Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedr. plantebeskyttelsesmidler med parathion

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 486)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

8. december 2000

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat vedr. forslag til Kommissionsbeslutning om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler der indeholder parathion.

MILJØstyrelsen 5. december 2000

Internationalt kontor 1034-0051

Kre/6

MEM 320 MST

 

 

 

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Om forslag til Kommissionsbeslutning om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler der indeholder parathion

Kommissionen forventes at fremsende forslag om tilbagekaldelser af godkendelser af aktivstoffet parathion. Forslaget pålægger medlemsstaterne, at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder parathion som aktiv stof. Begrundelsen er, at de firmaer, der I sin tid søgte om godkendelse, ikke længere ønsker godkendelse, og at stoffet har en del alvorlige egenskaber. Der mangler dokumentation for effekter på miljø og sundhed.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 5. december 2000

Pesticidkontoret 1034-0051

NSH/VM/11

 

GRUNDNOTAT

om forslag til Kommissionsbeslutning om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder parathion som aktivt stof.

1. Status

Forslaget er endnu ikke tilsendt medlemsstaterne, men i følge udkast til dagsorden for det næste møde i Den Stående Plantesundhedskomité vil forslaget blive fremsat. Forslaget til Kommissionsbeslutning forventes at være: doc. SANCO/3998/2000 "Draft Commission Decision of .... concerning the non-inclusion of parathion in Annex I to Council Directive 91/414/EEC and the withdrawal of authorisations for plant protection products containing th is active substance". Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Plantesundhedskomité den 11. {{SPA}} 12. december 2000 efter revisionskomitéprocedure (IIIA).

Forslaget er en følge af Kommissionsforordning 3600/92 om revurdering af aktivstoffer i EU. Parathion blev søgt optaget på Bilag I til direktiv 91/414/EØF af flere firmaer, men kun to indsendte dokumentation. Ingen af disse firmaer ønsker længere at støtte optagelsen på bilag I til direktiv 91/414/EØF, så vidt det er Miljøstyrelsen bekendt.

2. Formål og indhold

Forslaget vil pålægge medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder parathion som aktivt stof, formentlig inden 6 måneder efter beslutningens vedtagelse. Medlemsstaterne pålægges endvidere fremover ikke at give godkendelser til plantebeskyttelsesmidler med parathion efter direktivets overgangsregel i artikel 8(2). Endelig vil medlemsstaterne skulle give en frist for afvikling af salg og anvendelse, der er så ; kort som mulig og formentlig ikke længere end 18 måneder efter beslutningens vedtagelse.

Kommissionen forventes at begrunde forslaget om at tilbagekalde plantebeskyttelsesmidler med parathion med, at der mangler en del oplysninger om stoffet, at ansøgerne ikke længere ønsker at deltage i revurderingsprogrammet, samt at stoffet har en del alvorlige egenskaber.

Beslutningen om tilbagekaldelse udelukker ikke, at stoffet senere kan søges vurderet med henblik på optagelse på Bilag I, eller at stoffet senere optages på forbudsdirektivet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget kommissionsretsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslagene har ingen konsekvenser for økonomiske eller lovgivningsmæssige forhold eller beskyttelsesniveauet i Danmark, da der ikke er godkendt plantebeskyttelsesmidler med parathion i Danmark.

5. Høring

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget. Danmarks Naturfredningsforening, Specialarbejderforbundet, Det Økologiske Råd og Danske Vandværkers Forening tilslutter sig, at plantebeskyttelsesmidler indeholdende parathion tilbagekaldes.