Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministre 4/12 00 Tillæg til samlenotat bilag 368

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 366)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 222 (Løbenr. 5279)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

29. november 2000

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om Kommissionens forventede forslag om stramninger på kød- og benmels og BSE-området.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

om Kommissionens forventede forslag om stramninger på kød- og benmels og BSE-området

Kom. dok foreligger ikke

Forslagene kan blive sat til afstemning i Den Stående Veterinærkomité den 30. november 2000 og i Den Stående Foderstofkomité den 14. - 15. december 2000 alt afhængig af det konkrete indhold af forslagene. Der er endvidere indkaldt til ekstraordinært Rådsmøde (landbrug) den 4. december 2000.

Forslagene forventes behandlet i en III b-procedure i Den Stående Veterinærkomité samt evt. Den Stående Foderstofkomité. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen retsakterne. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagerne for Rådet, der kan forkaste forslagene med simpelt flertal eller kan vedtage forslagene uændret med kvalificeret flertal eller ændre dem med en stemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede retsakterne.

Forslagene forventes at vedrøre stramninger på kød- og benmels og BSE-området. Der foreligger endnu ingen konkrete informationer om disse. Forslagene forventes dog at indeholde følgende:

  1. Foranstaltninger over for kød- og benmel i foderstoffer.
  2. En stillingtagen til de allerede foretagne nationale foranstaltninger.
  3. Eventuelle foranstaltninger overfor 3. lande.

Forslagene vil alt afhængig af indholdet have betydelige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt evt. også statsfinansielle konsekvenser.

Forslagene vil alt efter deres indhold kunne hæve beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget om, at der kun må anvendes kød- og benmel af materiale, der er egnet til konsum, idet

  • man i givet fald accepterer, at der indføres et forbud mod anvendelse af kød- og benmel fra drøvtyggere.

Regeringen agter på den baggrund også at

  • støtte, at eventuelle nye foranstaltninger til sikring af forbrugerne træffes som fællesskabsforanstaltninger og ikke som nationale tiltag,
  • støtte, at reglerne for tredjelands produkter tilsigter det samme beskyttelsesniveau som for EU produkter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

om Kommissionens forventede forslag om stramninger på kød- og benmels og BSE-området

Kom. dok foreligger ikke

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om stramninger på kød- og benmels- og BSE-området.

Forslagene vil alt efter deres indhold kunne hæve beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen forventes på mødet i Den Stående Veterinærkomité den 30. november 2000 at fremlægge forslag om stramninger på området for kød- og benmel og BSE. Der foreligger endnu ingen konkrete informationer om disse. Der er endvidere indkaldt til et ekstraordinært Rådsmøde (landbrug) den 4. december 2000 vedrørende BSE.

Forslagene forventes at blive fremsat med hjemmel i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen med henblik på det indre marked og Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse dyr og produkter samt evt. med hjemmel i Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1997 om handel med foderblandinger.

Forslagene forventes behandlet i en III b-procedure i Den Stående Veterinærkomité samt evt. Den Stående Foderstofkomité . Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen retsakterne. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagerne for Rådet, der kan forkaste forslagene med simpelt flertal eller kan vedtage forslagene uændret med kvalificeret flertal eller ændre dem med enstemmighed. Handler Rå det ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede retsakterne.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der vil formentlig være tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.

Formål og indhold

Forslagene forventes at have følgende indhold:

  1. Kød- og benmel
    Kommissionen forventes at fremsætte forslag om, at der til produktion af kød- og benmel til foderbrug kun må anvendes animalske biprodukter, der stammer fra dyr, der er erklæret egnede til konsum.

    Herudover vil Kommissionen evt. fremsætte forslag om et videregående forbud mod anvendelse af kød- og benmel, f.eks. fra drøvtyggere.
  2. Nationale foranstaltninger
    De medlemsstater, der har vedtaget nationale foranstaltninger og f.eks. forbudt anvendelse af kød- og benmel eller indført et indførselsforbud mod oksekød fra andre medlemsstater, er blevet bedt om at notificere disse nationale foranstaltninger overfor Kommissionen. På baggrund af medlemsstaternes notificering og en videnskabelig vurdering heraf forventes Kommissionen at foreslå enten ophævelse af foranstaltningerne, eller at de udvides til at gælde i alle medlemslande.
  3. Kommissionen vil eventuelt foreslå yderligere foranstaltninger i forhold til tredjelande.

Udtalelser

Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslagene vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagene vil alt afhængig af indholdet have betydelige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt evt. også statsfinansielle konsekvenser.

Forslagene vil alt efter deres indhold kunne hæve beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg vil blive hørt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.