Rådsmøde udenrigsministre 4.-5/12 Tillæg til samlenotat bilag 328
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 335)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
EU-charter for grundlæggende rettigheder er sat på dagsordenen for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000 som dagsordenspunkt 17.
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000, dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000, vedlægges Udenrigsministeriets notat vedrørende det nye dagsordenspunkt.
1. Proceduren for EU-charteret for grundlæggende rettigheder:
Det Europæiske Råd i Køln i juni 1999 nedsatte et Konvent bestående af 62 personer med henblik på, at Konventet i god tid inden Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 skulle udarbejde et udkast til Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder. Konventet blev sammensat af repræsentanter for stats- og regeringscheferne, de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Kommission. Statsminister ens repræsentant i Konventet var forhenværende minister og formand for Folketinget, Erling Olsen, mens Folketinget var repræsenteret af Claus Larsen-Jensen (S) og Ulla Tørnæs (V).
Konventet afsluttede sit arbejde den 2. oktober 2000, hvorefter et udkastet til charter blev præsenteret på Det uformelle Europæiske Råds møde i Biarritz den 13.-14. oktober 2000. Stats- og regeringscheferne hilste på mødet charteret velkommen. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Køln vil dette i Nice foreslå Europa-Parlamentet og Kommissionen, at de sammen med Rådet højtideligt proklamere r et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder på grundlag af udkastet fra Konventet. Derefter skal det undersøges, om og i givet fald hvorledes charteret skal optages i traktaterne.
Kommissionen og Europa-Parlamentet har givet deres principielle støtte til charterudkastet. På rådsmødet (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000 skal Rådet tage stilling til charterudkastet
2. EU-charterets indhold:
Charteret består af en præambel og er opdelt i 7 kapitler med overskrifterne: "Værdighed", "Friheder", "Ligestilling", "Solidaritet", "Borgerne i Unionens medlemslande", "Retfærdighed i retssystemet" samt "Almindelige bestemmelser". Charteret har i alt 54 artikler. I tilknytning til charteret er der i et separat dokument (convent 49) udarbejdet forklaringer til hver enkel af charterets bestemmels er.
Charterets bestemmelser er udtryk for rettigheder, der er udviklet i FN, Europarådet, EU og i medlemsstaternes forfatninger, herunder deres forfatningsmæssige traditioner.
3. Folketingets vedtagelse om EU-charteret:
Folketinget vedtog den 21. november 2000 følgende dagsorden;
"Folketinget finder, at EU{{PU2}}s charter for grundlæggende rettigheder på en forståelig måde synliggør borgernes demokratiske, sociale og økonomiske rettigheder i forhold til EU{{PU2}}s institutioner.
Folketinget noterer sig med tilfredshed:
- at charteret ikke ændrer arbejds- og kompetencedelingen mellem EU og medlemslandene og
- at charteret er i overensstemmelse med den beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er sikret ved den europæiske menneskerettighedskonvention
Folketinget finder derfor, at charteret bør godkendes uændret som et politisk dokument på topmødet i Nice den 7.-8. december 2000."
4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg:
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17. - 18. maj 1999, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 31. maj 1999, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. juli 1999, forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 13. september 1999, forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. f ebruar 2000 og forud for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2000.