Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Miljømin. 7/11 00 pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 413)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Miljø den 7. november 2000

Dette rådsmøde 2302 (12924/00 presse 416) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 3. november 2000. Dansk delegationsleder: Miljø- og energiminister Svend Auken

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER: Inden rådsmødet havde miljøministrene et møde med NGO{{PU2}}ere specialiseret i klimaspørgsmål *

- STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE: Havde indgående debat mhp. forberedelsen af COP 6 om fastsættelsen af de nærmere bestemmelser og praktiske regler vedr. de afgørelser, der blev truffet i Kyoto i 1997, for at gøre det muligt at sætte Kyoto-protokollen i kraft

- RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER: Se den 8-punkts konklusion i teksten

- KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM: Mundtlig redegørelse fra kommissær Wallström for den første interimsrapport om det europæiske klimaændringsprogram, som blev vedtaget af Kommissionen den 8. marts 2000, hvorefter Rådet havde en udveksling af synspunkter om spørgsmålet

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

MILJØ *

- POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) {{SPA}} konklusioner: Se den 9-punkts konklusion i teksten *

- Konventionen om beskyttelse af Rhinen: Vedtog afgørelse om godkendelse af den nye konvention om beskyttelse af Rhinen *

- Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer: Vedtog formelt sin fælles holdning til direktivforslag om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer *

DET INDRE MARKED *

- UNECE-regulativer: Vedtog to afgørelser om typegodkendelse af biler *

FISKERI *

- Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika: Vedtog afgørelser om bemyndigelse til de to landes aftaler med Sydafrika *

- EF-toldkontingent for rejer: Vedtog forordningen om åbning og forvaltning af et autonomt fællesskabstoldkontingent for visse fiskerivarer *

FORSKNING *

- Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner: Rådet noterede sig Revisionsrettens særberetning nr. 10/2000 om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter (FFC) og vedtog konklusioner {{SPA}} se teksten *

BESKIKKELSER *

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg: Beskikkelse af to tyske medlemmer hertil{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående miljøministerrådsmøde den 10. oktober 2000:

Rådsmøde Økofin d. 17. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 148)
-Ozonlaget - Montreal-protokollen: Rådet vedtog afgørelse om ændringen til Montreal-protokollen


Rådsmøde Landbrug d. 23. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 259)
- Benzen og carbonmonoxid i luften: Godkendte den ene ændring til Rådets fælles holdning, som EP havde vedtaget ved andenbehandlingen, og direktivet herom er dermed vedtaget i form af EPs ændrede fælles holdning

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 4. december 2000

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

Press Release:  Brussels (07-11-2000) - Press: 416 - Nr: 12924/00

12924/00 (Presse 416)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2302. samling i Rådet

- MILJØ -

den 7. november 2000 i Bruxelles

 

 

Formand:

Dominique VOYNET

Den Franske Republiks minister for fysisk planlægning og miljø

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER *

- STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE

- RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER

- KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ *

- POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) - konklusioner *

- Konventionen om beskyttelse af Rhinen *

- Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer *

DET INDRE MARKED *

- UNECE-regulativer *

FISKERI *

- Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika *

- EF-toldkontingent for rejer *

FORSKNING *

- Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner *

BESKIKKELSER *

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg *

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Olivier DELEUZE

 

Michel FORET

statssekretær for energi og bæredygtig udvikling under ministeren for mobilitet og transport

Minister for fysisk planlægning, byplanlægning og miljø (Regionen Vallonien)

 

 

Danmark:

Svend AUKEN

Miljø- og energiminister

 

 

Tyskland:

Jürgen TRITTIN

Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed

Grækenland:

Ilias EFTHYMIOPOULOS

Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder

Spanien:

Jaume MATAS i PALOU

Miljøminister

Frankrig:

Dominique VOYNET

Minister for fysisk planlægning og miljø

Irland:

Noel DEMPSEY

Miljøminister og minister for lokalstyre

Italien:

Willer BORDON

Miljøminister

Luxembourg:

Charles GOERENS

Eugène BERGER

Miljøminister

Statssekretær for miljø

Nederlandene:

Jan PRONK

Dick BENSCHOP

Boligminister, minister for fysisk planlægning og miljøminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Portugal:

Rui GONÇALVES

Statssekretær for miljø

Finland:

Satu HASSI

Miljøminister

Sverige:

Kjell LARSSON

Miljøminister

Birgitta BOSTRÖM

Statssekretær under miljøministeren

Det Forenede Kongerige:

John PRESCOTT

Michael MEACHER

vicepremierminister og minister for miljø, transport og regionerne

viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og Regionerne, miljøminister

* * *

Kommissionen:

Margot WALLSTRÔM

Medlem

 

EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER

Inden samlingen i Rådet havde Den Europæiske Unions miljøministre et møde med repræsentanter for ikke-statslige organisationer, der er specialiseret i klimaspørgsmål; mødet tjente som optakt til Rådets strategiske debat, og gjorde det muligt at samle drøftelserne om de centrale spørgsmål på sjette partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 6) den 13.-24. november 2000 i Haag.

- STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE

Rådet havde en indgående debat med henblik på forberedelsen af COP 6. Konferencen skal fastsætte de nærmere bestemmelser og praktiske regler vedrørende de afgørelser, der blev truffet i Kyoto i 1997, for at gøre det muligt at sætte Kyoto-protokollen i kraft.

Debatten i Rådet vedrørte navnlig spørgsmål om komplementaritet mellem de såkaldte fleksibilitetsmekanismer og de foranstaltninger, der skal træffes internt for at reducere drivhusgasemissionerne, samt overensstemmelseskontrol af de tilsagn, der er indgået, og de mulige konsekvenser af manglende overholdelse af disse tilsagn. Debatten gjorde det endvidere muligt at uddybe problemerne i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling, udviklingslandene s betænkeligheder og spørgsmålet om kulstofdræn.

Debatten gjorde det således muligt at indlede drøftelserne om disse grundlæggende spørgsmål. Rådet bekræftede, at der er behov for at bevare Kyoto-protokollens miljømæssige integritet for at nå frem til en reel reduktion af drivhusgasemissionerne, og det vedtog nedenstående konklusioner ved afslutningen af debatten.

- RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER

1. Rådet mener, at der mere end nogensinde er behov for en resolut indsats for at begrænse drivhusgasemissionerne.

I løbet af 1990'erne har man fra forskerside gennem Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der var først til at råbe vagt i gevær, med al ønskelig tydelighed bekræftet relevansen af de advarsler, man tidligere var kommet med, og vi ser nu de første synlige tegn på klimaændringer.

Rådet understreger også, hvor nødvendigt det er for de udviklede lande, at de intensiverer deres samarbejde med ulandene for at give udtryk for deres solidaritet med hensyn til virkningerne af klimaændringerne og for at bistå ikke-bilag I-parter i deres bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling i disse lande.

2. Rådet bekræfter på ny sin vilje til at arbejde for et vellykket resultat på COP 6 og minder i den forbindelse om sine konklusioner fra maj 1999 og juni 2000. Navnlig indeholdt Rådets konklusioner fra samlingen i juni 2000 et udførligt resumé af EU's holdninger med henblik på COP 6. Rådet fremhæver betydningen af, at Kyoto-protokollen ratificeres og træder i kraft senest i 2002.

Rådet understreger, at protokollens miljømæssige integritet ikke må svækkes på nogen måde. I den forbindelse fastholder EU, at gennemførelsen af Kyoto-protokollen skal føre til omfattende, reelle emissionsreduktioner på nationalt plan i bilag I-landene. Det er deres ansvar at gå i front for at vende den historiske tendens i emissionerne og opnå betydelige fremskridt i denne henseende inden 2005.

3. Rådet finder, at der skal opnås substantiel enighed om alle tre mekanismer på COP 6. Rådet minder under henvisning til sit forslag om det konkrete loft om, at det efter Rådets opfattelse er en national indsats, som skal udgøre de udviklede landes væsentligste middel til opfyldelse af deres forpligtelser. Rådet understreger også betydningen af klare og effektive regler for mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM), navnlig betydningen af, at der opstilles strenge kriterier for at sikre additionalitet, miljøvurderinger, når de er relevante, samt af en klar fastlæggelse af en positivliste over tilskudsberettigede projekter med henblik på en hurtig iværksættelse af CDM og nødvendigheden af offentlig deltagelse i CDM-projektforløbet.

4. Rådet noterer sig med tilfredshed de resultater, der blev opnået med hensyn til efterlevelsesordningen på møderne i Lyon. Rådet finder, at der med øjeblikkelig virkning bør oprettes en solid og omfattende ordning, som understøttes af et pålideligt system med overvågning, rapportering og revision. En af de sidste opgaver er at få fastlagt både foranstaltninger, der kan lette og bidrage til overholdelse af ordningen, og stren ge konsekvenser for ikke-overholdelse af ordningen med klare økonomiske følger for parterne, så man både modvirker ikke-overholdelse af ordningen og kræver erstatning for skader på miljøet.

5. Rådet har alvorlige betænkeligheder med hensyn til omfanget og de videnskabelige og andre usikkerheder og risici, der er forbundet med dræn. Det minder om de tekniske drøftelser i forbindelse med de ekstraordinære konsultationer i oktober 2000 til forberedelse af COP 6. Rådet bekræfter derfor sin holdning vedrørende dræn, som den kommer til udtryk i nr. 7 i Rådets konklusioner fra juni 2000.

6. Rådet gentager EU's ønske om et nært samarbejde med andre parter, navnlig med parter fra ulandene, for at nå frem til et vellykket resultat på COP 6.

Rådet finder, at det er i alle parters interesse, både parter fra de udviklede lande og ulandene, at man når til enighed COP 6, således at Kyoto-protokollen kan træde i kraft.

Forpligtelserne i Kyoto-protokollen afspejler de udviklede landes ansvar til at gå i front med nedbringelsen af emissionerne af drivhusgasser. Rådet bekræfter på ny sin vilje til at overholde disse forpligtelser inden for rammerne af alle parters fælles, men differentierede ansvar for at yde et bidrag til indsatsen for at bekæmpe klimaændringer.

Rådet anerkender ulandenes betænkeligheder med hensyn til klimaændringer samt tilpasning til negative virkninger af klimaændringer. I denne sammenhæng spiller kapacitetsopbygning, teknologioverførsel og gennemførelse af CDM en væsentlig rolle. Rådet noterer sig, at nogle ulande er betænkelige med hensyn til gennemslagskraften af de afhjælpende foranstaltninger.

COP 6 er en lejlighed til at tage yderligere skridt til at støtte ulandene dels i deres bestræbelser med henblik på en bæredygtig udvikling dels i forbindelse med deres bidrag til konventionens endelige målsætninger. Rådet ønsker navnlig at sikre, at der træffes foranstaltninger til at tage hensyn til de mindst udviklede landes behov. Det bliver nødvendigt at vedtage konkrete aktioner på disse områder, ligesom det bliver nø dvendigt at behandle spørgsmålet om tilvejebringelse af midler via bilaterale og multilaterale kanaler, f.eks. den globale miljøfacilitet (GEF) og andre relevante internationale institutioner.

Rådet bekræfter sine konklusioner af 11. november 1999, hvori det bl.a. hedder, at spørgsmålet om klimaændringer "skal være en integrerende del af EUs politik vedrørende udviklingssamarbejde", og at klimaændringer "bør være et højt prioriteret led", når bæredygtig udvikling og miljøaspekter integreres i Fællesskabets politik på alle områder. Rådet finder, at Fællesskabet og dets medlemss tater i et perspektiv om bæredygtig udvikling bør give højeste prioritet til de konstaterede behov på klimaændringsområdet. Dette kræver en samlet og koordineret indsats fra Fællesskabets og medlemsstaternes side med henblik på kapacitetsopbygning på landeniveau. Desuden bekræfter Rådet, at spørgsmålet om tilpasning til klimaændringerne, herunder bekæmpelse af ørkendannelse, stigende vandstand i havet o g tilsaltning fuldt ud indarbejdes i alle relevante samarbejdsprogrammer og at gennemførelsen af Kyoto-protokollen vil bidrage til at sikre levnedsmiddelproduktionen.

Rådet understreger, at en hurtig iværksættelse af CDM umiddelbart efter COP 6 vil betyde hurtigere indtægter fra tilpasningsafgiften.

7. Rådet støtter de bestræbelser, som lande med overgangsøkonomier, hvoraf mange har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union, udfolder for at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen og protokollen. Rådet tror, at det vil bidrage til disse landes videre økonomiske udvikling og mere generelle omstrukturering af industrien, navnlig i energisektoren, hvis det lykkes dem at leve op til deres forpligtelser.

Rådet er fast besluttet på at gøre den fælles gennemførelse af konventionen til et godt instrument for samarbejde mellem bilag I-parterne om bekæmpelse af klimaændringer og samtidig sikre gennemsigtighed, miljømæssig integritet og omkostningseffektivitet.

Rådet erkender, at kapacitetsopbygning er afgørende for, om lande med overgangsøkonomier effektivt kan opfylde deres forpligtelser i henhold til både konventionen og protokollen, navnlig med hensyn til overvågning og rapportering. Rådet er enigt i, at bilag I-parter bør fortsætte med at støtte kapacitetsopbygningsaktiviteter via bilaterale og multilaterale kanaler.

8. Rådet opfordrer samtlige parter til at samarbejde for at nå frem til en samlet aftale på COP 6 og til på dette grundlag at træffe de nødvendige foranstaltninger til ratifikation af Kyoto-protokollen så hurtigt som muligt efter COP 6, så den kan træde i kraft senest i 2002.

- KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM

Rådet fik en mundtlig redegørelse fra kommissær Margot WALLSTRÖM for den første interimsrapport om det europæiske klimaændringsprogram, som blev vedtaget af Kommissionen den 8. marts 2000, hvorefter det havde en udveksling af synspunkter om spørgsmålet.

Programmet fastlægger hovedpunkterne i Den Europæiske Unions strategi til opfyldelse af den målsætning, som EU har sat sig for at nå inden for rammerne af Kyoto-protokollen, dvs. en reduktion af drivhusgasemissionerne med 8% i perioden fra 2008 til 2012 i forhold til 1990-niveauet. Kommissionen har udarbejdet en opgørelse over de første fire måneder, hvor programmet har været i funktion, og den viser, at Den Europæiske Union ifølge Komm issionen generelt set er godt på vej til at nå de fastsatte målsætninger, hvis den fortsætter indsatsen.

Det europæiske klimaændringsprogram tager sigte på at integrere betænkelighederne i forbindelse med klimaændringerne i Den Europæiske Unions forskellige politikker. Det peger bl.a. på energi- og transportsektorerne samt industri og forskning som områder, hvor der først og fremmest skal sættes ind. Kommissionen har indledt en høringsproces for at identificere og udvikle de politikker og foranstaltninger, der skal udgøre Den Europ&a elig;iske Unions strategi til reduktions af drivhusgasemissionerne. Det er meningen, at processen skal munde ud i forelæggelsen af en endelig rapport midt i 2001, som omfatter konkrete supplerende forslag.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

MILJØ

POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) - konklusioner

"Rådet,

1. som er klar over persistente organiske miljøgiftes (POP'ers) skadelige indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, og som erkender det presserende behov for en global indsats for at forebygge og minimere den skadelige indvirkning fra såvel eksisterende som fremtidige persistente organiske miljøgifte

2. som erkender, at det er af afgørende betydning at få afsluttet forhandlingerne om et internationalt juridisk bindende instrument om internationale indgreb over for visse persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen) den 4.-9. december 2000 i Johannesburg med henblik på at opfylde det mandat, Styrelsesrådet for UNEP (De Forenede Nationers miljøprogram) gav i februar 1997

3. understreger, at konventionens mål er at afvikle persistente organiske miljøgifte med henblik på at beskytte menneskers sundhed og miljøet

4. fremhæver, at forsigtighedsprincippet må være vejledende for konventionens sigte og anvendelse og navnlig udtrykkeligt bør fremgå af bestemmelserne om medtagelse af nye stoffer i konventionen

5. understreger, at konventionen udtrykkeligt skal have som mål at standse produktion og anvendelse af de stoffer, der er nævnt i konventionens artikel D 1, samt at den skal indeholde passende bestemmelser om import- og eksportkontrol

6. erkender nødvendigheden af strengt at begrænse generelle undtagelser fra konventionen

7. understreger behovet for at sikre, at konventionen omfatter hensigtsmæssige foranstaltninger til kontrol af persistente organiske miljøgiftes lagre og -affald

8. bekræfter på ny, at Det Europæiske Fællesskab lægger særlig vægt på endelig afskaffelse på lang sigt af persistente organiske miljøgifte, der er biprodukter, især dioxiner og furaner samt på fortsat minimering af hvert lands samlede udslip

9. forsikrer, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil gøre en indsats for at få konventionen gennemført hurtigt og effektivt ved at yde teknisk og finansiel bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, således at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen."

Konventionen om beskyttelse af Rhinen

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af den nye konvention om beskyttelse af Rhinen. Teksten til konventionen findes som bilag til afgørelsen. Forhandlingerne om den nye konvention blev afsluttet i januar 1998, og konventionen blev undertegnet den 12. april 1999 i Bern (Schweiz).

Fællesskabet havde i 1977 undertegnet dels den gamle konvention om beskyttelse af Rhinen mod kemisk forurening dels den i Bern den 29. april 1963 undertegnede overenskomst om Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Rhinen mod Forurening.

Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer

På baggrund af den aftale, der blev indgået på samlingen i Rådet en 22. juni 2000, vedtog Rådet formelt sin fælles holdning til forslaget til direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. Den fælles holdning vil nu blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

For at forbedre miljøbeskyttelsen og menneskers sundhed lægger forslaget op til en begrænsning af emissionerne af fire forurenende stoffer, der er ansvarlige for forsuring, eutrofiering og ozonforurening ved jordoverfladen, nemlig svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3).I direktivforslaget fastsættes der for hver medlemsstat øvre grænseværdier for de årlige emissioner, der skal overholdes senest i 2 010. (For yderligere oplysninger, jf. ligeledes pressemeddelelse nr. 9420/00 Presse 219).

DET INDRE MARKED

UNECE-regulativer

Rådet vedtog følgende afgørelser:

- Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af regulativ nr. 67 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om typegodkendelse af særligt udstyr til LPG-drevne biler

- To afgørelser om Det Europæiske Fællesskabs holdning til forslagene til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om dels typegodkendelse af forlygter til biler med symmetrisk nærlys og/eller fjernlys monteret med glødelamper, dels typegodkendelse af forlygter til biler med asymmetrisk nærlys og/eller fjernlys monteret med glødelamper.

FISKERI

Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika

Rådet vedtog afgørelser om bemyndigelse af

- Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 7. marts 2001 og

- Den Portugisiske Republik til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 9. april 2001

EF-toldkontingent for rejer

Rådet vedtog forordningen om åbning og forvaltning af et autonomt fællesskabstoldkontingent for visse fiskerivarer, nærmere bestemt rejer, med følgende indhold:

 

Varebeskrivelse

Kontingentmængde

Kontingenttoldsats

Kontingentperiode

Rejer af slægten Penaeus, bortset fra arterne Penaeus monodon og Penaeus japonicus, med skal, frosne og bestemt til forarbejdning

10 000 tons

3,6

1.11.2000-31.3.2001

FORSKNING

Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner

Rådet noterede sig Revisionsrettens særberetning nr. 10/2000 om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter (FFC) og vedtog følgende konklusioner:

"Rådet noterer sig Revisionsrettens generelle konklusion om, at systemet til forvaltning af de offentlige aftaler, der tildeles af Det Fælles Forskningscenter, kræver bedre strukturer og metoder samt yderligere midler for at sikre en mere udbygget kontrol med offentlige aftaler tildelt af FFC.

I denne forbindelse udtrykker Rådet tilfredshed med de bestræbelser, som Kommissionen allerede har gjort, og som Revisionsretten udtrykkeligt har anerkendt, for at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten i Det Fælles Forskningscenters forvaltningssystem for så vidt angår tildelingen af aftaler og regnskabssystemerne.

I øvrigt anerkender Rådet, at samarbejdet mellem Det Fælles Forskningscenter og Revisionsretten i forbindelse med udarbejdelsen af særberetningen og gennemførelsen af henstillingerne heri har været eksemplarisk. Rådet anerkender, at Kommissionen siden udsendelsen af Revisionsrettens særberetning har gjort store bestræbelser for at bringe visse uregelmæssigheder af finansiel og administrativ art, som er nævnt i beretningen, til ophø ;r.

Rådet forventer, at der som led i det forberedende arbejde vedrørende sjette rammeprogram vil blive indledt en indgående drøftelse om Det Fælles Forskningscenters rolle og fremtidige organisation samt om dets strukturer og forvaltningsmetoder, der skal gøre FFC i stand til at udføre sin opgave endnu mere effektivt i fremtiden."

 BESKIKKELSER

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet vedtog afgørelserne om beskikkelse af to tyske medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg:

- Ulrich FREESE beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Michael GEUENICH for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

- Franz SCHOSER beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Helmut GIESECKE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.