Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde industri- og energiministre 5/12 00 (energidelen) Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 346)
energiministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (industri- og energiministre) - energidelen den 5. december 2000 - vedlægges Miljø- og Energiministeriets aktuelle notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Den 22. november 2000

Rådsmøde (energi) den 5. december 2000.

Foreløbig dagsorden

  1. Oliemarkedet
  • Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

side 3

  1. Grønbog om de forskellige energikilders fremtidige rolle i relation til en forbedret forsyningssikkerhed.
  • Præsentation ved Kommissionen

Grønbogen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

side 4

  1. Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked

KOM(2000)279

  • Politisk enighed

side 5

  1. Fællesskabets handlingsplan med hensyn til energieffektivitet

KOM(200)247

  • Vedtagelse af Rådskonklusioner

side 9

  1. Meddelelse fra Kommissionen om middelhavsdimensionen af de europæiske politikker vedrørende energi og transport
  • Mundtlig orientering ved Kommissionen

Meddelelsen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

side 11

  1. Indre marked for el og gas - opfølgning på Lissabon-konklusionerne
  • Mundtlig orientering ved Kommissionen

side 11

  1. Den Europæiske Energicharter-traktat
  • Status for arbejdet

side 12

  1. Strategi for integration af miljø og bæredygtig udvikling i energipolitikken
  • Information om resultaterne af COP6 (13.-24. november 2000) og om status for arbejdet

side 14

  1. Ikrafttrædelse af SYNERGY-programmet
  • Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

side 14

1. Oliemarkedet

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

  1. Baggrund
    2.

    OPEC indledte i marts 1999 en produktionsbegrænsningspolitik, som gik ud på at holde de løbende olieforsyninger på et niveau under det løbende forbrug. Det tvang forbrugerlandene til at reducere deres lagre og det har bevirket en tredobling af råoliepriserne.

    OPEC har i løbet af 2000 sat eksporten i vejret, så tilførslerne til markedet nu er i niveau med forbruget, men forbrugerlandene går ind i vinteren med historisk små kommercielle olielagre. Dersom vinteren bliver kold, er der risiko for forsyningsvanskeligheder, i hvert fald i visse områder.

    I den forløbne sommer var benzin det kritiske produkt, nu er det fyringsgasolie.

    IEA-landene (som omfatter samtlige EU-lande) har ikke vist interesse for at trække på kriselagrene i den nuværende situation. Denne mulighed forbeholdes en egentlig krise forårsaget af tab af vigtige forsyningsstrømme.

    Den 17.-19. november 2000 afholdtes der et møde mellem olieforbrugende og -producerende lande i Riyad, Saudi Arabien. Formandskabet gentog på dette møde på EU's vegne, at EU stod fast på sin forpligtelse til en fortsat dialog med producentlandene, som bl.a. også måtte indebære en forstærket indsats med hensyn til investeringer og økonomisk udvikling. Formandskabet gav samtidig udtryk for EU-landenes alvorlige beky et nuværende olieprisniveau og prisustabiliteten.

  2. Formål

    3. Der foreligger ikke dokumenter til belysning af intentionerne bag dagsordenspunktet. Det forventes, at Kommissionen under dette dagsordenspunkt vil orientere om den seneste udvikling på oliemarkedet, og at Formandskabet vil orientere om forløbet af mødet i Riyad. Blandt de spørgsmål, der kan tænktes drøftet ved rådsmødet, vil være iværksættelse af træk på kriselagrene, neds&a elig;ttelse af afgifterne på olieprodukter samt kontakter til OPEC-landene og dialog mellem de olieproducerende og olieforbrugende lande.

  3. Konsekvenser for Danmark
    4.

    Lovgivningsmæssige konsekvenser.

    Lagertræk: Der er ingen lovgivningsmæsige konsekvenser. Lagertræk kan foretages med hjemmel i lov om forsyningsmæssige foranstaltninger, der giver miljø- og energiministeren vidtgående beføjelser i tilfælde af, at han i forening med Folketingets Energipolitiske Udvalg finder, at der foreligger mangel på vigtige (energi)varer eller udsigt til mangel på disse varer. Det vil være nærliggende at koordinere eventu elle danske kriseforanstaltninger som f.eks. træk på de pligtige lagre med ikke alene EU, men tillige det Internationale Energi Agentur (IEA), hvis medlemskreds udover samtlige EU-lande omfatter USA og Japan foruden Australien, Canada, New Zealand, Tjekkiet og Ungarn.

    Nedsættelse af afgifterne: Sænkelse af afgiftsniveauet med hensyn til olieprodukter vil kræve ændring af afgiftslovene.

    Økonomiske og administrative konsekvenser.

    Lagertræk: Der er ikke økonomiske virkninger for de offentlige myndigheder, men administration af kriseindgreb vil kræve indsats fra Energistyrelsen, om end af mindre omfang i en kortere periode.

    Olieselskaberne skal deltage i kriseindgrebene, men de kan opnå lettelser i forsyningssituationen, hvis der f.eks. sker træk på de pligtige olielagre. Det øvrige erhvervsliv har udsigt til, at kriseindgreb umiddelbart fører til noget lavere priser. Det samme gælder de almindelige forbrugere, ikke mindst forbrugere af fyringsolie.

    Afgiftsnedsættelse: Sænkelse af afgifterne på olieprodukter vil medføre provenuetab.

    Beskyttelsesniveau: I det omfang, de høje oliepriser virker dæmpende på olieforbruget, vil der være gunstige miljømæssige virkninger i form af reduceret emission af CO2 og andre skadelige stoffer forbundet med afbrænding af og motordrift baseret på olieprodukter. Nedsættelse af afgiftsniveauet vil medføre svækkelse af disse virkninger. Det samme gælder lagertræk, i det omfang det fører til prisf ald på olieprodukterne.

  4. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. oktober i forbindelse med Rådsmødet (generelle anliggender) den 9.-10. oktober 2000.

2. Grønbog om de forskellige energikilders fremtidige rolle i relation til en forbedret forsyningssikkerhed [ikke modtaget]

Præsentation ved Kommissionen

  1. Baggrund og indhold
    2.

    Kommissionen har ved flere lejligheder signaleret, at den agtede at fremlægge en meddelelse om EU's forsyningssikkerhedssituation med hensyn til energi. Fra formandskabets side lægges der vægt på, at forsyningssikkerhedsaspektet, som i en række år ikke har haft særlig vægt på den energipolitiske dagsorden i EU, nu kommer i fokus igen. Kommissionens grønbog er imidlertid blevet forsinket og vil formentlig ikke blive fre til rådet førend i starten af det nye år. På rådsmødet forventes der derfor alene at blive tale om en præsentation af linjen i grønbogen.

  2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
    3.

    Det er p.t. uvist, om Kommissionen udtaler sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet i grønbogen.

  3. Konsekvenser for Danmark
    4.

    Grønbogen forventes ikke at få umiddelbare lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ejheller forventes der umiddelbare konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

  4. Høring
    5.

    Høring om grønbogen vil blive iværksat når den er modtaget.

  5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked

KOM(2000) 279

  • Politisk enighed
  1. Status
    2.

    EU-Kommissionen tog første skridt til en strategi for vedvarende energi (VE) ved hvidbogen for vedvarende energi (KOM(97)599), som blev fremlagt den 26. november 1997. Hvidbogens mål er at fordoble andelen af VE til 12 pct. af energiforbruget i år 2010. Rådet erklærede sig i sin resolution fra 8. juni 1998 enig i, at der var behov for denne betydelige vækst i VE-produktionen.

    Kommissionen sendte den 5. juni 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF (tidligere artikel 100A) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren med fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

    Sagen var på dagsordenen for rådsmødet den 30. maj 2000 med henblik på en første orienterende drøftelse. Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse den 16. november 2000. Formandskabet lægger op til vedtagelse af politisk enighed.

  2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at formålet er at skabe en ramme som vil gøre det lettere på mellemlangt sigt at opnå en betydelig vækst i VE-baseret elektricitet inden for EU. Direktivet er en væsentlig del af de instrumenter, der skal bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og dermed indfri Kyoto-forpligtelserne. Desuden må direktivet ses i lyset af EU's indikative målsætning om en fordobling af VE's andel fra de ende 6% til 12% af bruttoenergiforbruget i EU i 2010, fremlagt i Hvidbogen om vedvarende energi fra december 1997 og godkendt af Rådet i maj 1998.

Den i direktivet omtalte fordobling af VE-andelen fra 6 til 12% er indikativ, og de 12% er således hverken en øvre eller nedre grænse for den fremtidige andel af VE-baseret elproduktion i Fællesskabet. Direktivet kræver, at medlemslandene skal udmelde nationale målsætninger for VE-andelen af elproduktionen, som skal være i overensstemmelse med deres klimaforpligtelser og med Hvidbogen om vedvarende energi. Kommissionen vil efterfølge nde vurdere de udmeldte målsætninger, og hvis Kommissionen konkluderer, at de ikke er i overensstemmelse med klimaforpligtelserne/VE-hvidbogen vil Kommissionen fremlægge forslag om individuelle og bindende målsætninger, som så skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Til forskel fra tidligere (lækkede) direktivudkast kræver forslaget ikke en harmonisering af medlemslandenes VE-støttesystemer men udskyder stillingtagen hertil i 5 år fra ikrafttrædelsestidpunktet. Landene får med andre ord en "grace period", hvor der vil kunne indhøstes erfaringer med de forskellige støttesystemer, som medlemslandene anvender. Navnlig erfaringer med støttesystemer baseret på grønne certifik atmarkeder vil være i fokus.

Inden 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet skal Kommissionen fremlægge en rapport om erfaringerne med de forskellige støttesystemer og heri om nødvendigt foreslå et harmoniseret regelsæt, baseret på en række principper, der allerede defineres i direktivudkastet. Det hedder således, at et sådant eventuelt kommende regelsæt for VE-støtte skal:

  • være i overensstemmelse med statsstøttereglerne
  • være i overensstemmelse med principperne for det indre elmarked
  • tage hensyn til de forskellige VE-teknologiers karakteristika
  • være effektivt og enkelt
  • rumme overgangsregler der sikrer investortillid og som forhindrer stranded costs

Rapporten skal - ud over virkningerne af støtte til VE - også vurdere virkningerne af støtten til konventionel elproduktion (kul og kernekraft).

Direktivforslaget kræver, at medlemslandene skal etablere et certificeringssystem for oprindelsesgaranti (som ikke må forveksles med det grønne certifikat-system). Oprindelsesgaranti-certifikaterne skal anerkendes gensidigt af medlemslandene (men det indebærer ikke, at der hermed åbnes op for grænseoverskridende adgang til støtteordninger, baseret på grønne certifikater i forbindelse med obligatoriske kvoter for grøn el).

El fra vandkraftværker over 10 MWe ("Large hydro") er inkluderet i certificeringssystemet for oprindelsesgaranti og kan også indgå i beregningen af opfyldelsen af den national målsætning. Derimod vil large hydro ikke kunne deltage i støttesystemer, baseret på grønne certifikater, hvilket fremgår af bemærkningerne til direktivforslaget.

Ud over disse nøglebestemmelser rummer forslaget en række bestemmelser om administrativ forenkling, strømlinede procedurer for etableringstilladelser og om VE-strømmens prioriterede adgang til nettet mv. samt for netforstærkning.

  1. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
    2.

    Kommissionen har tidligere peget på, at der er et klart behov for en ramme af regler på fællesskabsniveau om VE's adgang til elmarkedet, jf. Kommissionens første rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om harmoniseringsbehovene, KOM(98)167 af 16.3.98.

  2. Konsekvenser for Danmark
    3.

    Lovgivningsmæssige konsekvenser

    Området er reguleret af elforsyningsloven og Lov om tilskud til vedvarende energi. Forslaget forventes ikke at ville kræve lovændringer.

    Økonomiske og administrative konsekvenser

    Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for forbrugerne eller for offentlige myndigheder. Det kan give anledning til en vækst i EU's anvendelse af VE og dermed muligheder for øget dansk eksport af VE-teknologi. Der forventes ingen administrative konsekvenser.

    Beskyttelsesniveau

    Forslaget forventes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet det ikke vil føre til øgede krav til dansk VE-politik. Derimod kan det få en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU, idet det kan medvirke til en øget udbredelse af VE i flere andre medlemslande.

  3. Høring
    4.

    Forslaget blev sendt i høring den 27. juli 2000 til 68 høringsparter med svarfrist den 18. august 2000. Energistyrelsen har modtaget 15 høringssvar, hvoraf de 11 indeholdte kommentarer.

    Definition af VE

    Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) fremfører, at definitionen af VE udelukker animalsk affald fra eksempelvis fødevareindustrien. Da fiskeolieaffald og lignende anvendes til fremstilling af biogas, bør definitionen af VE justeres.

    Nationale målsætninger for VE-strøm

    Danmarks Vindmølleforening (DV), Danske Energiselskabers Forening (DEF), Energimiljørådet (EMR), Forbrugerrådet (FR), Kommunernes Landsforening (KL), Det Økologiske Råd (DØR), Vindmølleindustrien (VI) og OVE fremfører alle, at de nationale målsætninger for andelen af VE-el skal være bindende. Indikative målsætninger er ikke tilstrækkeligt til at sikre opnå elsen af EU's samlede målsætning, eller at landenes aktører har samme økonomiske vilkår, anføres det. Handelskammeret nævner, at omkostningerne skal fordeles ligeligt imellem landene, således at danske virksomheder ikke stilles dårligere end andre landes virksomheder. Elkraft System (ES) fremfører, at der bør være en særlig ordning for de lande, som overholder de nationale målsætninger.

    VI, DV og DØR fremfører, at EU's samlede målsætning for VE-el bør øges. DV og VI nævner, at EU's Hvidbog om VE forudsætter 23,5 % VE-el for at opnå en fordobling af VE-andelen i EU, men de indikative målsætninger kan maksimalt sikre en VE-el andel på 22,1 %. DØR finder, at der skal stilles krav om øget anvendelse af VE inden for også varme og trans

    Oprindelsescertifikater for VE-el

    VI, DV, DEF, OVE, EMR, KL, FR og DØR fremfører, at certificering efter fælles standarder er nødvendigt og en betingelse for generel forbrugertillid. DØR, OVE, DV og VI finder, at alle former for el bør certificeres, således at forbrugerne også oplyses om el fra fossile brændsler og a-kraft m.v.

    Nationale støtteordninger

    OVE, DØR og DV fremfører, at en harmonisering af nationale støtteordninger efter 5 år er en for kort tidshorisont. Der kan ikke indhøstes reelle erfaringer med denne tidsfrist, anføres det, og DV foreslår en længde på 10 år. DEF og ES finder, at der er behov for en hurtigere afklaring af, hvordan den fremtidige harmonisering kunne forventes at tage form. ES næ ;vner, at enkelte lande bør kunne indlede et samarbejde inden for 5 års perioden, hvis enkelte landes støttesystemer harmoniseres. ES ønsker i den forbindelse en afklaring af grønne certifikaters juridiske status, således at handel med VE-beviser mellem enkeltlande kan finde sted inden 5 år.

    VI, OVE og DØR fremfører, at der ved harmonisering af VE-støtte skal tages hensyn til, at støtten ikke er et subsidie, men en kompensation til udligning af de fossile brændslers miljøomkostninger.

    Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) finder, at hvis en kommende liberalisering og harmonisering udformes uden sikring af den kombinerede el- og varmeproduktion og uden sikring af de små kraftvarmeproducenter vil det kunne få uoverskuelige følger for varmeforbrugerne tilknyttet små biomassekraftvarmeværker.

    Regler og administrative procedurer

    DV, OVE, DØR,ES, DEF og VI fremfører, at det er væsentligt at etablere fælles regler og administrative procedurer for VE-strøm. VI, DV og OVE finder, at de danske regler for deling af omkostninger ved nettilslutning og netforstærkning bør danne model for et EU-regelsæt på området. DEF og ES finder, at regler for udpegning af VE-områder og VE-strøms gara nterede adgang til elnettet bør sikres og harmoniseres.

  4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg, senest ved møde i udvalget den 26. maj 2000 vedrørende Rådsmødet (energi) den 30. maj 2000. Udvalget blev orienteret med aktuelt notat af 23. maj 2000, sendt til udvalget den 23. maj 2000. Udvalget er senest blevet orienteret med grundnotat af 8. september 2000, sendt til udvalget den 13. september 2000.

4. Fællesskabets handlingsplan med hensyn til energieffektivitet

KOM(200)247

  • Vedtagelse af Rådskonklusioner
  1. Status
    2.

    Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab" blev fremsendt til Rådet den 27. april 2000. Meddelelsen skal ses på baggrund af, at Rådet i sin resolution om energieffektivitet af 7. december 1998 opfordrede Kommissionen til snarest at fremsætte forslag til en prioriteret handlingsplan for energieffektivitet. Resolutionen indeholdt en række forslag til foranstaltninger, peged e på det bidrag, som andre fællesskabspolitikker kan yde til fremme af energieffektiviteten, og slog fast, at handlingsplanen skulle anvise Fællesskabets og medlemsstaternes ansvarsområder og navnlig indeholde oplysninger om finansiering og tidsplaner.

    Resolutionen var selv et svar på Kommissionens meddelelse om energieffektivitet , som indeholdt en EU-strategi for energieffektivitet, herunder en vejledende målsætning om en årlig forbedring af energiintensiteten på et procentpoint, ud over det resultat, der ville være opnået uden nogen særskilt indsats.

    Ved det seneste rådsmøde (energi) den 30. maj 2000 vedtog rådet et sæt konklusioner om handlingsplanen. Medlemslandene har i rådsregi i opfølgning heraf drøftet en fastlæggelse af de højest prioriterede områder og mål, og formandskabet har på basis af resultatet af disse drøftelser fremlagt et nyt sæt rådskonklusioner som tjener som rådets rekommendation til Kommissionen med hensyn til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen.

  2. Formål og indhold
    3.

    Formålet med handlingsplanen er generelt at rette opmærksomheden på ny mod fremme af energieffektiviteten og at aktivere de berørte parter.

    Formålet er først og fremmest at pege på, at medlemslandene selv må levere hovedindsatsen for at fremme energieffektiviteten. I handlingsplanen fremlægges dog endvidere forslag til fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, som skal iværksættes på baggrund af Kyoto-aftalen, og som bidrager til emissionsreduktioner for drivhusgasser på 8% inden 2008-2012 og til at nå andre af EU's energi- og miljøpolitiske mål. Endelig er formålet at realisere det økonomiske potentiale for forbedring af energieffektiviteten i overensstemmelse med den foreslåede målsætning om at reducere energiintensiteten med 1 % pr. år sammenlignet med en "business-as-usual"-trend, som anslås nu at være tæt på nul. Hvis denne målsætning opfyldes, kan man realisere to tredjedele af besparelsespotentialet på 18% i 2010. Det ville betyde en reduktion af energiforbruget på over 100 mio. toe og en reduktion af CO2-emissionerne på 200 mio. t/år eller ca. 40% af EU's Kyoto-forpligtelser. Opfyldelse af EU-målsætningen om at fordoble anvendelsen af kraftvarme til 18% af elproduktionen i 2010 forventes at føre til yderligere sparede CO2-emissioner på over 65 mio. t. CO2/år i 2010.

    Handlingsplanen indeholder en meget bred vifte af forslag til en lang række initiativer inden for flere forskellige sektorer. Initiativerne vil skulle gennemføres såvel på Fællesskabsplan som på medlemsstatsniveau, men landenes egen indsats er imidlertid hovedomdrejningspunktet.

    I formandskabets forslag til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til bruge en række generelle kriterier og instrumenter i den konkrete gennemførelse af handlingsplanen. Særlig vigtig er konklusionernes præcisering af de koordinerede og fælles aktioner og foranstaltninger på fællesskabsplan, som Rådet giver særlig prioritet til. Disse prioriteter omfatter på kort sigt en udvidelse af den nuværende mærkningso rdning, nye initiativer på bygningsområdet, fremme af kraftvarme, og informationsaktiviteter. På længere sigt giver Rådet prioritet til retningslinier for offentlige indkøb, effektivitetsstandarder og aftaler med industrien.

  3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
    4.

    I rådskonklusionerne redegøres ikke for forholdet til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Principperne må imidlertid i praksis siges at være fuldt ud respekteret, idet der skelnes mellem foranstaltninger, der bedst kan gennemføres på fællesskabsniveau, og foranstaltninger, der bør overlades til medlemsstaterne.

  4. Konsekvenser for Danmark
    5.

    Rådskonklusionerne har ingen direkte lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for Danmark.

  5. Høring
    6.

    Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring

  6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Meddelelse fra Kommissionen om middelhavsdimensionen af de europæiske politikker vedrørende energi og transport

  • Orientering ved Kommissionen

Meddelelsen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

Middelhavsdimensionen af energipolitikken har ved flere lejligheder været drøftet i rådsregi, således senest på rådsmødet (energi) den 30. maj 2000, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner, der støttede øget samarbejde mellem EU-landene og øvrige lande omkring Middelhavet, herunder gennem udbygning af en fælles infrastruktur (el- og gasledninger).

Der foreligger ikke dokumenter til belysning af intentionerne bag dagsordenspunktet. Det forventes, at Kommissionen under dette dagsordenspunkt vil orientere om status for arbejdet med en meddelelse, der også vil inkludere transportsektoren. Indholdet af meddelelsen kendes ikke.

6. Indre marked for el og gas - opfølgning på Lissabon-konklusionerne

  • Orientering ved Kommissionen
  1. Baggrund og indhold
    2.

    Under dette punkt forventes Kommissionen at orientere om arbejdet med opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, marts 2000, hvori Kommissionen opfordredes til at fremlægge forslag til hvordan gennemførelsen af det indre marked for el- og gas kan fremskyndes.

    Kommissionen har i den forbindelse annonceret, at den agter at fremlægge en meddelelse om energimarkederne, som vil rumme et første forslag til et direktiv sigtende på en fremskyndelse af gennemførelsen af det indre energimarked. Kommissionen vil endvidere fremlægge dels en rapport om beskæftigelsesvirkningerne af liberaliseringen af energimarkederne, dels en rapport nr. 2 om harmoniseringsbehovene som følge af gennemførelsen af gasdirek tivet. Endelig har Kommissionen tilkendegivet, at den har til hensigt at fremlægge en meddelelse om forpligtelserne til offentlige tjenester inden for energi- og transportsektorerne.

    Ingen af disse rapporter og meddelelser forventes forelagt inden rådsmødet.

  2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
    3.

    Det vides ikke, om Kommissionen udtaler sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet, men da initiativerne navnlig skyldes opfølgning på en beslutning, truffet af Det Europæiske Råd i Lissabon, marts 2000, synes kravene om nærhed og proportionalitet at være tilgodeset. Kommissionen har i sit oplæg til mødet i Det Europæiske Råd peget på, at der er behov for en fremskyndelse af liberaliseringen af energimarkede rne for at sikre, at der skabes ét sammenhængende liberaliseret marked på fællesskabsplan og ikke blot 15 individuelle, nationale markeder, og Det Europæiske Råd har tilsluttet sig denne vurdering.

  3. Konsekvenser for Danmark
    4.

    Et kommende direktiv om fremskyndelse af liberaliseringen af energimarkederne vil - naturligvis afhængigt af forslagets udformning - kunne kræve ændringer af el- og gaslovgivningen. Der skønnes ikke at være umiddelbare økonomiske konsekvenser af en fremskyndet liberalisering, og der vurderes heller ikke at være konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

  4. Høring
    5.

    Kommissionens meddelelse mv. vil blive sendt i høring efter modtagelsen.

  5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Den Europæiske Energicharter-traktat

    • Status for arbejdet
  1. Status
    2.

    Energicharterets øverste myndighed, Charterkonferencen, gav på sit møde i december 1999 arbejdsgruppen for transit til opgave at forhandle et udkast til protokol om transit af energi og at afslutte forhandlingerne inden udgangen af indeværende år. Transitarbejdsgruppen har den tidligere leder af Det Internationale Energiagentur, IEA, tyskeren Helga Steg, som formand. EU-medlemslandene, Norge, Island, Schweiz, Tyrkiet, alle østeuropæiske EU -ansøgerlandene, Rusland og de tidligere nu selvstændige Sovjetrepublikker samt Japan deltager. Tidligere næstformand for EU-Kommissionen, Henning Christophersen, er formand for Charterkonferencen.

    Der stiles efter at få afsluttet forhandlingerne i løbet af april 2001. Lykkes det, vil protokollen kunne lægges frem til underskrivelse på en Charterkonference på ministerniveau i december 2001.

  2. Formål og indhold
    3.

    Formålet med en transitprotokol er at udfylde de rammer som energichartertraktaten (Chartertrak-tatens artikel 7) angiver for transit af energi gennem 3. land. Klare bestemmelser om transit har afgørende betydning for en pålidelig og sikker transport af først og fremmest olie og naturgas, men også el, fra Rusland og landene omkring Det Kaspiske Hav til Vesteuropa.

  3. Nærhed og proportionalitet
    4.

    EU-medlemslandene koordinerer sine forhandlingspositioner indbyrdes og tilstræber bestemmelser i en fremtidig transitprotokol i overensstemmelse med EU's regelsæt.

  4. Konsekvenser for Danmark

    5. Lovgivningsmæssige konsekvenser

    Bestemmelserne i en fremtidig transitprotokol forventes at ligge inden for rammerne af EU's regelsæt og forventes derfor ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

    Økonomisk og Administrative konsekvenser

    En kommende transitprotokol forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark, men vil øge EU-landenes energiforsyningssikkerhed. Derved vil protokollen indirekte have positive økonomiske konsekvenser for Danmark.

  5. Høring
    6.

    Når der foreligger et endeligt udkast til protokoltekst, vil den blive sendt i høring.

  6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Orientering om Energicharteret er nærmest et fast punkt på rådsmøderne (energi) og var senest på Rådets dagsordenen i forbindelse med Rådsmødet (energi) 30. maj 2000. Folketingets Europaudvalg blev orienteret med notat af 23. maj 2000, sendt til udvalget den 23. maj 2000.

8. Integration af miljø og bæredygtig udvikling i energipolitikken

  • Information om resultaterne af COP6 (13.-24. november 2000) og om status for arbejdet

Den 13. - 24. november 2000 afholdes i Haag den 6. partskonference for deltagerne i FN's rammekonvention om klimaforandring, den såkaldte COP6. Hovedformålet med COP6 er at udfylde en række "huller" i Kyoto-protokollen, navnlig for så vidt angår de såkaldt fleksible mekanismer i protokollen og et efterlevelses-regime ("compliance mechanism").

Dette formål gør COP6 til en vigtig begivenhed for Kyoto-processens fremtid. De beslutninger, der skal træffes, vil have stor betydning for de industrialiserede landes parathed til at ratificere protokollen og for hvor hurtigt den vil kunne træde i kraft.

På rådsmødet forventes Kommissionen også at orientere om status for arbejdet med at integrere miljøhensyn i alle fællesskabets politikker, herunder energipolitikken, jf. beslutningen herom på Det Europæiske Råds møde i Cardiff i juni 1998, fulgt op på senere møder i Det Europæiske Råd, samt i forskellige rådsformationer. Sagen har været drøftet på en række møder i rådet af energiministre og var senest på dagsordenen den 30. maj 2000.

9. Ikrafttrædelse af SYNERGY-programmet

  • Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
  1. Baggrund
    2.

    Som led i Kommissionens rationalisering og effektivisering har Kommissionen gennemført ændringer i tilskudsordningerne på energiområdet, SYNERGY, SAVE og ALTERNER. Kommissionen har foretaget ændringerne uden at rådføre sig med medlemslandene på trods af, at der dels er etableret en tværgående rådgivende komite og rådgivende komiteer for hver af de tre tilskudsordninger, hvor medlemslandene er repræsentered e.

    Med henblik på at formindske det administrative arbejde har Kommissionen ændret kravet til de projekter, som kan opnå støtte. Det er gjort ved at hæve minimumsstørrelsen for tilskudsberettigede projekter eller, som i SAVE-programmet, at erstatte et tidligere maksimumsbeløb for tilskud med et højere minimumsbeløb. For SAVE og ALTENER har ændringerne ikke så vidtgående konsekvenser, fordi Kommissionen accepterer, a t projektansøgninger slås sammen, således at de tilsammen opfylder mindstekravet, men i SYNERGY-programmet, som yder tilskud til samarbejde med tredjelande som f.eks. Rusland og de baltiske lande, accepterer Kommissionen ikke en sådan gruppering. Desuden har Kommissionen besluttet at aflyse 1999-runden, hvor projektansøgningerne var indsendt efter de gamle regler. Kommissionens forlanger, at ansøgerne i 1999-runden skal indsende nye projektansøgninger efter de nye regler. Den væsentligste forskel på de gamle og nye regler er, at mens man i 1999 og tidligere højst kunne opnå 200.000 euro i støtte og maksimalt 50% af de godkendte udgifter, vil man efter de nye regler ikke acceptere projekter, som har et støttebehov under 400.000 euro ved et tilskud på 50%. Man er således gået fra et loft på 200.000 euro til et gulv på 400.000 euro.

    Medlemslandene er utilfredse over Kommissionens handlemåde i denne sag og formandskabet har derfor på vegne af medlemslandene fremlagt et forslag til udtalelse, hvori Kommissionen opfordres til at afstå fra en aflysning af 1999-ansøgningsrunden.

    Nordisk Ministerråds embedsmandskomite for energi og Det Baltiske Ministerråds energikomite søgte i 1999 om et tilskud på 200.000 euro (som den gang var det højest mulige støttebeløb) til drift af et energisekretariat mv. tilknyttet Østersørådets sekretariat. Danmark støtter denne ansøgning. Kommissionen har endnu ikke behandlet ansøgningen.

  2. Konsekvenser for Danmark
    3.

    Kommissionens ønskede ændringer i SYNERGY programmet får hverken økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for staten eller kommunerne, men kravet om større projekter vil alt andet lige være en fordel for større virksomheder og organisationer, som bedre kan administrere den type projekter. Det kan indebære, at det bliver sværere for danske virksomheder, at opnå støtte fra SYNERGY programmet.

  3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.