Møde i regeringskonference 19.-20/11 00 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 338)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for møde i regeringskonferencen på ministerniveau den 19.-20. november 2000.
|
UDENRIGSMINISTERIET Nordgruppen |
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
22. november 2000 |
|
|
Emne: |
Møder i regeringskonferencen på ministerniveau den 19.-20. november 2000 |
||
Udenrigsministrene afholdte den 19.-20. november 2000 møder i regeringskonferencen på ministerniveau.
Formandskabet havde til brug for drøftelserne udarbejdet papirer vedr. stemmevægte i Rådet, Kommissionens størrelse og sammensætning, forstærket samarbejde samt fordeling af pladser i Europa-Parlamentet. Papirerne er tilgået Folketingets Europaudvalg på fransk den 21. november 2000. Formandskabet havde endvidere udarbejdet papirer vedrørende udvidet anvendelse af flertalsafgørelser samt indskrivning af en henvisning til EU-ch arteret om grundlæggende rettigheder i TEU art. 6, som er tilgået Folketingets Europaudvalg på dansk den 21. november 2000.
1. Mødet indledtes med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, som ikke fandt, at der i regeringskonferencen indtil videre var opnået tilfredsstillende resultater. Det var særligt tilfældet fsva. udvidet anvendelse af flertalsafgørelser. Vedr. forstærket samarbejde var der sket store fremskridt, men Kommissionens og Parlamentets rolle måtte styrkes.
2. På de efterfølgende møder i regeringskonferencen på ministerniveau fokuserede drøftelsen på Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægte i Rådet, udvidet anvendelse af flertalsafgørelser og indskrivning af en henvisning til EU-charteret om grundlæggende rettigheder i TEU art. 6. Fsva. forstærket samarbejde og fordeling af pladser i Europa-Parlamentet blev disse punkter ikke drøftet s om følge af tidsnød.
Fsva. Kommissionen viste der sig ingen afgørende ændringer i medlemslandenes positioner. Samtlige store lande var parate til som kompromis at drøfte en model med et loft, som træder i kraft på et senere tidspunkt, samt i traktaten at fastslå princippet om fuld rotation. Der viste sig ikke en tilsvarende fælles position blandt de små og mellemstore lande. Fra dansk side ønskede man at fastholde princippet om én kommiss& aelig;r pr. medlemsland.
Fsva. stemmevægte viste der sig ligeledes ingen afgørende ændringer i medlemslandenes positioner fsva. de modeller, som var lagt på bordet. Der var dog en bred tilslutning til princippet om, at der skal stå et flertal af befolkning og et flertal af medlemslande bag en flertalsbeslutning.
Fsva. udvidet anvendelse af flertalsafgørelser, drøftede ministrene særligt handelspolitikken (art. 133), retlige og indre anliggender (art. 67), fiskale spørgsmål (art. 93) samt sociale spørgsmål (art. 42). Der viste sig ingen afgørende ændringer i medlemslandenes positioner. Fsva. art. 133 var der fortsat behov for præciseringer i det foreliggende forslag. Fsva. fiskale spørgsmål kunne et flertal st&osl ash;tte det foreliggende forslag. Dog opretholdt enkelte medlemslande en principiel modstand. Fra dansk side fandt man, at der med formandskabets forslag var opnået vigtige præciseringer, og at flere elementer var interessante. Hvad angår art. 42 synes et flertal at kunne acceptere formandskabets forslag, idet dog enkelte delegationer, herunder Danmark, efterlyste præciseringer, mens andre delegationer gav udtryk for, at forslaget var for uambitiøst. Der var fortsat ét medlemsland, som opretholdt en principiel modstand. Hvad angår art. 67, synes ambitionsniveauet at være for nedadgående.
Fsva. indskrivning af en henvisning til EU-charteret for grundlæggende rettigheder i TEU art. 6 blev det støttet af et mindre flertal. Dog var der blandt flere delegationer, herunder Danmark, en afvisning af forslaget.