Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om tjenesteydelser, Sundhedsvæsenet, til udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 450)
traktatændringer
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

6. december 2000

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 6. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 189) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 26.

 

 

UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen

N.1, J.nr. 400.A.2-8

Den 5. december 2000

Besvarelse af spørgsmål nr. 26 af 6. november 2000 (Alm.del {{SPA}} bilag 189).

Spørgsmål:

Er det korrekt, at de forslag til ny art. 133 (TEF) som det franske formandskab har fremlagt, og som omfatter tjenesteydelser, eksempelvis vil kunne medføre beslutninger, der berører sundhedsvæsenet eller affaldshåndtering?

Svar:

De seneste forslag til ændring af TEF artikel 133 er begrænset til handel med tjenesteydelser (og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder). Hermed tydeliggøres, at der vedrørende tjenesteydelser ikke er tale om hjemmel til harmonisering af betingelserne for udøvelse af tjenesteydelser, men alene om hjemmel til at indgå aftaler om liberalisering af handelen med tjenesteydelser.

Der foreligger p.t. to optioner vedr. ændring af art 133 (dok. 4815/00 af 30. november 2000). Begge optioner indebærer, at der kun kan indgås aftaler på de nævnte områder, herunder sundhed og affaldshåndtering, såfremt Fællesskabet har kompetence til at gennemføre aftalen internt i EF efter traktatens almindelige regler. Ændringerne indebærer derfor ingen udvidelse af Fællesskabets beføjelse til at regulere de påg ældende områder. Der er alene tale om, at indgåelse af folkeretlige aftaler på disse områder fremover bliver en del af den fælles handelspolitik.

Vælges formandskabets option 2, vil dette ikke gælde al handel med tjenesteydelser, men kun de sektorer der er omfattet af EF{{PU2}}s og medlemsstaternes forpligtelser i henhold GATS-aftalen i WTO-overenskomsten, som de foreligger ved Nice-traktatens underskrift.

Det fremgår af GATS-aftalen, at WTO-medlemmerne har ret til at regulere og indføre ny lovgivning om levering af tjenesteydelser på deres eget område for at nå nationale politiske mål. GATS-aftalen indeholder også en miljøklausul, hvorefter WTO-landene på visse betingelser kan indføre eller håndhæve bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed.

Endelig fremgår det af GATS-aftalen, at aftalen ikke finder anvendelse på love, bestemmelser eller krav, der vedrører offentlige organers indkøb af tjenesteydelser til eget brug og uden sigte på kommercielt videresalg (art. XIII). Det indebærer, at en række offentlige tjenesteydelser inden for sundheds- og miljøområdet er undtaget GATS.