadig bedre versioner af programmet gratis til rådighed - dette er især vigtigt for SMV'er, der i dag er den væsentligste brugergruppe. Det vil endvidere via de 13 actions være muligt at forbedre kvaliteten af og borgernes adgang til udenrigs sstatistikken samt stille andre hjælpeværktøjer til rådighed for de indberettende firmaer.
7. Forelæggelse i Folketinget
Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat FEU-nr. DST0009 af 28. august 2000.
Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer i 1. halvår 2001
Det økonomisk-politiske samarbejde
|
Sag/initiativ/hjemmel |
Forløb/status |
|
Det svenske formandskabs arbejdsprogram |
Det svenske formandskab fremlægger sit arbejdsprogram på ECOFIN-rådsmødet den 19. januar 2001 - åben debat. |
|
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal) |
Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU. Retningslinierne for år 2001 skal i 1. halvår 2001 udarbejdes af ECOFIN i lyset af stats- og regeringschefernes drøftelse på Det Europæiske Råd i Stockholm (12. februar, 12. marts, 7. maj). Retningslinjerne forelægges Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2000 og vedtages i Gøteborg af ECOFIN. |
|
Samarbejde om økonomisk politik Løbende Traktatens artikel 104 EF (kvalificeret flertal); Forordning 1466/97 og 1467/97 om stabilitets- og vækstpagten. |
Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og stabilitets- og vækstpagten. Drøftelse af eurolandenes stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslandes konvergensprogrammer (december-marts). ECOFIN behandler programmerne og afgiver en udtalelse. Rapport om offentlige finanser i ØMU - 2001, Præsentation af Kommissionen (5. juni 2001). |
|
Samarbejde om beskæftigelse (Luxembourg-processen) Traktatens Afsnit VIII, artikel 128 (kvalificeret flertal) |
Medlemslandene udarbejder nationale handlingsplaner for beskæftigelse (maj). Kommission, ECOFIN og Rådet af arbejds- og socialministre udarbejdede en fælles beskæftigelsesrapport (september-oktober) samt retningslinier og henstillinger vedrørende beskæftigelse, der senest blev forelagt for Det Europæiske Råd i december 2000 i Nice. |
|
Samarbejde om økonomiske reformer (Cardiff-processen) |
Medlemslandene udarbejdede rapporter om reformer på produkt- og kapitalmarkederne (november-december 2000). Kommissionen udarbejdede en rapport om reformerne på produkt- og kapitalmarkederne. Rapporten forventes at udkomme januar-februar 2001. |
|
Makroøkonomisk dialog (Køln-processen) |
Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter (den 7. maj 2001). |
|
Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Lissabon 23.-24. marts 2000 og forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 |
Opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon med temaet "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - innovation og viden i Europa": Forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (orienterende debat, bidrag fra andre rådsformationer: 12. februar 2001. Forberedelse og Kommissionens rapport om implementeringen af retningslinjerne fra 2000: 12. marts 2001) - Kommissionens rapport om produkt- og kapitalmarkeder (12. februar 2001) - Kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser: Rapport om offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse (19. januar 2001 og 12. marts 2001) - Rapport fra vismandsgruppen vedrørende de europæiske værdipapirmarkeder (12. marts 2001) - Økonomiske reformer: rapport fra Rådet (12. marts 2001) Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed (12. marts 2001) Handlingsplan for risikovillig kapital - årlig rapport og rådskonklusioner (5. juni 2001) Opfølgning på Det Europæiske Råd i Stockholm (7. maj 2001) |
|
Det Europæiske Råds møde i Gøteborg |
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Gøteborg den 15.-16. juni 2001 (5. juni 2001) - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer - Strategi for bæredygtig udvikling - Skattepakken - Det finansielle område - evt. status for ansøgerlandenes fremskridt |
|
Proceduren vedrørende optagelse i ØMUens tredje fase af medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser. Traktatens artikel 122EF, stk. 2. (kvalificeret flertal) |
Grækenland blev optaget i euroen per 1. januar 2001. |
|
Miljø og vækst |
ECOFIN's rapport om miljø og økonomisk politik blev forelagt Det Europæiske Råd i Nice (7.-9. december 2000). Samlet strategi i Gøteborg (ECOFIN den 5. juni). |
|
Udvidelsen af EU |
Drøftelse af økonomisk og finansiel stabilitet i ansøgerlandene. |
|
Økonomisk kriminalitet |
Fælles Rådsmøde mellem ECOFIN og Rådet (Retslige og indre anliggender) om økonomisk kriminalitet (17. oktober 2000). |
|
Statistikkrav i forbindelse med ØMU'en |
ECOFIN godkendte den 18. januar 1999 en rapport omhandlende en række anbefalinger til udformning af statistikker. ECOFIN godkendte den 29. september 2000 handlingsplanen om behov for fremskridt i de enkelte landes statistikker. Den tredje fremskridts-rapport fremlægges til mødet i ECOFIN-rådet den 19. januar 2001. Rapporten fokuserer på iværksættelsen af den godkendte handlingsplan. |
|
Beskyttelse af euroen mod forfalskning |
Forordningen indebærer samarbejde mellem de kompetente nationale og fælleskabsmyndigheder omkring beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, navnlig med henblik på videreformidling af tekniske og statistiske oplysninger om falskmøntneri. Derudover pålægger fororordningen forpligtelser til pengeinstitutter m.fl. til at inddrage falske sedler og mønter, og de enkelte medlemsstater skal iværksætte sanktioner såfremt dette ikke sker. Forordningen ventes vedtaget på ECOFIN den 12. februar. |
|
Dialog mellem EU og Rusland |
Det svenske formandskab vil styrke dialogen mellem EU og Rusland for at bidrage til integrationen af Rusland i den europæiske økonomi og sociale sfære. |
Skatteområdet
|
Sag/Initiativ |
Sagens forløb/status |
|
Skattepakken - består af (1), (2) og (3) Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed) |
EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.
|
|
(1) Beskatning af opsparing Direktiv (KOM(1998)295) af 20. maj 1998. Traktatens artikel 94EF (enstemmighed) |
ECOFIN i Santa Maria da Feira den 18. - 19. juni 2000 vedtog nogle konklusioner, bl.a. om at det langsigtede mål er informationssystemet, så EU-landene skal sikre beskatningen af renteindtægter ved at indsamle og udveksle oplysninger om disse indtægter. I en overgangsperiode på op til 7 år efter direktivets vedtagelse kan et land dog vælge at sikre beskatningen af renter ved at opkræve kildeskat og i s&ar ing; fald afregne en passende del af denne skat til rentemodtagers bopælsland. ECOFIN opnåede på mødet den 26.-27. november 2000 politisk enighed om direktivforslagets væsentlige indhold, bl.a. om kuponskattens størrelse og overførsel af provenu til bopælslandet. ECOFIN skal vedtage direktivet, når der er opnået tilstrækkelige garantier for anvendelse i 3.-stater og afhængige områder, men senest den 31. december 2002 (under dansk formandskab). Det svenske formandskab vil fortsætte forhandlingerne om det tekniske indhold af direktivet. Sagen kommer på ECOFIN den 5. juni 2001, hvor der præsenteres to rapporter. |
|
(2) Renter og royalties Direktiv (KOM(1998)67) af 4. marts 1998. Traktatens artikel 94EF (enstemmighed) |
Forhandlingerne om indholdet af dette direktivforslag er stort set afsluttet, men direktivet kan først vedtages sammen med gennemførelsen af adfærdskodeksen og opsparingsforslaget. |
|
(3) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning Mellemstatlig aftale af 1. december 1999. |
Den særlige adfærdskodeks-gruppen (med en formand fra UK) skal fortsætte sit arbejde med at se på, hvordan EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som gruppens flertal anser for at stride med kodeksen, samt at se på, at EU-landene ikke indfører ny ordninger i strid med kodeksen. En særlig adfærdskodeks-gruppe har undersøgt 271 skatteordninger i forhold til kodeksen. Gruppen har udarbejdet en rapport, som blev forelagt ECOFIN den 29. november 1999, men ikke nåede til behandling. Flertallet i gruppen mener, at 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i EU-landenes afhængige områder) strider mod kodeksen og derfor skal ophæves. Andre lande er ikke enig i denne vurdering og rapporten er forsynet med fodnoter herom. Sagen kommer på ECOFIN den 5. juni 2001, hvor gruppen fremlægger en fremskridtsrapport. |
|
Nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser Direktivforslag KOM (1999) 62 - vedtaget ved Rådets direktiv1999/85/EF af 22. oktober 1999. |
Kommissionens forslag om en forsøgsordning for at anvende en nedsat momssats for arbejdsintensive tjenesteydelser i de lande, der måtte ønske det, blev vedtaget ved Rådets direktiv. Rådet har ved beslutning af 28. februar 2000 tilladt 9 lande at blive omfattet af ordningen i perioden 1.1.2000 - 31.12.2002. De lande, der anvender ordningen skal inden oktober 2002 udfærdige en udførlig rapport til Kommissionen med en evaluering af, hvor effektiv foranstaltningen har været med hensyn til jobskabelse. |
|
Virksomhedsbeskatning |
ECOFIN har pålagt Kommissionen at udarbejde en analyse om selskabsbeskatning i EU. Analysen skal illustrere nuværende forskelle i EU-landenes effektive selskabsbeskatning og de politiske problemer som følge heraf. Analysen skal også identificere skatteregler, som hæmmer grænseoverskridende økonomisk aktivitet mellem EU-landene. Der er sat præsentation af en meddelelse fra Kommissionen om virksomhedsbeskatning på dagsordenen for ECOFIN den 7. maj. |
|
Meddelelse om pensioner |
I 1998 vedtog Rådet direktiv 98/49 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for ansatte og selvbeskæftigede personer, der flytter inden for De Europæiske Fællesskaber. Det forudgående direktivforslag indeholdt en bestemmelse om beskatningen af de supplerende pensionsordninger. Skattebestemmelsen blev udtaget af direktivforslaget i den endelige form. Siden har emnet været behandlet i Taxation Policy Group og en teknisk arbejdsgruppe derunder i perioden 1998-2000.
Der er sat præsentation af en meddelelse fra Kommissionen om pensionsbeskatning på dagsordenen for ECOFIN-rådet den 7. maj 2001. |
|
Moms: Harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms, der er betalt i andre EU-lande KOM(1998)377 |
Kommissionens dobbeltforslag om ændring af fradragsreglerne og af tilbagebetalingsproceduren for momsudgifter i andre EU-lande, har været drøftet ved flere møder på embedsmandsplan, men der er ikke umiddelbart udsigt til enighed. Forslaget figurerer som punkt på ECOFIN Rådet den 12. marts 2001 med henblik på drøftelse. |
|
Moms: Elektronisk handel KOM(2000) 349 |
Kommissionen har fremsat forslag om moms af elektronisk handel. Forslaget har været drøftet indgående under det afgåede franske formandskab, og drøftelserne vil fortsætte under det svenske formandskab. Der er overordnet enighed om afgrænsningen af elektronisk handel, nærmere bestemt digitale tjenesteydelser, om at salg af disse tjenester ud af EU skal være momsfritaget og tilsvarende at salg i EU af disse tjenester skal være momspligtigt, og at de digitale ydelser skal beskattes med normals atsen (med undtagelse af "broadcasting" af TV og radio, hvor landene efter gældende regler kan anvende reduceret sats. Der er fortsat uenighed om, hvordan salg til private skal behandles, og ECOFIN besluttede på mødet den 26.-27. november 2000, at arbejdet med at belyse en række forslag til mulige løsninger skulle fortsætte. Forslaget er foreløbig sat på dagsordenen til politisk enighed på ECOFIN den 5. juni. |
|
Moms: Elektronisk fakturering Direktiv 77/388/EØF (KOM (2000) 650) |
Kommissionen fremsatte i november 2000 et forslag til ændring af direktivet med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift. |
|
Moms: Betalingspligt (fiskal repræsentant) |
Kommissionen fremsatte den 27. november 1998 forslag om ændring af betalingspligten for merværdiafgiften, som blev vedtaget under der franske formandskab. Forslagets hovedelement er, at medlemslandene ikke længere skal kunne kræve, at virksomheder fra andre EU-lande, skal registreres ved en fiskal repræsentant, når de udfører momspligtig virksomhed i andre EU-lande, hvor de ikke er etableret. |
|
Energibeskatning Direktiv (KOM(97)30) af 1997 |
Forslaget har senest været drøftet på ECOFIN den 29. november 1999, men der er ikke opnået enighed. I de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2000 er der i afsnittet om bæredygtig udvikling en henstilling om, at medlemslandene opnår enighed om en passende ramme for energibeskatning. Sagen er sat til drøftelse på ECOFIN den 5. juni 2001 til orienterende debat. |
|
Ny rammebestemmelse for statsstøtte på miljøområdet |
ECOFIN opfordrede den 29. november 1999 Kommissionen til at finde regler for statsstøtte på miljøområdet, der tager hensyn til mulighederne for at gennemføre eksempelvis energibeskatning, hvor det er nødvendigt med en lempeligere beskatning af energiintensive virksomheder. Kommissionen har på baggrund heraf i december 2000 vedtaget nye rammebestemmelser. |
|
Fritagelse for mineralolieafgift (KOM(2000)678) |
Medlemslandene kan efter art. 8(4) i EU´s mineralolieafgiftesdirektiv anmode om tilladelse til at anvende særlige afgiftssatser. Sådanne tilladelser opnås typisk for en tidsbegrænset periode ad gangen. Kommissionens forslag omfatter en forlængelse af de ordninger, som udløber den 1. januar 2001. Forslaget omfatter således en forlængelse på to år af de danske ordninger om privat flyvning og ordningen om godtgørelse af mineralolieafgifter til erhvervslivet. Herudover foreslår Kommissionen en 5-årig forlængelse af de øvrige danske ordninger sammen med tilsvarende ordninger i andre medlemslande. Der har endnu ikke kunne opnås enstemmighed, hvorfor sagen nu er sat til drøftelse på ECOFIN den 19. januar 2001. |
|
Moms: Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer |
Kommissionen fremsatte i juni 1998 et forslag til ændring af direktivet vedrørende inddrivelse af visse landbrugsafgifter, told, moms og punktafgifter, jf. KOM(1998)364. Forslaget tager sigte på at ophæve en række begrænsninger for anvendelsen af det gældende direktiv og desuden foreslås direkte skatter og bøder omfattet. Endvidere fremsatte Kommissionen ændringsforslag i maj 1999 KOM (19 99) 183. Efterfølgende har det franske formandskab fremsat et kompromisforslag. Der er nu politisk enighed om det franske kompromisforslag, som er sat på dagsordenen for ECOFIN d. 19. januar. |
|
Arbejdsgruppe vedr. skattesvig |
Arbejdsgruppens mandat blev fastlagt i september 1999. Gruppens rapport var på dagsordenen for ECOFIN den 5. juni 2000. ECOFIN udtrykte tilfredshed med rapporten og støttede de i rapporten givne anbefalinger, idet Rådet fandt, at de foreslåede foranstaltninger på både de lovgivningsmæssige rammer og mekanismerne for gensidig bistand, vil kunne få en positiv svigbekæmpende effekt. Der vil blive udarbejdet en fælles status for såvel de områder Kommissionen er ansvarlige for som for de områder medlemslandene er ansvarlige for. Denne status vil blive forelagt for ECOFIN-Rådet. |
Det finansielle område
|
Sag/initiativ |
Sagens indhold/forløb |
|
Handlingsplanen for det finansielle marked/ Handlingsplanen for risikovillig kapital |
Arbejdsgruppen på højt niveau vedrørende politik for finansielle tjenesteydelser (Financial Services Policy Group) skal rådgive Kommissionen om opgaver og forslag på det finansielle område. På grundlag af gruppens arbejde har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan for det videre arbejde frem til år 2005 med de finansielle tjenesteydelser. I opfølgning af denne handlingsplan forventes det, at der under det svenske formandskab vil blive fremlagt forslag vedrørende disse områder: - Ændring af prospektdirektivet - Ændring af direktivet om periodiske oplysninger - Direktiv til forebyggelse af markedsmanipulation - Direktiv om grænseoverskridende brug af sikkerhedsstillelse - Ændring af kapitaldækningsreglerne (solvensnøgletal) - Direktiv om finansielle konglomerater - Direktiv om et værdipapirudvalg - Ændring af 4. og 7. selskabsdirektiv f.s.v.a. finansielle institutter Handlingsplanen for risikovillig kapital indeholder initiativer vedrørende: - Tilsyns- og investeringsregler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsorordninger - Standardisering af prospekter - Reform af patentsystemet - Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative virksomheder - Reform af reglerne vedrørende insolvens - Fremme af nye ejerskabsformer, herunder medarbejderaktieoptioner Handlingsplanen for risikovillig kapital søges gennemført senest år 2003. |
|
Vismandsgruppe for børsområdet |
Under det franske formandskab er oprettet en vismandsgruppe for børsområdet, der har til formål at studere de europæiske værdipapirmarkeder og tilsynet hermed i lyset af den øgede internationalisering af handelen med værdipapirer, herunder det øgede antal grænseoverskridende alliancer mellem fondsbørserne i Europa. Gruppen har den 9. november offentliggjort en delrapport, hvori der bl.a. peges på behovet for hurtigt at kunne udstede nye regler samt tilpasse de gældende regler til markedsudviklingen. |
|
Investeringsforeninger Direktiv (85/611) Ændringsforslag 1 (KOM(1998)449) af 17. juli 1999 Ændringsforslag 2 (KOM(1998)451) af 17. juli 1999 Traktatens artikel 47EF, stk. 2.(Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)). |
Der er den 17. juli 1999 fremsat to forslag til direktiver om ændring af direktivet om investeringsforeninger (Direktiv (85/611)): Ændringsforslag 1 (KOM(1998)449) - Tilpasning af direktivet til ændrede markedsvilkår med særlig henblik på at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte institutter, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud m.v. Der blev opnået politisk enighed om dette forslag i oktober 2000. Den endelige vedtagelse afventer afslutningen af forhandlingerne af ændringsforslag 2. Ændringsforslag 2 (KOM(1998)451) - Regulering af administrationsselskaber med henblik på at styrke det indre marked for ved at indføre bestemmelser for administrationsselskaber for investeringsinstitutter, der svarer til bestemmelserne for fondsmæglerselskaber. Det svenske formandskab stiler mod at afslutte forhandlingerne af ændringsforslag 2, således at der kan vedtages en fælles holdning om begge forslag i 1. halvdel af 2001. |
|
Hvidvaskning af penge Direktivforslag (KOM(1999)352) af 14. juli 1999. Traktatens artikel 47EF, stk. 2. Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF). |
Forslag til ændring af hvidvaskningsdirektivet. Der blev vedtaget en fælles holdning til forslaget under det franske formandskab. Europa-Parlamentet skal nu afgive sin udtalelse under 2. høring. |
|
Forslag til ændring af direktiver om prospekter |
Kommissionen forventes at foreslå et system, hvorefter dokumenter (prospekter) der er godkendt af tilsynsmyndigheden i udstederens hjemland eller det primære noteringssted gensidigt skal anerkendes i andre medlemslande. Der stilles alene krav om notifikation til myndighederne i det medlemsland, hvor værdipapirerne skal noteres. Formålet er at lette udstederes muligheder for at rejse kapital på tværs af grænse rne i EU. |
|
Ajourføring af direktivet om periodiske oplysninger |
Kommissionen forventes at foreslå regler, der ajourfører det nuværende krav til de oplysninger, som udstedere af børsnoterede værdipapirer skal afgive. Det drejer sig konkret om krav til kvartalsvise regnskabsoplysninger |
|
Direktiv om markedsmanipulation |
Efter handlingsplanen for den finansielle sektor vil Kommissionen foreslå et forslag til direktiv om foranstaltninger mod manipulation af børsmarkederne. Forslaget forventes at udbygge de gældende regler mod insiderhandel til også at omfatte aktiviteter, der har til formål at påvirke markedet. |
|
Direktiv om grænseoverskridende brug af sikkerhedssstillelse |
Direktivforslaget vil foreslå regler for markedsdeltagernes bilaterale sikkerhedsstillelse på tværs af grænserne. Forslaget skal lette de markedsmæssige transaktioner og dermed forbedre likviditeten i markedet. |
|
Ændring af kapitaldækningsreglerne (solvensnøgletal) |
Forslaget forventes at gå ud på at tilpasse EU´s regler om kapitaldækning i kreditinstitutter til bl.a. de standarder, der er fastlagt i det internationale samarbejde mellem tilsynsmyndighederne (Basel-samarbejdet). Tilpasningen skal bl.a. give en bedre mulighed for at afspejle den kapitaldækning, der kræves af det långivende kreditinstitut, til de konkrete risici, der er knyttet til udlånet. |
|
Direktiv om finansielle konglomerater |
Forslaget har to hovedformål: 1) at forhindre at der drives finansiel virksomhed, som falder uden for den eksisterende EU-regulering, enten som følge af at virksomheden udøves i en ny form eller som følge af globalisering og 2) at sikre høje regulerings- eller tilsynsstandarder for finansielle konglomerater |
|
Direktiv om et værdipapirudvalg |
Kommissionen forventes at foreslå et udvalg, som hurtigt kan foretage tilpasninger af de gældende direktiver eller vedtage nye regler i overensstemmelse med udviklingen på værdipapirmarkederne. |
|
Ændringer af 4. og 7. selskabsdirektiv - for så vidt angår finansielle institutter |
Som led i forslagene om ændring af de gældende direktiver om aflæggelse af årsregnskab m.v. forventes de regler, der gælder for kreditinstitutters aflæggelse af årsregnskab m.v. at skulle ændres tilsvarende. |
Finansforvaltning
|
Sag/initiativ |
Sagens indhold/forløb |
|
Sund finansforvaltning - SEM 2000 Løbende |
SEM 2000-programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995. Programmet omhandler en styrkelse af samarbejdet vedr. finansforvaltning og -kontrol. Arbejdet videreføres som en integreret del af Kommissionens administrative reformprogram. |
|
Decharge-proceduren 99 |
Henstilling om godkendelse af regnskabet for 1999. Rådsbehandlingen forventes at finde sted 12. marts 2001. |
|
Orienterende drøftelse af EU's budget for 2002. |
Rådet forventes at have en orienterende drøftelse om de overordnede prioriteter for budget 2002 den 12. marts og den 7. maj. |
|
Kommissionens forslag om revission af EU's finansforordning |
Sagen forventes at blive taget op på ECOFIN den 5. juni 2001. |
|
Svigbekæmpelse Løbende |
Kommissionen har fremlagt en samlet strategi samt årsberetning for 1999 vedr. forebyggelse og bekæmpelse af svig med EU-midler. Svigbekæmpelseskontoret (OLAF) er en central del af Kommissionens svigbekæmpelsesarbejde. |
Oversigt til Erhvervsudvalget over løbende sager og initiativer vedrørende den finansielle sektor i 2. halvår 2000, der behandles i andre Ministerråd end ECOFIN
Rådet for Indre Marked, forbrugerpolitik og turisme
|
Sag/initiativ |
Sagens forløb/status |
|
Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv KOM(97)565 11.11.97 Traktatens artikel 47, stk. 2 (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder. Europa-Parlamentet har i december 2000 afgivet sin udtalelse under 2. høring. Der forventes en forligsprocedure under det svenske formandskab. |
|
Direktiv om likvidation af forsikringsselskaber KOM (89) 394 Traktatens artikel 47, stk. 2 (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Formålet med forslaget (fremsat den 29. januar 1987) er ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringskreditorerne ved likvidation af forsikringsselskaber. Der er på rådsmødet den 25. maj 2000 opnået politisk enighed om forslaget. |
|
Direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter KOM(88)004 Traktatens artikel 47, stk. 2 (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Formålet med direktivet er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande. Europa-Parlamentet vil afgive sin udtalelse under 2. høring under det svenske formandskab. |
|
Forslag om ændring af 4. og 7. selskabsdirektiv (om aflæggelse af års- og koncernregnskab) KOM(2000)80 (Behandles af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) |
Forslaget skal tilpasse de gældende direktiver om aflæggelse af års- og koncernregnskab til den internationale udvikling. Forslaget indebærer, at der bliver mulighed for at anvende "dagværdi" (fair value) på visse finansielle aktiver og forpligtelser. Der skal gennemføres tilsvarende ændringer i de direktiver, der gælder for finansielle institutter. |
|
Forslag til direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser KOM(2000)507 Traktatens artikel 47, stk. 2, art 55 og art. 95 (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Forslaget skal sikre - en beskyttelse af medlemmerne af ordningerne - at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås - at udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt - der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og udbydere. Forslaget er fremsat i oktober 2000. Forslaget forhandles under det svenske formandskab. |
|
Forslag til direktiv vedrørende forsikringsmæglere KOM(2000)511Traktatens artikel 47, stk. 2. (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Forslaget skal sikre forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed samt fremme forbrugerbeskyttelsen. Forslaget drøftes i en arbejdsgruppe. |
|
Forslag til direktiv om ændring af solvensmarginer i forsikringsselskaber KOM(2000)634 - skadesforsikringsselskaber KOM(2000)617 - livsforsikringsselskaber Traktatens artikel 47, stk. 2. (Fælles beslutningstagen med EP (artikel 251EF)) |
Forslagene skal give tilsynsmyndighederne bedre muligheder for at forebygge økonomiske vanskeligheder i forsikringsselskaber, herunder at skærpe kapitalkravene. |
Rådet (forbrugerministre)
|
Sag/initiativ |
Sagens forløb/status |
|
Forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser KOM(1998)468 14.10.98. Traktatens artikel 47, stk. 2 |
Forslaget skal supplere det generelle direktiv om fjernsalg (97/7). Kommissionen har foreslået regler om bl.a. betænkningstid, fortrydelsesret, regler om uanmodede henvendelser, regler i tilfælde af, at tjenesteydelsen ikke kan leveres, forbud mod levering uden forudgående bestilling og om principper for bilæggelse af tvister. Det svenske formandskab forventer, at der kan vedtages en fælles holdning om forslaget inden udgangen af formandskabet. (Forslaget behandles i Justitsministeriet) |
Oversigt til Politisk-Økonomisk Udvalg over løbende sager og initiativer vedrørende ligestilling
|
Sag/initiativ |
Sagens forløb/status |
|
Uformelt møde for Ligestillings- og Socialministre. Norrköping, 21.-23. marts 2001 |
Tema: "Ligestilling og social forsikring - en maskine for økonomisk vækst". Socialministeren og minister for ligestilling deltager i mødet. |
|
I samarbejde med EU-parlamentet arrangeres et møde for EU-parlamentariker. Bruxelles, 8. marts 2001. |
Halvdags seminar om mænd og ligestilling |
|
Ekspertmøde. Örebro, 15.-16. marts 2001. |
Tema: Mænd og ligestilling |
|
Rådsmøde. Bruxelles, 7. maj 2001 |
Ændringerne til Rådets ligebehandlingsdirektiv forventes vedtaget. |
|
Ekspertmøde. Sigtuna ,16. maj 2001 |
Tema: "Gendermainstreaming". På mødet skal diskuteres, hvordan man kan etablere en ramme for det løbende arbejde med at følge op på kønsligestillingsspørgsmål. |