Udkast til erklæring om sporten i Europa og dens sociale funktioner, opfølgning fra DER i Nice 7-9/12 00
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 510)
Det Europæiske
Råd
(Offentligt)
|
Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i opfølgning af mødet i Det Europæiske Råd i Nice den 7.-10. december 2000 Formandskabets note vedr. udkast til erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker.
Hermed følger til delegationerne ovennævnte udkast til erklæring, således som det foreligger efter mødet den 29. november 2000 i De Faste Repræsentanters Komité. Den nederlandske og den svenske delegation opretholder deres undersøgelsesforbehold med hensyn til punkt 15, og den danske delegation tager fortsat parlamentarisk forbehold.
Denne erklæring skal godkendes af Det Europæiske Råd i Nice og knyttes som bilag til konklusionerne herfra.
________________________
Udkast til erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa
og dens sociale funktioner, og som der skal tages
hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker
1. Det Europæiske Råd har noteret sig den rapport om sporten, som Europa-Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 med henblik på at beskytte de nuværende strukturer inden for sporten og bevare sportens sociale funktion inden for Den Europæiske Union. Sportsorganisationerne og medlemsstaterne har hovedansvaret for forhold, der vedrører sportens verden. Selv om Fællesskabet ikke har direkte kompetence p å dette område, skal det i henhold til traktatens forskellige bestemmelser tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner, der udgør dens særlige kendetegn, for at respektere og fremme den etik og den solidaritet, der er nødvendig for at bevare sportens sociale rolle.
2. Det Europæiske Råd ønsker navnlig at bevare den samhørighed og solidaritet, der forener sportslig udøvelse på alle niveauer, fair konkurrence, moralske og materielle interesser samt sportsfolkenes, især de mindreårige sportsudøveres, fysiske integritet.
Amatørsport og sport for alle
3. Sport er en menneskelig aktivitet, der bygger på væsentlige sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier. Det er en faktor for integration, deltagelse i samfundslivet, tolerance, accept af forskelle og respekt for regler.
4. Sportslig aktivitet bør være tilgængelig for alle i respekt for den enkeltes ønsker og evner og med en mangfoldighed af konkurrence- eller fritidsprægede aktiviteter, hvad enten disse er organiserede eller individuelle.
5. Udøvelse af fysisk og sportslig aktivitet er for fysisk eller mentalt handicappede et privilegeret middel til individuel udfoldelse, genoptræning, social integration og solidaritet, der derfor skal fremmes. I denne forbindelse udtrykker Det Europæiske Råd sin tilfredshed i anledning af det værdifulde og eksemplariske bidrag, som handicapolympiaden i Sydney har ydet.
6. Medlemsstaterne tilskynder til frivilligt arbejde på sportsområdet gennem foranstaltninger, der fremmer en relevant beskyttelse af de frivillige og en anerkendelse af den økonomiske og sociale rolle, de spiller, med støtte fra Fællesskabet inden for rammerne af dets kompetencer, når dette er relevant.
Sportsorganisationernes rolle
7. Det Europæiske Råd understreger, at det lægger vægt på sportsorganisationernes uafhængighed og på deres ret til at organisere sig selv ved hjælp af relevante strukturer for sammenslutning. Det anerkender, at sportsorganisationerne under overholdelse af såvel national lovgivning som EF-lovgivningen og på et demokratisk og gennemsigtigt grundlag har til opgave at organisere og fremme deres disciplin, navnlig for så vidt angår specifikt sportslige regler eller sammensætningen af landshold, således som de selv finder det mest hensigtsmæssigt for at nå deres mål.
8. Det ønsker at fastslå, at fordi der samtidig findes forskellige niveauer for sportsudøvelse, der går fra fritidssport til sport på højt niveau, spiller sportsorganisationerne en central rolle for den solidaritet, der er nødvendig mellem de forskellige niveauer for udøvelse: de giver et bredt publikum adgang til at overvære sportsudøvelsen, ligesom de muliggør menneskelig og finansiel støtte til amat&osla sh;rsport, fremme af lige adgang for mænd og kvinder til sportsudøvelse på alle niveauer, uddannelse af unge, beskyttelse af sportsfolkenes helbred, bekæmpelse af doping samt bekæmpelse af vold og racistisk eller fremmedfjendsk adfærd.
9. Disse sociale funktioner lægger et særligt ansvar på organisationerne og ligger til grund for anerkendelsen af deres kompetence i forbindelse med afholdelsen af konkurrencer.
10. Under hensyn til udviklingen inden for sportens verden bør organisationerne fortsat være det væsentligste element i en organisationsmåde, der sikrer sportslig samhørighed og participatorisk demokrati.
Bevarelse af politikkerne for uddannelse af sportsfolk
11. Uddannelse af unge sportsfolk er nødvendig for sportens levedygtighed, for landsholdene og for udøvelsen på højt niveau og må derfor fremmes. Sportsorganisationerne skal, eventuelt i partnerskab med de offentlige myndigheder, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare uddannelseskapaciteten i de klubber, der hører under dem, og for kvaliteten af denne uddannelse, under overholdelse af såvel national lovgivn ing og praksis som EF-lovgivningen.
Beskyttelse af unge sportsfolk
12. Det Europæiske Råd understreger sportsudøvelsens positive indvirkning på de unge og insisterer på nødvendigheden af, at der navnlig fra organisationernes side lægges særlig vægt på uddannelse og erhvervsuddannelse for unge sportsfolk på højt niveau, således at deres integration på arbejdsmarkedet ikke hæmmes af deres sportskarriere, på deres psykiske ligevægt og deres familiem&a elig;ssige bånd samt på deres sundhed, navnlig forebyggelse af doping. Det udtrykker tilfredshed med bidraget fra de foreninger og organisationer, som i deres uddannelsesarbejde lever op til disse krav og på denne måde yder et vigtigt socialt bidrag.
13. Det Europæiske Råd udtrykker betænkelighed med hensyn til handelstransaktioner, der udnytter unge sportsudøvere, herunder nye sportsudøvere fra tredjelande, hvis transaktionerne ikke overholder gældende arbejdsmarkedslovgivning eller de truer de unge sportsudøveres sundhed og velbefindende. Det opfordrer sportsorganisationer-ne og medlemsstaterne til at undersøge sådanne former for praksis og til at overvåge dem og at overveje passende foranstaltninger, når det er relevant.
Sportens økonomiske forhold og solidaritet
14. Det Europæiske Råd finder, at den samme økonomiske aktørs ejerskab af eller økonomiske kontrol med flere sportsklubber, der deltager i de samme konkurrencer inden for samme disciplin, kan bringe princippet om fair konkurrence i fare. Sportsorganisationerne opfordres til, hvis det viser sig nødvendigt, at indføre mekanismer til kontrol med forvaltningen af klubberne.
15. Salget af rettighederne til tv-transmission udgør i dag en af de vigtigste indtægtskilder for visse sportsdiscipliner. Det Europæiske Råd finder, at de initiativer, der er taget for at give andre del i nogle af indtægterne fra dette salg på de relevante niveauer og under hensyntagen til national praksis, fremmer solidaritetsprincippet for sportsudøvelse på alle niveauer og inden for alle discipliner.
Transfers
16. Det Europæiske Råd udtrykker sin stærke støtte til dialogen mellem sportsverdenen, især fodboldverdenens organer, de organisationer, der repræsenterer de professionelle sportsudøvere, Fællesskabet og medlemsstaterne om udviklingen inden for transferreglerne under hensyn til sportens specifikke behov, og således at fællesskabslovgivningen overholdes.
*******
17. Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne opfordres til under overholdelse af traktaten og inden for deres respektive kompetenceområder fortsat at gennemgå deres politikker ud fra disse generelle principper.
____________________